EØSU mener, at situationen i Belarus er et europæisk anliggende og bør få den fornødne opmærksomhed. EU og medlemsstaterne kan hjælpe med at viderebringe og formidle en uafhængig nyhedsdækning fra Belarus over hele Europa ved at gøre indhold tilgængeligt på andre sprog. 

Siden præsidentvalget i Belarus i august 2020, som oppositionen og de vestlige demokratier anser for at have været manipuleret, har Aleksandr Lukasjenkos autoritære regime taget brutale skridt af hidtil uset omfang til at kvæle en protestbevægelse i landet ved at indlede et massivt angreb på civilsamfundet og nyhedsmedierne. Over 35.000 mennesker er blevet arresteret, tusindvis af mennesker har fået tæsk af politiet, og flere demonstranter er blevet dræbt. 

I hele denne periode dækkede journalister, bloggere og forfattere protesterne, dokumenterede politiets brutalitet, leverede sandfærdig information og ledte efter fungerende internetforbindelser til at uploade deres optagelser med, alt imens de forsøgte at undgå at blive anholdt. Det er takket være dem, at hele verden har hørt om den hidtil usete menneskerettighedskrise i Belarus. Det er vigtigt at anerkende de belarusiske journalisters fremragende arbejde, alt det de har gået igennem, hvor de ofte har risikeret deres liv og sommetider bragt deres familier i fare, blot for at få sandheden frem. Vi bør også hylde alle modige og fredelige demonstranter, som var i stand til at finde frem til de mest kreative måder at give udtryk for deres modstand på.

EØSU understreger, at situationen i Belarus er et europæisk anliggende og bør få den fornødne opmærksomhed. EU og dets medlemsstater kan hjælpe med at formidle nyheder fra Belarus til et bredere publikum ved at skabe kontakt til forskellige uafhængige nyhedsbureauer i Belarus og gøre deres indhold tilgængeligt på andre sprog. 

I en ny informationsrapport beskriver EØSU vigtige skridt, som EU's medlemsstater kan tage for at støtte de uafhængige medier i Belarus og potentielt i andre lande:

• statuere et globalt eksempel med støtte til mediefrihed i krisesituationer ved at yde bistand og udvide nødindkvarteringen og visumfritagelserne til belarusiske journalister, der søger tilflugt fra undertrykkelse
• oprette europæiske og nationale fonde til støtte for uafhængige medier og journalister i Belarus – en model, der potentielt kan udvides til andre lande, der lever under et diktatur. Dette bør omfatte nødhjælp til undertrykte journalister og journalister, der har måttet flytte ud af landet, og som har behov for juridisk, økonomisk og psykologisk støtte
• udvikling af en strategi for at kanalisere støtten på en måde, der kan bidrage til at understøtte journalisternes arbejde 
• undersøge, hvordan uafhængige journalister fra Belarus kan integreres i nationale medier i EU's medlemsstater, eller tilbyde dem muligheder for stipendier
• øge bistanden og sikre fleksibilitet ved at fjerne bureaukrati i forbindelse med økonomisk støtte fra EU
• undersøge alternative muligheder for at sikre internetforbindelser fra EU, når den statslige udbyder afbryder adgangen 
• støtte innovation inden for informationsoverførsel 
• standse leverancer af udstyr eller software, der kan anvendes til at censurere internettet og websteder i Belarus, og indføre sanktioner mod det nationale telekommunikationsselskab Beltelecom, som har monopol på international webtrafik og stod bag nedlukningerne af internettet i Belarus
• bekæmpe internetovervågning og give belarusiske journalister redskaber til at omgå censur og øge deres digitale færdigheder. 

EØSU mener, at EU hurtigst muligt bør tilføje alle dommere, anklagere og ansatte inden for politiet, der er involveret i retsforfølgning af journalister og aktivister, til sanktionslisten.

Tatjana Babrauskienė, EØSU-medlem