EØSU info

EØSU og Kommissionen skal arbejde sammen for et Europa, der overvinder pandemien og fuldfører genopretningen – et Europa, der er velstående, socialt inklusivt og miljømæssigt bæredygtigt. Dette var hovedbudskabet fra EØSU's formand, Christa Schweng, til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, Maroš Šefčovič, på EØSU's plenarforsamling i december.

Christa Schweng udtrykte tilfredshed med, at mange af EØSU's forslag og anbefalinger, som beskrevet i EØSU's resolution fra juni 2021, var afspejlet i Kommissionens arbejdsprogram for 2022, og sagde, at "vores prioriteter ligger tæt op ad Kommissionens prioriteter, og vi vil blive ved med at støtte den i gennemførelsen af disse ambitiøse mål. Vi skal også sørge for, at det organiserede civilsamfund fortsat trives og lever i et åbent, værdibaseret samfund. Lad os arbejde sammen om at gøre Europa til et virkelig godt sted at bo og trives!"

Ursula von der Leyen anerkendte det arbejde, som EØSU havde gjort, og sagde, at "udvalget altid har været en stor støtte og meget stålfast i sin mission: at lade folk komme til orde – både i erhvervslivet, blandt arbejdstagere og i de øvrige civilsamfundsorganisationer. Vi er og vil blive ved med at være tætte partnere, både i forbindelse med den årlige politiske planlægning og i opbygningen af vores langsigtede vision."

Maroš Šefčovič takkede også udvalget for dets tætte samarbejde med Kommissionen og sagde, at det var med til at holde "forbindelsen mellem de to institutioner i live" og tilføjede, at "EØSU's medlemmer er de bedste ambassadører for EU". (mp)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser udpegelsen af 2022 til det europæiske ungdomsår velkommen, men advarer om, at det bør handle om mere end blot oplysningsaktiviteter og bidrage til EU's ungdomsstrategi med klare planer og engagement. Initiativet skal række ud til de mest sårbare unge og unge i ugunstigt stillede områder.

Med henblik herpå bør EU anvende klare indikatorer og opstille mål med fokus på ungdomspolitik og tværsektorielt arbejde, således at de tilrettelagte aktiviteter ikke bliver et mål i sig selv, hvilket EØSU har gjort opmærksom på i sin udtalelse om det europæiske ungdomsår 2022.

"EØSU ser frem til at engagere sig i et positivt samarbejde om det europæiske ungdomsår 2022, som skal munde ud i konkrete resultater for Europas unge på politikområder, der har betydning for deres liv", sagde ordføreren for udtalelsen, Michael McLoughlin.

EØSU er imidlertid bekymret over, at dagsordenen og prioriteterne for ungdomsåret synes at være alt for omfattende, idet de indeholder en lang række forpligtelser og henvisninger til andre initiativer, budgetter og politikområder.

"Det er vigtigt, at forslaget er klart og fokuseret. Nogle gange er det bedre med mindre, og man kan frygte, at en lang liste med politikområder og delt ansvar kan sløre et tydeligt fokus på udbytte, ansvar og resultater", sagde Michael McLoughlin.

EØSU er enig i, at beslutningen om at udpege 2022 til ungdomsår kom på det rette tidspunkt, og at situationen talte for det. Covid-19-krisen har været særlig hård for de unge og vil få langvarige konsekvenser for deres uddannelse og sociale, finansielle og mentale trivsel. EØSU er imidlertid bekymret over, at forslaget er blevet udarbejdet i et halsbrækkende tempo.

Dette øger risikoen for, at vigtige ungdomsrelaterede initiativer i højere grad kommer til at handle om højprofilerede politiske bekendtgørelser frem for langsigtet systematisk udvikling.

Det udgør også en udfordring for gennemførelsen af ungdomsåret på nationalt plan, eftersom de nationale myndigheder ikke har haft meget tid til at udforme tiltag i medlemsstaterne. Disse kan også have problemer med at finansiere de aktiviteter, der planlægges afholdt inden for rammerne af ungdomsåret.

EØSU foreslår derfor et budget på i alt 10 mio. EUR i stedet for de foreslåede 8 mio. EUR, hvoraf de 2 mio. kunne øremærkes til koordinering på nationalt plan. Dette er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemslagskraft og øge deltagelsen. (ll)

I en nylig udtalelse opfordrer EØSU til, at der gøres mere for at målrette indsatsen mod de mennesker og organisationer, der er kilde til desinformation, ved at prioritere en proaktiv frem for en reaktiv indsats.

Med covid-19-pandemien er der kommet skarpt fokus på farerne ved desinformation. På denne baggrund og efter at have foretaget en kritisk vurdering offentliggjorde Kommissionen i maj 2021 en vejledning om styrkelse af EU's adfærdskodeks om desinformation med henblik på at skabe et mere sikkert og pålideligt onlinemiljø.

I en udtalelse udfærdiget som svar lyder det fra EØSU, at Kommissionen fokuserer for meget på indhold og indholdsmoderation – og ikke nok på dem, der udbreder indholdet i første omgang.

"Indholdet ændrer sig hele tiden, og de anvendte platforme udvikler sig, men hovedaktørerne forbliver grundlæggende de samme, og bevæggrundene ændrer sig ikke", sagde Thierry Libaert, ordfører for udtalelsen.
 
EØSU bemærker, at desinformation er en indbringende forretning og bifalder Kommissionens fokus på bekæmpelse af det indtægtsskabende aspekt af desinformation. Falske oplysninger spredes seks gange hurtigere end sande, får flere likes og deles oftere, skaber mere aktivitet og tiltrækker mere opmærksomhed samt skaber flere besøgende, mere værdi og flere reklameindtægter.

Facebook-whistleblower Frances Haugen afslørede for nyligt, at hendes arbejdsgiver frem for at bekæmpe fænomenet havde gjort det til en integreret del af sin forretningsmodel.

For bedre at tackle desinformation ved kilden bør Kommissionen imidlertid overveje at indføre et "arsenal" af mere bindende økonomiske, juridiske og finansielle værktøjer, som rækker ud over frivillige tilsagn fra onlineannoncører.

"EU skal have flere beføjelser til effektivt at bekæmpe desinformation, som systematisk spredes af fjendtlige kræfter, der ofte styres af regeringer i tredjelande, herunder Rusland og Kina", sagde ordføreren.

De nationale myndigheder har brug for mere støtte fra efterretningstjenesterne, mener EØSU, som samtidig opfordrer til samarbejde og vidensdeling i hele EU. I en tid, hvor mediefriheden og retssystemerne er truet i adskillige EU-lande, må Kommissionen imidlertid sikre, at bekæmpelse af desinformation ikke anvendes som et påskud til at begrænse de borgerlige frihedsrettigheder – først og fremmest ytringsfriheden.

Kommissionen bør især med henblik på lande, der grænser op til Rusland, fremme yderligere handling i forhold til indhold produceret på andre sprog end engelsk og i højere grad fokusere både på mindre kendte platforme som f.eks. VKontakte, Rumble, Odysee, Gab og Parler og på store navne. Selv om førstnævnte har et mindre publikum, kan de være mindre gennemsigtige og nemmere målrettes specifikke grupper.

Da der hele tiden opstår nye netværk, og de midler, de bruger, er stadig mere sofistikerede (deepfake), og nogle applikationer udgør en mellemting mellem en platform og en privat beskedtjeneste (Telegram), skal der gribes til handling, så snart der opdages nye typer risici. (dm)

På sin seneste plenarforsamling havde Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en debat med kommissær Mairead McGuinness om, hvordan man kan opnå et grønnere, mere bæredygtigt og mere digitaliseret europæisk økonomisk og finansielt system.

På plenarforsamlingen blev der vedtaget en række udtalelser, der skal bidrage til at bane vejen for et reelt mere bæredygtigt EU. I en af sine initiativudtalelser foreslår EØSU, at der udvikles en række nye indikatorer som supplement til BNP og som hjælp til omstillingen. I en anden udtalelse støtter EØSU målet om at omdirigere investeringer, men mener, at mange af de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår i sin nye strategi for bæredygtig finansiering, ofte forekommer for tøvende og ser bort fra det kritiske begreb social bæredygtighed. Desuden vedrører EU's klassificeringsordning ikke miljømæssige og sociale mål i lige høj grad og giver anledning til tvivl om kontroversielle økonomiske aktiviteter. Endelig bifalder EØSU i en tredje udtalelse idéen om en ny frivillig europæisk standard for grønne obligationer og kommer med vigtige anbefalinger til, hvordan den kan omdannes til et virkelig effektivt instrument, der kan hjælpe med at lede investorerne i retning af projekter, der har en positiv indvirkning på miljøet. (tk)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret EU og medlemsstaterne til at yde systematisk og meningsfuld støtte til frivilligt arbejde. Derved anerkendes det frivillige arbejdes enorme indvirkning på Europas sociale udvikling og dets afgørende rolle i gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling og fremme af social inklusion.

I sin initiativudtalelse om frivilligt arbejde foreslog EØSU, at EU erklærer 2025 for det europæiske år for frivillige, udvider sine europæiske ordninger for frivilligt arbejde og finansiering til ældre mennesker og udvikler en EU-omfattende metode til indsamling af data om frivilligt arbejde, som lande og organisationer kan udveksle.

Udtalelsens ordfører, Krzsysztof Pater, har udtalt: "Fremtidens EU vil ikke blive opbygget af beslutningstagere, politikere eller civilsamfundsorganisationer, men af aktive borgere og frivillige – af mennesker, der ofrer deres fritid til fordel for samfundet.

I EU udfører en ud af fem hvert år frivilligt arbejde. En nylig undersøgelse har vist, at 25 % af de unge europæere hvert år er involveret i en organiseret frivillig aktivitet. Hver dag ofrer frivillige i alle aldre og fra forskellige miljøer deres tid til aktiviteter for andre menneskers eller miljøets skyld og styrker derved samfundet og opbygger en bæredygtig fremtid.

"Der er behov for systematisk og fuld støtte på EU-niveau og på nationalt niveau, idet indvirkningen af frivilligt arbejde langt overgår de potentielle omkostninger", udtalte Krzsysztof Pater. I henhold til foreliggende data har de frivilliges indsats en reel økonomisk værdi, der i mange lande beløber sig til mere end 2 % af BNP.

Siden sidste europæiske år for frivilligt arbejde i 2011 er det frivillige arbejde lidt efter lidt begyndt at forsvinde fra den europæiske dagsorden. Det dukker kun lejlighedsvis op: EU har iværksat initiativet EU-bistandsfrivillige og Det Europæiske Solidaritetskorps og har gjort frivilligt arbejde til et prioriteret tema i programmet "Europa for Borgerne".

Ifølge EØSU fortjener de frivilliges bidrag og det velbefindende og den følelse af tilknytning, de oplever til gengæld, langt større anerkendelse. (ll)

Ungdomsarbejdsløsheden steg under covid-19 kraftigt i mange medlemsstater og har fået antallet af unge, der hverken ikke i beskæftigelse eller under uddannelse, til at gå op. I en nylig initiativudtalelse argumenterer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) for, at de nationale genopretningsplaner udgør en enestående chance for at vende tendensen og sikre alle unge europæere anstændigt arbejde.

"De nationale genopretningsplaner udgør en helt særlig mulighed, der skal gribes, med inklusiv forvaltning og i åben og gennemsigtig dialog", sagde ordføreren for udtalelsen, Nicoletta Merlo.

Nicoletta Merlo beklagede, at "hverken arbejdsmarkedets parter, ungdomsorganisationer eller det organiserede civilsamfund blev hørt i betydelig grad" under udarbejdelsen af de nationale genopretningsplaner, og efterlyste, at disse aktører inddrages i gennemførelsen og overvågningen af planerne.

"Vi kan på den måde sikre den sociale dialog på nationalt plan, hvilket er afgørende for at garantere, at offentlige midler bruges fornuftigt på en inklusiv genopretning. Vi vil have medlemsstaterne til at udvikle kvalitetsjob og inklusive tjenester for unge, og især for dem, der har et handicap, og som af forskellige grunde er sårbare", understregede Nicoletta Merlo.

Planerne bør især lægge vægt på at opkvalificere de unge, der har brug for det, og der bør være særlig fokus på tidsubegrænsede ansættelseskontrakter og anstændige arbejdsvilkår, der nedsætter risikoen for, at et stort antal unge arbejdstagere ender i usikre ansættelsesforhold, hvilket ofte sker på nuværende tidspunkt.

Ifølge nye tal fra Eurostat har én ud af seks unge under 30 år mistet sit job som følge af de økonomiske konsekvenser af covid-19. Det stigende antal unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og hvis situation er blevet værre på grund af skolefrafald, manglende vejledning, manglende jobmuligheder eller tab af job, er særligt bekymrende.

Ved at fremme praktikpladser af høj kvalitet kan man undgå at unge forlader skolen for tidligt, og det kan desuden hjælpe unge med at blive bedre integreret på arbejdsmarkedet. EØSU opfordrer derfor til, at der indføres et forbud mod ulønnede praktikophold, og at alle praktikanter sikres anstændig løn. (ll)

Med Kina og Rusland på offensiven er et fornyet og pålideligt transatlantisk partnerskab afgørende for at opretholde den internationale og retlige orden og fred. EØSU bakker op om en alliance af demokratier, der sikrer, at civilsamfundet har en betydelig indflydelse på det fælles forsvar af universelle værdier og rettigheder.

I en initiativudtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, understregede EØSU, at EU sammen med USA bør fungere som vogtere af retsstaten og menneskerettigheder for alle, samtidig med at man understregede betydningen af transatlantiske relationer for EU's plads i verden.

Ordføreren for udtalelsen, Christian Moos, understregede: "Idéen om universelle menneskerettigheder forener fortsat store dele af EU med verdens frie demokratier, frem for alt USA".

Medordføreren, Peter Clever, tilføjede: "Menneskerettighedernes universelle karakter afspejles i det faktum, at alle forpligter sig til at respektere gennemførelsen af dem. Det er det, der gør dem til et vigtigt udgangspunkt for dialog og gensidig forståelse".

Derfor understreger EØSU kraftigt, at kun et dynamisk civilsamfund kan skabe entusiasme og være med til at beskytte værdier, og opfordrer derfor kraftigt EU til at etablere en transatlantisk platform for det organiserede civilsamfund med kontaktpunkter i Nordamerika og Europa. Derudover bør den transatlantiske civilsamfundsdialog tage udgangspunkt i en række emner, herunder borgerlige rettigheder, desinformation og klimatiltag.

EØSU støtter stærkt op om en alliance af demokratier og opfordrer EU til at slutte sig til en fælles front med USA og verdens andre demokratier for at følge en "strategi for samarbejdsbaseret inddæmning" over for Kina: samarbejdsbaseret inddæmning, der respekterer og sikrer legitime kinesiske interesser, men som resulterer i tydelige, håndfaste diplomatiske reaktioner, når rettigheder krænkes, som det er tilfældet med uighurerne og demonstranter i Hongkong. (at)

Kommissionen har forelagt sin nye lovgivningspakke fra 2021 om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme for medlovgiverne og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

EØSU støtter i sin udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i december, fuldt ud forslagene, men understreger også, at det haster med at gennemføre foranstaltningerne, og foreslår samtidig en række vigtige tilføjelser. Der er generel opbakning til oprettelsen af den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AMLA). Udvalget gentager også sit forslag om en europæisk pagt til bekæmpelse af adfærd, der skader de etiske og politiske principper i vores demokratier og underminerer de offentlige goder, og foreslår, at der oprettes et nyt rådgivende civilsamfundsorgan til bekæmpelse af hvidvask af penge. Derudover skal forordningen om kryptoaktiver gennemføres hurtigst muligt. Kommissionen bør også presse på for en hurtig indsats i forbindelse med den forsinkede og ufuldstændige gennemførelse af de tidligere hvidvaskningsdirektiver i visse medlemsstater, og der bør træffes specifikke foranstaltninger til overvågning af skuffeselskaber. Kommissionen bør desuden overveje, hvordan foranstaltningerne kan udvides til at omfatte kanaler for hvidvaskning uden om det finansielle system. Endelig mener EØSU, at det er nødvendigt at udarbejde en ny, realistisk og samlet liste over højrisikotredjelande. (tk)

Konferencen om de geopolitiske aspekter af den grønne pagt, der blev afholdt af EØSU i samarbejde med Sustainable Development Solutions Network (SDSN), fremhævede de vidtrækkende geopolitiske konsekvenser af den grønne pagt for såvel Europa som resten af verden. EØSU er parat til at spille en aktiv rolle i denne proces og sikre civilsamfundets engagement i den europæiske grønne pagt.

Næsten 30 år efter FN's rammekonvention om klimaændringer er omfanget af klimaskadelige emissioner øget massivt, hvilket fremgår af den rapport om emissionskløften, der blev offentliggjort i oktober 2021.

Christa Schweng, formand for EØSU, påpegede følgende: "Den grønne omstilling er derfor et spørgsmål om overlevelse for såvel Europa som resten af verden. Det organiserede civilsamfund kan spille en vigtig rolle i den forbindelse. Vi må ikke glemme, at en vellykket grøn omstilling først og fremmest kræver opbakning fra borgernes side."

Kommissær med ansvar for energi, Kadri Simson, tilføjede: "Vores relationer med partnere vil ændre sig. Alle skal være med, hvis klimakrisen skal løses. Et nyt energisystem vil skabe nye partnerskaber."

Barbara Pompili, Frankrigs minister for grøn omstilling, bemærkede, at den grønne pagt og den grønne omstilling vil påvirke de internationale forbindelser på dramatisk vis. Europa skal være så ambitiøs som mulig i bestræbelserne på at reducere emissionerne, beskytte og genoprette biodiversiteten og bekæmpe forurening. Solidaritet spiller en central rolle i indsatsen for at gennemføre den grønne pagt og sikre en omstilling, der reelt er retfærdig. Hovedvægten bør lægges på den grønne omstilling af energisektoren, og EU's geopolitiske tiltag bør derfor bidrage til at mindske udsvingene i energipriserne og samtidig mindske risiciene i forbindelse med fremme og udvidelse af brugen af ren energi. Åben strategisk autonomi kræver nye værdikæder, hvor al udvikling skal ledsages af lokale arbejdspladser af høj kvalitet og merværdi for lokalsamfundene. (at)

Konfliktløsning og normalisering af forbindelserne mellem Kosovo* og Serbien stod øverst på dagsordenen for det 51. møde i opfølgningsudvalget for det vestlige Balkan. I mødet, der blev ledet af Ionuţ Sibian, deltog fremtrædende talere – EU-repræsentanter, Vestbalkan-eksperter samt lokale civilsamfundsrepræsentanter – som alle var enige om, at en EU-støttet dialog er den eneste vej frem.

Miroslav Lajčák, EU's særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina og for andre regionale spørgsmål vedrørende det vestlige Balkan, gav et overblik over den EU-støttede dialog og dens udfordringer, idet han beklagede, at dialogen endnu en gang måtte fokusere på konfliktløsning frem for fuldførelse af normaliseringsprocessen.

Marko Prelec fra krisegruppen slog fast, at en omfattende aftale mellem Kosovo og Serbien ikke er et realistisk mål på nuværende tidspunkt, da en sådan aftale forudsætter en gensidig anerkendelse.

Leon Hartwell fra CEPA (Centre for European Policy Analysis) beklagede den ringe politiske vilje til at gennemføre de eksisterende 30 aftaler mellem Kosovo og Serbien, som er blevet indgået med EU som mægler.

Branislav Staníček fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste understregede betydningen af transatlantisk samarbejde for en vellykket normaliseringsdialog. Repræsentanter for lokale civilsamfundsorganisationer fra Beograd, Pristina og det nordlige Mitrovica påpegede, at det er vigtigt at skabe forudsætningerne for at slå bro over den etniske kløft mellem parterne.

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. (at)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har efterlyst en række foranstaltninger for at sikre, at alle høres og drager fordel af Kommissionens Fit for 55-forslag, som baner vejen for, at EU kan reducere CO₂-emissionerne med 55 % inden 2030.

"At nå de reviderede 2030-mål som foreslået i Fit for 55-pakken vil påvirke regioner og samfund i Europa forskelligt. Det er derfor yderst vigtigt, at der udformes ordentlige og tilstrækkelige solidaritetsmekanismer, og at disse bliver tilstrækkeligt finansieret med henblik på en socialt retfærdig, konkurrencedygtig og grøn omstilling", sagde Cillian Lohan, næstformand for EØSU.

EØSU's udtalelser og fælles konklusioner

EØSU bakker i sine i alt 22 udtalelser< style="color:blue">< class="underline">kraftigt op om pakken som et nødvendigt middel til at fremskynde energiomstillingen og blive klimaneutral. Det understreges dog også, at politikkerne skal sikre den rette balance mellem social retfærdighed, emissionsreduktioner og konkurrenceevne.

Fælles anbefalinger fra EØSU:

• Mens nogle sektorer vil blive negativt påvirket af de foreslåede foranstaltninger i pakken, vil overgangen til en grøn industri skabe muligheder for andre. Målet skal være at sikre afbalancerede politikker, der støtter dem, der påvirkes negativt af klimaomstillingen.
• Der er behov for opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for både iværksættere og arbejdstagere for at sikre adgang til de nyeste tilgængelige teknologier og digitale og bæredygtige færdigheder.
• Inddragelse af civilsamfundet er afgørende for gennemsigtighed og ansvarlighed og for at skabe en afbalanceret økonomisk politik i hele EU, hvor alle interesser forenes.
• Arbejdsmarkedets parter og relevante civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle og skal inddrages i både planlægnings- og gennemførelsesfasen af Fit for 55-pakken.

Det er afgørende, at omstillingen ikke lader nogen i stikken, hvilket betyder, at borgerne skal være selve omdrejningspunktet for den grønne omstilling. (mr)