Energi

En vigtig del af EU's planer om at opnå klimaneutralitet inden 2050 indebærer en bæredygtig energisektor, og Unionen er fast besluttet på at blive førende inden for udvikling af vedvarende teknologier og kompetencer. I de seneste år er energi imidlertid blevet et geopolitisk våben og omdrejningspunktet i den politiske debat – ikke længere kun når det drejer sig om dekarbonisering og bæredygtighed, men også som en vigtig del af den europæiske strategiske autonomi og sikkerhed.

Hvad er EØSU's rolle i udformningen af EU's energipolitik? 

• At tage hånd om de sociale virkninger ved at skabe opmærksom om de sociale problemer, der er forbundet med ændringer i produktion og udnyttelse af energiressourcer.
• At støtte en konkurrencedygtig og retfærdig omstilling ved at hjælpe virksomhederne med at bevare deres konkurrenceevne og udnytte de teknologiske og økonomiske muligheder ved omstillingen til en lavemissionsøkonomi og samtidig sætte fokus på bekymringer vedrørende energipriser, markedsforvridninger og forsyningssikkerhed.
• At repræsentere forbrugernes interesser ved at sikre adgang til pålidelig energi til overkommelige priser med særlig vægt på sårbare grupper, der risikerer at ende i energifattigdom, og ved at fremme deres aktive deltagelse på energimarkederne.
• At fremme deltagelsesbaseret politikudformning ved at sikre, at borgerne inddrages aktivt i udformningen af EU's energipolitik.

Hvordan vil EØSU nå disse mål?

EØSU beskæftiger sig med EU's energipolitik gennem sine udtalelser, arrangementer og anbefalinger.

• EØSU udarbejder adskillige udtalelser som reaktion på Kommissionens initiativer såsom pakken om europæiske net og udtalelsen om den nye strategi for små modulære reaktorer. Udvalget samarbejder desuden med Rådets formandskaber gennem sonderende udtalelser i tilknytning til semesterprioriteterne – nogle eksempler her er vores udtalelse om energikonnektivitet, elnet på anmodning af det cypriotiske formandskab og vores udtalelse om grænseoverskridende energinet, der er udarbejdet i samarbejde med det belgiske energiministerium.
• EØSU kan også på eget initiativ udarbejde udtalelser om specifikke emner af interesse og således være med til at skabe politisk momentum og sætte spot på civilsamfundet i de interinstitutionelle debatter. Udvalget har i 2026 fokus på strategisk energilagring i EU og økonomisk overkommelig og stabil energi til Europas energiintensive industrier.
• EØSU støtter en aktiv dialog, der inddrager eksperter, interessenter og politiske beslutningstagere fra hele Europa. EØSU er gennem en række initiativer, herunder aktuelle debatter om vigtige spørgsmål inden for energisektoren, såsom investeringsstrategien for ren energi, revisionen af ETS og handlingsplanen for elektrificering, med til at styrke forbindelsen mellem civilsamfundet og reguleringsmyndighederne. Vores medlemmer deltager desuden aktivt og på regelmæssig basis i eksterne arrangementer såsom den årligt tilbagevendende uge for bæredygtig energi, Det Europæiske Kerneenergiforum og Borgernes Energiforum.
• TEN-sektionen sætter ydermere stor pris på ungdomsorganisationernes ekspertise i energisektoren og inddrager gennem EU's ungdomstest deres repræsentanter, når der udarbejdes udtalelser.  Derudover deltager repræsentanter for civilsamfundet i EU-kandidatlandene aktivt i udvalgets rådgivende arbejde gennem initiativet vedrørende medlemmer fra kandidatlande. EØSU sigter med dette projekt mod at opbygge stærkere forbindelser til kandidatlandene og støtte deres gradvise integration i EU's energisystem og beslutningsproces.