EØSU betragter forslaget om emissionshandelssystemet som et af de vigtigste forslag i Fit for 55-pakken med dets overordnede mål om at reducere CO2-emissionerne med 55 % inden 2030. For at opnå dette er ETS-systemet blevet gjort mere ambitiøst, og antallet af tilgængelige kvoter er blevet reduceret. I ETS-forslaget understreges det, at alle sektorer skal bidrage for at nå Fit for 55-målene. Transportemissionerne er ikke faldet siden 1990 og prioriteres derfor.
Forslaget udvider ETS-systemet til også at omfatte søtransport, herunder rejser til og fra EU, dvs. i tillæg til luftfarten, som allerede var medtaget. Det foreslår et særskilt, parallelt system for vejtransport og bygninger, hvor de handlende ikke er aktører, men virksomheder, der forhandler fossile brændstoffer. For aktører sender dette et prissignal svarende til en brændstofafgift.
Forhåbentlig vil det reviderede emissionshandelssystem reducere CO2-emissionerne, fungere som et incitament til at udvikle kulstofneutrale løsninger og fremme innovation.
Det betyder imidlertid også øgede omkostninger for de sektorer, der er en del af ETS-systemet, hvilket igen vil påvirke det generelle omkostningsniveau.
Dette kan også svække den europæiske industris konkurrenceevne – medmindre andre lande følger EU's eksempel.
CO2-grænsetilpasningsmekanismen har til formål at sikre, at billige produkter, der produceres under mindre strenge betingelser, ikke kan konkurrere på EU-markedet. Mekanismen en omfatter imidlertid ikke alle sektorer – bl.a. ikke tjenesteydelser som f.eks. transport – og den fremmer heller ikke eksport af varer og tjenesteydelser.
Det er derfor af afgørende betydning, at det lykkes EU's klimadiplomati at overbevise andre lande om at følge EU's eksempel.
Der er også en risiko for, at stigende omkostninger vil forårsage energi- og mobilitetsfattigdom.
Omstillingen til et kulstoffrit samfund vil medføre et behov for at tilpasse arbejdsstyrken til nye kompetencekrav gennem opkvalificering og omskoling.
Pakken planlægger at løse overgangsproblemer ved hjælp af forskellige fonde: Moderniseringsfonden, Innovationsfonden og Socialfonden, som i vid udstrækning vil blive finansieret af indtægter fra ETS og CO2-grænsetilpasningsmekanismen. Hvis forslagene vedtages, vil disse midler imidlertid ikke være tilstrækkelige til at dække de store investeringer, der er nødvendige for omstillingen.
Vejtransport og bygninger samt indenlandsk transport ad vandvejen i EU falder også ind under forordningen om indsatsfordeling, hvilket betyder, at deres CO2-reduktioner under ETS vil tælle med i medlemsstaternes reduktionskvoter.
Men det medfører også en risiko for yderligere restriktioner, hvis en medlemsstat har brug for flere CO2-reduktioner.
Godstransport ad landevej og søtransport kan blive særlig hårdt ramt under ETS-systemet, da der endnu ikke findes nogen CO2-neutrale løsninger til rimelige priser for disse sektorer.
Afslutningsvis er de vigtigste udfordringer, der udpeges i EØSU's udtalelse, følgende:
- højere omkostninger, som vil påvirke EU's industri- og servicesektorer, og som risikerer at svække konkurrenceevnen på verdensmarkedet
- risikoen for energi- og mobilitetsfattigdom
- behovet for, at industri- og servicesektorerne tilpasser sig
- omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken
- tiltrækning af de investeringer, der er nødvendige for at klare omstillingen. EU-midler vil hjælpe, men er langt fra tilstrækkelige
- behovet for at overbevise andre lande om at følge trop – en stor udfordring for EU's klimadiplomati.
Det organiserede civilsamfund går stærkt ind for pakkens intentioner. For at pakken kan blive en succes, er det imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på problemerne i god tid og finde passende løsninger.
Udfordringerne er naturligvis store, men hvis det lykkes for os, er de potentielle fordele ved, at EU tager teten for kulstofneutral verden, enorme. Hvis vi kan håndtere de sociale problemstillinger og skabe de nødvendige investeringer, kan vi bane vejen for en kulstofneutral verden.
Stefan Back, medlem af EØSU