EØSU hilste Kommissionens initiativer vedrørende mediefrihed velkommen, men advarede om, at henstillinger og en blød lovgivning ikke alene kan sikre, at medierne i Europa forbliver frie og uafhængige af politisk, kommerciel og andre former for indblanding.

I sin udtalelse om den europæiske mediefrihedslov (forslag til forordning og henstilling) påpegede EØSU, at mediefrihed og -pluralisme er grundlæggende byggesten i retsstatsprincippet og et liberalt demokrati.

"Mediefriheden er i fare. Autoritære styreformer er i fremgang, også i Europa. Den fjerde statsmagt danner et bolværk mod dette illiberale angreb. Det er derfor afgørende at styrke mediefriheden, og mediefrihedsloven er et vigtigt initiativ, der kommer på det helt rigtige tidspunkt", sagde udtalelsens ordfører, Christian Moos.

"Vi ser flere og flere tilfælde af politisk og økonomisk indblanding i en række EU-lande, både når det gælder offentlige og private medier med tætte forbindelser til magten. Dette er uforeneligt med mediernes rolle som den fjerde statsmagt", sagde medordfører Tomasz Andrzej Wróblewski.

EØSU gav sin fulde støtte til forslagene, som styrker og forsvarer journalisters og udgiveres redaktionelle uafhængighed. Udvalget lagde også særlig vægt på offentlige mediers uafhængighed og upartiskhed og påpegede, at der er behov for tilstrækkelige og stabile økonomiske ressourcer til at opnå dette.

Et andet alarmerende problem, som identificeres i udtalelsen, er truslen mod mediepluralismen, som er en følge af markedskoncentrationen. Informationsmonopoler udgør unægteligt en trussel, og det er vigtigt at gribe ind over for mediemogulers og oligarkers overtagelse af medier.

Medieejerskab bør være transparent, og gennemsigtighedskravene bør være bindende, om end dette ikke må føre til en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for små medieforetagender. Nogle af de nationale tilsynsorganers manglende uafhængighed er også en kilde til bekymring. Hvis de ikke er fuldstændig uafhængige, bør de ikke deltage i det foreslåede Europæiske Råd for Medietjenester.

EØSU understregede, at mediefrihedsloven i sin egenskab af forordning vil få direkte virkning. Samtidig sættes der spørgsmålstegn ved, om den bløde lovtilgang med en henstilling er en effektiv måde at nå målene i mediefrihedsloven på.

"Henstillinger alene er ikke tilstrækkelige til at garantere mediefriheden og -pluralismen i medlemsstaterne. Frie og uafhængige medier skal være et bindende krav i retsstatsrapporten og for at aktivere retsstatsmekanismen i medlemsstater, hvor regeringen ikke respekterer mediefriheden og mediernes uafhængighed", konkluderede Christian Moos. (ll)