Observatoriet for Bæredygtig Udvikling

Observatoriets vigtigste opgave er at arbejde for, at EU bliver mere bæredygtigt gennem integreret og afbalanceret fremme af økonomisk velstand, social inklusion og miljømæssig ansvarlighed. Det har som mål, at borgerne og civilsamfundet skal være aktive deltagere i udviklingen hen imod et mere bæredygtigt Europa. Observatoriet er det eneste organ under EU-institutionerne, som udelukkende beskæftiger sig med at fremme bæredygtige politikker inden for alle områder.

Dets medlemmer kommer fra en lang række interessegrupper og har ekspertise inden for alle områder af vores arbejde samt udbredte kontakter til civilsamfundsorganisationer i alle EU's medlemsstater.medlemsstater.

Observatoriet for Bæredygtig Udvikling muliggør en dialog og partnerskaber mellem civilsamfundet og EU-institutionerne vedrørende bæredygtig udvikling ved at arrangere offentlige høringer og konferencer, etablere platforme for udveksling af god praksis, gennemføre workshops og konsekvensanalyser og bidrage til udvalgets udtalelser. Det helt særlige ved Observatoriet for Bæredygtig Udvikling er, at det er et forum, hvor mennesker og organisationer med meget forskellige interesser og baggrunde, som ellers sjældent ville mødes, kan skabe kontakter med hinanden og udforske nye tilgange til spørgsmålene om bæredygtig udvikling. Vi samarbejder med tilsvarende nationale organer, bl.a. råd for bæredygtig udvikling, og med arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsorganisationer i og uden for Europa.

Downloads

SDO Work Programme 2023-2025
SDO - Work Programme 2020-2023
Activity report 2020-2023 Sustainable Development Observatory