Med en årlig udgift på ca. 14 % (eller 2 billioner EUR) af EU's samlede BNP er regeringerne Europas største forbrugere. Deres udgifter stammer hovedsagelig fra offentlige udbud om indkøb af de bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og varer, de har brug for, fra virksomheder.

I de seneste år er der gjort et betydeligt arbejde i EU for at tilskynde de offentlige myndigheder til at tage mere bæredygtige forbrugsmønstre til sig og se ud over kortsigtede behov til de langsigtede virkninger af hvert enkelt køb.

Kommissionen har siden 2017 udsendt retningslinjer i form af kriterier for grønne offentlige indkøb, hvor elementer fra den cirkulære økonomi indfases for at lukke energi- og materialekredsløb i forsyningskæderne, samtidig med at de negative miljøvirkninger og produktionen af affald minimeres.

Disse foranstaltninger har imidlertid kun haft begrænset virkning, da det er frivilligt at overholde dem. EØSU mener, at det er på tide at indføre obligatoriske minimumskriterier for grønne offentlige indkøb og give den cirkulære økonomi et kraftigt skub fremad gennem indkøbsdirektiver og sektorspecifik lovgivning.

Cirkulære offentlige indkøb vil gøre det muligt for myndighederne at gå væk fra kriteriet laveste pris på købstidspunktet.

"Indkøb er ofte kontroversielle, fordi udvælgelseskriterierne for projekter alt for ofte er meget ensidige uden hensyntagen til livscyklusvirkninger, eller hvad et projekt opnår", udtaler Wyckmans. Tanken om, at den laveste pris skal være det eneste kriterium for tildeling, bør opgives til fordel for "valuta for pengene", som omfatter innovation, produkters og tjenesteydelsers kvalitet, bæredygtighed, grøn omstilling og sociale virkninger.

Kommissionen har allerede udviklet en række modeller til livscyklusomkostninger, som er frit tilgængelige for indkøbere til at kontrollere produkter og tjenesteydelser. Disse værktøjer giver de offentlige myndigheder mulighed for at tage hensyn til livscyklusomkostningerne ved produktet, omkostninger forbundet med arbejdet eller tjenesteydelsen og omkostninger fra køb til drift og vedligeholdelse, til produktet er udtjent. EØSU mener, at disse nu bør opgraderes til at omfatte omkostninger ved kulstof.

EØSU mener også, at det er afgørende at sikre, at SMV'er har mulighed for at byde på cirkulære offentlige kontrakter og få den hjælp, de har brug for. De rummer et enormt potentiale, men risikerer at blive sat ud af spillet på grund af den komplekse procedure. Kun hvis der ydes den nødvendige støtte, kan de bidrage til lokale og menneskeorienterede udbud. (dm)