Genopbygningen efter pandemien skal være en lejlighed til at genopbygge Europa på et nyt grundlag af demokratisk deltagelse. Det ville være en enorm fejltagelse, hvis så manges skæbne og fremtid blev bestemt af så få, lød budskabet under EØSU-civilsamfundsdagene 2021.

EØSU-civilsamfundsdagene med titlen "En bæredygtig genopretning for Europas borgeres fremtid" fandt sted den 1.-5. marts og bestod i fem dage med interaktive onlinedebatter med deltagelse af mere end 1.400 personer, der var tilsluttet så langt væk fra som Afrika, Asien og Nord- og Sydamerika.

Talerne gav udtryk for, at pandemien også havde ført noget godt med sig, idet den nok har fået udsat konferencen om Europas fremtid, men i stedet har givet civilsamfundsorganisationerne en mere fremtrædende rolle som grundpiller i regeringernes bestræbelser for at håndtere en massiv krise. Talerne stillede spørgsmålet om, hvorvidt der findes et bedre bevis for, at civilsamfundet fortjener en plads ved bordet, når der skal træffes afgørelser om Europas fremtid.

EØSU's formand Christa Schweng gav udtryk for glæde over, at Kommissionen tillægger borgernes inddragelse i konferencen om Europas fremtid en så stor betydning. "Man kan være sikker på, at udvalget vil yde et stort bidrag til debatterne gennem inddragelse af arbejdstagere, arbejdsgivere og det organiserede civilsamfund og ved at optræde som meningsdanner og ambassadør og bringe debatten ind i medlemmernes organisationer."

Under henvisning til den ledende rolle, som ungdomsorganisationerne havde i workshopperne, rundede Brikena Xhomaqi, medformand for kontaktgruppen, der var med til at arrangere begivenheden, debatten af med at sige: "Jeg opfordrer alle til at gøre solidaritet mellem generationerne til et virkemiddel med henblik på en bæredygtig genopretning af Europas fremtid".

Konklusionerne fra de otte workshopper udstak en vej mod en bedre fremtid for Europas borgere og understregede bl.a. behovet for at:

• styrke formidlingsorganisationerne (civilsamfundsorganisationer, partier, fagforeninger osv.), styrke folkeoplysningen og den digitale undervisning og oprette beslutningstagende borgerforsamlinger
• skærpe bevidstheden om den sociale økonomi som en levedygtig forretningsmodel med henblik på bæredygtig genopretning, der ikke kun fokuserer på fortjeneste, og som bidrager til at håndtere uligheder og klimaændringer via midler afsat under genopretningsplanen og NextGenerationEU
• investere i kultur og uddannelse for at opbygge en mere modstandsdygtig og bæredygtig fremtid for Europa. Det er ikke nok at investere i hård infrastruktur. Borgerne skal udgøre kernen i genopretningen.
• afpolitisere og foretage en nøje analyse af, om en ubetinget basisindkomst og jobgarantiordninger er en gennemførlig løsning til gavn for borgerne og verden 
• give de unge mulighed for at deltage på meningsfuld vis og forblive engageret over hele Europa og blive hørt ikke kun vedrørende ungdomsspecifikke emner, men inden for mange forskellige politikområder
• sikre, at den europæiske grønne pagt bidrager mere effektivt til at udrydde fattigdom, uretfærdighed og kønsskævhed
• fremskynde bygningsrenovering i Europa ved at skærpe bevidstheden om de udfordringer og muligheder, den frembyder, og mobilisere civilsamfundsgrupper såsom repræsentanter for bygningsejere og arkitekter for at opfylde målene for renoveringsbølgen i Europa
• sikre tæt inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i gennemførelsen af de nationale genopretningsplaner og vende den tendens, der sås under udarbejdelsen, hvor de kun deltog i meget begrænset omfang. Værdien af frivilligt arbejde skal af de politiske beslutningstagere forstås ikke kun som et output af investerede timer, men som et udtryk for europæiske værdier og et ændringsskabende eksempel for andre på et samfund, der er baseret på solidaritet, inklusion og demokratiske principper, således som vi ønsker, at Europa skal være.

De samlede konklusioner af civilsamfundsdagene vil blive offentliggjort snarest på EØSU's websted. (dm)