Af Nicoletta Merlo 

Praktikpladser kan introducere unge mennesker for arbejdslivet og give dem mulighed for at få vejledning og oplæring. Konceptet har udviklet sig betydeligt i hele Europa, bl.a. takket være det europæiske ungdomsgarantiprogram. Rådets henstilling fra 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold gav medlemslandene nyttige retningslinjer for, hvordan instrumentet kan implementeres. 

Desværre er misbrug og forvridninger i gennemførelsen af praktikophold kommet frem i lyset i de senere år. Unge praktikanter bliver i stigende grad udnyttet som billig arbejdskraft til at erstatte arbejdstagere og har ikke adgang til passende garantier og social beskyttelse. 

EØSU bakker derfor op om Kommissionens mål om at forbedre kvalitetsrammen for praktikophold i hele Europa, især når det gælder om at styrke lærings- og uddannelsesindholdet og bekæmpe misbrug og udnyttelse af praktikanter. 

De to forslag fra Kommissionen – en opdateret henstilling fra Rådet og et direktiv – tager imidlertid kun fat nogle på nogle af områderne og indeholder endda nogle problematiske aspekter: 

• Der henvises uden skelnen til alle former for praktikophold, og der tages ikke tilstrækkeligt højde for forskellene mellem de forskellige typer praktikophold og deres formål eller deres forskellige anvendelser i medlemslandene 
• Det er ikke fastlagt, hvilke foranstaltninger der skal til for at forhindre udnyttelse af praktikanter, ligesom der mangler bindende regler for at højne kvalitetsstandarderne 
• Direktivforslagets begrænsede anvendelsesområde, som kun omfatter praktikanter, der betragtes som arbejdstagere, eller som er i et ansættelsesforhold – hvilket gør sig gældende i mindre end halvdelen af medlemsstaterne – indsnævrer antallet af personer i målgruppen, og man risikerer således at gå glip af de forventede resultater. 

Efter min mening bør man for at forbedre kvaliteten af praktikophold først og fremmest fastsætte minimumskvalitetskriterier for de enkelte typer praktikophold, og brugen af dem bør reguleres på forhånd. Disse kriterier bør indeholde grundlæggende garantier og lægge stor vægt på oplæring samt forpligtelser til at bekæmpe alle tilfælde af misbrug med passende foranstaltninger, bl.a. ved at styrke tilsynsordningen. 

For at sikre, at alle kan komme i praktik, bør ulønnet praktik stoppes. Da praktikanter i de fleste tilfælde ikke betragtes som ansatte, og praktikophold ikke betragtes som et ansættelsesforhold, kan vi ikke tale om løn som sådan. Det bør være obligatorisk at betale en ydelse, som ikke kun er baseret på de opgaver og det ansvar, der er forbundet med praktikopholdet, men som også tager højde for eventuelle udgifter, som praktikanten har i forbindelse med praktikopholdet. 

Endelig bør man være mere opmærksom på den rolle, som arbejdsmarkedets parter kan spille i implementeringen af bestemmelserne på nationalt plan og i tilsynet med og kontrollen af brugen af instrumentet.