EØSU info

Samhørighedspolitikken er afgørende for at udvikle en ny vision for EU for tiden efter covid-19 med fokus på velstand, inklusion og miljømæssig bæredygtighed – en vision, som det europæiske organiserede civilsamfund skal inddrages fuldt ud i. Det var budskabet fra EØSU's formand Christa Schweng, som blev bakket op af EU-kommissær for samhørighed og reformer, Elisa Ferreira, på EØSU's plenarforsamling i september.

Siden covid-19-epidemien brød ud, har samhørighedspolitikken spillet en vigtig rolle for at finde løsninger under krisen, og den bør i programmeringsperioden 2021-2027 forsat anvendes til at tackle udfordringerne og de eksisterende uligheder mellem medlemsstater, regioner, byer og borgere, da pandemien har gjort situationen værre.

"Samhørighedspolitikken er en afgørende faktor i en afbalanceret genopretning, hvor ingen lades i stikken. Princippet om partnerskab med civilsamfundsorganisationer er en del af politikkens DNA, og vi håber, at dette princip udvides til at omfatte NextGenerationEU og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Samhørighedspolitikken bør også blive mindre bureaukratisk, mere digitaliseret og mere effektiv", sagde Christa Schweng.

Elisa Ferreira bemærkede, at covid-19-krisen har forværret de eksisterende uligheder og skabt nye uligheder, som især berører frontpersonale, sårbare personer såsom ældre og personer med handicap, personer med ringere adgang til tjenester og dem, som er blevet hårdest ramt af konsekvenserne af nedlukningen, såsom kvinder og unge: "Vores Union er kun så stærk som dens svageste led. Det er absolut nødvendigt at bekæmpe og mindske uligheder, hvis vi vil sikre en stærk og velstående Union. Social retfærdighed og inklusion skal stå i centrum for vores genopretning. Vi kan ikke løse sociale problemer uden at løse de stedbaserede og regionale uligheder. Vi er nødt til at tage hensyn til de steder, hvor befolkningen bor". (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tilslutter sig EU's bestræbelser på at vende den bekymrende tendens til svindende mediefrihed og den stadig større begrænsning af den journalistiske uafhængighed som følge af et stigende pres fra forskellige magt- og virksomhedsstrukturer, dårlig løn, koncentration af medieejerskab og udbredelse af falske nyheder på sociale medier og andre kanaler.

I en debat med lederen af kontoret for Journalister uden grænser i Bruxelles, Julie Majerczak, og generalsekretæren for Det Europæiske Journalistforbund, Ricardo Gutiérrez, som blev afholdt på plenarforsamlingen i september, udtrykte EØSU bekymring over den måde, hvorpå journalister i stigende grad bliver mål for verbale og fysiske angreb, idet 16 er blevet myrdet siden 2015.

"Vi ser tendenser i Europa, som vi ikke kan acceptere. Mediefrihed og ‑pluralisme er en forudsætning for et velfungerende demokrati og vedrører derfor os alle. Professionel journalistik kan aldrig erstattes af algoritmer, nyhedsaggregering og sociale netværk", sagde EØSU's formand, Christa Schweng.

EØSU støttede Kommissionens seneste initiativer, herunder henstillingen vedrørende journalisters sikkerhed, som kommissær Věra Jourová fremlagde i sidste uge. Udvalget udtrykte tilfredshed med talen ved Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om Unionens tilstand, hvori hun fremlagde planerne for den europæiske lov om mediefrihed.

I udtalelsen Sikring af mediefrihed og -pluralisme i Europa, der blev vedtaget på plenarforsamlingen, opfordrede EØSU Kommissionen til at anvende generelle konditionalitetsregler og straks pålægge de lande, hvor mediefrihed og -pluralisme er alvorligt truet, budgetmæssige sanktioner.

Ordføreren for udtalelsen, Christian Moos, kom med følgende advarsel: "Henstillinger om beskyttelse af journalister og deres sikkerhed vil ikke være tilstrækkelige. Der er ingen tid at spilde. Medlemsstater, der undertrykker mediefriheden, skal udelukkes fra Next Generation EU. Forordningen om konditionalitet skal tages i anvendelse. Ungarn og Polen er i færd med at ødelægge eller har allerede ødelagt mediefriheden. Deres regeringer skal genoprette demokratiet og retsstatsprincippet, ellers kan de ikke forblive medlemmer af EU, som retligt garanterer demokrati og retsstatsprincippet og, som en uundværlig forudsætning for begge, mediefrihed."

Julie Majerczak og Ricardo Gutiérrez gav udtryk for deres støtte til EØSU's udtalelse og til EU's indsats for at sikre mediefrihed og -pluralisme, men understregede, at det er vigtigt at sikre, at Kommissionens henstillinger og den foreslåede plan ikke ender blindt. (ll)

Der blev lagt stor vægt på EU's genopretning, sundhedsunionen, digitalisering og en fast holdning til forsvaret af retsstaten, samtidig med at der var fokus på Europas fremtid: EØSU glæder sig over disse aspekter af årets tale om Unionens tilstand, der er i tråd med udvalgets prioriteter.

EØSU prioriterer fortsat gennemførelsen af de reformer, der indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og som tager højde for behovene hos arbejdsgivere, arbejdstagere og civilsamfundet generelt.

"Disse reformer kan kun gennemføres i praksis, hvis det organiserede civilsamfund inddrages fuldt ud," sagde Christa Schweng, EØSU's formand.

De hurtige fremskridt inden for forskning, tilgængelighed og udbredelse af covid-19-vacciner har vist, at Europa skaber resultater. En ægte sundhedsunion, som fremhævet af Kommissionsformand Ursula von der Leyen, er en af hovedprioriteterne i EØSU's nuværende mandatperiode.

Med hensyn til investeringer i fremtidens teknologier understreger EØSU, at EU er nødt til at udvikle sin egen vision og strategi for digital suverænitet og samtidig være åben over for frihandel og støtte det multilaterale system.

Christa Schweng var ligeledes tilfreds med Kommissionens klare holdning til forsvaret af retsstaten. Vi skal forsvare de europæiske værdier.

EØSU mener, at den fremtidige succes for Europas økonomiske og sociale model i høj grad vil afhænge af vores evne til at indgå partnerskaber og skabe forbindelser til resten af verden. Dette omfatter både vores nærmeste naboer på bl.a. Vestbalkan og andre geopolitiske strategiske partnere. (at)

EØSU støtter i det store og hele EU's nye strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2021-2025, men gør også opmærksom på behovet for at indarbejde den sociale dimension i strategien.

Når det gælder ofrenes rettigheder og den sociale dimension, er den nye EU-strategi for bekæmpelse af menneskehandel ikke tilstrækkelig. Efter EØSU's opfattelse behandles ofrenes situation ikke systematisk på en medmenneskelig måde gennem hele strategien.

EØSU's ordfører Carlos Manuel Trindadehar påpeget, at menneskehandel medfører enorme lidelser for ofrene og krænker deres værdighed. Derfor bør der tages højde for den sociale dimension i denne kamp.

På baggrund af de øgede profitter og stigningen i antallet af ofre bifalder EØSU Kommissionens standpunkt om, at direktivet om bekæmpelse af menneskehandel skal gennemføres i alle medlemsstater og revideres på basis af en grundig vurdering af de konstaterede mangler og udviklingen på menneskehandelsområdet.

EØSU gør desuden opmærksom på behovet for at forbedre sanktionerne og støtter indførelsen af minimumsregler på EU-plan, der kriminaliserer netværk, som er involveret i menneskehandel og udnyttelsen af mennesker.

Inddragelse af den sociale dimension i gennemførelsen af strategien

Planen fejler helt med hensyn til at sikre anerkendelse og håndhævelse af ofrenes rettigheder, som burde være et centralt led i hævdelsen af den menneskelige værdighed og menneskerettighederne. Ofrene bør have ret til at blive integreret i det samfund, der modtager dem, ved hjælp af en hensigtsmæssig proces for hurtig integration.

I udtalelsen fremhæves endvidere behovet for at skabe værdige og tilstrækkelige økonomiske og sociale vilkår for befolkningen i oprindelseslandene, hvilket er den vigtigste måde at begrænse eller forhindre rekrutteringen af ofre for menneskehandel på.

Endelig bør den nye strategi anerkende den betydelige bistand, der ydes af solidaritetsnetværk i lokalsamfundet med hensyn til at beskytte, modtage og integrere ofrene, samt den indsats, der udfoldes af civilsamfundsorganisationerne. (at)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udtrykt tilfredshed med Kommissionens indsats for at harmonisere foranstaltningerne til regulering af frivillig tilbagevenden af migranter og af deres reintegration i oprindelseslandet, men har anført, at det tvivlede på gennemførligheden af nogle af de fremsatte forslag, og har givet udtryk for bekymring for, at frivillig tilbagevenden kunne udvikle sig til udvisning af migranter fra EU.

EØSU understregede, at frivillig tilbagevenden i de fleste tilfælde ikke fungerede ordentligt, fordi oprindelseslandene ikke var tilstrækkeligt inddraget, og fordi migranter i en irregulær situation ofte følte modvilje mod at vende tilbage.

EØSU har tilkendegivet sin holdning i udtalelsen En EU-strategi for frivillig tilbagevenden og reintegration, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, hvor udvalget så nærmere på den strategi, der er et af hovedmålene i den nye pagt for migration og asyl.

EØSU gentog sin tidligere kritik af pagten, der omtrent udelukkende fokuserer på at tackle irregulære situationer ved grænsen eller gennem frivillig og tvungen tilbagesendelse, men ikke anlægger en samlet tilgang til håndtering af migration gennem fremme af lovmæssig og sikker mobilitet. EØSU ser dette som en strategisk svaghed ved EU's migrations- og asylpolitik.

Ordføreren for udtalelsen, José Antonio Moreno Díaz, har anført, at EU må løse irregulære situationer, inden de indtræffer, og at dette betyder, at der må tilvejebringes sikre og effektive måder for indrejse i EU. Hvis EU kan gøre dette, vil der ifølge ham ske en reduktion af irregulære ankomster.

Den nuværende fragmenterede tilgang frembød en række mangler.

De incitamenter, der i dag tilbydes oprindelseslandene, kan i realiteten demotivere dem med hensyn til at forsøge at mindske migrantstrømmene, da disse incitamenter tilbydes via programmer, der er baseret på tilstedeværelsen af personer i en irregulær situation.
EØSU gav udtryk for, at det navnlig var betænkeligt ved pagtens mål om hurtigere frivillige hjemsendelser ved EU's ydre grænser.

José Antonio Moreno Díaz rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse hurtige hjemsendelser i virkeligheden er frivillige, eller om der ikke snarere er tale om udvisninger. Han bemærker videre, at "frivillig tilbagevenden" nemt kan blive en eufemisme for udvisning eller for en økonomisk kompensation, der ydes de lande, der modtager de hjemsendte personer uden nogen hensyntagen til disses ønsker eller – hvad der er mere bekymrende – deres rettigheder.

EØSU konkluderede, at samarbejdet med tredjelande i enhver henseende skal bygge på de pågældende landes overholdelse af folkeretten og beskyttelse af menneskerettighederne og individets grundlæggende frihedsrettigheder.

 

EØSU opfordrer i to rapporter vedrørende forslag til EU-lovgivning om kunstig intelligens til et generelt forbud mod sociale pointsystemer og til oprettelse af en klage- og søgsmålsmekanisme for personer, der har lidt skade som følge af et AI-system.

EØSU udtrykte på plenarforsamlingen i september tilfredshed med forslagene til retsakten om kunstig intelligens og en koordineret plan for kunstig intelligens.

EØSU er af den opfattelse, at den nye lovgivning reelt sætter sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder i centrum og skaber global genlyd ved at opstille en række krav, som udviklere både i og uden for Europa skal efterkomme, hvis de ønsker at afsætte deres produkter i EU.

Forslagene frembyder efter EØSU's opfattelse visse svagheder, herunder på området "sociale pointsystemer". Udvalget fremhæver faren ved, at denne praksis vinder indpas i Europa, således som det sker i Kina, hvor myndighederne kan gå så vidt som til at nægte folk adgang til offentlige tjenester.

Forslaget til retsakt om kunstig intelligens indeholder godt nok et forbud mod, at europæiske offentlige myndigheder anvender sociale pointsystemer, men EØSU så gerne forbuddet udvidet til at omfatte private og halvprivate organisationer for f.eks. at udelukke anvendelser, der tjener til at fastslå, om en person er berettiget til et lån, herunder lån med pant i fast ejendom.

EØSU gør endvidere opmærksom på faren ved at opstille en liste over højrisiko-AI-systemer og advarer om, at en sådan tilgang kan normalisere og mainstreame et ret så stort antal AI-metoder, som fortsat er under kraftig kritik. Biometrisk genkendelse, herunder emotions- eller affektgenkendelse, hvor en persons mimik, tonefald, holdning og gestik analyseres med henblik på at forudsige fremtidig adfærd, afdække løgne og ligefrem se, om en person kan tænkes at være i stand til at bestride et job, ville være tilladt. Det samme ville gælde bedømmelse og rating for ikke at tale om afskedigelse af arbejdstagere på basis af kunstig intelligens, eller bedømmelse af elever og studerende ved eksaminer.

Hertil kommer, at de foreslåede krav til højrisiko-AI-systemer ikke altid kan modvirke de skader på sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder, som disse metoder kan forårsage. Der er derfor behov for at indføre en klage- og søgsmålsmekanisme, der vil give personer, som har lidt skade som følge af AI-systemer, ret til at modsætte sig afgørelser, der alene er truffet på basis af en algoritme.

Ifølge EØSU er retsakten om kunstig intelligens mere generelt baseret på den antagelse, at kunstig intelligens – når kravene til mellem- og højrisiko-AI-systemer er opfyldt – i vid udstrækning kan erstatte menneskelig beslutningstagning.

Ordføreren for EØSU's udtalelse om forslaget til retsakt om kunstig intelligens, Cateljine Muller, anfører, at EØSU altid har slået til lyd for en tilgang til kunstig intelligens, hvor mennesket bevarer kontrollen (human-in-command), eftersom ikke alle afgørelser kan reduceres til ettaller og nuller, og at mange afgørelser rummer et etisk element og har alvorlige retlige konsekvenser og betydelige samfundsmæssige følger, f.eks. med hensyn til retshåndhævelse og retsvæsen, sociale tjenester, boligforhold, finansielle tjenester, uddannelse og arbejdsmarkedsregulering. Hun stiller endvidere spørgsmålet, om vi virkelig er klar til at lade kunstig intelligens træde i stedet for menneskelig beslutningstagning selv i meget vigtige processer som f.eks. inden for retshåndhævelse og retsvæsen. (dm)

Nu da Europa så småt er ved at komme tilbage på sporet efter covid-19-krisen, er det på høje tid, at ord omsættes til handling, og at jord til bord-strategien gennemføres. EØSU slår kraftigt til lyd for støtte til omlægningen af Europas fødevaresystemer, så de bliver mere miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige. Udvalget understreger endvidere, at samarbejde (snarere end konkurrence) mellem fødevarekædens aktører er afgørende for at fremme et mere modstandsdygtigt og inklusivt fødevaresystem og sikre alle en rimelig andel.

Den Europæiske Union fejrede sin første "dag for økologi" den 23. september 2021, og EØSU har netop vedtaget udtalelser med titlen Handlingsplan for udviklingen af økologisk produktion i EU og En fair fødevareforsyningskæde.

Beslutningstagerne har nu store muligheder for at gennemføre de nødvendige omlægninger. Vi står ved et kritisk punkt med hensyn til gennemførelsen af en samlet fødevarepolitik.

EU har sat et ambitiøst mål for, hvor stor en andel af landbrugsarealet, der skal dyrkes økologisk, med en stigning fra 8,5 % til 25 %

Kommissionen har som led i den europæiske grønne pagt sat et mål for den økologiske produktion i EU under jord til bord-strategien, nemlig at mindst 25 % af landbrugsarealet skal dyrkes økologisk senest i 2030.

Andreas Thurner, ordfører for EØSU-udtalelsen om økologisk produktion anfører, at økologisk landbrug har en rolle at spille i opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt, og at en markedsorienterede tilgang, som skal styrke efterspørgslen og forbrugernes tillid til økologiske produkter, er afgørende vigtig.

EØSU fremhæver imidlertid behovet for tilstrækkelige finansielle ressourcer for at sikre, at fordelene ved denne store omstilling til økologisk landbrug kommer alle EU-borgere til gavn. (mr)

EU har behov for effektive og hurtige foranstaltninger for at reducere udledningerne og tage hånd om klimaændringerne. Pakken for bæredygtig finansiering, som Kommissionen har offentliggjort, giver i den forbindelse mulighed for at skabe en klar, sammenhængende og samlet ramme, inden for hvilken en grønnere økonomi kan udfolde sig uden "lock-in"-effekter.

I den udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i september, og som er udarbejdet af Stefan Back, støtter EØSU fuldt ud Kommissionens foranstaltninger til indførelse af standarder for definition af "bæredygtige økonomiske aktiviteter", men påpeger, at visse elementer kan vise sig at være en kompleks og dyr udfordring, navnlig for SMV'er.

Udvalget præciserer, at det er vigtigt at fastlægge klare tekniske kriterier for de grønne investeringer, som bidrager direkte til Europas klimamål, og som praksis i de omfattede erhvervssektorer og den finansielle sektor kan bringes i overensstemmelse med. Indførelsen af standarder, der afviger fra maksimumskravene i EU-lovgivningen, kan skabe forvirring, og EØSU anbefaler derfor, at disse krav styrkes.

Stefan Back understregede, at pakken af foranstaltninger har til formål at sætte investorerne i stand til at omdirigere investeringer i retning af mere bæredygtige teknologier og virksomheder, at vi har behov for effektive, letanvendelige, innovative og produktive redskaber, som kan skabe hurtige og klare resultater, samt at evalueringen af den delegerede forordning bør gennemføres med dette in mente. (mp)

EØSU's civilsamfundsforum for Vestbalkan, der blev afholdt den 30. september og 1. oktober i Skopje, præciserede situationen for regionens klare udsigter for tiltrædelse af EU og civilsamfundets aktive bidrag til disse bestræbelser.

Forummet, der blev afholdt af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i samarbejde med Kommissionen og Det Regionale Samarbejdsråd, faldt på et belejligt tidspunkt få dage forud for EU-Vestbalkan-topmødet i Brdo under det slovenske formandskab.

Premierministeren for Republikken Nordmakedonien, Zoran Zaev, erklærede, at tiden på grund af udvidelsesblokaden er inde til at tale om at styrke tiltrædelsesprocessen – hvilket er et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan.

EØSU's formand, Christa Schweng, bekræftede udvalgets klare støtte til udvidelsen af EU med landene i området.
"Jeg tror fuldt og fast på, at Vestbalkan hører til i EU. Vi må ikke glemme, at enhver udvidelsesdebat indirekte er en debat om Europas fremtid, og at civilsamfundet, både fra området og fra EU, bør inddrages fuldt ud i processen."

Kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi bemærkede: "Vejen til EU-medlemsskab er lang og kompliceret og fuld af udfordringer, men dem, der virkelig ønsker det, skal nok klare det. Jeg er ikke i tvivl: Vestbalkans fremtid ligger i Den Europæiske Union."

På linje hermed udtalte statssekretæren i Sloveniens udenrigsministerium, Gašper Dovžan, at udvidelsen er et logisk skridt og en gensidigt fordelagtig proces, der kræver ambition og modstandsdygtighed.

Aktiv inddragelse af civilsamfundet er et must i tiltrædelsesprocessen

Biljana Spasovska fra det balkanske civilsamfunds udviklingsnetværk (Balkan Civil Society Development Network) gav udtryk for bekymring over civilsamfundets stadig mindre råderum og finansiering og gjorde opmærksom på, at de grundlæggende friheder er blevet anfægtet, især under pandemien.

Deltagerne på forummet understregede vigtigheden af at garantere foreningsfriheden og sikre et befordrende borgerrum.

Retningslinjerne for gennemførelsen af den grønne dagsorden og for den økonomiske plan og investeringsplanen blev også drøftet. Om dette lykkes, vil dog afhænge af en meningsfuld inklusion og en aktiv inddragelse af civilsamfundet i politikudformningen.

Der er behov for at reformere den offentlige finansiering af civilsamfundsorganisationerne i alle landene i området, og civilsamfundet skal være uafhængigt og fri for politisk påvirkning.

Sluterklæringen fra det ottende civilsamfundsforum for Vestbalkan kan hentes her. (at)

Den 1. oktober 2021 indledte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) officielt sin deltagelse af den europæiske råstofalliance (ERMA). ERMA blev lanceret den 29. september 2020 af Kommissionen for at fremme modstandsdygtighed og strategisk autonomi i forsyningen af kritiske råstoffer til EU's industri og samfund. Alliancen har i øjeblikket over 500 medlemmer fra EU og resten af verden.

I forbindelse med EØSU's arbejde med udtalelsen CCMI/177 har ERMA anmodet om udvalgets officielle deltagelse som observatør. EØSU's præsidium har udpeget Andrés Barceló Delgado (ES-Gr. I) som EØSU's observatør i ERMA på grundlag af hans tidligere arbejde med flere EØSU-udtalelser om råstoffer. Andrés Barceló Delgados input vil blive støttet af og koordineret i samarbejde med Norbert Kluge (DE-Gr. II) og Kestutis Kupsys (LT-Gr. III).

Løbet 20 km of Brussels blev afholdt for 41. gang den 12. september i år. Løbet var tilegnet to kampagner: den første til promovering af konferencen om Europas fremtid med sloganet "Fremtiden er i dine hænder" og den anden til støtte for indsatsen mod kræft og indsamling af 10.000 EUR til bekæmpelse af kræft og støtte til forskningen. Til denne kampagne gik 10 EUR fra hvert enkelt tilmeldingsgebyr direkte til TELEVIE, et velgørenhedsarrangement, der siden 1989 har været afholdt af RTL-TVI i den fransktalende del af Belgien og i Luxembourg til fordel for den videnskabelige forskning mod kræft hos børn og voksne.

Mere end 22.000 løbere fra mere end 100 nationer samt gående og håndcykel- og kørestolsbrugere gik og løb sammen gennem Bruxelles' gader. Mere end 800 kolleger fra de europæiske institutioner deltog i løbet iført "Running for Europe"-holdtrøjen.

Løbet blev i år vundet af Amaury Paquet fra Liège i Belgien, der kom i mål i tiden 59 minutter og 31 sekunder, som er den tredjehurtigste tid i løbets historie. I kvindernes løb kom Florence De Cock, der også er fra Liège, først i mål i tiden 1:09:50.

EØSU var repræsenteret ved sin næstformand, Cillian Lohan, som sammen med lederen af Kommissionens repræsentation i Belgien, Stefaan De Rynck, skød løbet i gang. Løberne blev desuden budt velkommen af Europa-Parlamentets generaldirektør for kommunikation, Jaume Duch, og dronning Mathilde af Belgien, som også selv deltog i løbet.

20 km of Brussels afholdes næste gang den 29. maj 2022. (ehp)