Giuseppe Guerini – Den digitale platformsøkonomi er et hurtigtvoksende fænomen, som rækker ud over EU's grænser.

Digitale platforme skaber et "virtuelt rum" for interaktioner og udvekslinger, som omfatter langt mere end et simpelt match af udbud og efterspørgsel, hvilket giver dem mulighed for at udøve en stadig mere raffineret kontrol over og påvirkning af arbejdstagere, leverandører og brugere. Med nye kundetjenester og beskæftigelsesmuligheder giver de imidlertid også en enestående mulighed for at skabe banebrydende innovation. Dette er muligt ved brug af profileringssystemer og udstrakt anvendelse af data, hvor forvalterne af platformene benytter sig af AI-systemer og bestemte algoritmer.

I takt med at fænomenet vokser, stiger antallet af forskellige ansættelsesformer, der indgås gennem de digitale platforme, også. Der kan både være tale om selvstændig virksomhed, regelmæssige samarbejdsforbindelser og individuelle arbejdskontrakter. I den forbindelse kan platformskooperativer etableret af arbejdstagerne være et interessant værktøj til at gøre ansættelsesformen mere stabil, idet arbejdstagerne spiller en nøglerolle som medejere af platformen og de algoritmer, der ligger bag.

Hvad er et platformskooperativ?

I praksis er det en virksomhed oprettet i form af et kooperativ, der er demokratisk ledet af de deltagende interessenter, og som gennem en IT-infrastruktur og protokoller, der kommunikerer med forskellige faste og mobile enheder tilrettelægger produktion af og handel med varer og tjenester.

Som det er tilfældet med alle kooperativer, tilhører og ledes platformskooperativerne af dem, der er mest afhængige af dem, i dette tilfælde arbejdstagerne, brugerne og andre interessenter. Der gælder naturligvis en passende overenskomst for medlemmerne af kooperativet, uanset om de arbejder som lønmodtagere eller selvstændige.

Det er derfor vigtigt, at der ved gennemførelsen af den europæiske strategi for digital omstilling træffes initiativer til støtte for etablering af kooperativer til forvaltning af digitale platforme, også med henblik på at fremme fælleseje af digitale tjenester, data og teknologiske infrastrukturer, og dermed muliggøre en større økonomisk diversificering og udbredelse af økonomisk demokrati – også når det gælder den digitale organisering af arbejdet og virksomhederne. Som det fremhæves i udtalelsen, er der en række begrænsninger med hensyn til arbejdstagernes og forbrugernes retssikkerhed på platformene. Det er derfor vigtigt at anerkende både den sociale dialog, men også den rolle som socialøkonomiens organisationer kan og bør spille i den sammenhæng.

EØSU yder med udtalelsen på det helt rigtige tidspunkt et sammenhængende bidrag til Kommissionens bestræbelser på at regulere forholdene for arbejdstagere på digitale platforme, men også til den bredere internationale debat om digitale platformskooperativer. Dermed viser udvalget endnu engang, at det følger med i udviklingen, og at det formår at repræsentere både civilsamfundet og de europæiske arbejdsmarkedsparter.