Næstformand med ansvar for budgettet

EESC vice president in charge of budget - Krzysztof Pater

Krzysztof Pater har været medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) siden 2006. Han var formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed (ECO-sektionen) mellem 2008 og 2010 og for Arbejdsmarkedsobservatoriet (LMO) fra 2010 til 2013 og 2018 til 2020.

Krzysztof Pater spillede i sit hjemland Polen en fremtrædende rolle i reformen af det polske pensionssystem i slutningen af 1990'erne og hjalp med at udforme konceptet med de finansierede søjler i det nye system. Han har også arbejdet i den nyetablerede pensionssektor og efterfølgende både som uafhængig rådgiver for offentlige, videnskabelige og private institutioner og som akademiker.

I november 2001 blev Krzysztof Pater udpeget til vicestatssekretær for arbejdsmarkeds- og socialpolitik, og i maj 2004 blev han minister for socialpolitik i den polske regering. Han har også været fast rådgiver for det polske parlamentariske udvalg for socialpolitik (januar 2006 til november 2015) og for det polske parlamentariske udvalg for andragender (siden januar 2016).

Krzysztof Pater har i over 45 år været aktivt medlem af sammenslutningen af polske spejdere (ZHP), som han sidste år blev formand for. I 2005 blev han tildelt Fortjenstkorset i Guld af Polens præsident for sit arbejde med børn og unge på uddannelsesområdet.

Krzysztof Pater har en mastergrad fra handelshøjskolen SGH i Warszawa.

Medlem af ECO- og REX-sektionen.

Ordfører for bl.a. følgende udtalelser:

Downloads

Krzysztof PATER: Vice-President in charge of Budget - Mandate 2023-2025 - BIO
Speech Krzysztof Pater at inaugural session
Declaration of Interest - Krzysztof Pater