Bidrag fra sektionerne

ECO-sektionen advarer om, at virkningerne for EU-medlemsstaterne vil være asymmetriske, og opfordrer derfor til solidaritet og et fælles europæisk svar for at afbøde økonomiske og sociale vanskeligheder og sikre retfærdighed over for de europæiske borgere og virksomheder.
Selv om det er svært at vurdere det fulde omfang af følgerne af krigen i Ukraine og de sanktioner, der blev indført som reaktion på den russiske aggression, vil det europæiske økonomiske og finansielle system ikke forblive uberørt af denne udvikling. Da indvirkningen på EU's medlemsstater er asymmetrisk, er solidaritet og en fælles europæisk reaktion for at afbøde økonomiske og sociale vanskeligheder desuden afgørende. At bringe den europæiske økonomi på sporet af vækst, beskæftigelse, samhørighed og vedvarende konvergens og at bringe velstand og retfærdighed til de europæiske borgere og virksomheder bør fortsat være den højeste prioritet for EU's økonomiske politik i de kommende år.

INT-sektionen vurderer, at krisen i Ukraine understreger behovet for at nedbryde visse hindringer og styrke det indre marked og dets funktion. Vi er nødt til at fremskynde udviklingen af Europas strategiske autonomi. Europa skal bekræfte, at kontinentet står sammen og er fast besluttet på at blive en mere uafhængig, suveræn magt i økonomisk og energimæssig henseende. I den forbindelse er vi nødt til at søge efter nye forsyningsmarkeder for at blive uafhængige af Rusland, Kina og USA. Vi er også nødt til at diversificere de energikilder, der anvendes af medlemsstaterne.

INT-sektionen insisterer på, at vi skal kompensere for de tab, som europæiske virksomheder, der er berørt af sanktioner, har lidt. Vi skal beskytte vores virksomheder. De fleste virksomheder kom ud af pandemien med faldende omsætning, tab af likviditet og øget gældsætning, og nu står de over for forsyningsproblemer på grund af krig og sanktioner.

Vi er også nødt til at bevare arbejdspladser og lette flygtninges integration på arbejdsmarkedet. I den forbindelse har den sociale økonomi et stort potentiale og kan hjælpe med at integrere flygtningene, da denne økonomiske model har vist sig at være meget modstandsdygtig i krisetider og er kendt for at skabe kvalitetsjob med det formål ikke at lade nogen i stikken.

TEN-sektionen opfordrer indtrængende til at iværksætte alle diplomatiske og humanitære foranstaltninger, der kan hjælpe det ukrainske folk med at opretholde adgangen til væsentlige tjenester, herunder vand og elektricitet. Sektionen udtrykker bekymring over den nukleare sikkerhed, henleder opmærksomheden på nødsituationen i store dele af transportsektoren og opfordrer til en levedygtig plan for diversificering af energikilderne og sikring af energiforsyningens sikkerhed og bæredygtighed i EU.

Den 10. marts 2022 afholdt TEN-sektionen en debat om krigen i Ukraine og dens konsekvenser for TEN-sektionens arbejde. To talere deltog i debatten:

•    Dr. Zsolt Hetesi, Senior Research Fellow fra National University of Public Administration i Ungarn og ekspert i energispørgsmål, gav en præsentation af konsekvenserne af krigen i Ukraine inden for energisikkerhed og energipriser.
•    Serhii Prokopenko, specialist i ung innovation og iværksætteri i Ukraine, konsulent, forsker i ny økonomi fra omegnen af Kharkiv, Ukraine, har været vidne til den dramatiske situation i landet og gav et vidnesbyrd om de angreb, som byen har været udsat for.

Debatten i TEN-sektionen fremhævede følgende nøgleelementer:

TEN-sektionen opfordrer indtrængende til at iværksætte alle diplomatiske og humanitære foranstaltninger, der kan hjælpe det ukrainske folk med at opretholde adgangen til væsentlige tjenester, herunder navnlig vand og elektricitet. Flygtninge, der flygter til Europa, skal modtage den nødvendige støtte, og der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre passende boliger og infrastrukturer for flygtninge i værtslandene.

Besættelsen af atomkraftværkerne giver anledning til bekymring for lokalbefolkningens og hele Europas nukleare sikkerhed. TEN-sektionen opfordrer til et tæt samarbejde med alle involverede aktører og med Den Internationale Atomenergiorganisation for at overvåge situationen og foregribe ethvert muligt udslip af radioaktivitet.

Situationen i Ukraine påvirker den allerede presserende energikrise. For at overvinde krisens negative virkninger for medlemsstaternes økonomier er det nødvendigt at tage konkrete skridt til at fremme strategisk autonomi og mindske energiafhængigheden. Derfor opfordrer TEN-sektionen til en levedygtig plan for diversificering af energikilderne inden for medlemsstaternes energimiks.

En sikker og bæredygtig energiforsyning kan kun opnås fuldt ud på lang sigt ved at øge anvendelsen af kulstoffattige eller kulstoffrie energikilder. For at sikre en modstandsdygtig og bæredygtig fremtid for EU's energisystem går TEN-sektionen ind for at fremskynde forskningsinvesteringerne til udvikling af nye rene teknologier.

TEN-sektionen er bekymret over nødsituationen i store dele af transportsektoren på grund af de ekstremt høje udgifter til brændstof og elektricitet, der skyldes høje prisniveauer allerede før krigens start i Ukraine, og som har nået hidtil usete niveauer siden krigens begyndelse, hvilket har ført til en situation, hvor mange virksomheder risikerer at gå konkurs.

TEN-sektionen opfordrer derfor Kommissionen til at være særligt opmærksom på den store krise i transportsektoren, når man udtænker de midlertidige rammebestemmelser for krisestøtte, der er omhandlet i meddelelsen REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser.

SOC-sektionen giver tilsagn om langsigtet og fuld støtte til ukrainske flygtninge og udtrykker påskønnelse af den solidaritet, som civilsamfundsorganisationerne har udvist, og deres uophørlige handlinger siden begyndelsen af den russiske aggression.

Sektionen insisterer på, at alle flygtninge, der flygter fra krigen i Ukraine, uanset nationalitet, skal beskyttes og have adgang til passende infrastruktur, og at behovene hos sårbare grupper, navnlig kvinder, børn, ældre og personer med handicap, skal tilgodeses på passende vis. I mange lande har civilsamfundet mobiliseret sig fra den ene dag til den anden og samarbejder med myndighederne om at hjælpe ukrainere, der flygtede fra krigen.

EU skal yde finansiel støtte både til Ukraines nabolande for at hjælpe dem med at håndtere de hidtil usete flygtningestrømme og til civilsamfundet for at sikre, at det kan spille sin afgørende rolle som bidragyder af humanitær bistand og integrationsforanstaltninger.

NAT-sektionen om krigen i Ukraine og behovet for at yde humanitær, økonomisk, teknisk og miljømæssig bistand.

Bistand til Ukraine (økonomisk, teknisk, humanitær, energi- og sikkerhedsrelateret osv.)

• Regeringerne skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre fødevareforsyningen til og fødevaresikkerheden for den ukrainske befolkning ved at sørge for fødevarer og rent vand i krigszoner og øge den sociale beskyttelse for at beskytte sårbare mennesker mod stigende fødevarepriser.
• EØSU glæder sig over, at EU allerede har aktiveret EU-civilbeskyttelsesmekanismen og oprettet logistiske knudepunkter i nabolandene for at kanalisere bistanden til Ukraine.
• I hele Europa mobiliserer civilsamfundsorganisationer, herunder landbrugssammenslutninger, sig ligeledes for at donere fødevarer til den ukrainske befolkning. Fødevarebanker spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle.

Mulige konsekvenser for EU af krigen og af de foranstaltninger, som EU har indført på disse områder

• FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling er først og fremmest en dagsorden for fred og sikkerhed. At tage hånd om virkningerne af krigen må ikke gå ud over klimaindsatsen og bæredygtigheden. Vi er nødt til at gøre fremskridt med gennemførelsen ved hjælp af en ambitiøs europæisk grøn pagt, især efter den seneste IPCC-rapports advarsler om de alvorlige konsekvenser af klimakrisen. Vi kan ikke udskyde de nødvendige skridt i retningen af at overgå til bæredygtighed og klimaneutralitet, og ekstraordinære undtagelser kan kun tillades i en begrænset periode.
• EU er stærkt afhængig af de to lande i krig for import af korn og gødning og er samtidig en stor eksportør af fjerkræ- og svinekød til Ukraine, mens Rusland fortsat er EU's sjette største handelspartner. Konflikten vil derfor uundgåeligt få alvorlige konsekvenser for EU's landbrugsfødevaresektor. Situation har allerede været foruroligende for landmændene i de seneste måneder, hvor de har været direkte påvirket af enorme prisstigninger på gødning, energi og foder. Denne situation vil ikke blive bedre og kommer til at kræve yderligere støtte.
• EØSU mener, at selv om spørgsmålet om fødevaresikkerhed ikke er af umiddelbar betydning for EU, må den store andel af EU's import af korn, foder og gødning fra Ukraine og Rusland nødvendigvis få EU til at styrke sin forpligtelse til at levere bæredygtige fødevaresystemer og samtidig sikre, at alle har råd til kvalitetsfødevarer.
• Krisen bør blive en mulighed for at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer, råmaterialer og gødningsstoffer, beskytte EU's strategiske fødevareressourcer og sikre en fair, sund, bæredygtig og modstandsdygtig fødevareforsyning. Denne afhængighed er resultatet af politiske fiaskoer og passivitet i de seneste år. EU skal nu arbejde i retning af en åben strategisk autonomi for EU's fødevaresystemer samt fremskynde omstillingen til vedvarende energi og forbedringer af energieffektiviteten.
• EØSU mener, at de miljømæssige konsekvenser af konflikten (bombardementer, navnlig i forbindelse med olie- og gasudslip, kemiske fabrikker eller atomkraftværker) er af stor betydning for både den ukrainske befolkning og EU's befolkning. EU skal bidrage til at beskytte og genoprette miljøskader forårsaget af krigen og straffe miljøforbrydelser, da de uundgåeligt vil få langvarige konsekvenser.

REX-sektionen helligede den 9. marts sit eftermiddagsmøde til en debat om Ukraine med deltagelse af tre ukrainske medlemmer af civilsamfundsplatformen EU/Ukraine:

1. Alexander Sjubyn, sammenslutningen af fagforeninger i Ukraine
2. Olena Pavlenko, DiXi Group, underskriver af Kyiverklæringen
3. Vasyl Andreyev, Ukraines fagforbund for bygge- og anlægssektoren

De fremsatte fire hovedanmodninger:

1. Fortsat støtte og bistand til ukrainere både i og uden for Ukraine
2. Støtte til Ukraines EU-tiltrædelsesproces
3. En flyveforbudszone over Ukraine
4. En betydelig nedgang i EU's energiafhængighed af det russiske autoritære regime

Under den efterfølgende debat var medlemmerne af Sektionen for Eksterne Forbindelser enige om betydningen af konkrete foranstaltninger på følgende områder:

1) Støtte til og solidaritet med Ukraine og den ukrainske befolkning

• Organisation af humanitære bistand gennem medlemsorganisationer i overensstemmelse med det ukrainske folks mest presserende behov
• Fortsat samarbejde med det ukrainske civilsamfund gennem veletablerede kanaler såsom civilsamfundsplatformen EU/Ukraine og gennem bilaterale kontakter for bedre at kunne imødekomme det ukrainske samfunds aktuelle behov

2) Sanktioner og yderligere isolation af Rusland

• Suspension af samarbejdet med Den Russiske Føderations civilkammer
• Anbefaling om inaktivering af medlemskabet af russiske civilsamfundsorganisationer, der er knyttet til styret, i internationale netværk
• Udformning af et forslag til et globalt initiativ om desinformation til bekæmpelse af Kremls propaganda

3) Strategisk autonomi og forsvar

• Revision af den grønne pagt og diversificering af energikilderne i medlemsstaterne
• Fremme af gennemførelsen af en fælles og effektiv forsvarsstrategi
• Styrkelse af den transatlantiske alliance

CCMI om konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine for flere strategiske industrier, herunder forsvar og produktionen af mikrochips.
Mange industrisektorer vil blive hårdt ramt af den russiske invasion og de sanktioner, der er indført mod Rusland og Belarus. Rusland og Ukraine står for en betydelig andel af importen til EU af ikke blot energi, men også af metaller såsom nikkel, kobber og jern og væsentlige råmaterialer såsom neon, palladium, titan og platin. Disse er afgørende for flere strategiske industrier, herunder forsvar og produktionen af mikrochips.
CCMI mener, at EU bør fortsætte arbejdet med de to mål om den grønne og digitale omstilling af sine industrielle økosystemer. Dette vil mindske EU's afhængighed af import af energi og råmaterialer samt sårbarheder i det digitale rum. Desuden mener CCMI, at EU bør fremskynde sine bestræbelser på at opnå en åben strategisk autonomi. Dette vil gøre det muligt for EU at blive stærkere både økonomisk og geopolitisk.