Af Antoine Fobe

Valget til Europa-Parlamentet er lige på trapperne. I Den Europæiske Blindeunion (EBU) opfordrer vi vores medlemmer til at stemme, selv om det stadig ikke er nemt. Når de stemmer, bør de desuden være opmærksomme på, om kandidaterne og partierne går op i inklusion i tråd med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Synshæmmede borgere er nemlig nødt til at kæmpe for deres sag.

Den Europæiske Blindeunion (EBU) er de blindes og synshæmmedes stemme i Europa. Vi arbejder for et tilgængeligt og inklusivt samfund med lige muligheder for synshæmmede, så de kan deltage fuldt ud i alle aspekter af livet. Politisk deltagelse er i sagens natur et vigtigt aspekt, da det giver synshæmmede borgere mulighed for at fremme handicapvenlige politikker og handicapvenlig lovgivning ved hjælp af deres stemme og politiske ageren.

Efterhånden som valget til Europa-Parlamentet i 2024 nærmer sig, er deltagelsen af personer med handicap både som vælgere og kandidater et vigtigt og aktuelt spørgsmål.

Ifølge rapporten fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) fra 2019 var omkring 400.000 personer med handicap forhindret i at udøve deres ret til at stemme ved det seneste valg til Europa-Parlamentet. Færre end 5 % af Europa-Parlamentets medlemmer har et handicap.

I forbindelse med det forestående valg anmoder EBU som udgangspunkt i sin erklæring om valget til Europa-Parlamentet på ny om, at der fastsættes en standard for tilgængelig stemmeafgivning (afstemningsprocedurer), for valgoplysninger (valgkampagnefaciliteter og -materialer, politiske debatter, politiske partiers programmer og websteder) og for procedurer efter valget (f.eks. klagemekanismer) samt om lige muligheder for at stille op som kandidat.

Vi fokuserer på valget til Europa-Parlamentet, da EU kun har kompetence i forhold til valget til Europa-Parlamentet som en del af unionsborgerskabet. EU kan sikre lige rettigheder for personer med handicap på de områder, hvor det har kompetence. Da det imidlertid fortsat er medlemsstaternes kompetence at afholde valg, vil bedste praksis på EU-plan automatisk smitte af på alle andre valg.

Det er desværre for sent at gøre det forestående valg til Europa-Parlamentet til et foregangseksempel. Dette skyldes dog ikke manglende interesse fra Europa-Parlamentets side, tværtimod: I maj 2022 foreslog det en reform af den europæiske valglov, der især skulle give personer med handicap mulighed for at udøve deres stemmeret på et uafhængigt og hemmeligt grundlag og sikre frit valg af assistance samt tilgængelig brevafstemning og tilgængelige politiske kampagner. Rådet har desværre på nuværende tidspunkt endnu ikke reageret på forslaget. 

EBU anmoder det kommende Europa-Parlament om i sin næste femårige mandatperiode at fortsætte med at lægge pres på Rådet med hensyn til at vedtage den foreslåede reform og skabe håndgribelige fremskridt ved valget i 2029. Vi kan regne med støtte fra EØSU, som allerede i 2020 opfordrede Europa-Parlamentet til at fremsætte et formelt lovgivningsinitiativ for at sikre personer med handicap reelle rettigheder til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet. Vi kan også regne med støtte fra Kommissionen, som i december sidste år offentliggjorde en "Vejledning om god valgpraksis" og nu arbejder på et kompendium om e-afstemningspraksis og brugen af IKT i forbindelse med valg, der begge omhandler tilgængelighedsaspekter.