EØSU info

På sin plenarforsamling i december drøftede EØSU de spørgsmål, der berører unge mennesker på arbejdsmarkedet. Debatten afrundede det europæiske ungdomsår 2022 og indledte det europæiske år for færdigheder 2023. Udvalget slog til lyd for en langsigtet strategi for unges engagement og anbefalede, at de europæiske år handler om mere end blot oplysningsaktiviteter og bidrager til klare planer.

EØSU's formand Christa Schweng, der indledte debatten, slog fast, at der i en verden efter covid-19 sættes fornyet fokus på arbejdsmarkedets ændrede behov med alle de dermed forbundne muligheder og risici. "Som led i det europæiske år for færdigheder, vil EØSU fortsat fokusere på unges behov og de udfordringer, de støder på i vores hurtigt foranderlige verden."

Nicolas Schmit, der er kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, redegjorde for sin vision for Europa: "bedre udsigter for unge mennesker, hvilket indebærer, at man sørger for deres sikkerhed og hjælper dem i deres stræben efter meningsfulde job og et stærkt og inkluderende socialt liv."

I en resolution, der blev vedtaget på samme plenarforsamling, opfordrede EØSU tillige EU-institutionerne og nationale regeringer til at styrke de unges deltagelse i beslutningsprocessen og gennemføre den foreslåede EU-ungdomstest. Katrĩna Leitāne, formand for EØSU's koordinationsgruppe for det europæiske ungdomsår, sagde, at det er vigtigt at sikre "en konkret og langvarig effekt af det europæiske ungdomsår og sikre, at unge mennesker har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres fremtid."

Udvalget ser frem mod 2023 og har udgivet en udtalelse om det europæiske år for færdigheder, hvori det giver udtryk for sin bekymring over den tætpakkede dagsorden og projektets mange prioriteter. Ordføreren Tatjana Babrauskienė udtalte, at "alle aktiviteter, der udføres som en del af det europæiske år for færdigheder 2023 skal tilstræbe størst muligt fremskridt på alle områder, som vedrører uddannelse, hvor sociale og generelle færdigheder hører til blandt de "rette færdigheder", der bør fremmes."

Udtalelsen opfordrer tillige Kommissionen til at sikre, at flygtninge og asylansøgere kan validere deres færdigheder og kompetencer i EU og få tilbudt opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for at bane deres vej ind på arbejdsmarkedet. "Der skal tages særligt hensyn til vores ukrainske venner. Vi ønsker at fremme en stærk ung ukrainsk generation og ikke skabe en ny tabt generation i Ukraine, hvilket det russiske regime håber at gøre", konkluderede kommissær Nicolas Schmit. (gb)

På sin plenarforsamling i december afholdt EØSU en debat om den rolle, som finanspolitikker og offentlige genopretningspolitikker spiller, når det handler om at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders økonomiske stilling i EU. Debatten var knyttet til vedtagelsen af to udtalelser. Den ene om en kønsbaseret tilgang til budgettering og investeringer og den anden om, hvordan medlemsstaterne kan forbedre den måde, hvorpå de direkte og indirekte foranstaltninger, der foreslås i deres genopretnings- og resiliensplaner, påvirker ligestillingen mellem kønnene.

Ligestilling mellem mænd og kvinder er stadig langt fra en realitet i Europa. Det gælder især når det kommer til kvinders økonomiske stilling og adgang til risikovillig kapital og finansiering. "Vi har ikke råd til at overse kvinders potentiale i genopretningen efter pandemien. Kønsaspektet er nødt til at blive integreret i de nationale genopretningsplaner på lige fod med makroøkonomisk politik og global udvikling", sagde EØSU's formand Christa Schweng, da hun indledte debatten.

Maria Nikolopoulou, ordfører for EØSU's udtalelse om Kønsbaserede investeringer i nationale genopretnings- og resiliensplaner, tilføjede: "Ligestilling mellem kønnene er ikke kun et spørgsmål, der berører kvinder. Det kommer alle til gode. For at finde frem til de områder, der skal behandles via budgettet, er det afgørende, at både kvinder og mænd og civilsamfundsorganisationer deltager".

Ody Neisingh,ordfører for EØSU's udtalelse om investeringer med et kønsperspektiv, sagde: "Det økonomiske aspekt af ligestillingen er stadig et blindt punkt i EU's politikker. Selv om investeringer og budgettering med et kønsperspektiv er ved at vinde frem blandt de politiske beslutningstagere, mangler der stadig systemisk fokus".

Endelig kommenterede Cinzia Del Rio, medordfører for udtalelsen om kønsbaserede investeringer, de kønsbaserede foranstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne: "I forbindelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanerne bør det være en prioritet at intensivere de direkte og indirekte ligestillingsforanstaltninger. Dette kræver målrettede offentlige politikker og klare og bæredygtige investeringskanaler med mellem- og langsigtet ressourceplanlægning ". (tk)

Den globale fødevarepriskrise er blevet forværret af krigen i Ukraine, men skyldes rent faktisk mere strukturelle og systemiske problemer på råvaremarkedet, der skaber sult og truer folks levebrød, fremhævede EØSU i en initiativudtalelse, der blev vedtaget den 14. december.

Som følge af konflikter, klimachok og covid-19 eskalerer fødevarepriskrisen, efterhånden som krigen i Ukraine presser omkostningerne til fødevarer, brændstof og gødning i vejret. Fødevareprisindekset nåede i 2022 op på et rekordhøjt niveau på baggrund af stigende fødevareusikkerhed på verdensplan.

Omfanget og størrelsen af den nuværende prisvolatilitet kan imidlertid kun delvis forklares ved de grundlæggende markedsforhold. En af de underliggende svagheder er kornmarkedernes uigennemsigtige og dysfunktionelle karakter.

"Leg ikke med maden", lød det altid fra min bedstemor. "Alligevel glemmer mange mennesker i dag fødevarernes virkelige værdi og spekulerer i dem", sagde Peter Schmidt, ordfører for udtalelsen og formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø. "Vi gør tydeligt opmærksom på, at det nuværende råvaremarked hverken bidrager til en bæredygtig udvikling, til at indfri vores klimaambitioner eller til at opnå en retfærdig omstilling. Tværtimod underminerer det indsatsen for at udrydde sult og fremme rimelige indtægter og priser".

EØSU understreger i sin udtalelse, at den globale fysiske handel med korn er stærkt koncentreret. Det anslås, at fire virksomheder kontrollerer 70-90 % af den globale kornhandel. "Alt imens stigende fødevarepriser truer fødevaresikkerheden på verdensplan, tjener store handelsselskaber penge på situationen. Det er uacceptabelt!", erklærede han.

EØSU opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at tage de nødvendige skridt til at dæmme op for overdreven spekulation i råvarer, mens udvalget samtidig erkender, at råvarederivatmarkederne leverer vigtige tjenester til producenter og brugere af fødevarer, f.eks. risikostyring og prisfastsættelse. EØSU anbefaler følgende:

• Regulering af futuresmarkedet for fødevarederivater, sådan som det var tilfældet indtil udgangen af det seneste århundrede
• Regulering af råvare- og fødevareindekser, navnlig ved at regulere og forbyde råvareindeksfonde og replikering via swaps og børshandlede produkter
• Tiltag over for finansialiseringen af fødevaresektoren, f.eks. ved globalt at beskatte virksomheders uventede og ekstraordinære store fortjenester og bryde oligopoler på alle led i den internationale fødevarehandelskæde
• Øget gennemsigtighed på markedet ved at fremme miljømæssig, social og forvaltningsmæssig (ESG) rapportering og offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger blandt aktører, der beskæftiger sig med spekulation. (ks)

EØSU argumenterer for, at status over konkurrenceevnen bør omfatte alle EU's politikker og lovgivningsprocesser i en ny udtalelse, hvor udvalget også efterlyser en EU-dagsorden for konkurrenceevne.

I den udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, påpeger EØSU, at indvirkningen af EU's politikker og lovgivning på EU-virksomhedernes konkurrenceevne skal vurderes på langt mere omfattende og systematisk vis, end det er tilfældet for øjeblikket. 

Status over konkurrenceevnen bør omfatte lovgivning, finanspolitiske foranstaltninger, strategier, programmer, internationale aftaler og endda det europæiske semester. Den bør se på deres indvirkning på virksomheder, beskæftigelse, arbejdsvilkår og efterlevelsesomkostninger. Den bør tage i betragtning, hvordan tiltagene kan få konsekvenser for virksomheder i forskellige sektorer, af forskellig størrelse og med forskellige forretningsmodeller på både kort og lang sigt.

Europas andel af verdens BNP har været faldende gennem længere tid og kan falde til under 10 % i 2050. Perspektiverne på kort sigt er ikke bedre som følge af eftervirkningerne af covid-19, krigen i Ukraine, stigende inflation, kraftigt stigende energipriser og afhængighed af vigtig import fra tredjelande. Når dette kombineres med den grønne og den digitale omstilling tegner der sig et realistisk billede af de kæmpe udfordringer, som EU's virksomheder står over for.

Hvordan sikrer vi, at konkurrenceevne og virksomheder får en mere fremtrædende plads i EU's beslutningsproces? EØSU foreslår en tresporet tilgang.

For det første foreslår EØSU at styrke Kommissionens konsekvensanalyse på det tekniske niveau ved at gøre status over konkurrenceevnen obligatorisk og langt mere omfattende. 

"Kommissionen skal allerede foretage konsekvensanalyser, hvor der tages hensyn til et initiativs indvirkning på konkurrenceevnen", sagde Christian Ardhe, ordfører for EØSU's udtalelse. "Vi mener imidlertid, at der er behov for forbedringer, navnlig med hensyn til gennemførelse og håndhævelse."

For det andet bør konkurrenceevne vægtes højere på politisk niveau, når der udformes nye initiativer. De bør vurderes ud fra deres evne til at bidrage til og støtte konkurrenceevnen.

For det tredje opfordrer EØSU Kommissionen til at udarbejde en specifik konkurrenceevnedagsorden med det langsigtede mål at styrke EU's konkurrenceevne. 

"Med denne udtalelse har vi et stort ønske om at se nærmere på den måde, som konkurrenceevnen overvåges på, og tage højde for kompleksiteten på dette område", sagde Giuseppe Guerini, medordfører for udtalelsen. "I dag er konkurrenceevne ikke længere noget, der kun påvirker de enkelte virksomheder – det handler om hele økosystemer. Vi skal derfor vælge en tilgang, der tager højde for problemets kompleksitet." 

Udtalelsen blev udarbejdet som svar på en anmodning fra det tjekkiske rådsformandskab. (dm)

EØSU's plenarforsamling i december omfattede en debat om genopbygningen af og modstandsdygtigheden i Euro-Middelhavsregionen efter covid-19-pandemien med fokus på digitale færdigheder.

Udvalgets formand Christa Schweng understregede den centrale rolle, som spilles af regionalt samarbejde og regional dialog og ikke mindst af netværket af lokale civilsamfundsorganisationer, og hun påpegede, at Middelhavsunionen og Anna Lindh-Fonden er meget vigtige partnere for EØSU og udgør to vigtige søjler i Euro-Middelhavs-Partnerskabet.

Álvaro Albacete Perea, vicegeneralsekretær i Middelhavsunionen, og Josep Ferré, administrerende direktør i Anna Lindh-Euro-Middelhavs-Fonden for Dialogen mellem Kulturer, understregede hvor afgørende det er at styrke forbindelserne mellem EU og det sydlige Middelhavsområde.

Digitalisering spiller en central rolle for økonomiske og sociale fremskridt i hele Euro-Middelhavsregionen. I initiativudtalelsen om Digital omstilling i Euro-Middelhavsregionen, som er udarbejdet af Dolores Sammut Bonnici og blev vedtaget på plenarforsamlingen, påpeges det, at det er vigtigt at reducere den digitale kløft mellem forskellige lande, mellem byområder og landdistrikter og mellem de forskellige generationer. (mp)

EØSU opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde for bedre kommunikation om de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet over for den brede offentlighed. I en udtalelse vedtaget i december foreslår udvalget at fokusere på rimelighed og retfærdighed og give dem, der har oplevet krænkelser af menneskerettighederne på egen krop, en stemme.

Retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder kan af nogle opfattes som alt for abstrakte, fjerne, jargonfyldte og rent juridiske begreber. Udvalget mener, at dette er en reel fare, som EU skal tage hånd om.

Cristian Pîrvulescu, ordfører for EØSU's udtalelse "Formidling af information om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet", forklarede, at "mangel på klar kommunikation og oplysning på europæisk og nationalt plan om disse principper gavner demokratiets fjender. Vi efterlyser bedre støtte til civilsamfundets oplysningsaktiviteter og mere undervisning om emnet i skolerne."

Medordfører José Antonio Moreno Díaz understregede, at "enkeltpersoner ikke kan forsvare deres grundlæggende rettigheder, hvis de ikke er bekendte med, hvad de egentlig betyder. EU's aktører og institutioner, medlemsstaterne og civilsamfundet kan gøre en forskel ved at omsætte abstrakte begreber til meningsfulde og praktiske spørgsmål og skabe en fælles europæisk kultur for grundlæggende rettigheder og retsstaten."
 
EØSU fremfører i sin udtalelse, at det ikke er muligt at beskytte menneskerettighederne og retsstatsprincippet uden en velfærdsstat. De er indbyrdes forbundet: Hvis velfærdsstaten ikke fungerer, er der risiko for, at samfundet ser retsstaten som et hult begreb. Denne forbindelse anerkendes også i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som er et vigtigt politisk redskab til at opbygge et mere inklusivt EU.

Udvalget opfordrer kraftigt alle EU-institutioner til at udvise nultolerance over for overtrædelser af retsstatsprincippet i EU-medlemsstaterne. I den forbindelse bør EU fortsat benytte den definition af retsstaten, som Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret har fastlagt, og som indeholder en klar beskrivelse af de centrale principper, der er omfattet af retsstaten.  (gb)
 

Den tekniske grænseværdi for eksponering for asbest bør i sidste ende fastsættes på et lavere niveau, end Kommissionen i øjeblikket foreslår i et nyt direktiv om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved erhvervsmæssig eksponering for asbest, sagde EØSU i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december.

"Arbejdsmarkedets parter kan gå videre end den nye grænseværdi, som kommer til at gælde ifølge direktivet, og vedtage passende foranstaltninger for at mindske forekomsten af asbestfibre på arbejdspladser yderligere," fastslog EØSU i udtalelsen om Beskyttelse mod eksponering for asbest på arbejdspladsen.

EØSU udtalte, at den tekniske grænseværdi på sigt bør fastsættes til 0,001 fibre pr. cm³ efter en rimelig overgangsperiode.

"Udvalget glæder sig over Kommissionens ambitioner om at mindske forekomsten af kræft og de særlige foranstaltninger med henblik på at minimere eksponeringen for asbest på arbejdspladsen. Det udgør et godt grundlag for på lang sigt at bevæge sig hen imod nultolerance over for eksponering for asbest. Vi mener imidlertid, at EU bør gå længere, end det Kommissionen foreslår," sagde ordføreren for EØSU's udtalelse, Ellen Nygren.

"Der findes ikke noget sikkert niveau for eksponering for asbest, hvor man ikke risikerer at få kræft. På trods af det gældende forbud mod anvendelse af ny asbest er der således stadig meget arbejde, hvor arbejdstagerne eksponeres for dette dødbringende stof," advarede hun.
Ifølge tal fremlagt på en nylig EØSU-høring dør ca. 90.370 mennesker i EU af asbestrelateret kræft hvert år, hvilket understreger behovet for en sænkning af grænseværdien.

For at nå dette mål anbefaler EØSU, at der udarbejdes en køreplan med supplerende foranstaltninger ud over dem, der foreslås af Kommissionen. Foranstaltningerne omfatter økonomisk støtte til virksomheder og regioner, som ellers ikke ville være i stand til at nå målet.
Set i lyset af at mange mennesker kan blive eksponeret for asbest uden at vide det, opfordrer EØSU Kommissionen til at organisere en informationskampagne, der skal oplyse offentligheden om asbest og dets skadelige virkninger ved hjælp af alle tilgængelige kanaler, herunder medierne.

I tilfælde af at risikoen for eksponering er reel eller formodes at være til stede, bør alle arbejdstagere gennemgå kontroller, hvor resultaterne dokumenteres, så deres helbredstilstand overvåges grundigt, og der følges op, hver gang de skifter job i løbet af deres arbejdsliv. (ll)

EØSU bifaldt på sin plenarforsamling i december Kommissionens forslag til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver, som det anser for at være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU. Trods en generel forbedring i visse medlemsstater er andelen af indefrosne eller konfiskerede aktiver fra kriminelle aktiviteter fortsat ekstremt lav i hele EU.

EØSU fastslog i sin udtalelse om inddrivelse og konfiskation af aktiver, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, at det nye direktiv forbedrer det grænseoverskridende samarbejde mellem alle myndigheder, der er involveret i inddrivelse af aktiver, tilskynder EU-landene til at udarbejde nationale strategier og kræver, at de opretter mindst ét kontor for inddrivelse af aktiver som et specialiseret organ til sporing og identifikation af udbytte fra strafbare forhold og dertil knyttede formuegoder.

"Vi finder Kommissionens forslag meget positivt, da det imødekommer behovet for at udvide anvendelsesområdet for konfiskationsmekanismerne. Det indfører også grænseoverskridende samarbejdsmekanismer for at øge andelen af aktiver, der inddrives. I øjeblikket er denne andel meget lav, idet kun 2 % af kriminelle aktiver indefryses, og kun 1 % konfiskeres," lød det fra ordfører for udtalelsen, Ionuţ Sibian.

Det nye direktiv tilføjer også en betydelig liste over forbrydelser til dem, der er indeholdt i konfiskationsdirektivet fra 2014, herunder organhandel, kidnapning, miljøkriminalitet og handel med stjålne køretøjer for blot at nævne nogle eksempler.

EØSU bemærkede imidlertid, at direktivet ikke udtrykkeligt medtager smugling af migranter og ulovlig handel med tobak under sit anvendelsesområde, på trods af at de årlige indtægter fra disse kriminelle markeder er betydelige (med en anslået værdi af henholdsvis 289,4 mio. EUR og 8.309,3 mio. EUR), og opfordrede indtrængende Kommissionen til at føje disse til listen.

EØSU anmodede også Kommissionen om at være mere ambitiøs med hensyn til den sociale genanvendelse af konfiskerede aktiver og fastsætte en minimumsprocentdel for social genanvendelse for medlemsstaterne.

"Det er af stor betydning, at de berørte samfund får direkte genoprettende skadeserstatning og får gavn af udbyttet af denne skadeserstatning. Vi forventede større udvikling på dette område, som dog i øjeblikket stagnerer. Civilsamfundet skal inddrages i forvaltningen og afhændelsen af konfiskerede aktiver," udtalte Ionuţ Sibian.

EØSU anmodede desuden Kommissionen om at være mere præcis med hensyn til at fastlægge ofres ret til erstatning. Udvalget konkluderede, at ofrene bør prioriteres højt i kreditorrækkefølgen. (ll)

EØSU hilste Kommissionens initiativer vedrørende mediefrihed velkommen, men advarede om, at henstillinger og en blød lovgivning ikke alene kan sikre, at medierne i Europa forbliver frie og uafhængige af politisk, kommerciel og andre former for indblanding.

I sin udtalelse om den europæiske mediefrihedslov (forslag til forordning og henstilling) påpegede EØSU, at mediefrihed og -pluralisme er grundlæggende byggesten i retsstatsprincippet og et liberalt demokrati.

"Mediefriheden er i fare. Autoritære styreformer er i fremgang, også i Europa. Den fjerde statsmagt danner et bolværk mod dette illiberale angreb. Det er derfor afgørende at styrke mediefriheden, og mediefrihedsloven er et vigtigt initiativ, der kommer på det helt rigtige tidspunkt", sagde udtalelsens ordfører, Christian Moos.

"Vi ser flere og flere tilfælde af politisk og økonomisk indblanding i en række EU-lande, både når det gælder offentlige og private medier med tætte forbindelser til magten. Dette er uforeneligt med mediernes rolle som den fjerde statsmagt", sagde medordfører Tomasz Andrzej Wróblewski.

EØSU gav sin fulde støtte til forslagene, som styrker og forsvarer journalisters og udgiveres redaktionelle uafhængighed. Udvalget lagde også særlig vægt på offentlige mediers uafhængighed og upartiskhed og påpegede, at der er behov for tilstrækkelige og stabile økonomiske ressourcer til at opnå dette.

Et andet alarmerende problem, som identificeres i udtalelsen, er truslen mod mediepluralismen, som er en følge af markedskoncentrationen. Informationsmonopoler udgør unægteligt en trussel, og det er vigtigt at gribe ind over for mediemogulers og oligarkers overtagelse af medier.

Medieejerskab bør være transparent, og gennemsigtighedskravene bør være bindende, om end dette ikke må føre til en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for små medieforetagender. Nogle af de nationale tilsynsorganers manglende uafhængighed er også en kilde til bekymring. Hvis de ikke er fuldstændig uafhængige, bør de ikke deltage i det foreslåede Europæiske Råd for Medietjenester.

EØSU understregede, at mediefrihedsloven i sin egenskab af forordning vil få direkte virkning. Samtidig sættes der spørgsmålstegn ved, om den bløde lovtilgang med en henstilling er en effektiv måde at nå målene i mediefrihedsloven på.

"Henstillinger alene er ikke tilstrækkelige til at garantere mediefriheden og -pluralismen i medlemsstaterne. Frie og uafhængige medier skal være et bindende krav i retsstatsrapporten og for at aktivere retsstatsmekanismen i medlemsstater, hvor regeringen ikke respekterer mediefriheden og mediernes uafhængighed", konkluderede Christian Moos. (ll)

Uddannelse kan bidrage til at omdanne samfund fra at være baseret på fossile brændstoffer til at være cirkulære og bæredygtige. I en initiativudtalelse, som blev vedtaget i december, opfordrer EØSU til transformativ uddannelse, der sætter unge i stand til at bidrage til den grønne omstilling.

Humanistiske værdier bør stå i centrum for uddannelse i bæredygtig udvikling med fokus på de miljømæssige og sociale konsekvenser af menneskelig adfærd. Dette kræver, at man omdefinerer uddannelse – fra førskole- til universitetsniveau og derefter.

"Bæredygtighed handler ikke kun om miljøet. Der er mange aspekter, og alle 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er lige vigtige. Uddannelse spiller en afgørende rolle, da det er en vigtig katalysator for alle de øvrige mål for bæredygtig udvikling", sagde Tatjana Babrauskienė, ordfører for EØSU's udtalelse om Styrkelse af unges muligheder for at opnå bæredygtig udvikling gennem uddannelse.

Der bør undervises i kritisk tænkning og beslutningstagning på et informeret grundlag i skolen, så børn kan tage fat på spørgsmål om bæredygtig udvikling. Børn bør på et grundlæggende niveau undervises i bæredygtig energi, bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, i at mindske madspild og i at træffe ansvarlige fødevarevalg.

I en nyligt vedtaget rapport om evaluering af EU's skoleordning fremsættes der yderligere anbefalinger til, hvordan man kan forbedre skoleordningen med hensyn til bæredygtig udvikling. "Forbedring af fødevareuddannelsesforanstaltninger med tid i klassen afsat til fødevarers oprindelse og værdi og besøg på bedrifter og landbrugsfødevarevirksomheder kan gøre EU's skoleordning mere effektiv og bidrage til unges uddannelse i bæredygtig sund kost", sagde ordfører Arnold Puech d'Alissac. EØSU opfordrer desuden til en mere hensigtsmæssig brug af midlerne til uddannelse i bæredygtig udvikling fra f.eks. genopretnings- og resiliensfaciliteten, Erasmus+, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond Plus.

Gennemførelsen af uddannelse i bæredygtig udvikling er i øjeblikket på forskellige stadier i medlemsstaterne og skal skræddersyes til de lokale forhold.

"Vi må ikke spilde tiden, når det gælder omstilling af uddannelse for at sikre en bæredygtig fremtid i medlemsstaterne, og det er afgørende at inddrage unge, lærere og forældre aktivt i processen", sagde Tatjana Babrauskienė.

Der er akut behov for politikker og investeringer i havteknologisektoren for at klare den internationale konkurrence, fremfører EØSU i en nylig sonderende udtalelse. Der skal være fokus på uddannelse, finansiering og markedsadgang.

Hvis det ikke lykkes Europa at gennemføre en specifik havindustristrategi, risikerer vi i stigende grad at blive afhængige af Asien hvad angår skibe og skibsudstyr. Mange europæiske havne ejes allerede helt eller delvist af kinesiske virksomheder. En bæredygtig strategi bør indeholde en revurdering af denne ejerskabsstruktur.

"EØSU mener, at der er behov for øjeblikkelig handling for at styrke Europas maritime modstandsdygtighed, genvinde den globale konkurrenceevne, beskytte Europas stærke position inden for komplekst skibsbyggeri og værne om Europas strategiske maritime autonomi," sagde Anastasis Yiapanis, ordfører for EØSU's udtalelse.

Der bør oprettes en maritim ekspertgruppe og en europæisk industriel alliance for sektoren for maritim teknologi for at hjælpe sektoren med at genvinde sin konkurrenceevne.

På trods af EØSU's initiativudtalelse fra 2018 om LeaderSHIP 2020-strategien som en vision for industrien for maritim teknologi, hvori EØSU efterlyste større støtte til havsektoren, har EU og de nationale myndigheder endnu ikke sørget for de nødvendige politikker.

EØSU udtrykker bekymring over de hindringer, som de europæiske virksomheder oplever, når de ønsker at gøre forretninger i Asien. Det opfordrer Kommissionen til at gøre en større indsats for at fastlægge globale handelsregler og mener, at den er nødt til at gøre det til en topprioritet at bekæmpe udenlandsk subsidiering og skadevoldende prisfastsættelse for fartøjer.

De eksisterende bilaterale frihandelsaftaler bør opdateres, så de sikrer fri markedsadgang for EU's maritime virksomheder, og det skal indarbejdes i de kommende aftaler. Hvis dette ikke opnås gennem internationale forhandlinger, er EU nødt til at overveje unilaterale foranstaltninger for at styrke sin position over for de internationale konkurrenter.

I udtalelsen bemærker EØSU også den vigtige rolle, som havteknologiindustrien spiller for at opnå en bæredygtig blå økonomi.

"EØSU efterlyser hasteforanstaltninger, der kan stimulere efterspørgslen i EU efter grønne og højteknologiske fartøjer, herunder et EU-program for flådefornyelse og modernisering af eksisterende fartøjer i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt", sagde medordfører Christophe Tytgat.

Ifølge EØSU har arbejdsmarkedets parter og de lokale producenter ventet forgæves på en stimulus til at omstille sektoren til grønne fartøjer samt alternative brændstoffer og teknologier med henblik på at opfylde kravene i Fit for 55-pakken. Udvalget glæder sig imidlertid over vedtagelsen af partnerskabet om nulemissionstransport ad vandveje, som arbejder for nulemissionsskibsfart.

EØSU efterlyser stærkere økonomisk støtte til EU's pagt for færdigheder og til kampagner, der skal gøre sektoren mere attraktiv for alle arbejdstagere, lige fra ingeniører til svejsere og elektrikere.  Der er behov for omfattende programmer for omskoling, opkvalificering og erhvervsuddannelse for at sikre, at sektoren kan gennemføre den grønne og den digitale omstilling, sagde EØSU. (ks)

Der er brug for en ny social kontrakt i Latinamerika, som sikrer politisk ansvarlighed, inklusion, social beskyttelse og beskæftigelse af høj kvalitet, fremfører EØSU i en initiativudtalelse om den socioøkonomiske situation i Latinamerika efter covid-19, som blev vedtaget i december. Frit og demokratisk organiserede civilsamfund er det bedste udgangspunkt.

Covid-19-pandemien ramte Latinamerika ekstremt hårdt og afdækkde svaghederne i de politikker, der var blevet gennemført i løbet af de seneste årtier, idet de ikke var tilstrækkelige til at håndtere udfordringerne. Ruslands invasion af Ukraine har forværret de økonomiske uroligheder ved at forstyrre de globale forsyningskæder og bidrage til den stigende inflation.

Ifølge udtalelsen om "Den socioøkonomiske situation i Latinamerika efter covid-19-krisen: Civilsamfundets rolle i genopretningsprocessen" er der behov for en ny social kontrakt, som kan opnås gennem tværgående aftaler mellem socioøkonomiske grupper, mellem territorier og mellem generationer.

EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen Josep Puxeu Rocamora henviste til civilsamfundets rolle og understregede: "Europa og Latinamerika er forpligtet til demokrati og retsstatsprincippet, hvilket betyder, at civilsamfundet inddrages aktivt og spiller en hovedrolle i forbindelse med udviklingen og med at overvinde kriser og fremme den dialog, der er nødvendig for en ny social kontrakt".

Europa skal styrke sine forbindelser til Latinamerika, navnlig med hensyn til den sociale, den grønne og den digitale omstilling. "Det er bydende nødvendigt, at vi investerer mere i indsatsen for at opbygge alliancer med ligesindede partnere i Latinamerika," sagde Josep Puxeu Rocamora. "Vi har for længe taget disse forbindelser for givet. Vi skal gøre en indsats for at følge med, da der er stor konkurrence fra andre aktører i øjeblikket".

Denne alliance kræver ifølge EØSU fuld anerkendelse og deltagelse af parternes organiserede civilsamfund, menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger, erhvervsorganisationer og miljøorganisationer. (at)

På et møde i EØSU, der blev afholdt i Stockholm den 15. november, redegjorde den svenske statssekretær for EU-anliggender, Christian Danielsson, for de politiske retningslinjer for det kommende svenske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, der har anmodet EØSU om at komme med input til seks centrale spørgsmål.

EØSU fik at vide, at støtten til Ukraine og et fokus på EU's grønne omstilling og konkurrenceevne vil være blandt nøgleordene for det svenske EU-formandskab, der løber fra januar til juni 2023.

På et møde i EØSU's styringsorgan, præsidiet, der blev afholdt i Stockholm den 15. november 2022, fremhævede EØSU's formand, Christa Schweng, at de mange kommende udfordringer gør, at EU kun kan skabe resultater ved løbende at inddrage de europæiske civilsamfundsorganisationer.

"På baggrund af de dystre økonomiske perspektiver for Europa er vi nødt til at fastlægge hensigtsmæssige og klare prioriteter", sagde hun. "Det er af afgørende betydning for vores økonomier, vores samfund og vores demokratier, at vi sikrer genopretningen, og at vi støtter virksomheder og borgere, der kæmper med høj inflation og navnlig høje energipriser."

Christian Danielsson, den svenske statssekretær i ministeriet for EU-anliggender sagde: "Vi kan ikke se bort fra, at prioriteter er vigtige, men den største opgave for formandskabet vil være formandskabet selv: at komme videre med arbejdet og opnå resultater, der er til gavn for borgerne, medlemsstaterne og Europa. Det vil vi gøre vores yderste for at sikre."

Christian Danielsson understregede, at det svenske EU-formandskab vil videreføre støtten til Ukraine i form af humanitær bistand og fokusere på at forbedre EU-økonomiens resultater og konkurrenceevne.

Mere specifikt vil det svenske EU-formandskab fokusere på:

• at fremskynde klimaomstillingen
• at styrke EU's evne til at konkurrere om fremtidens job
• at beskytte EU's grundlæggende værdier
• at skabe sikkerhed for EU-borgerne og styrke EU's rolle i verden
• at bekæmpe organiseret kriminalitet.

Det svenske EU-formandskab har anmodet EØSU om at levere input og ekspertrådgivning om følgende emner i form af "sonderende udtalelser":

• 30 år med det indre marked: Hvordan kan det indre markeds funktion forbedres yderligere?
• Omstillingen til et langsigtet bæredygtigt transportsystem
• Unges rolle i den grønne omstilling
• Fordelene ved moderne industrielt træbyggeri
• Yderligere forbedring af EU's digitale konkurrenceevne
• Udvikling af kompetencer og færdigheder med henblik på den grønne og den digitale omstilling

Der findes mere information i EØSU's nye brochure "The EESC's activities during the Swedish presidency", der ligger på vores websted. Brochuren findes på engelsk, svensk, fransk og tysk. (mp/dm)

Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe

Første halvdel af 2023 er det helt rigtige tidspunkt at presse på for at få EU til at give konkurrenceevne højeste prioritet.

2022 var et annus horribilis for Europa. I og med at Rusland bragte krigen tilbage på det europæiske kontinent, er antagelserne og forventningerne om varig fred blevet ødelagt i det større europæiske rum.

En ting står krystalklart: uden fred kan der ikke være nogen velstand. Arbejdsgivergruppen har udtrykt sin fulde støtte til EU's tiltag for at bistå Ukraine i denne svære tid og for at tage fat på en genopbygning af Ukraine, endda inden krigen er slut.

Samtidig med, at vi fortsat bruger energi på at hjælpe Ukraine, fortsatte vi også med at arbejde for EU's genopretning i 2022. Vi har været assertive i vores arbejde med konferencen om Europas fremtid for at opfordre til et mere beslutsomt fokus på konkurrenceevne ved at fastlægge den gode praksis med at have et konkurrenceevnetjek for at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig økonomi. Kommissionen og EU-formandskaberne har været meget lydhøre over for denne opfordring, og dette instrument er nu under forberedelse. Endnu vigtigere er det, at det står stadig mere klart for alle, at EU er nødt til at vedtage en dagsorden for konkurrenceevne, der fokuserer på virksomhedernes bæredygtighed og styrke. Det er kun på den måde, vi kan sikre et sundt samfund, der har råd til at yde borgerne en god livskvalitet.

Når vi ser mod 2023, må vi ikke glemme, at vi er nødt til at handle hurtigt. Vi må intensivere indsatsen for at udvikle en ambitiøs og fremadskuende dagsorden, der tager behørigt hensyn til erhvervslivets behov og bekymringer. Den nuværende situation gør, at vi må sigte mod en række grundlæggende mål, såsom:

• konkurrencedygtig adgang til produktionsmidler (energi, råstoffer, arbejdskraft, kapital og data)
• fuld udnyttelse af potentialet i det indre marked og dets friheder ved at skabe et fuldgyldigt digitalt indre marked
• sikring af, at en åben og regelbaseret udenrigshandel bliver en ny søjle i EU's økonomi
• den grønne og den digitale omstilling - som vi støtter fuldt ud - skal opnås på omkostningseffektiv vis, der fremmer iværksættervirksomhed og innovation.

Førte halvdel af 2023 er det helt rigtige tidspunkt at presse på for at give konkurrenceevne højeste prioritet. I en verden med usikkerhed er der én ting, vi kan være sikre på: uden et fremgangsrigt og konkurrencedygtigt EU, er vores samfunds sociale velfærd i alvorlig fare.

Læs hele artiklenher. (dv/kr)

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

En ILO-udstilling, der i december sidste år kunne ses hos EØSU, viste de bedste tegneserietegninger fra en ILO-konkurrence. Tegningerne fortæller de rystende historier om mennesker overalt i verden, der er fanget i tvangsarbejde. 

Ifølge ILO's skøn for 2021 var hele 27,6 mio. mennesker udsat for tvangsarbejde.

Mennesker udsættes for alle former for intimidering, der tvinger dem til at arbejde mod deres vilje, såsom forsætlig tilbageholdelse af løn, trusler om afskedigelse, tvungen indespærring samt fysisk og seksuel vold. Listen er meget lang. Fænomenet er udbredt i hele verden, og situationen er blevet forværret under covid-19-pandemien. Den mest sårbare gruppe udgøres af børn, kvinder og vandrende arbejdstagere. Ifølge ILO's skøn tegner kvinder og piger sig for 11,8 mio. af det samlede antal tvangsarbejdere. Over 3,3 mio. af alle personer i tvangsarbejde er børn.

Men fakta og tal fortæller ikke hele den menneskelige historie, der ligger bag. Derfor besluttede EØSU at afholde en udstilling på initiativ af Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen, i samarbejde med ILO. Udstillingen viste en samling af de bedste tegneserietegninger fra en ILO-konkurrence, der videreformidler det, som personer, der er tvunget til at arbejde under disse uacceptable vilkår overalt i verden, oplever. 

Et initiativ som dette får os til at overveje, hvordan der kan sættes en stopper for denne skændsel. Et muligt tiltag er bekæmpelse af manglen på anstændigt arbejde i den uformelle økonomi, som ILO har opfordret til. En EØSU-udtalelse under udarbejdelse af ordfører Thomas Wagnsonner fra Arbejdstagergruppen har fokus på forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet. "Selv om denne udstilling tydeligt viser den svære situation, som personer i tvangsarbejde befinder sig i, afsøger den også, hvad vi kan gøre, hvis vi arbejder sammen og griber til handling – og det er netop, hvad vi gør", fastslog Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen, ved åbningen af udstillingen. "Derfor ønsker vi, at alle EU's medlemsstater ratificerer 2014-protokollen til ILO's konvention om tvangsarbejde!", tilføjede han. (mg)

Af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Den 14. december genvalgte medlemmerne af Gruppen af civilsamfundsorganisationer i EØSU ved akklamation Séamus Boland til gruppeformand for yderligere to et halvt år. 

Séamus Boland vil være formand for gruppen i anden halvdel af indeværende mandatperiode fra april 2023 til september 2025. Den irske formand, der er landmand og repræsenterer en organisation for udvikling af landdistrikter og lokalsamfund i udvalget, har været formand for gruppen siden oktober 2020. Séamus Boland har været medlem af udvalget siden 2011.

Udryddelse af fattigdom og civilsamfundsorganisationernes rolle i kampen mod den vil fortsat være den overordnede prioritet under hans formandskab.

"Fattigdom er på vej til at nå rekordhøje niveauer som følge af covid-19, klimaforandringer og den geopolitiske turbulens i kølvandet på krigen i Ukraine. Den påvirker alle livets områder og forhindrer os i at opnå en bæredygtig fremtid for alle", sagde Séamus Boland. "Udryddelse af fattigdom er derfor fortsat den altoverskyggende prioritet for mit formandskab, og civilsamfundsorganisationerne spiller en central rolle i bekæmpelsen af fattigdom. Civilsamfundsorganisationer kan medvirke til at skabe opmærksomhed omkring lokale spørgsmål, definere lokale behov og finde lokale løsninger. Det er afgørende for at kunne opfylde det første verdensmål for bæredygtig udvikling, som er at afskaffe fattigdom overalt."

I 2023 foreslår Séamus Boland, at gruppens arbejde fokuserer på følgende prioriterede områder:

• robuste sundheds- og plejesystemer i EU
• klimaforandringer, energifattigdom og sårbare grupper
• færdigheder, digitalisering og sårbare personer
• civilsamfundsorganisationernes rolle i forsvaret og styrkelsen af det europæiske demokrati
• styrkelse af unges muligheder og beskyttelse af børn.

Under mødet udpegede Gruppen af civilsamfundsorganisationer også kandidater til andre ledende poster i udvalget for anden halvdel af mandatperioden 2020-2025.

• Krzysztof Pater som EØSU's næstformand med ansvar for budgettet
• Baiba Miltoviča som formand for Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
• Ioannis Vardakastanis som formand for Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed (ECO)
• Panagiotis Gkofas som kvæstor

Disse nominerede vil blive bekræftet ved en afstemning under udvalgets midtvejskonstituering i april 2023.

Du kan læse videre her: europa.eu/!mmX8NV (jk)