EØSU info

Mikuláš Bek, den tjekkiske minister for europæiske anliggender, afslørede de fem sandsynlige politiske prioriteter for det kommende tjekkiske formandskab for EU-Rådet i en tale til EØSU's medlemmer den 28. april 2022 i Prag.

Mikuláš Bek redegjorde for det tjekkiske formandskabs forventede politiske prioriteter på et møde i EØSU's præsidium og understregede, at fokus vil være på den grønne og den digitale omstilling, men også på sikkerheden i lyset af de seneste begivenheder.

Under mottoet "Europa som en opgave" fra en tale fra det tjekkiske statsoverhoved Václav Havel i Aachen vil det tjekkiske EU-formandskab fokusere på:

1) håndtering af flygtningekrisen og den efterfølgende genopretning af Ukraine;
2) energisikkerhed i Europa;
3) styrkelse af den europæiske forsvarskapacitet og cybersikkerhed;
4) den europæiske økonomis strategiske modstandsdygtighed;
5) de demokratiske institutioners modstandsdygtighed.

Med henvisning til udviklingen i krisen i Ukraine sagde han, at "sikringen af adgang til økonomisk overkommelige, bæredygtige, men også pålidelige energikilder vil være en af de største udfordringer, som EU nogensinde har stået over for".

I debatten opfordrede EØSU's medlemmer ministeren til at øge EU's og de nationale regeringers støtte til civilsamfundsorganisationerne og sagde, at sådanne organisationer befinder sig helt fremme i frontlinjen i den humanitære krise, som den russiske invasion af Ukraine har medført, og har brug for hurtig praktisk hjælp.

Europæisk solidaritet var en anden vigtig tråd i diskussionen: Medlemmerne understregede, at det kun ville være muligt at standse energiimporten fra Rusland, hvis alle EU's medlemsstater holdt sammen og delte de tilgængelige energikilder.

Flere talere advarede også mod at se bort fra de sociale aspekter under det tjekkiske rådsformandskab i anden halvår 2022. Med stigende energi- og fødevarepriser er fattigdommen stigende og truer den sociale samhørighed.

På et seminar, der blev afholdt som led i arrangementet om et optimalt energimiks for bæredygtig og økonomisk overkommelig energi, påpegede EØSU's formand Christa Schweng, at det er afgørende at reducere EU's energiafhængighed af tredjelande. Ifølge hende var vejen frem at diversificere energikilderne og øge investeringerne i vedvarende energi.

"For at sikre en vellykket omstilling skal civilsamfundsorganisationerne spille en central rolle i udformningen og gennemførelsen af politikker”, sagde hun. (mp)

EØSU har hilst Kommissionens forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde velkommen og betegnet initiativet som et meget tiltrængt skridt i retning af at fastsætte klare og veldefinerede kriterier for klassificering af ansættelsesforhold og for styring af brugen af algoritmer i forbindelse med ansættelse af platformsarbejdere.

EØSU udtalte, at anvendelsen af et bindende retligt instrument, et direktiv, til regulering af platformsarbejde var berettiget, da de enorme forskelle i arbejdsvilkår og lovgivning i de enkelte medlemsstater ofte fører til dårlig behandling af platformsarbejdere og til, at nationale og EU-arbejdsbeskyttelsesstandarder smuldrer. Udtalelsen blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts (for: 149; imod: 80; hverken for eller imod: 17).

Ordføreren for udtalelsen, Cinzia del Rio, udtalte:Vi ser klare eksempler på forskelsbehandling og ulige behandling af platformsarbejdere i hele EU. Situationerne i medlemsstaterne er meget forskelligartede, og det er en lovgivningsmæssig jungle, som der skal ryddes op i. Det foreslåede direktiv har til formål at skabe en fleksibel lovgivningsmæssig ramme, som kan tilpasses på nationalt plan, og som tager hensyn til forskellene i menneskers arbejdsvilkår.

Langt det vigtigste spørgsmål er den juridiske klassificering af ansættelsesforholdet og den klare sondring mellem ansættelsesforholdet og reel selvstændig virksomhed. Med henblik herpå er det nødvendigt klart at udpege den juridisk ansvarlige arbejdsgiver, både for at sikre korrekt betaling af skatter og sociale bidrag og for at give mulighed for kollektive overenskomstforhandlinger. EØSU mener imidlertid, at Kommissionens forslag er for generelt og uklart på dette område og på en række andre punkter såsom arbejdstagernes og fagforeningsrepræsentanternes ret til information og høring.

Denne juridiske usikkerhed kan i visse situationer give grobund for fremkomsten og udbredelsen af sort arbejde og beklagelige situationer med udnyttelse og konkurrence mellem arbejdstagerne selv, som kan være underlagt ulovlig underleverandørpraksis,sagde EØSU. 

EØSU's arbejdsgivergruppe afgav en modudtalelse, som opnåede mere end 30 % af de afgivne stemmer og blev offentliggjort som bilag til den vedtagne udtalelse. Arbejdsgivergruppen var imod anvendelsen af et direktiv til regulering af platformsarbejde, idet den frygtede, at en sådan bindende lovgivning ville blive en standardløsning. Dette kan blive en hindring for innovation og investeringer i etablering og udvikling af digitale platforme i EU.

De er også uenige i indførelsen af en juridisk EU-definition af, hvem der er arbejdstager, og hvem der er selvstændig på platforme, da den ikke ville kunne tage hensyn til de forskellige modeller, der anvendes i forskellige lande, eller holde trit med den dynamiske udvikling på arbejdsmarkederne. (ll)
 

EØSU har opfordret EU-medlemsstaterne til at øge deres indsats og gennemføre EU-direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. I en nylig vedtaget udtalelse advarer EØSU mod den mangelfulde gennemførelse og implementering af direktivet i hele EU.

Beskæftigelse af migranter med ulovligt ophold er ofte en kilde til udnyttelse af arbejdskraften, og det er også en pullfaktor for smugling af migranter. Hvert år kræver dette tusinder af menneskers liv, når de begiver sig ud på farlige rejser for at komme til Europa. Begge former for kriminel praksis bør imødegås med beslutsomhed på nationalt plan og på EU-plan, mener EØSU.

I sin udtalelse understreger EØSU, at sanktionernes strenghed varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, og at de i de fleste tilfælde ikke gør meget for at afskrække arbejdsgiverne fra at ansætte tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. 

En anden mangel ved direktivet er dets manglende evne til at tilskynde migranter til at indgive officielle klager over arbejdsgivere. Dette skyldes migranternes ofte berettigede og legitime frygt for, at de vil blive sendt tilbage til deres oprindelseslande.Vi støtter kraftigt Kommissionen, når den siger, at den vil indlede traktatbrudssager mod medlemsstaterne, hvis de fortsat ikke fremsender alle relevante oplysninger om gennemførelsen af de vigtigste forpligtelser vedrørende sanktioner, inspektioner og beskyttelse af migranters rettigheder, der er fastsat i direktivet,sagde ordføreren for udtalelsen, Carlos Manuel Trindade. 

I en anden udtalelse foretager EØSU en analyse af EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter for 2021-2025. Udvalget udtrykker tilfredshed med sin samlede tilgang til dette spørgsmål og udtrykker tilfredshed med sit fortsatte arbejde med at bekæmpe denne farlige og kriminelle aktivitet. Ifølge tal fra Europol er mere end 90 % af de personer, der er rejst ulovligt ind i EU, på et eller andet tidspunkt rejst via smuglernetværk.

Bekæmpelse af smugling af migranter betragtes som en prioritet i EU's nye pagt om migration og asyl, da smuglingen har krævet tusinder af migrantkvinder, ‑børn og -mænd livet. Smuglingen krænker deres rettigheder og udnytter mennesker, der forsøger at rejse ind i EU. Den er også en trussel mod den europæiske sikkerhed.

Kampen mod smugling af migranter kan aldrig rettes mod migranterne selv eller mod den humanitære bistand og hjælp, der ydes dem. Der må ikke ske nogen kriminalisering af solidariteten,sagde ordføreren for udtalelsen, José Antonio Moreno Diaz.Vi forstår, at det er en prioritet at beskytte de ydre grænser, men de skal altid beskyttes med respekt for menneskerettighederne.

I sin udtalelse Forbedring af den strafferetlige beskyttelse af miljøet, som blev vedtaget på plenarmødet i marts, foreslog EØSU, at EU bør indføre strafferetlige sanktioner på så mange overtrædelser af miljølovgivningen som mulig.

I udtalelsen kiggede man nærmere på forslaget til et nyt EU-direktiv om miljøkriminalitet og foreslog praktiske metoder til at gøre det virkelig effektivt, forholdsmæssigt og afskrækkende.

EØSU glædede sig over udvidelsen af listen over strafbare overtrædelser af miljølovgivningen fra ni til 18, men mener, at direktivet bør dække så mange typer af overtrædelser af miljølovgivningen som mulig. Udvalget mener også, at maksimumsgrænserne for sanktioner bør ligge betydeligt højere, for at disse kan være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

Et yderligere forslag i udtalelsen drejer sig om, at miljøkriminalitet skal høre under Den Europæiske Anklagemyndigheds jurisdiktion, eftersom den i mange tilfælde vides at have forbindelser til organiseret kriminalitet.

EØSU opfordrer også til, at lovovertrædelsen økocid indskrives i direktivet, og at det defineres som en ulovlig eller hensynsløs gerning, der begås med fuld bevidsthed om, at der er en stor sandsynlighed for alvorlig og enten udbredt eller langsigtet skade på miljøet. EØSU bemærker, at væbnede konflikter praktisk taget altid pr. definition er økocide. 

Miljøkriminalitet er den fjerdemest lukrative kategori af kriminalitet på verdensplan og er tiltagende i Den Europæiske Union. Selv om antallet af grænseoverskridende domfældelser for miljøkriminalitet ikke er steget væsentligt, er mængden af miljøkriminalitet begået i Europa gået op.
EØSU understreger imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt med en omarbejdning af direktivet. En af svaghederne, som man gjorde opmærksom på i vurderingen af det nuværende direktiv, er gennemførelsen i medlemsstaterne. EØSU understreger derfor behovet for at styrke håndhævelseskæden og foreslår, at EU's medlemsstater opretter specialiserede politistyrker, anklagere, dommere og domstole inden for miljøkriminalitet.

Direktivet om miljøkriminalitet fra 2008 er det primære bindende instrument i EU til bekæmpelse af miljøkriminalitet. En evaluering i 2019 og 2020 viste, at det ikke havde den store effekt i praksis. I løbet af det seneste årti har antallet af sager om miljøkriminalitet, som er blevet efterforsket, og som har ført til domsfældelse, konstant ligget lavt. De indførte sanktioner har ikke været tilstrækkeligt afskrækkende, og der har ikke været et systematisk grænseoverskridende samarbejde. Efter evalueringen besluttede Kommissionen at erstatte det med et nyt EU-direktiv. (mr)
 

EU er forpligtet til at forsvare vores grundlæggende værdier, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal. Derfor støttede EØSU på det kraftigste fastlæggelsen af Kommissionens strategi for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv på plenarforsamlingen i marts.

EØSU er overbevist om, at antisemitisme tester idéen om Europa, retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og demokratiet,forklarer ordfører Ákos Topolánszky.

Udvalget glæder sig over strategien for ikke blot at bekæmpe antisemitisme, men også at fremme jødisk liv og arbejde for offentlige politikker og samarbejde på fællesskabsplan, der fremmer gensidig accept.

EØSU mener, at det er vigtigt at forstå årsagerne til alle former for vold mod jøder og jødiske samfund for at kunne træffe effektive foranstaltninger, ikke kun gennem det strafferetlige system, men også gennem et mere effektivt system for handling på fællesskabsplan og i samfundet. 

Desuden skal den jødiske kultur som en integreret del af den europæiske identitet gøres mere tilgængelig for borgerne og den brede offentlighed. EØSU opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at præsentere og fejre det jødiske samfunds rolle i EU som en væsentlig og uløseligt forbundet del af en fælles kultur.

Udvalget mener, at alle forfatningsmæssige og EU-retlige instrumenter konsekvent bør anvendes til at tackle antisemitisk indhold i medierne, samtidig med at kendskabet til og forståelsen af jødisk liv gennem en mere afbalanceret og følsom rapportering skal forbedres. 

I de fleste tilfælde er de jødiske samfunds og deres medlemmers repræsentation i de traditionelle og sociale medier meget begrænset og fokuserer primært på virkningen af antisemitisk vold og terrorisme. Der er imidlertid også behov for at præsentere positivt indhold ud over dette som en anerkendelse af betydningen af social sameksistens. 

Endelig opfordrer EØSU Kommissionen til at give bekæmpelsen af antisemitisme og det strategiske program til støtte for jødisk liv en stærk ekstern dimension i alle aspekter af samarbejdet med tredjelande og internationale organisationer. Udvalget peger på vores naboskabspolitik og instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejde samt instrumenterne til at bringe EU-kandidatlandene tættere på EU som hensigtsmæssige mekanismer til at bekæmpe antisemitisme og fremme jødisk liv. (gb)

EØSU støtter Kommissionens foreslåede foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af skuffeselskaber og indførelse af effektiv minimumsbeskatning af selskaber, men ønsker, at de skal skærpes. I to udtalelser, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts, gjorde EØSU opmærksom på mulige mangler og fremsatte forslag til centrale tilføjelser. 

Det er afgørende at sikre en effektiv og retfærdig beskatning i hele det indre marked for at stimulere til en reel genopretning efter covid-19-pandemien og finansiere den digitale og grønne omstilling. I de to udtalelser hilste EØSU Kommissionens forslag om bekæmpelse af anvendelsen af skuffeselskaber til at undgå beskatning og indførelse af effektiv minimumsbeskatning af selskaber velkommen, men pegede på mulige huller og fremsatte forslag til yderligere centrale foranstaltninger. 

Benjamin Rizzo, ordfører for udtalelsen om bekæmpelse af brugen af skuffeselskaber, sagde: "De skuffeselskaber, som er blevet oprettet i medlemsstaterne, skal bringes i overensstemmelse med direktivet, og der er mere end nogensinde før brug for, at medlemsstaterne samarbejder for at undgå at udhule EU's finanspolitiske kompetencer". 

Javier Doz Orrit, medordfører for udtalelsen, sagde, at "selv om direktivet mod skuffeselskaber supplerer Kommissionens lovgivningspakke om bekæmpelse af hvidvask af penge, bør det suppleres med en regel mod "professionelle formidlere", der driver skuffeselskaber". 

Krister Andersson, ordfører for udtalelsen om effektiv minimumsbeskatning af selskaber, sagde, at "OECD forventes at fremlægge vigtige regler vedrørende safe harbours, forenklet administrativ registrering og andre vigtige punkter. Disse regler bør også medtages i direktivet. Det er af central betydning, at lovgivningen gennemføres på en ensartet måde i EU og anvendes ensartet og samtidig verden over". 

Petru Sorin Dandea, medordfører for udtalelsen, sagde: "EØSU ville dog have sat pris på en konsekvensanalyse af de dele af direktivet, der bringer det i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Vi opfordrer til, at der foretages en sådan analyse, og at den gøres offentligt tilgængelig." (tk)
 

Det nye europæiske Bauhaus sætter en kulturel og kreativ dimension i centrum af den europæiske grønne pagt og renoveringsbølgen, hvilket udgør et springbræt for den grønne omstilling. Med disse ord sammenfattede EØSU's formand Christa Schweng EØSU's holdning til dette nye initiativ fra Kommissionen, da hun mødtes med kommissæren med ansvar for innovation, forskning, kultur, uddannelse og ungdom, Mariya Gabriel, på EØSU's plenarforsamling den 23. marts 2022.

"Vi er helt enige i målet om at give alle borgere adgang til varer, der er cirkulære og mindre kulstofintensive, både hvor de bor og arbejder og i offentlige bygninger og boliger gennem praktiske erfaringer", sagde Christa Schweng. Hun understregede betydningen af at inddrage civilsamfundsorganisationerne og se fremad og tilføjede: "EØSU er parat til at deltage aktivt i den nye europæiske Bauhaus-bevægelses deltagerorienterede tilgang for at sikre en frugtbar dialog med borgerne og civilsamfundet og tilvejebringe løsninger til og forbedre deres dagligdag."

Mariya Gabriel henviste til de alvorlige konsekvenser af pandemien og krigsudbruddet i Ukraine og understregede vigtigheden af sådanne projekter i dag: "Jeg mener, at det er vigtigere end nogensinde før at kunne se håb for vores fremtid og at fortsætte med at arbejde sammen om dette. Og det er præcis, hvad det nye europæiske Bauhaus repræsenterer. EØSU er en vigtig partner for dets succes. Sammen vil vi sikre, at det gennemføres på en måde, der er så tæt som muligt på lokalsamfundet, de europæiske borgere og deres hjem".

Kommissæren vurderede, at den deltagerorienterede tilgang var afgørende for at opretholde dialogen med borgerne, og tilføjede, at det netop var denne idé om medskabelse og samarbejde, der gav inspiration til dette initiativ. Hun roste EØSU's forslag såsom forslaget om at oprette en civilsamfundsplatform, der skal yde støtte på lokalt plan, og hensigten om at afholde en særlig konference i forbindelse med den årlige europæiske Bauhaus-festival den 9.-12. juni 2022. Et andet vigtigt skridt vil være lanceringen i april 2022 af laboratoriet det nye europæiske Bauhaus, en refleksions- og aktionsgruppe om fælles skabelse, prototyper og testning.

EØSU vedtog en udtalelse om omarbejdningen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne på sin plenarforsamling i marts. Udvalget er tilfreds med, at Kommissionens nye forslag tager hensyn til de spørgsmål, som er blevet fremhævet i tidligere EØSU-udtalelser.

Ordfører Mordechaj Martin Salamon kommenterede vedtagelsen af dokumentet og sagde: "EØSU går fuldt ud ind for EU's tilgang, da den sætter skub i renoveringen af især de dårligste bygninger og styrer EU i retning af kulstoffri opvarmning og køling: foranstaltninger på EU-plan har den største effekt med hensyn til at fremskynde den nødvendige omstilling.".

Det opdaterede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne har til formål at hjælpe med at opnå et energieffektivt og fossilfrit bebygget miljø af høj kvalitet, sørge for værktøjer til effektivt at bekæmpe energifattigdom og afhjælpe den langvarige strukturelle underinvestering i byggeri.

Den seneste tids kraftige stigning i energipriser og udsigten til høje priser på mindst mellemlang sigt har vist, at det er vigtigere end nogensinde at iværksætte en strategi for at afhjælpe og udrydde energifattigdom. 

I 2018 kunne 6,8 % af befolkningen i EU (ca. 30,3 mio. mennesker) ikke holde trit med deres forsyningsregninger og var derfor i fare for at få deres forsyning afbrudt; den seneste udvikling har forværret dette problem. 

For at sikre anstændige, økonomisk overkommelige og sunde boliger for alle bør EU indføre langsigtede foranstaltninger til at forbedre bygningers energieffektivitet, herunder sikker fjernelse af asbest. Dette haster i endnu højere grad, eftersom opvarmning og køling baseret på fossile brændstoffer vil blive dyrere med de stigende omkostninger i forbindelse med EU's emissionshandelssystem (EU ETS). (mp)

Retfærdige procedurer og dialog med lokalsamfundene vil gøre europæerne opmærksomme på fordelene ved energiomstillingen og motivere dem til at deltage i den, siger EØSU i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts.

Opbygningen af gensidig tillid med alle interessenter er afgørende for at gøre energiomstillingen og omstillingen til et lavemissionssamfund socialt acceptabel, understregede EØSU i sin udtalelse "Hvilke betingelser er nødvendige for, at energiomstillingen og omstillingen til en lavemissionsøkonomi kan accepteres af samfundet?" 

Alle energiomstillingsrelaterede foranstaltninger kræver åben kommunikation og fuld deltagelse så tidligt som muligt i projektudviklingsfasen og på alle relevante niveauer, fra EU til lokale myndigheder, sagde ordføreren Arnaud Schwartz.

Medordfører Jean Coulon sagde, at støtte fra civilsamfundet er yderst vigtig for at sikre samfundets ejerskab, da lokale organisationer derigennem lettere kan bidrage til den offentlige debat og bruge videnskabelige data til at bekæmpe eventuelle falske idéer i omløb.

EU har brug for energiomstillingen, fordi den er renere og individuelt og kollektivt mere retfærdig. Den vil også være billigere for borgerne på lang sigt. Den kræver imidlertid individuelle og kollektive ændringer, og på kort sigt kan dekarboniseringen medføre højere omkostninger for producenterne og højere priser for forbrugerne.

Det er derfor af afgørende betydning, at befolkningen og alle interessenter styrker deres gensidige tillid og accepterer omstillingen og de tekniske ændringer lige fra planlægning til gennemførelse. For at opnå dette skal processen være uafhængig, gennemsigtig og inklusiv, oplysningerne skal være af høj kvalitet og let tilgængelige, og beslutningstagerne skal være ansvarlige. (mp)

Den foreslåede ajourføring af forordningen om transeuropæiske transportnet er nødvendig og hilses velkommen, hvis EU virkelig skal bidrage til bæredygtighed og intelligent mobilitet, herunder gennem jernbanetrafik. Dette var hovedbudskabet i udtalelsen om revisionen af TEN-T-forordningen og forordningen om godstogskorridorer, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i marts.

Den nye forordning vil opgradere de eksisterende lovgivningsmæssige rammer fra 2013 og vil på infrastruktursiden bidrage til at nå de mål, der er fastsat i den grønne pagt, strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet og jernbanehandlingsplanen. 

I sin kommentar til vedtagelsen af udtalelsen sagde Stefan Back:Det er på høje tid at foreslå en ny forordning, der tager hensyn til den nuværende politiske kontekst og udnytter de erfaringer, der er høstet i de seneste år. Planen om at styrke reglerne for gennemførelsen af TEN-T er en god nyhed, fordi indførelsen af den nuværende forordning har været præget af betydelige forsinkelser og ikke har været tilfredsstillende.

Udvalget værdsætter navnlig Kommissionens hensigt om at sætte samhørighed i centrum for forslaget. Det betyder, at der sikres tilgængelighed og konnektivitet i alle EU-regioner for både passager- og godstransport i forbindelse med gennemførelsen af nettet. Desuden bør den nye forordning også føre til en effektiv koordinering og sammenkobling mellem på den ene side fjerntrafik, regional og lokal trafik og på den anden side transport i byknudepunkter.

Ud fra et teknisk perspektiv går EØSU ind for i højere grad at harmonisere infrastrukturkravene i "hovednettet" og "det samlede net” og fastsætte milepæle: 2030 for gennemførelsen af hovednettet, 2040 for det "udvidede hovednet" og 2050 for det samlede net. Med hensyn til 2030-fristen gentager EØSU den tvivl om gennemførlighed, der blev rejst i dets evalueringsrapport for 2020, men mener, at fristen bør fastholdes for at lægge pres på medlemsstaterne. (mp)

I en nylig initiativudtalelse foreslog EØSU, at der oprettes et europæisk agentur, der skal afhjælpe manglerne ved EU-civilbeskyttelsesmekanismen, som ikke længere synes at være i stand til at tage hånd om klimaændringsrelaterede katastrofer og katastrofer som den nuværende krig i Ukraine. 

Agenturet vil, som foreslået af EØSU, sammenkæde civilbeskyttelse og humanitær bistand mere konsekvent og kunne bane vejen for en stærkere udenrigspolitisk indsats.

På trods af styrkelsen og den retlige tilpasning af EU-civilbeskyttelsesmekanismen i maj 2021 har krigen i Ukraine vist, at der er et presserende behov for at forbedre mekanismen og forbinde civilbeskyttelse og humanitær bistand på en mere sammenhængende måde.

Christophe Quarez, ordfører for udtalelsen om Styrkelse af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, udtalte:Med alle disse nye udfordringer, og særligt krigen i Ukraine, føler vi ikke, at mekanismen har tilstrækkelige eller tilstrækkeligt effektive værktøjer. Forslaget om oprettelse af et europæisk agentur for civilbeskyttelse og humanitær bistand vil hjælpe den ukrainske befolkning, og agenturet vil være bedre i stand til at behandle andre anliggender i forbindelse med katastrofer og humanitære krisesituationer.

Violeta Jelić, medordfører for udtalelsen, tilføjede:Civilbeskyttelse skal anerkendes og værdsættes bedre af alle deltagerlande i denne rene solidaritetshandling og følelsen af at høre til.

EØSU mener heller ikke, at den diplomatiske dimension af EU's civilbeskyttelse er tilstrækkeligt udviklet. Eftersom Den Europæiske Union har været førende med hensyn til at sende humanitær bistand til nabolandene, kan civilbeskyttelsesmekanismen blive et effektivt redskab i EU's udenrigspolitiske værktøjskasse.

EØSU har også foreslået en lovgivningsmæssig ændring for at give mulighed for automatiske og øjeblikkelige reaktioner under mekanismen i tilfælde af en menneskeskabt katastrofe eller krise, hvad enten det er inden for eller uden for EU's område. (at)

Den 29. marts afholdt EØSU det første europæiske civilsamfundsforum om handel og bæredygtig udvikling, som samlede civilsamfundet, den akademiske verden samt EU-institutioner og internationale institutioner for at drøfte innovative idéer og konkrete anbefalinger til fremtiden for EU's handelspolitik. 

Begivenheden fandt sted på et kritisk tidspunkt for handel og bæredygtig udvikling og omfattede en række gruppearbejdsmøder, hvor man beskæftigede sig med spørgsmål lige fra omfattende rettigheder til overvågning, håndhævelse og meget mere, og hvor deltagerne blev opfordret til at fremføre deres synspunkter som led i den igangværende revision af 15-punktshandlingsplanen om handel og bæredygtig udvikling og den seneste udvikling i EU's partnerlande. 

EØSU forpligter sig til at være en drivkraft for en ambitiøs debat om handel og bæredygtig udvikling, der afspejler civilsamfundets høje forventninger, bekræftede EØSU's formand Christa Schweng. Hun henviste også til de geopolitiske udfordringer i vores tid: Krigen i Ukraine har som så meget andet en bæredygtighedsdimension: Det drejer sig om ressourcer og afhængighed i en verden påvirket af klimaforandringer.

Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets Udvalg om International Handel, understregede, at de globale rammer har ændret sig som følge af covid-19-pandemien og den russiske aggression. Det multilaterale system er i fare, sagde han, og det er klart, at man bør lægge mere vægt på bilaterale handelsaftaler.

Luisa Santos fra Business Europe var enig i, at multilateralismen er i krise, men tilføjede: Vi må ikke give op, for vi har brug for de multilaterale institutioner for at opretholde dialogen, og pegede på en række nylige miljøinitiativer på Verdenshandelsorganisationens (WTO) niveau. 

Anaïs Berthier fra Client Earth mente, at EU's handelspolitik er for isoleret fra andre politikker såsom miljø- og klimapolitikker. Hun understregede, at selvstændige initiativer, der gennemføres, skal sikre, at de produkter, der markedsføres i EU, skal opfylde bæredygtighedskriterier. 

Maria Martin-Prat, vicegeneraldirektør for Handel i Kommissionen, som leder det igangværende arbejde med revisionen af handel og bæredygtig udvikling, sagde, at målet ikke er sammenhæng, men derimod det, der er effektivt og skaber forandringer. 

Jean-Marie Paugam, vicegeneraldirektør i WTO, understregede, at handel ikke må være en hindring for miljøpolitikker. Med hensyn til bæredygtig udvikling har vi en mekanisme til anmeldelse af handelsforanstaltninger, og vi har set, at massive handelsforanstaltninger er blevet ophøjet til miljømål, sagde han. 

Tanja Buzek, formand for EØSU's opfølgningsudvalg for international handel og ordfører for EØSU's udtalelse om revisionen af handel og bæredygtig udvikling, skruede op for forventningerne ved at sige, at prioriteringerne vedrørende revisionen af handel og bæredygtig udvikling bør mødes med et åbent sind, hvilket også indebærer en nedbrydning af siloerne. En ambitiøs revision skal omfatte en ny sanktionsbaseret håndhævelsesmetode med en stærkere overvågningsmekanisme i civilsamfundet, der anvender innovative instrumenter og fremmer løftestangseffekten for handel og bæredygtig udvikling. (at)
 

I en nylig rapport sagde EØSU, at civilsamfundsorganisationerne bør inddrages tæt i forhandlingerne om nye frihandelsaftaler som led i EU's nye handelspolitik. 

EØSU er overbevist om, at civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter bør have en plads i forhandlingerne om EU's nye handelsstrategi. Dette vil bidrage til at sikre, at fordelene ved denne politik reelt fordeles mellem alle deltagere, både i EU og i partnerlandene. 

I februar 2021 fremlagde Kommissionen en ny åben, bæredygtig og determineret handelspolitik, hvor EU står hårdere over for sine handelspartnere og sætter bæredygtigheden i centrum. EØSU mener dog, at der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at gennemføre denne politik.

I en initiativudtalelse, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts, påpegede repræsentanterne for civilsamfundsorganisationerne, at der er behov for en ny ramme for frihandels- og investeringsaftaler for at inddrage civilsamfundsorganisationerne og samtidig øge offentlighedens bevidsthed.

Stefano Palmieri, medlem af EØSU og ordfører for udtalelsen, understregede, atder er behov for en forhandlingsmetode, som gør det muligt at fastlægge en ny køreplan for, hvordan civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter aktivt inddrages i alle forhandlingsfaser. 

EØSU har kritiseret EU's forskellige forhandlingsredskaber og mener, at det er på tide at udarbejde en ny forhandlingsstrategi med nye standarder og procedurer for at sikre en bred og konstruktiv inddragelse af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter. Det første skridt i denne retning er undertegnelsen af et aftalememorandum mellem forhandlingsparterne, som ville sikre, at begge parter afslutter de forskellige forhandlingsfaser. Det andet skridt er en gennemgribende reform af de interne rådgivende grupper. I udtalelsen foreslås det, at alle undertegnede aftaler skal indeholde en protokol om de interne rådgivende gruppers funktion.

Denne dobbelte reformproces vil bygge på EU's nye handelspolitik og bidrage til at nå målene. 

Gymnasieelever fra hele Europa overrakte otte konkrete forslag til Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, i forbindelse med det virtuelle ungdomsarrangement Dit Europa, din mening! (YEYS2022). EØSU var vært for arrangementet med titlen "The truth about lies. Youth challenging disinformation", der blev afholdt den 31. marts og 1. april 2022. 

Efter to dage med livlige virtuelle diskussioner og debatter blev de 99 elever i alderen 16-18 år, som deltog i #YEYS2022, enige om en række specifikke anbefalinger, som de fremlagde for og drøftede med næstformand Věra Jourová.

"Uddannelse er afgørende for at opbygge en større modstandskraft i vores samfund over for desinformation og falske nyheder", sagde Věra Jourová i sin afslutningstale under arrangementet Dit Europa, din mening 2022, hvor hun grundigt gennemgik alle elevernes anbefalinger og diskuterede dem en for en med eleverne. "Desinformation er en trussel mod vores samfund, navnlig i krigstider. Vi må bekæmpe det, samtidig med at vi bevarer vores ytringsfrihed," sagde hun. 

Formålet med #YEYS2022 var at øge bevidstheden om farerne ved desinformation og tilskynde eleverne til at blive mere aktive i kampen mod falske nyheder. Under arrangementet lærte de unge om, hvordan de nemt opdager og skrider ind over for desinformation. De arbejdede i mindre grupper og forskellige workshops, hvor de udarbejdede en desinformationskampagne, som de senere skulle imødegå med en stærk modkampagne.   

Eleverne blev budt velkommen af EØSU's formand, Christa Schweng, som sagde: "Der bliver hele tiden spredt falske nyheder i et forsøg på at underminere de europæiske værdier og demokratiet. #YEYS2022 giver jer unge mulighed for at udvikle kritisk tænkning og lære om de værktøjer, der kan benyttes til at bekæmpe desinformation. Unge er afgørende for at skabe en bedre fremtid for Europa."

EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Cillian Lohan, afsluttede arrangementet med disse bemærkninger: "Som repræsentanter for civilsamfundet vil vi gerne mødes mere med de unge og høre om deres åbensindede tilgange og blande vores bekymringer med deres opfindsomhed og vision for fremtiden." 

Dit Europa, din mening 2022! – YEYS2022 – er blevet markeret som et af de vigtigste arrangementer i det europæiske ungdomsår 2022.

Læs mere om YEYS 2022 på arrangementets officielle hjemmeside. (ks)
 

EØSU fejrede Europadagen 2022 den 7. maj med fokus på både de unge og støtte til Ukraine.

EØSU gik sammen med de andre EU-organer og -institutioner om at fejre Europadagen, hvor der var fælles fokus på de unge og Ukraine.

Hovedtemaet for det europæiske ungdomsår var selvfølgelig de unge, men EØSU opfordrede sideløbende til at støtte og bakke op om Ukraine på onlinearrangementets særlige webside.

Europadagen fejres hvert år i Bruxelles og andre steder i EU til minde om den historiske Schumanerklæring af 9. maj 1950. Det er en anledning til at reflektere over, hvad EU har opnået ved hjælp af fred, samarbejde og solidaritet, og hvad vi håber at opnå i fremtiden. På denne dag inviterer EU borgere fra hele Europa til at lære, hvordan EU-institutionerne fungerer, og hvad EU kan gøre for dem.

Læs mere her. (ck)