EØSU info

Den 1. juli 2021 overtog Slovenien formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union på et tidspunkt, hvor Europa søger at komme sig, genopbygge bedre og komme stærkere ud af covid-19-pandemien.

Sloveniens andet formandskab siden landets tiltrædelse af EU i 2004 vil forløbe under mottoet "Sammen. Modstandsdygtig. Europa.", tre ord, der symboliserer landets vigtigste prioriteter. Med det slovenske formandskabs egne ord: "At arbejde sammen, støtte hinanden og handle solidarisk til gavn for alle europæiske borgere vil være nøglen til at styrke EU's modstandsdygtighed."

Det slovenske formandskabs program fokuserer på fire prioriteter:

• at styrke EU's modstandsdygtighed over for forskellige former for kriser såsom covid-19-pandemien og at fortsætte det foregående tyske og det foregående portugisiske formandskabs arbejde med at styrke EU's cybermodstandsdygtighed;
• at lede den økonomiske og sociale genopretning efter pandemien og samtidig lette overgangen til mere teknologisk avancerede og miljøvenlige økonomiformer;
• at fremme konferencen om Europas fremtid, som vil være det centrale emne på det strategiske forum i Bled i begyndelsen af september, der forventes at blive overværet af en lang række deltagere fra forskellige europæiske institutioner.
• at sikre og styrke den europæiske levevis, herunder respekten for retsstatsprincippet.

Ved at forfølge disse prioriteter vil Slovenien stræbe efter en troværdig og sikker Europæisk Union, der er i stand til at garantere sikkerhed og stabilitet i sit nabolag. Der vil være særlig opmærksomhed omkring Vestbalkan og en troværdig videreførelse af EU's udvidelsesproces med disse lande. Slovenien planlægger at være vært for det uformelle topmøde EU-Vestbalkan i oktober 2021. EØSU's civilsamfundsforum for det vestlige Balkan, der skal afholdes i slutningen af september, vil bidrage til topmødet med konkrete henstillinger fra det organiserede civilsamfund.

EØSU vil sikre, at det organiserede civilsamfunds stemme bliver hørt gennem fem sonderende udtalelser, som det slovenske formandskab har anmodet om, om emner, der spænder fra voksenuddannelse til fair forsyningskæder for fødevarer. De sonderende udtalelser er:

1. voksenuddannelse
2. centrale komponenter i bæredygtigt kvalitetsarbejde under og efter genopretningen
3. udnyttelse af de økonomiske og sociale muligheder i forbindelse med digitaliseringen og forbedring af den digitale omstilling af økonomien, navnlig for så vidt angår SMV'er, med fokus på menneskecentreret kunstig intelligens og data;
4. opgradering til inklusiv, sikker og pålidelig digitalisering for alle.
5. På vej til en fair forsyningskæde for fødevarer.

EØSU ser frem til at arbejde sammen med den slovenske regering om fælles initiativer og arrangementer og til at støtte det slovenske formandskab gennem sit udvidede netværk af det organiserede civilsamfund i Europa. Udvalget glæder sig over, at det allerede er blevet indbudt til rundbordskonferencen om Europas fremtid, der er planlagt til at finde sted i Slovenien, og til det strategiske forum i Bled.

Du kan finde flere oplysninger om det slovenske formandskab her:

https://slovenian-presidency.consilium.europa.eu/en/ (st)

Formanden for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Christa Schweng, indledte udvalgets officielle aktiviteter på konferencen om Europas fremtid med en live-Q&A-session. Konferencen om Europas fremtid – det europæiske projekt skal igen blive borgernes definerer det organiserede civilsamfunds synspunkter og forventninger i forbindelse med konferencen. På konferencen blev betydningen af at inddrage folk uden for EU-boblen i Bruxelles også understreget, og man brainstormede som forberedelse på de kommende borgerhøringer.

EØSU's formand Christa Schweng fortalte, at udvalget vil gennemføre opsøgende initiativer i alle medlemsstater med henblik på at garantere retfærdig repræsentativitet: "Vi vil inddrage arbejdsgivere, arbejdstagere og hele det organiserede civilsamfund og videregive deres synspunkter til konferencen om Europas fremtid''. Hun henviste også til den for nyligt vedtagne EØSU-resolution, der foreslår en ny fortælling om Europa.

Kommissionens næstformand Dubravka Šuica sagde, at "politik har ændret sig i EU. For første gang nogensinde bringer konferencen borgerne helt ind i hjertet af Den Europæiske Unions politiske beslutningstagning. Gennem konferencen kan borgerne og civilsamfundet sammen tage ejerskab over deres fremtidige Europæiske Union".

MEP Eva Maydell understregede, at det er "vores opgave at få konferencen om Europas fremtid til at give mening for vores borgere."

EØSU's arbejde med at skabe en ny fortælling for Europa blev ført an af formændene for udvalgets tre grupper: Stefano Mallia (Arbejdsgivergruppen), Oliver Röpke (Arbejdstagergruppen) og Séamus Boland (Gruppen Diversitet Europa).

Cillian Lohan, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, sluttede drøftelserne af med at sige, at EØSU's høringer på konferencen om Europas fremtid vil nå ud i hver en afkrog af Europa og være så vidtrækkende som muligt.

Planen er, at konklusionerne fra konferencen skal være klar i foråret 2022, og at EU- institutionerne derefter skal reflektere over, hvad europæerne har fremlagt.

Følg kickoffarrangementet for projektet #CoFoE - "Det europæiske projekt skal igen blive borgernes" på EØSU's Twitter-konto @EU_EESC eller på Facebook. (ks)

På EØSU's plenarforsamling i juni annoncerede Frans Timmermans foranstaltninger til beskyttelse af de mest sårbare mod en mulig udvidelse af CO₂-prissætningen til også at omfatte opvarmning og transportbrændstoffer. Desuden hørte han om EØSU's forslag til at forbedre virksomhedernes beslutningstagning i forbindelse med den grønne omstilling gennem social dialog.

I sin velkomst til Kommissionens ledende næstformand, Frans Timmermans, sagde EØSU's formand, Christa Schweng: "Den grønne pagt er en ambitiøs vækststrategi for EU med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og skabe økonomisk fremdrift, men de sociale, arbejdsmæssige, sundhedsmæssige og lighedsmæssige dimensioner bør styrkes for at sikre, at ingen personer, lokalsamfund, arbejdstagere, sektorer eller regioner bliver ladt i stikken."

Frans Timmermans anførte, at den sociale dimension af den grønne omstilling er Kommissionens største bekymring, da pandemien har gjort de sociale uligheder uforholdsmæssigt store. Han beskrev hovedelementerne i pakken "klar til 55", der offentliggøres den 14. juli.

Pakken ville "indlejre social retfærdighed i de nye forslag", sagde Timmermans, ved:

• at fordele byrden i forbindelse med klimaindsatsen retfærdigt mellem virksomheder, stater og enkeltpersoner, samt
• indføre en social mekanisme for at bidrage til at afbøde virkningerne for de mest sårbare af foranstaltninger som f.eks. den mulige udvidelse af handlen med emissionsrettigheder til også at omfatte opvarmnings- og transportbrændstoffer.

"Vi må beskytte sårbare husstande mod mulige prisstigninger på opvarmnings- og transportbrændstoffer, især i regioner, hvor der ikke umiddelbart er adgang til rene alternativer", sagde Timmermans. " Så hvis vi indfører handel med emissionsrettigheder for disse brændstoffer, betyder det, at vi også skal tage vores forpligtelse til social retfærdighed et skridt videre. Ethvert forslag om handel med emissionsrettigheder inden for disse nye sektorer skal samtidig ledsages af et forslag vedrørende de sociale konsekvenser."

Som en del af debatten hørte Frans Timmermans om EØSU's bidrag til udformningen af en social pagt, der er en integreret del af den grønne pagt. Forslagene, som fremsættes af ordføreren Norbert Kluge i en udtalelse med titlen Ingen grøn pagt uden en social pagt, fokuserer på en stærkere inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes beslutningstagning og på virksomhedernes sociale ansvar.

”Vi mener, at vi ved at lade arbejdstagerne komme til orde kan forbedre kvaliteten af de økonomiske beslutninger, som virksomhederne træffer i forbindelse med omstillingen til en grøn model", sagde Norbert Kluge.

"Information af arbejdstagerne, høring og deltagelse på bestyrelsesniveau har det med at fremme en mere langsigtet tilgang og forbedre kvaliteten af beslutningstagningen i forbindelse med en økonomisk reformdagsorden", påpegede Kluge.

EØSU understreger imidlertid, at en social pagt som en væsentlig del af en grøn pagt ikke kun vedrører arbejdet. Den drejer sig om indkomst, social tryghed og økonomisk støtte til alle, der har brug for det, herunder dem, der slet ikke har adgang til arbejde. (dm)

EU's højeste prioriteter for den nærmeste fremtid må være at få Europas økonomi tilbage på sporet, at levere en bæredygtig omstilling og skabe velstand og fremgang for Europas borgere og virksomheder. Det er hovedidéen bag resolutionen om EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2022 vedtaget på plenarforsamlingen i juni.

De to slagord efter pandemien bør være genopretning og rekonstruktion, siger EØSU i sin resolution. Der skal både bringes investeringer og reformer på banen for at tackle den økonomiske og sociale krise og styrke Europas modstandsdygtighed mod fremtidige chok, som skal bygge på inkluderende og bæredygtig vækst, anstændigt arbejde og social retfærdighed.

De vigtigste søjler bør være:

• udnytte det indre markeds fulde potentiale
• nå de bæredygtige udviklingsmål
• skabe en cirkulær økonomi og opnå klimaneutralitet inden 2050
• sikre god forvaltningspraksis og demokratisk ansvarlighed.

Som kommentar til vedtagelsen af resolutionen udtalte Christa Schweng, formand for EØSU, "Jeg er sikker på, at EØSU's anbefalinger, som vi har leveret i god tid i forvejen, vil være værdifuldt input til Kommissionens kommende arbejdsprogram. Udvalget er fortsat meget opsat på at støtte Kommissionens seks hovedambitioner og på at udfylde sin rolle ved at fremme dialogen i civilsamfundet og med de europæiske institutioner for at gøre disse ambitioner til virkelighed".

Christa Schweng tilføjede, at deltagelsen af alle borgere gennem civilsamfundets organisationer vil give processen med genopretning og rekonstruktion et ægte demokratisk fundament: "Jeg har tillid til, at Kommissionen vil tage forslagene fra det organiserede europæiske civilsamfund i betragtning, når den fastlægger sine prioriteter for det kommende år".

Kræft forventes at blive den hyppigste dødsårsag i EU, og derfor kommer den europæiske kræfthandlingsplan på det helt rigtige tidspunkt. EØSU hilser denne plan velkommen som en milepæl i bekæmpelsen af kræft. Vedvarende regionale og sociale uligheder betyder dog, at der stadig er plads til forbedring.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens nye plan til 4 mia. EUR til finansiering af indsatsen mod kræft. Det er det første strategidokument siden 1990, der fokuserer på kampen mod denne plage.

"EU har brug for en ny Marshallplan for onkologi, og dette er et skridt i den rigtige retning. Vi må ikke forpasse denne chance", understreger Malgorzata Anna Bogusz, ordføreren for EØSU's udtalelse om den europæiske kræfthandlingsplan.

"Planen kan det, den skal, for den dækker mange centrale aspekter af kampen mod kræft", udtaler Milena Angelova, medordfører for udtalelsen.

Forekomsten og dødeligheden af kræft hænger sammen med typen af kræft, hvor patienten bor og den pågældendes sociale situation. Der skal være fokus på ulighederne i den regionale infrastruktur og de sociale ubalancer med hensyn til beskæftigelse og køn.

EØSU tilskynder medlemsstaterne til at være proaktive og fremhæver behovet for effektiv forebyggelse af arbejdsrelateret kræft, idet det efterlyser mere forskning i eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og hormonforstyrrende stoffer og i årsagerne til arbejdsrelateret kræft, navnlig hos kvinder.

Sidst, men ikke mindst, fremhæver udtalelsen arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle, når det gælder oplysning og kampagner om sund livsstil. (at)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet løfte om, at det fortsat vil arbejde sammen med Kommissionen og andre EU-institutioner om at opretholde og gennemføre EU's kerneværdier, navnlig retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati.

Under en debat om europæiske værdier med EU-kommissær for retlige anliggender Didier Reynders på plenarforsamlingen den 10. juni anmodede EØSU om en stærkere demokratisk inddragelse af civilsamfundets organisationer og borgere på EU-plan med henblik på at udvide deres deltagelse ud over valgene og muliggøre en meningsfuld civil dialog. EØSU's medlemmer lagde også betydelig vægt på anerkendelse af sociale og økonomiske rettigheder som grundlæggende rettigheder i EU.

På plenarforsamlingen fremlagde og vedtog EØSU sine udtalelser om hhv. handlingsplanen for europæisk demokrati og den nye strategi for gennemførelsen af chartret om grundlæggende rettigheder, hvori udvalget gav sin støtte til Kommissionens seneste initiativer til beskyttelse af de demokratiske værdier og borgernes rettigheder i EU.

EØSU's formand, Christa Schweng, sagde: "Der er udfordringer for EU's værdier overalt; de kan ikke tages for givet, selv ikke i lande med mangeårige demokratiske traditioner. Civilsamfundet har store forventninger til EU's indsats og ønsker at blive aktivt inddraget i nationale og europæiske diskussioner om forsvaret af disse værdier."

Didier Reynders sagde: "Mange af problemerne vil kræve en strategi, der omfatter hele samfundet, samt internationalt samarbejde i en koordineret indsats, der iværksættes af regeringer, civilsamfundet, forskere og faktatjekkere, den private sektor, medierne og borgerne. Jeg glæder mig over det frugtbare samarbejde med jeres udvalg i den henseende."

I udtalelsen om strategien for chartret opfordrede EØSU til foranstaltninger til beskyttelse af og støtte til civilsamfundets organisationer, og som bør omfatte en varslingsmekanisme til identificering og indberetning af chikane. Udvalget anmodede om, at arbejdsmarkedets parter får en større rolle i forbindelse med fremme og gennemførelse af de rettigheder, der er nedfældet i chartret.

I sin udtalelse om handlingsplanen for europæisk demokrati anbefalede EØSU, at Kommissionen tilføjer en særskilt søjle for inddragelse af civilsamfundets og arbejdsmarkedets parter samt fremme af demokrati på arbejdsområdet. Udvalget beklagede, at handlingsplanen ikke havde behandlet den vigtige rolle, som samfundspagten, den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger spiller i at reducere uligheder og tilskynde europæerne til at tilslutte sig demokratiske idealer. (ll)

Den 10. borgerinitiativdag, der var tilegnet det europæiske borgerinitiativ, fandt undtagelsesvis sted online og over to dage. EØSU's formand Christa Schweng, Kommissionens næstformand Věra Jourová og Europa-Parlamentets næstformand Pedro Silva Pereira vurderede status på dette unikke instrument for deltagelsesdemokrati.

I sine indledende bemærkninger understregede Christa Schweng, at et centralt træk ved enhver deltagelsesproces er dens virkning: "Manglende virkning kan skabe skuffelse, manglende engagement og frustration blandt borgerne". Hun tilføjede, at det kun er ved at øge borgerinitiativets virkning, at det vil blive et robust redskab, der er i stand til at genskabe forbindelsen mellem EU og dets borgere.

Indtil videre er det kun lykkedes seks initiativer at nå de krævede underskriftstærskler siden 2012, og deres virkning har været ret begrænset og er kommet sent. Der er imidlertid grund til optimisme, eftersom de første to retsakter inspireret af borgerinitiativer trådte i kraft i 2021: drikkevandsdirektivet, som blev påvirket af Right2Water-initiativet, og den såkaldte gennemsigtighedsforordning, som er en opfølgning af initiativet Indfør et forbud mod glyphosat.

I sin videomeddelelse henledte Věra Jourová opmærksomheden på de ændringer og forbedringer, der blev indført med den nye forordning om borgerinitiativet, som trådte i kraft i januar 2020. Hun forklarede derefter, at den reelle virkning af borgerinitiativer rækker ud over lovgivningsmæssig opfølgning: "Selv initiativer, der ikke når de endelige formelle trin i processen, kan have flere virkninger", sagde hun. "Fra det øjeblik borgerne iværksætter et europæisk borgerinitiativ, bringer de de emner, der optager dem, ind i det offentlige rum. Og dette skaber bevidsthed og virkninger", udtrykte hun.

Silva Pereira sagde, at Europa-Parlamentet stadig drøfter, hvordan man kan øge bevidstheden om borgerinitiativet, og hvordan man kan forbedre den måde, det fungerer på: "Det er vigtigt at sikre, at et initiativ overvejes alvorligt og behandles behørigt, hvis det lykkes at nå den endelige fase". (na)

Med en årlig udgift på ca. 14 % (eller 2 billioner EUR) af EU's samlede BNP er regeringerne Europas største forbrugere. Deres udgifter stammer hovedsagelig fra offentlige udbud om indkøb af de bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og varer, de har brug for, fra virksomheder.

I de seneste år er der gjort et betydeligt arbejde i EU for at tilskynde de offentlige myndigheder til at tage mere bæredygtige forbrugsmønstre til sig og se ud over kortsigtede behov til de langsigtede virkninger af hvert enkelt køb.

Kommissionen har siden 2017 udsendt retningslinjer i form af kriterier for grønne offentlige indkøb, hvor elementer fra den cirkulære økonomi indfases for at lukke energi- og materialekredsløb i forsyningskæderne, samtidig med at de negative miljøvirkninger og produktionen af affald minimeres.

Disse foranstaltninger har imidlertid kun haft begrænset virkning, da det er frivilligt at overholde dem. EØSU mener, at det er på tide at indføre obligatoriske minimumskriterier for grønne offentlige indkøb og give den cirkulære økonomi et kraftigt skub fremad gennem indkøbsdirektiver og sektorspecifik lovgivning.

Cirkulære offentlige indkøb vil gøre det muligt for myndighederne at gå væk fra kriteriet laveste pris på købstidspunktet.

"Indkøb er ofte kontroversielle, fordi udvælgelseskriterierne for projekter alt for ofte er meget ensidige uden hensyntagen til livscyklusvirkninger, eller hvad et projekt opnår", udtaler Wyckmans. Tanken om, at den laveste pris skal være det eneste kriterium for tildeling, bør opgives til fordel for "valuta for pengene", som omfatter innovation, produkters og tjenesteydelsers kvalitet, bæredygtighed, grøn omstilling og sociale virkninger.

Kommissionen har allerede udviklet en række modeller til livscyklusomkostninger, som er frit tilgængelige for indkøbere til at kontrollere produkter og tjenesteydelser. Disse værktøjer giver de offentlige myndigheder mulighed for at tage hensyn til livscyklusomkostningerne ved produktet, omkostninger forbundet med arbejdet eller tjenesteydelsen og omkostninger fra køb til drift og vedligeholdelse, til produktet er udtjent. EØSU mener, at disse nu bør opgraderes til at omfatte omkostninger ved kulstof.

EØSU mener også, at det er afgørende at sikre, at SMV'er har mulighed for at byde på cirkulære offentlige kontrakter og få den hjælp, de har brug for. De rummer et enormt potentiale, men risikerer at blive sat ud af spillet på grund af den komplekse procedure. Kun hvis der ydes den nødvendige støtte, kan de bidrage til lokale og menneskeorienterede udbud. (dm)

EØSU bifalder Kommissionens initiativ om bindende løngennemsigtighed, men mener, at forslaget til direktiv bør styrkes på flere områder, og at der bør træffes yderligere foranstaltninger for at tage fat på de grundlæggende årsager til lønforskellene mellem kønnene.

I sin udtalelse vedtaget den 9. juni bifalder EØSU Kommissionens forslag til direktiv om bindende løngennemsigtighedsforanstaltninger, som vil hjælpe arbejdstagerne med at håndhæve deres ret til lige løn i tilfælde, hvor de har været udsat for lønmæssig forskelsbehandling.

EØSU mener imidlertid, at forslaget til direktiv bør styrkes på en række områder, herunder de kriterier, der anvendes til at bestemme arbejdets værdi, anvendelsesområdet for visse gennemsigtighedsforanstaltninger og arbejdsmarkedets parters og kollektive forhandlingers rolle.

Lige løn og arbejde af samme værdi

Princippet om "lige løn for lige arbejde" gælder for "kategorier af arbejdstagere", som i overensstemmelse med Kommissionens forslag præciseres af arbejdsgiveren. EØSU mener, at der er afgørende behov for mekanismer til sikring af, at kategorierne af arbejdstagere fastlægges på en kønsneutral måde med inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Yderligere foranstaltninger, der tager sigte på at løse de strukturelle problemer, som ligger til grund for lønforskellen mellem kønnene, bør også omfatte sikring af passende og tilgængelige børnepasningsmuligheder, oplysningsinitiativer, sikring af en bedre repræsentation af kvinder i beslutningstagende stillinger og bekæmpelse af skatterelaterede hindringer for kvinders beskæftigelse. Hele onlineartiklen kan læses her. (na)

EU er nødt til at sætte sig ambitiøse økonomiske mål for at styrke euroen. I kraft af de hastige forandringer i den globale økonomi og EU's nuværende position inden for innovation, konkurrenceevne og fremme af investeringsvenlige reguleringsmæssige rammer er det vigtigere nu end nogensinde før.

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juni 2021 , glædede EØSU siger over Kommissionens meddelelse om EU's økonomiske og finansielle system: fremme af åbenhed, styrke og modstandsdygtighed. I takt med at omstillingen efter pandemien vil udløse en markant forskydning i den globale økonomiske magtbalance, bør EU handle hurtigt for at øge Europas økonomiske modstandskraft. Navnlig er EØSU enig i behovet for at styrke euroens internationale rolle som et centralt instrument til at styrke Europas globale position.

Tomasz Wróblewski (Gruppe I, Arbejdsgivergruppen) var ordfører for EØSU's udtalelse. Han mener, at Kommissionen bør fokusere mere på årsagerne til euroens svækkede internationale rolle. Han sagde, at euroens position svækkes globalt, men ikke så hurtigt som dollarens. Det ændrer ikke det faktum, at euroens position påvirkes af forskellige ting. Først og fremmest manglen på et integreret fælles marked for finansielle tjenesteydelser. Uden fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen vil det være svært for os at konkurrere med dollaren.

EØSU anbefaler også større opmærksomhed på Kinas hurtigt voksende økonomi og opfordrer til en handlingsplan, der tager højde herfor. Den kinesiske renminbis rolle vokser inden for international handel og clearing. Kina arbejder også intenst på sin digitale valuta og er her foran størstedelen af verden. EU skal reagere hurtigt, og EØSU støtter forslaget om at oprette en digital euro. Tomasz Wróblewski understregede, at Europa på dette område kan have mere attraktive løsninger i kraft af vores forpligtelse til beskyttelse af personoplysninger og brugernes privatliv. (na)

Det organiserede civilsamfunds inddragelse er langtfra tilfredsstillende i de fleste EU-lande, advarede EØSU på den årlige konference i dets ad hoc-gruppe om det europæiske semester, der blev afholdt virtuelt den 31. maj.

Konferencen om opbygning af et modstandsdygtigt Europa – civilsamfundet og de nationale genopretnings- og resiliensplaner bød på bidrag fra nøgletalere fra EU-institutionerne, nationale økonomiske og sociale råd, tænketanke og civilsamfundsorganisationer i EU. Den fokuserede på tre emner: inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, den retfærdige omstilling til en grøn, digital og bæredygtig europæisk økonomi og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

EØSU's formand Christa Schweng indledte debatten med at understrege udfordringen ved at omdanne denne krise til en række nye muligheder. En særlig udfordring er at frigøre genopretnings- og resiliensfacilitetens potentiale: "De fleste medlemsstater har ikke gennemført tilstrækkelige høringer af det organiserede civilsamfund eller har gjort det for sent", bemærkede Christa Schweng. Hun bemærkede desuden, at situationen nu er en række nationale genopretnings- og resiliensplaner, der varierer betydeligt i kvalitet og metodologi, og EØSU spekulerer virkelig på, om planerne rent faktisk opfylder de lokale behov.

Tiziano Treu, formand for Italiens nationale økonomiske og sociale råd (CNEL), sagde, at konferencen om Europas fremtid havde til opgave at skitsere en ny form for europæisk styring, som skal forenkles og gøres mere effektiv og skal omfatte passende regler for at sikre inddragelse af det organiserede civilsamfund.

Næstformand for det europæiske semester, Luca Jahier, udtalte at en stærkere "borgersøjle", der omfatter det organiserede civilsamfund og regionale og lokale myndigheder i en alliance med de nationale parlamenter, vil være afgørende for at sikre, at reformprocesser og investeringer overvåges behørigt og tilvejebringer den nødvendige inddragelse af legitime interessenter. (na)

Som bidrag til De Forenede Nationers (FN's) topmøde om fødevaresystemer i 2021 afholdt EØSU den 28. maj en onlinehøring for at afdække sårbarheder og uligheder i de europæiske fødevaresystemer og afklare, hvordan EU kan opnå mere retfærdige og rimelige forsyningskæder. Højtstående talere fra FN, Kommissionen og Europa-Parlamentet præsenterede deres synspunkter om de ændringer, der er nødvendige for at styrke retfærdighed, rimelighed og en rettighedsbaseret tilgang i forbindelse med omstillingen til mere bæredygtige fødevaresystemer.

Covid-19-pandemien har været et wakeupcall til forandring. Selv om landbrugere og arbejdstagere i fødevaresystemet har stået i forreste linje under covid-19-krisen og har sørget for en kontinuerlig forsyning af fødevarer til alle europæere, har "denne krise [...] understreget, at fødevarernes vej "fra jord til bord" ikke er noget, man kan tage for givet", udtalte Andreas Thurner, formand for EØSU's tematiske studiegruppe om bæredygtige fødevaresystemer.

EØSU har gennem årene udarbejdet adskillige forslag og specifikke idéer, hvilket kan opsummeres i fem sæt anbefalinger, der kan bruges som input til FN's topmøde om fødevaresystemer:

I. Fremme af alsidige og integrerede fødevarepolitikker

II. Fremme af sundere og mere bæredygtige kostvaner

III. Sikring af rimelige priser og forbud mod urimelig handelspraksis

IV. Styrkelse af potentialet for korte forsyningskæder og agroøkologi

V. Sikring af struktureret inddragelse og deltagelse af civilsamfundet.

EØSU støtter en grøn omlægning af transporten, men understreger, at energiomstillingen skal være fair og levere levedygtige og realistiske alternativer, idet der tages højde for de særlige økonomiske og sociale forhold og behovene i alle Europas regioner, herunder i landdistrikterne.

Dette er hovedbudskabet i en udtalelse udarbejdet af Pierre Jean Coulon og Lidija Pavić-Rogošić, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i juni. I dets analyse af hvidbogen om transport fra 2011, som sigter på at bryde transportsystemets afhængighed af olie, uden at det går ud over effektiviteten og mobiliteten, er EØSU klar i mælet.

En begrænsning af transportformerne er ikke en mulighed: Målet skal være en samordning af transportformer, ikke et skift til nye transportformer. Herudover skal den grønne omstilling være både socialt retfærdig og bevare den europæiske transports konkurrencedygtighed med en fuld implementering af det europæiske transportområde som en del af det indre marked. Enhver forsinkelse i denne henseende ville være ærgerlig.

"En begrænsning af mobiliteten er ikke et alternativ. Vi støtter enhver foranstaltning, der sigter på at gøre transporten mere energieffektiv og reducere mængden af emissioner", udtaler Pierre Jean Coulon. "Europa befinder sig i en periode med modvind, men det skal ikke føre til en kursændring med hensyn til de sociale og miljømæssige forventninger til de forskellige europæiske initiativer".

EØSU opfordrer også til en åben, løbende og gennemsigtig udveksling af synspunkter om gennemførelsen af hvidbogen. "Udvalget gør opmærksom på vigtigheden af at sikre opbakning fra civilsamfundet og interessenterne, herunder gennem deltagerbaseret dialog", tilføjer Lidija Pavić-Rogošić. "Med en god forståelse og en bred accept af de strategiske mål kan vi nå langt med hensyn til at opnå resultater". (mp)

Den 17. juni afholdt EØSU og udvalgets Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) en livlig debat om det organiserede civilsamfunds synspunkter i kølvandet på offentliggørelsen af Kommissionens ajourføring af EU's nye industristrategi. Under debatten, som er den første i en række af aktiviteter om dette emne, der arrangeres i fællesskab af EØSU's sektioner, blev der sat spørgsmålstegn ved, om den ajourførte strategi indeholder tilstrækkelige elementer til at forbedre den europæiske industris modstandsdygtighed og strategiske autonomi. 

Den 5. maj 2021 ajourførte Kommissionen EU's industristrategi for at sikre, at EU's industrielle ambitioner tager fuldt ud højde for de nye omstændigheder efter covid-19-krisen og bidrager til at styre omstillingen hen imod en mere bæredygtig, digital, modstandsdygtig og globalt konkurrencedygtig økonomi.

Formanden for CCMI, Pietro Francesco De Lotto, som styrede debatten, sagde: "Covid-19-pandemien har sat ekstra skub i mange processer, der allerede var i gang. Den fart, hvormed samfundet og erhvervslivet har været nødt til at indføre digitaliseringsprocesser i de seneste 16 måneder, er helt uhørt, og de forandringer, vi har oplevet, er banebrydende, først med hensyn til forsyningskæder, så medicinsk udstyr, og endelig med hensyn til vacciner. ''

Formanden for Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), Alain Coheur, som var med til at styre debatten, beskrev baggrunden for det andet panels arbejde med disse ord: "Krisen har bragt andre spørgsmål frem i lyset, som ikke blev nævnt i den første meddelelse om industristrategien i marts 2020. Vi må se denne krise som en mulighed for at give EU industriel autonomi".

Antony Whelan, digital rådgiver for kommissionsformand Ursula von der Leyen, præsenterede Kommissionens redskaber til at måle EU's afhængighed og sagde: "I vores bottom-up-tilgang identificerede vi et meget begrænset antal områder, hvor EU som helhed i en bekymrende grad er afhængig af andre lande."

EØSU vil afholde en række debatter om industristrategien i form af syv webinarer begyndende med den ovennævnte debat den 17. juni. Der er planlagt en afsluttende debat på højt niveau i marts 2022. (ks)

EØSU's opfølgningsudvalg for transatlantiske forbindelser mødtes få dage før højniveautopmødet mellem EU og USA for at diskutere en lang række emner af interesse for civilsamfundet, herunder først og fremmest klimaforandringer og handel.

"Der kommer opmuntrende signaler fra alle fronter på begge sider af Atlanten", sagde Christian Moos, formand for EØSU's opfølgningsudvalg for transatlantiske forbindelser.

David Livingston, seniorrådgiver for præsidentens særlige klimaudsending, John Kerry, bekræftede, at den nuværende regering har forpligtet sig fuldt ud til at nå og endda overgå Parisaftalens mål. "Det ville ikke være acceptabelt", sagde han, "hvis landenes store spillere lod 2021 gå uden væsentlige opdateringer af deres nationalt bestemte bidrag, som udgør kernen i Parisaftalen".

"Den aktive deltagelse af civilsamfundet i USA sammen med EU og andre lande gjorde det muligt for USA at opretholde sit engagement på trods af den tidligere regerings manglende opbakning", bemærkede Elina Bardram fra Kommissionens Generaldirektorat for Klima (GD CLIMA).

Emilie Bel fra Det Atlantiske Råd understregede, at europæerne er klar til at skabe en positiv handelsdagsorden, men på et balanceret grundlag.

Marjorie Chorlins fra det amerikanske handelskammer bekræftede, at USA og Europa, trods transatlantisk politisk turbulens og recessionen forårsaget af covid-19, stadig er hinandens vigtigste markeder. Den nyligt offentliggjorte rapport Transatlantic Economy 2021 viser, at de to partnere repræsenterer en væsentlig del af det globale forbrug og det globale BNP. 

Tanja Buzek, formand for EØSU's opfølgningsudvalg for international handel, understregede vigtigheden af civilsamfundets engagement for en gennemsigtig handelspolitik samt behovet for stærke koalitioner for at reformere WTO. (at)

I andet halvår af 2021 varetager Slovenien for anden gang formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, og for anden gang er det på et kritisk tidspunkt for Europa.

I 2008 stod EU over for finanskrisen, og i dag kæmper Unionen stadig med de samfundsøkonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Det er derfor ikke overraskende, at EU's beredskab og modstandsdygtighed over for kriser, navnlig på sundhedsområdet, er at finde blandt det slovenske formandskabs vigtigste prioriteter sammen med andre strategiske udfordringer såsom cybersikkerhed. Det er også under det slovenske formandskab, at en lang række af opgaverne i forbindelse med konferencen om Europas fremtid skal løses.

EØSU glæder sig til et tæt samarbejde med det slovenske formandskab, ikke mindst fordi vores interesser er de samme. Genopretning, en retfærdig omstilling på klimaområdet og en retfærdig digital omstilling samt opretholdelse af retsstatsprincippet er også emner, der står EØSU's hjerte nær.

Brochuren findes på engelsk, fransk, tysk og slovensk på EØSU's websted Trykte eksemplarer kan rekvireres på adressen vipcese@eesc.europa.eu.

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Efter vedtagelsen for nylig af EØSU's udtalelser om retsakten om digitale markeder (DMA) og retsakten om digitale tjenester (DSA) på plenarforsamlingen i juni var Arbejdsgivergruppen vært for et webinar om "Udfordringer i den digitale og den nye EU-økonomi" den 14. juni.

Digitaliseringen forandrer samfund og økonomier. Digitale tjenester indgår i stigende grad i Europas økonomi og er med til at forme Europas digitale fremtid, en tendens, der er blevet yderligere fremskyndet af covid-19-krisen. Kommissionen har været særlig aktiv i forbindelse med lanceringen af forskellige initiativer til fremme af Europas digitale suverænitet gennem sikring af et sikkert, retfærdigt, åbent og ansvarligt online-miljø for borgerne og ved at frigøre potentialet i det digitale indre marked.

Men fremskridtene i digitaliseringen er fortsat ulige fordelt i EU. Mange landdistrikter og fjerntliggende samfund søger aktivt nye muligheder inden for digitale tjenester for at skabe økonomisk vækst, men står over for vanskeligheder på grund af utilstrækkelig infrastruktur og manglende færdigheder.

Webinaret, der blev afholdt af arbejdsgivergruppens portugisiske delegation inden for rammerne af det portugisiske formandskab, som har gjort dette spørgsmål til en af sine topprioriteter, havde til formål at bidrage til debatten om, hvordan man kan gøre DMA og DSA "egnet til formålet" og dermed bidrage til lovgivningsprocessen.

Talere og deltagere anerkendte behovet for at bygge bro over den digitale kløft mellem byerne og landdistrikterne ved at udrulle fiber og 5G i byerne og i landdistrikterne og efterlyste gennemførelsen af en lov om digitalisering i landdistrikterne.

Med hensyn til den digitale infrastruktur efterlyste EU-arbejdsgiverne kvalifikationer. Den digitale omstilling kan kun blive en realitet, hvis alle europæere har grundlæggende digitale færdigheder, og hvis der er en tilstrækkeligt kvalificeret digital arbejdsstyrke. Arbejdsgiverne understregede, at EU og medlemsstaterne skal drage fuld fordel af de nationale RRF-planer og alle eksisterende finansieringsinstrumenter (DEP, InvestEU, struktur- og samhørighedsfondene) for at opbygge en ægte DIGITAL Union.

Talerne gentog også, at kun ved at undgå yderligere fragmentering af det digitale indre marked vil de europæiske virksomheder kunne vokse i EU. En harmoniseret lovgivning vil bidrage til, at de europæiske virksomheder ikke skal forholde sig til 27 forskellige retssystemer og sikre retssikkerhed, forudsigelighed og lige konkurrencevilkår på et marked, hvor konkurrencevilkårene er rimelige for alle, især SMV'er, som udgør langt størstedelen af de digitale platforme.

Sammen med et fuldt udbygget digitalt indre marked støttede EU's arbejdsgivere kraftigt det centrale mål om at genskabe Europas digitale suverænitet, samtidig med at de fortsat er åbne for frihandel og støtter det multilaterale system. I den forbindelse hilste de retsakten om digitale tjenester (DSA) og retsakten om digitale markeder (DMA) velkommen som en del af Europas svar på at skabe lige vilkår for alle onlinetjenester i overensstemmelse med europæiske værdier og standarder.

De understregede imidlertid, at hvis EU ønsker at blive en geopolitisk aktør med reel digital indflydelse, må det udnytte både sin lovgivningsmæssige magt og sin styrkede industrielle og teknologiske kapacitet til at fremme den europæiske digitaliseringsmodel og forme det globale miljø.

Yderligere informationer om arrangementet og anbefalingerne kan fås her (dv)

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

I gennemsnit tjener kvinder 14 % mindre end mænd i Europa. I nogle lande bliver situationen langsomt bedre, mens den forværres i andre. Forskellen ventes for EU's vedkommende gennemsnitligt at være udlignet i det 22. århundrede, men i lande som Frankrig ventes det at tage yderligere 1.000 år.

Der er mange årsager til lønforskellene: Brancheopdeling (kvinder er overrepræsenteret i lavtlønnede brancher), balance mellem arbejdsliv og privatliv (kvinder bruger mere tid på ulønnet arbejde i hjemmet), glasloftet (mindre end 10 % af administrerende direktører er kvinder) og slet og ret forskelsbehandling på trods af lovgivningen.

For at tackle lønforskellen mellem kønnene og sætte en stopper for løndiskriminering er Kommissionen kommet med et forslag til løngennemsigtighed med håndhævelsesmekanismer, der skal styrke anvendelsen af princippet om lige løn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi. Forslaget omfatter det grundlæggende koncept om bindende regler for løngennemsigtighed, der også skal forbedre adgangen til retfærdighed.

Selv om løngennemsigtighed på ingen måde er det eneste værktøj til bekæmpelse af løndiskriminering, er det helt klart vigtigt at kunne identificere kønsselektive strukturer for at tackle lønforskellene.

EØSU har foreslået forbedringer af Kommissionens oprindelige forslag i en udtalelse, hvori det opfordrer til, at direktivet styrkes ved at garantere, at alle arbejdstagere kan få glæde af denne fordel, og ikke kun dem, der arbejder i store virksomheder. Disse foranstaltningers succes afhænger af arbejdsmarkedets parters oprigtige engagement.

Sikring af en mere rimelig løn og at sætte en stopper for løndiskriminering er vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelsen af alle europæiske arbejdstageres grundlæggende rettigheder.

Af Elena-Alexandra CALISTRU, medlem af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

Der er ikke mange steder i verden, der har den samme stærke tradition for at værne om værdien af frie og uafhængige medier, som vi har i Europa. Men de nye digitale platforme, illiberale tendenser til at lukke adgangen til information, det øgede antal trusler mod undersøgende journalister og krisen skabt af covid-19 lægger alt sammen på forskellige måder, men på én gang, et pres på det økosystem, der giver de exceptionelt frie medier mulighed for at eksistere og udfylde deres demokratiske rolle.

EØSU vedtog for nylig en udtalelse om Kommissionens meddelelse om Europas medier i det digitale årti: En handlingsplan til støtte for genopretning og transformering. Vi var særligt glade for anerkendelsen af, at disse underliggende tendenser og covid-19-krisen, uden en stærk politisk reaktion og økonomisk støtte, kan undergrave modstandsdygtigheden i Europas mediesektor og dens demokratiske rolle.