EØSU bifaldt på sin plenarforsamling i december Kommissionens forslag til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver, som det anser for at være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i EU. Trods en generel forbedring i visse medlemsstater er andelen af indefrosne eller konfiskerede aktiver fra kriminelle aktiviteter fortsat ekstremt lav i hele EU.

EØSU fastslog i sin udtalelse om inddrivelse og konfiskation af aktiver, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, at det nye direktiv forbedrer det grænseoverskridende samarbejde mellem alle myndigheder, der er involveret i inddrivelse af aktiver, tilskynder EU-landene til at udarbejde nationale strategier og kræver, at de opretter mindst ét kontor for inddrivelse af aktiver som et specialiseret organ til sporing og identifikation af udbytte fra strafbare forhold og dertil knyttede formuegoder.

"Vi finder Kommissionens forslag meget positivt, da det imødekommer behovet for at udvide anvendelsesområdet for konfiskationsmekanismerne. Det indfører også grænseoverskridende samarbejdsmekanismer for at øge andelen af aktiver, der inddrives. I øjeblikket er denne andel meget lav, idet kun 2 % af kriminelle aktiver indefryses, og kun 1 % konfiskeres," lød det fra ordfører for udtalelsen, Ionuţ Sibian.

Det nye direktiv tilføjer også en betydelig liste over forbrydelser til dem, der er indeholdt i konfiskationsdirektivet fra 2014, herunder organhandel, kidnapning, miljøkriminalitet og handel med stjålne køretøjer for blot at nævne nogle eksempler.

EØSU bemærkede imidlertid, at direktivet ikke udtrykkeligt medtager smugling af migranter og ulovlig handel med tobak under sit anvendelsesområde, på trods af at de årlige indtægter fra disse kriminelle markeder er betydelige (med en anslået værdi af henholdsvis 289,4 mio. EUR og 8.309,3 mio. EUR), og opfordrede indtrængende Kommissionen til at føje disse til listen.

EØSU anmodede også Kommissionen om at være mere ambitiøs med hensyn til den sociale genanvendelse af konfiskerede aktiver og fastsætte en minimumsprocentdel for social genanvendelse for medlemsstaterne.

"Det er af stor betydning, at de berørte samfund får direkte genoprettende skadeserstatning og får gavn af udbyttet af denne skadeserstatning. Vi forventede større udvikling på dette område, som dog i øjeblikket stagnerer. Civilsamfundet skal inddrages i forvaltningen og afhændelsen af konfiskerede aktiver," udtalte Ionuţ Sibian.

EØSU anmodede desuden Kommissionen om at være mere præcis med hensyn til at fastlægge ofres ret til erstatning. Udvalget konkluderede, at ofrene bør prioriteres højt i kreditorrækkefølgen. (ll)