I sin udtalelse Forbedring af den strafferetlige beskyttelse af miljøet, som blev vedtaget på plenarmødet i marts, foreslog EØSU, at EU bør indføre strafferetlige sanktioner på så mange overtrædelser af miljølovgivningen som mulig.

I udtalelsen kiggede man nærmere på forslaget til et nyt EU-direktiv om miljøkriminalitet og foreslog praktiske metoder til at gøre det virkelig effektivt, forholdsmæssigt og afskrækkende.

EØSU glædede sig over udvidelsen af listen over strafbare overtrædelser af miljølovgivningen fra ni til 18, men mener, at direktivet bør dække så mange typer af overtrædelser af miljølovgivningen som mulig. Udvalget mener også, at maksimumsgrænserne for sanktioner bør ligge betydeligt højere, for at disse kan være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende.

Et yderligere forslag i udtalelsen drejer sig om, at miljøkriminalitet skal høre under Den Europæiske Anklagemyndigheds jurisdiktion, eftersom den i mange tilfælde vides at have forbindelser til organiseret kriminalitet.

EØSU opfordrer også til, at lovovertrædelsen økocid indskrives i direktivet, og at det defineres som en ulovlig eller hensynsløs gerning, der begås med fuld bevidsthed om, at der er en stor sandsynlighed for alvorlig og enten udbredt eller langsigtet skade på miljøet. EØSU bemærker, at væbnede konflikter praktisk taget altid pr. definition er økocide. 

Miljøkriminalitet er den fjerdemest lukrative kategori af kriminalitet på verdensplan og er tiltagende i Den Europæiske Union. Selv om antallet af grænseoverskridende domfældelser for miljøkriminalitet ikke er steget væsentligt, er mængden af miljøkriminalitet begået i Europa gået op.
EØSU understreger imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt med en omarbejdning af direktivet. En af svaghederne, som man gjorde opmærksom på i vurderingen af det nuværende direktiv, er gennemførelsen i medlemsstaterne. EØSU understreger derfor behovet for at styrke håndhævelseskæden og foreslår, at EU's medlemsstater opretter specialiserede politistyrker, anklagere, dommere og domstole inden for miljøkriminalitet.

Direktivet om miljøkriminalitet fra 2008 er det primære bindende instrument i EU til bekæmpelse af miljøkriminalitet. En evaluering i 2019 og 2020 viste, at det ikke havde den store effekt i praksis. I løbet af det seneste årti har antallet af sager om miljøkriminalitet, som er blevet efterforsket, og som har ført til domsfældelse, konstant ligget lavt. De indførte sanktioner har ikke været tilstrækkeligt afskrækkende, og der har ikke været et systematisk grænseoverskridende samarbejde. Efter evalueringen besluttede Kommissionen at erstatte det med et nyt EU-direktiv. (mr)