EØSU: Frivillig tilbagevenden kan nemt blive en eufemisme for udvisning

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udtrykt tilfredshed med Kommissionens indsats for at harmonisere foranstaltningerne til regulering af frivillig tilbagevenden af migranter og af deres reintegration i oprindelseslandet, men har anført, at det tvivlede på gennemførligheden af nogle af de fremsatte forslag, og har givet udtryk for bekymring for, at frivillig tilbagevenden kunne udvikle sig til udvisning af migranter fra EU.

EØSU understregede, at frivillig tilbagevenden i de fleste tilfælde ikke fungerede ordentligt, fordi oprindelseslandene ikke var tilstrækkeligt inddraget, og fordi migranter i en irregulær situation ofte følte modvilje mod at vende tilbage.

EØSU har tilkendegivet sin holdning i udtalelsen En EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, hvor udvalget så nærmere på den strategi, der er et af hovedmålene i den nye pagt for migration og asyl.

EØSU gentog sin tidligere kritik af pagten, der omtrent udelukkende fokuserer på at tackle irregulære situationer ved grænsen eller gennem frivillig og tvungen tilbagesendelse, men ikke anlægger en samlet tilgang til håndtering af migration gennem fremme af lovmæssig og sikker mobilitet. EØSU ser dette som en strategisk svaghed ved EU's migrations- og asylpolitik.

Ordføreren for udtalelsen, José Antonio Moreno Díaz, har anført, at EU må løse irregulære situationer, inden de indtræffer, og at dette betyder, at der må tilvejebringes sikre og effektive måder for indrejse i EU. Hvis EU kan gøre dette, vil der ifølge ham ske en reduktion af irregulære ankomster.

Den nuværende fragmenterede tilgang frembød en række mangler.

De incitamenter, der i dag tilbydes oprindelseslandene, kan i realiteten demotivere dem med hensyn til at forsøge at mindske migrantstrømmene, da disse incitamenter tilbydes via programmer, der er baseret på tilstedeværelsen af personer i en irregulær situation.
EØSU gav udtryk for, at det navnlig var betænkeligt ved pagtens mål om hurtigere frivillige hjemsendelser ved EU's ydre grænser.

José Antonio Moreno Díaz rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse hurtige hjemsendelser i virkeligheden er frivillige, eller om der ikke snarere er tale om udvisninger. Han bemærker videre, at "frivillig tilbagevenden" nemt kan blive en eufemisme for udvisning eller for en økonomisk kompensation, der ydes de lande, der modtager de hjemsendte personer uden nogen hensyntagen til disses ønsker eller – hvad der er mere bekymrende – deres rettigheder.

EØSU konkluderede, at samarbejdet med tredjelande i enhver henseende skal bygge på de pågældende landes overholdelse af folkeretten og beskyttelse af menneskerettighederne og individets grundlæggende frihedsrettigheder.