EØSU info: Jarosław Pietras, hvordan vil du beskrive EU's energimarked for tiden, og hvordan ser dets fremtid ud?
Jarosław Pietras: Det gasprisloft, som EU's energiministre har aftalt, ligger langt over det niveau, som priserne i øjeblikket ligger på. Åbningen af energimarkederne ved indgangen til 2023 var hverken præget af overraskelser eller dramatik. Gas- og oliepriserne falder fortsat, men i et langsommere tempo. Det nuværende prisniveau kan sammenlignes med prisniveauet lige før udbruddet af den russiske angrebskrig mod Ukraine. EU's gasforbrug er faldet med over 20 %, uden at det har haft nogen kritisk indvirkning på produktion og opvarmning. Forbrugerne i alle medlemsstater har naturligvis måttet indstille sig på høje energiomkostninger, men de har ikke skullet døje med temperaturer under frysepunktet. Gasforsyningen til husholdningerne har kunnet fortsætte uafbrudt. Ved indgangen til det nye år var de europæiske gaslagre mere end 80 % fulde, hvilket er et meget godt resultat sammenlignet med gennemsnittet for de fem foregående vintre.
De europæiske lande har droppet Rusland som leverandør af gas, der nu primært kommer fra andre kilder. Dette omfatter LNG-import, som i 2022 var 58 % højere end i 2021. Som det blev bemærket i The Financial Times (den 7. januar 2023), svarede EU's LNG-import sidste år til 137 mia. kubikmeter naturgas til en værdi af næsten 140 mia. cm rørledningsgas, som Rusland leverede i 2021. Det betyder, at EU har mindsket sin afhængighed af russisk energi væsentligt.
Dette er selvfølgelig en glædelig nyhed, men man må ikke tro, at energikrisen dermed er ovre. Ovennævnte udvikling ville ikke have været mulig i en situation med vanskelige vejrforhold og lave temperaturer i Europa, hvilket ville have øget behovet for opvarmning. Desuden er en række energiintensive industriaktiviteter ikke blevet genoptaget fuldt ud. Kinas strenge covid-19-politik har begrænset energivæksten og -efterspørgslen, hvilket igen har reduceret den globale efterspørgsel efter energi. Disse omstændigheder er uden for EU's kontrol og bliver måske aldrig de samme igen. EU's energimarkeder trues derfor stadig og kan – afhængigt af hvordan situationen udvikler sig – komme i vanskeligheder.
Ikke alle EU-medlemsstater er lige berørt af ekstremt høje gaspriser. Men da EU's indre marked allerede er ret sammenkoblet, påvirker prischok alle former for energi og alle borgere. Allerede før invasionen havde Rusland indflydelse på gaspriserne i Europa. På daværende tidspunkt blev forsøg på at mindske afhængigheden af russiske forsyninger kraftigt anfægtet. Rystelserne på energimarkedet blev udløst af bevidste afbrydelser af gasstrømmene fra Rusland. Gasprisen toppede med over 350 EUR pr. megawatt time på spotmarkedet hen over sommeren 2022. En så høj pris gav sig straks udslag i priserne på andre energikilder, navnlig elektricitet, hvilket har ramt millioner af forbrugere.
På daværende tidspunkt gjorde EU's medlemsstater en stor indsats for at fylde deres gaslagre op på det niveau, som EU kræver. Det var også et tidspunkt, hvor gaspriserne var op mod syv gange højere end før krigen. Sådanne priser er uholdbare på lang sigt, og derfor drøftede EU's energiministre foranstaltninger til at begrænse en ukontrolleret stigning i energipriserne til uholdbare niveauer. EU og dets medlemsstater gjorde med rette fælles front og tog en række skridt til at stabilisere energimarkederne. De drøftede bl.a. prisloft, samlede indkøb samt indførte oplagringsforpligtelser og solidaritetsforsyninger, for blot at nævne nogle få.
Eftersom udsigterne for resten af opvarmningssæsonen ser fornuftige ud, bør EU allerede nu gøre sig overvejelser om den kommende vinter og Unionens evne til at håndtere eventuelle vanskeligheder i fremtiden. Import af gas kræver fysisk infrastruktur, der ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Europa er udelukkende forbundet med nogle af sine eksportører via rørledninger, og skiftende forsyningskilder kræver, at der etableres nye terminaler. Dette tager tid, men det skal ske hurtigt og ved hjælp af flydende terminaler ligesom i den tyske havneby Wilhelmshaven.
Kort sagt er risikoen for et akut gasproblem i dag meget mindre. Vi finder i vid udstrækning alternative gasforsyninger, nye vedvarende energikilder etableres i et hurtigere tempo, og effektiviseringer og energibesparelser gennemføres resolut. Alt dette er med til at begrænse udsving i energiforsyningen og dermed mindske gasomkostningerne. Det gør det muligt at diversificere energikilder og undgå forstyrrelser som følge af en pludselig afbrydelse af forsyningerne fra én kilde.
Energimarkederne er dog fortsat meget sårbare over for forsyningschok. I tilfælde af forsyningschok kan gasprisen stige betydeligt for at skabe balance mellem efterspørgslen og det begrænsede udbud. Det var derfor klogt af energiministrene at drøfte og nå til enighed om et loft på gaspriserne, selv på det relativt høje niveau på 180 EUR pr. megawatt time og på grundlag af det mest volatile TTF-gaspotsmarked. Det er tænkt som en sikkerhedsventil, der kan være nødvendig i ekstreme situationer, men som ellers helst ikke skal tages i brug.
Se mindre