De politiske kapitler af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine blev undertegnet den 21. marts 2014 og de resterende afdelinger den 27. juni 2014. Vigtige dele af aftalen, men ikke handelsdelen, fandt foreløbig anvendelse fra den 1. november 2014 og handelsbestemmelserne fra den 1. januar 2016. Aftalen træder fuldt ud i kraft, når alle EU's medlemsstater har ratificeret den.
De institutionelle, generelle og endelige bestemmelser i associeringsaftalen mellem EU og Ukraine (artikel 469) foreskriver, at der skal oprettes en civilsamfundsplatform med henblik på at fremme regelmæssige møder mellem repræsentanter for civilsamfundet fra begge sider "for at holde dem orienterede om gennemførelsen af denne aftale og indhente forslag hertil". Platformen supplerer således de politiske organer, der opererer inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine, og giver derved begge parters civilsamfundsorganisationer mulighed for at følge med i gennemførelsen fra civilsamfundets perspektiv og rette henstillinger til de relevante myndigheder.
Sammensætningen af Civilsamfundsplatformen EU/Ukraine er fastsat i artikel 469: "Den består af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på den ene side og repræsentanter for det ukrainske civilsamfund på den anden side."
Platformen blev oprettet den 16. april 2015 og har medlemmer fra begge sider. På EU-siden består den af EØSU-mellemmer og faste observatører fra europæiske civilsamfundsnetværk (Eurochambres, BusinessEurope, EFS, Copa-Cogeca, Cooperatives Europe og østpartnerskabets civilsamfundsforum).
Platformen kan rette henstillinger til Associeringsrådet (på ministerplan). Derudover har Associeringsudvalget (på højtstående embedsmandsplan) og Det Parlamentariske Associeringsudvalg pligt til at sørge for regelmæssig kontakt med platformens repræsentanter for at indhente deres synspunkter om, hvordan målene i associeringsaftalen kan nås (artikel 470).