TGV2/E7: Det europæiske ungdomsår 2022: Styrkelse af unges indflydelse bør begynde med klimaindsatsen

Ved indgangen til det europæiske ungdomsår 2022 spørger vi tre ledere, hvad de ønsker sig allermest af dette år. Fælles for dem alle er, at året først vil være en succes, hvis de unge får en plads ved det bord, hvor de voksne træffer beslutninger, der enten vil redde eller ødelægge klimaet. Adélaïde Charlier, som er en af lederne bag bevægelsen Skolestrejke for klimaet, er ikke i tvivl: Det europæiske ungdomsår må ikke slå fejl på det felt, samtidig med at EØSU's næstformand, Cillian Lohan og Kommissionens miljøkommissær, Virginijus Sinkevičius hylder den europæiske ungdom for de opsigtsvækkende protester, der har placeret dette brandvarme emne allerøverst på EU's dagsorden.

Tilgængelige sprog:

Til at starte med vil jeg gerne udtrykke min store sorg over formand for Europa-Parlament David Sassolis pludselige død. I maj 2020 sagde David Sassoli, at pandemien havde vist os, at vi har en "stor ressource" inden for EU – "og denne store ressource er civilsamfundet". Han vil blive dybt savnet.

Det er nu to år siden, vi første gang hørte om covid-19. Jeg er sikker på, at vi efter disse første meldinger om en virus, der kunne gå hen og blive en global pandemi, ikke regnede med, at det stadig ville berøre os i 2022.

Vi er gået ind i et nyt år, og endnu en gang prøver vi at finde energien til at være optimistiske og håbefulde.

Mottoet for det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er: genopretning, indflydelse, tilhørsforhold. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, redegjorde for formandskabets tre akser og fremlagde sine tanker om et mere suverænt Europa, en europæisk vækstmodel og et humanistisk Europa.

Vigtige datoer

Lige til sagen!

I vores spalte "Lige til sagen" hører vi EØSU-medlemmer om deres holdning til vigtige EU-udtalelser, der har indflydelse på dagligdagen i EU.

Denne gang giver vi ordet til Stefan Back, ordfører for udtalelsen om revision af EU's emissionshandelssystem (ETS), herunder søtransport og markedsstabilitetsreserven.

Stefan Back: Udfordringer og muligheder med det reviderede ETS

EØSU betragter forslaget om emissionshandelssystemet som et af de vigtigste forslag i Fit for 55-pakken med dets overordnede mål om at reducere CO2-emissionerne med 55 % inden 2030. For at opnå dette er ETS-systemet blevet gjort mere ambitiøst, og antallet af tilgængelige kvoter er blevet reduceret. I ETS-forslaget understreges det, at alle sektorer skal bidrage for at nå Fit for 55-målene. Transportemissionerne er ikke faldet siden 1990 og prioriteres derfor.

Luca Jahier: Hyldest til David Sassoli, Europa-Parlamentets formand, som gik bort den 11. januar 2022

I dag er vi alle ramt af sorgen og tomheden over at have mistet en ven, en markant journalist, en dygtig politiker af en helt særlig kaliber og en stor europæer. Vi kan med rette sige, at han ændrede Den Europæiske Unions historie under pandemien ved at holde Europa-Parlamentet åbent og ved altid at stå på de svagestes side. Dette gjorde han med helt usædvanlige initiativer, som da han under pandemiens første bølge ryddede en af parlamentets bygninger, så den kunne bruges som opholdssted for kvinder og enlige mødre, der var ramt af covid.

"Et spørgsmål til..."

Et spørgsmål til …

I vores rubrik "Et spørgsmål til..." har vi bedt EØSU-medlem Thierry Libaert om at besvare et aktuelt spørgsmål om et emne, der konstant tiltrækker offentlighedens opmærksomhed, nemlig bekæmpelse af desinformation.

 

Bekæmpelse af desinformation skal betragtes som en absolut nødvendighed

EØSU info: Du er ordfører for udtalelsen, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i december 2021, om Europa-Kommissionens vejledning om styrkelse af adfærdskodeksen om desinformation. I hvilket omfang udgør desinformation en trussel mod demokratiet, hvad kan civilsamfundet gøre, og hvilke muligheder har det for at forhindre spredning af "falske nyheder"?

 

Gæt, hvem der er vores gæst.....

Månedens gæst

Hver måned vil du i vores spalte "Månedens gæst" få mulighed for at stifte bekendtskab med en offentlig person, hvis arbejde og engagement er en kilde til inspiration for andre.

I januar måned er vores gæster Maria Demertzis, næstformand i den europæiske økonomiske tænketank Bruegel, der blev etableret i Bruxelles i 2005, og Jean-Dominique Giuliani, formand for Robert Schumanstiftelsen i Paris. Stiftelsen, der blev oprettet i 1991 efter Berlinmurens fald, arbejder for det europæiske projekt. De giver os et indblik i de problemer og udfordringer, som det franske EU-formandskab står over for i et afgørende øjeblik i EU's udvikling.

Maria Demertzis: Ny model for vækst i EU

Ved indgangen til det nye år overtog Frankrig formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. Et generelt ambitiøst formandskab, der har en central dagsorden om at udforske en ny vækstmodel for Den Europæiske Union. Det er absolut nødvendigt i en tid med gennemgribende forandringer.

Selv om der altid vil være behov for hovedingredienserne for vækst - uddannelse og færdigheder, iværksætteri og finansiering - samt en velfungerende stat med solide institutioner, vil overbevisende og vedvarende vækst kræve en tredobbelt taktændring.

Jean-Dominique Giuliani: 2022 et oplagt tidspunkt for en aktiv genopretning

Den Europæiske Union kommer altid styrket ud af kriser. Da virus slog til, var EU i stand til at mobilisere sig såvel på det sundhedsmæssige som på det økonomiske plan. Det er længe siden, at samarbejdsviljen mellem medlemsstaterne så hurtigt har ført til håndgribelige resultater. Nu har vi vacciner, som også eksporteres til de tredjelande, der har brug for dem. Den massive økonomiske støtte virker og inspirerer til at tage EU's økonomiske styring op til fornyet overvejelse. Den Europæiske Centralbank har endnu en gang bevist at kunne skærme og værne europæerne ved at sørge for, at der blev tilført midler til de finansielle kredsløb, der var under pres.

EØSU-nyt

En vellykket genopretning: EØSU understreger det organiserede civilsamfunds centrale rolle

EØSU og Kommissionen skal arbejde sammen for et Europa, der overvinder pandemien og fuldfører genopretningen – et Europa, der er velstående, socialt inklusivt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette var hovedbudskabet fra EØSU's formand, Christa Schweng, til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, Maroš Šefčovič, på EØSU's plenarforsamling i december.

Det europæiske ungdomsår 2022: der skal fokuseres på resultater frem for medieomtale

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser udpegelsen af 2022 til det europæiske ungdomsår velkommen, men advarer om, at det bør handle om mere end blot oplysningsaktiviteter og bidrage til EU's ungdomsstrategi med klare planer og engagement. Initiativet skal række ud til de mest sårbare unge og unge i ugunstigt stillede områder.

EU's bekæmpelse af desinformation skal rettes mod formidlerne og beskytte de grundlæggende rettigheder

I en nylig udtalelse opfordrer EØSU til, at der gøres mere for at målrette indsatsen mod de mennesker og organisationer, der er kilde til desinformation, ved at prioritere en proaktiv frem for en reaktiv indsats.

EØSU opfordrer Kommissionen til at være mere ambitiøs i bestræbelserne på at styre EU's økonomi og finanser i retning af bæredygtighed

På sin seneste plenarforsamling havde Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en debat med kommissær Mairead McGuinness om, hvordan man kan opnå et grønnere, mere bæredygtigt og mere digitaliseret europæisk økonomisk og finansielt system.

Frivilligt arbejde fortjener større anerkendelse i EU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret EU og medlemsstaterne til at yde systematisk og meningsfuld støtte til frivilligt arbejde. Derved anerkendes det frivillige arbejdes enorme indvirkning på Europas sociale udvikling og dets afgørende rolle i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og fremme af social inklusion.

De nationale genopretningsplaner: en chance for at begrænse ungdomsarbejdsløsheden

Ungdomsarbejdsløsheden steg under covid-19 kraftigt i mange medlemsstater og har fået antallet af unge, der hverken ikke i beskæftigelse eller under uddannelse, til at gå op. I en nylig initiativudtalelse argumenterer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) for, at de nationale genopretningsplaner udgør en enestående chance for at vende tendensen og sikre alle unge europæere anstændigt arbejde.

EØSU ser partnerskabet mellem EU og USA som anker for demokrati, fred og sikkerhed

Med Kina og Rusland på offensiven er et fornyet og pålideligt transatlantisk partnerskab afgørende for at opretholde den internationale og retlige orden og fred. EØSU bakker op om en alliance af demokratier, der sikrer, at civilsamfundet har en betydelig indflydelse på det fælles forsvar af universelle værdier og rettigheder.

EØSU vedtager udtalelse om lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge

Kommissionen har forelagt sin nye lovgivningspakke fra 2021 om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for medlovgiverne og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Grøn omstilling er ikke videnskabelig retorik, men et spørgsmål om overlevelse

Konferencen om de geopolitiske aspekter af den grønne pagt, der blev afholdt af EØSU i samarbejde med Sustainable Development Solutions Network (SDSN), fremhævede de vidtrækkende geopolitiske konsekvenser af den grønne pagt for såvel Europa som resten af verden. EØSU er parat til at spille en aktiv rolle i denne proces og sikre civilsamfundets engagement i den europæiske grønne pagt.

En EU-støttet dialog er fortsat afgørende for en normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien

Konfliktløsning og normalisering af forbindelserne mellem Kosovo* og Serbien stod øverst på dagsordenen for det 51. møde i opfølgningsudvalget for det vestlige Balkan. I mødet, der blev ledet af Ionuţ Sibian, deltog fremtrædende talere – EU-repræsentanter, Vestbalkan-eksperter samt lokale civilsamfundsrepræsentanter – som alle var enige om, at en EU-støttet dialog er den eneste vej frem.

Fit for 55-klimapolitikkerne skal sikre balance mellem retfærdighed, emissionsreduktioner og konkurrencedygtighed

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har efterlyst en række foranstaltninger for at sikre, at alle høres og drager fordel af Kommissionens Fit for 55-forslag, som baner vejen for, at EU kan reducere CO2-emissionerne med 55 % inden 2030.

Genopretningsplanen skal bidrage til en retfærdig omstilling for ressource- og energiintensive industrier i EU

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har vedtaget en initiativudtalelse om, hvordan ressource- og energiintensive industrier kan drage fordel af EU's genopretningsplan i deres socialt acceptable omstilling til dekarbonisering og digitalisering. EØSU opfordrer Kommissionen og de øvrige EU-institutioner til at sikre lige vilkår i det indre marked for at undgå ulige fordele for industrien afhængigt af den enkelte medlemsstats tilgang.

EØSU's aktiviteter under det franske rådsformandskab

Frankrig overtager formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union på et afgørende tidspunkt, hvor EU står over for en lang række udfordringer inden for sundhed, sociale spørgsmål, økonomi og miljø.

Nyt fra grupperne

En ny vision for Europas fremtid

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Europas fremtid er tæt forbundet med industriens fremtid: stærke ambitioner kræver stærke og innovative virksomheder med midler til at opfylde behovene i forbindelse med den digitale og grønne omstilling og samtidig styrke EU's konkurrenceevne. 

Lad os få stoppet den fastlåste situation for covid-vaccinepatenterne

Af EØSU's Arbejdstagergruppen

Mens europæerne er på vej tilbage fra juleferie, skyller en bølge af covid-tilfælde hen over kontinentet: Den nye omicron-variant har øget antallet af smittetilfælde eksponentielt verden over. Men takket være opbygningen af immunitet og tidligere vaccinationer samt den naturlige udvikling af virusset i retning af mindre dødelige og aggressive varianter er de ekstremt høje tal ledsaget af en lavere andel af alvorlige sygdomme, hospitalsindlæggelser og dødsfald.

EØSU-undersøgelse viser, at der er et misforhold mellem viljen til frivilligt arbejde og de reelle muligheder

Af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

Der er folk, som ønsker at udføre frivilligt arbejde, i alle de europæiske medlemsstater, bekræfter en nylig EØSU-undersøgelse om Nye tendenser inden for udviklingen af frivilligt arbejde i Den Europæiske Union. Men selvom der er en stor vilje til at arbejde frivilligt, er der forskel på, hvor meget frivilligt arbejde der rent faktisk udføres på tværs af medlemsstaterne, hvilket i høj grad skyldes forskellige traditioner og infrastrukturer.

Kommer snart i EØSU/kulturelle arrangementer

99 elever mødes for at bekæmpe falske nyheder

I løbet af de næste måneder vil elever fra gymnasiale uddannelser i hele Europa forberede sig på en fælles brainstorming om, hvordan man kan bekæmpe desinformation i Europa. I marts vil de vælge de mest populære idéer, som skal fremlægges for EU's ledere.

Cykelbude er vores tids cowboys: fotoudstilling

EØSU er vært for en virtual fotoudstilling af den franske fotograf Frédéric Stucin, der sætter fokus på madudbringere som et karakteristisk træk ved det moderne byliv og en ny form for beskæftigelse, der ofte tilsidesætter de europæiske regler for sikkerhed og sundhed for arbejdstagere.