Af Arbejdstagergruppen i EØSU
Passende mindstelønninger er et centralt element i den sociale samhørighed og bekæmpelsen af fattigdom og ulighed blandt personer i arbejde. Men mange i Europa arbejder under meget barske vilkår, især arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold. I nogle lande er de kollektive overenskomstforhandlinger stærke nok til at sikre gode arbejdsvilkår, men det er ikke tilfældet overalt.
Manglende social beskyttelse har alvorlige konsekvenser, især når der opstår andre problemer som i den aktuelle situation med den voldsomme sociale og sundhedsmæssige krise som følge af covid-19-pandemien.
I den forbindelse sigter Kommissionens forslag til et direktiv om passende mindstelønninger i EU mod at sikre, at ingen i Europa arbejder uden en anstændig løn, man kan leve af, og at de kollektive overenskomstforhandlinger styrkes og udvides under hensyntagen til medlemsstaternes forskellige traditioner inden for social dialog. Gennem nationale handlingsplaner, som vedtages i en trepartsproces med arbejdsmarkedets parter, kan man opnå opadgående lønkonvergens og bekæmpe enhver form for lønmæssig forskelsbehandling og fattigdom blandt personer i arbejde.
Ordfører Cinzia del Rio reflekterede over, hvor presserende dette forslag er, især i lyset af de vanskeligheder, som covid-19 har medført. Hun bemærkede, at: "alle arbejdstagere bør modtage en rimelig og passende mindsteløn, som enten er fastsat ved lov eller gennem kollektive overenskomstforhandlinger, og som giver mulighed for at leve et anstændigt liv og få adgang til social beskyttelse. Social dumping og løndumping, store lønuligheder og stigning i fattigdom blandt personer i arbejde, som i ovevejende grad rammer unge, kvinder og dårligt stillede grupper, skal bekæmpes med et stærkt europæisk engagement".
EØSU's udtalelse om forslaget til direktiv, som blev vedtaget af EØSU's plenarforsamling den 25. marts 2021, anerkender det presserende behov for en sådan række foranstaltninger, tilstrækkeligheden af og lovgrundlaget for et direktiv (som også bekræftes af Rådets juridiske vurdering), og klausulerne, som sikrer respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi. (prp)