I en initiativudtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i oktober, redegjorde EØSU for, hvordan reklamebranchen kan tilpasse sig udfordringerne med klimaændringer og genopretning efter pandemien, samtidig med at den fastholder sin vigtige rolle i den europæiske økonomi og kultur.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg anbefaler en ramme for en moderne reklameindustri, der fastholder sin grundlæggende rolle i den økonomiske vækst, jobskabelse og støtte til Europas kultur, og som samtidig bliver en troværdig løftestang for et ansvarligt forbrug.

Adskillige undersøgelser viser, at hver euro brugt på reklamer gør den europæiske økonomi 5 til 7 gange mere rentabel. Nye produkter og tjenester udbredes, konkurrencen øges og offentlig adgang til medier, kunst og sport finansieres. Men samtidig kritiseres branchen ofte for at fremme overforbrug og for at have negative indvirkninger på samfundet og miljøet.

"Vi forsøger at undersøge, i hvilken retning sektoren bør udvikle sig, så den forbliver effektiv, men samtidig sikrer, at udviklingen er forenelig med bæredygtig udvikling", forklarer Thierry Libaert, der er ordfører for udtalelsen.

EØSU opfordrer først og fremmest reklamevirksomheder og -bureauer til at drøfte, hvordan de reducerer deres drivhusgasemissioner med 55 % senest i 2030 og bliver kulstofneutrale senest i 2050.

Bæredygtighed bør indarbejdes i alle reklamekampagner. I praksis kunne man opfordre aktørerne i reklamebranchen til at reducere energiforbruget til digitale reklametavler eller gøre dem mere genanvendelige. For at begrænse miljøvirkningerne af trykt reklamemateriale kan virksomheder gå over til PEFC- og FSC-mærket papir fra bæredygtigt forvaltede skove og til tryksværte med lav toksicitet, der overholder EU's REACH- og GreenGuard-standarder.

Visse reklamemetoder kan også bruges til at tilskynde forbrugere til at reducere deres kollektive miljøaftryk. Annoncer kan f.eks. tilskynde til delebiler ved at vise færre bilister alene i deres bil. God praksis bør styrkes ved større fokus på miljøspørgsmål på universitetsuddannelser rettet mod kommunikationsbranchen.

En anden forsømt diskussion drejer sig om urealistiske påstande, hvor skadelige produkter til engangsbrug f.eks. bliver præsenteret som "bæredygtige". Faktisk blev det i en undersøgelse i 2020 af nationale forbrugermyndigheder og Kommissionen konstateret, at 42 % af de "grønne" produktanprisninger på virksomhedswebsider var usande eller overdrevne.

EØSU mener, at en bredere enighed i reklamebranchen om at give faktuelle, præcise oplysninger vil gøre det muligt for flere forbrugere at udpege de produkter, der reelt belaster miljøet mindst. Her er det Kommissionens rolle at arbejde for en regulering på EU-plan, der støtter reklameindustrien i bekæmpelsen af desinformation.

Strategien bør også tilskynde annoncørerne til at overholde disse standarder. Støtten vil mindske risikoen for, at annoncørerne flytter over til udenlandske teknologivirksomheder, der kontrollerer en stor del af de digitale reklamesystemer, og styrke en industri, der vedbliver at være central for Europas omstilling til et mere bæredygtigt forbrug. (dm)