På EØSU's plenarforsamling i juni annoncerede Frans Timmermans foranstaltninger til beskyttelse af de mest sårbare mod en mulig udvidelse af CO2-prissætningen til også at omfatte opvarmning og transportbrændstoffer. Desuden hørte han om EØSU's forslag til at forbedre virksomhedernes beslutningstagning i forbindelse med den grønne omstilling gennem social dialog.
I sin velkomst til Kommissionens ledende næstformand, Frans Timmermans, sagde EØSU's formand, Christa Schweng: "Den grønne pagt er en ambitiøs vækststrategi for EU med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og skabe økonomisk fremdrift, men de sociale, arbejdsmæssige, sundhedsmæssige og lighedsmæssige dimensioner bør styrkes for at sikre, at ingen personer, lokalsamfund, arbejdstagere, sektorer eller regioner bliver ladt i stikken."
Frans Timmermans anførte, at den sociale dimension af den grønne omstilling er Kommissionens største bekymring, da pandemien har gjort de sociale uligheder uforholdsmæssigt store. Han beskrev hovedelementerne i pakken "klar til 55", der offentliggøres den 14. juli.
Pakken ville "indlejre social retfærdighed i de nye forslag", sagde Timmermans, ved:
- at fordele byrden i forbindelse med klimaindsatsen retfærdigt mellem virksomheder, stater og enkeltpersoner, samt
- indføre en social mekanisme for at bidrage til at afbøde virkningerne for de mest sårbare af foranstaltninger som f.eks. den mulige udvidelse af handlen med emissionsrettigheder til også at omfatte opvarmnings- og transportbrændstoffer.
"Vi må beskytte sårbare husstande mod mulige prisstigninger på opvarmnings- og transportbrændstoffer, især i regioner, hvor der ikke umiddelbart er adgang til rene alternativer", sagde Timmermans. " Så hvis vi indfører handel med emissionsrettigheder for disse brændstoffer, betyder det, at vi også skal tage vores forpligtelse til social retfærdighed et skridt videre. Ethvert forslag om handel med emissionsrettigheder inden for disse nye sektorer skal samtidig ledsages af et forslag vedrørende de sociale konsekvenser."
Som en del af debatten hørte Frans Timmermans om EØSU's bidrag til udformningen af en social pagt, der er en integreret del af den grønne pagt. Forslagene, som fremsættes af ordføreren Norbert Kluge i en udtalelse med titlen Ingen grøn pagt uden en social pagt, fokuserer på en stærkere inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedernes beslutningstagning og på virksomhedernes sociale ansvar.
”Vi mener, at vi ved at lade arbejdstagerne komme til orde kan forbedre kvaliteten af de økonomiske beslutninger, som virksomhederne træffer i forbindelse med omstillingen til en grøn model", sagde Norbert Kluge.
"Information af arbejdstagerne, høring og deltagelse på bestyrelsesniveau har det med at fremme en mere langsigtet tilgang og forbedre kvaliteten af beslutningstagningen i forbindelse med en økonomisk reformdagsorden", påpegede Kluge.
EØSU understreger imidlertid, at en social pagt som en væsentlig del af en grøn pagt ikke kun vedrører arbejdet. Den drejer sig om indkomst, social tryghed og økonomisk støtte til alle, der har brug for det, herunder dem, der slet ikke har adgang til arbejde. (dm)