Det europæiske ungdomsår 2022, er ved at være rinde ud. EØSU går i en rapport om ligebehandling af unge på arbejdsmarkedet ind for en tilgang baseret på meningsfulde politiske ændringer og unges engagement for at sikre, at det europæiske ungdomsår bliver mere end blot en kommunikationsaktivitet.

I løbet af året har EØSU stået i spidsen for at foreslå udtalelser baseret på unges interesser og måder, hvorpå EØSU selv kan forbedre de unges engagement.

Som led i denne proces har EØSU udarbejdet en rapport om ligebehandling af unge mennesker på arbejdsmarkedet (The equal treatment of young people in the labour market). Målet var at se nærmere på en række praksisser og regler, oftest på nationalt plan, som behandler unge mennesker mindre fordelagtigt på arbejdsmarkedet, især for så vidt angår mindsteløn, social sikkerhed samt sundhed og sikkerhed, baseret udelukkende på deres alder.

Med udgangspunkt i oplysninger fra Eurofond, Det Europæiske Ungdomsforum, ILO og det gensidige informationssystem om social beskyttelse, redegjorde man i udtalelsen for nogle af disse problemstillinger. Unge er særligt afhængige af mindstelønnen, idet mere end én ud af fire unge ifølge Det Europæiske Ungdomsforum er mindstelønsmodtagere sammenlignet med én ud af 10 voksne. En række medlemsstater fastsætter specifikke "mindstelønninger for unge", som i alle tilfælde er lavere end den generelle mindsteløn for bestemte aldersgrupper, mens unge under 18 år i andre medlemsstater ikke er omfattet af lovgivningen om mindsteløn.

Også i perioder med arbejdsløshed kan der forekomme forskelsbehandling af unge. Igen hører dette i vid udstrækning under medlemsstaternes kompetence, navnlig når det gælder betalingssatser, udbetalingsperioder og -kriterier. Der er en høj grad af mangfoldighed og kompleksitet blandt de nationale systemer rundt omkring i Europa. Man kan imidlertid forestille sig tilfælde, hvor disse forskelligheder vil påvirke spørgsmål som beskæftigelse og fri bevægelighed inden for EU.

Unge kan også blive dårligere stillet under ordninger om arbejdsløshedsunderstøttelse, fordi de måske ikke har fuldført den nødvendige optjeningsperiode med indbetalinger til de relevante systemer. Ulønnet praktik kan defineres som arbejdsperioder, der svarer til dem, som udføres af lønnede medarbejdere, og som ikke er knyttet til en formaliseret og eksplicit uddannelses- eller erhvervsuddannelsesproces eller frivilligt arbejde eller praktikophold. Der blev rapporteret om en række forskellige systemer i på tværs af medlemsstaterne med forskellige tilsyns- og reguleringsniveauer. I udtalelsen fremhævede man den resolution, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet, som udviser større interesse for dette spørgsmål som et konkret bevis på engagement i det europæiske ungdomsår.