Med omkring to måneder til det næste valg til Europa-Parlamentet får desinformation stadig større betydning i det europæiske politiske liv på grund af den potentielt negative indflydelse på valgresultatet.

De skadelige konsekvenser af desinformation har i årevis givet anledning til bekymring hos offentligheden generelt og hos politikerne i særdeleshed. Der sættes spørgsmålstegn ved det demokratiske samfund og vores kosmopolitiske levevis. Den yderste højrefløj og andre ekstremistiske kræfter i Europa samt autokratiske regimer i tredjelande skaber alliancer med det formål at gennemføre desinformationskampagner, som undergraver det europæiske projekt, og de bruger sociale medier og algoritmer til at gøre det. De bruger teknologi som deres vigtigste redskab i denne ondsindede kampagne.

Der er behov for en strategi med mange facetter for at beskytte demokratiet og imødegå desinformation. Den eksisterende teknologi kan hjælpe os med at bekæmpe den. Det er afgørende, at de tre områder inden for håndtering af digitale udfordringer – desinformation, hybride trusler og cybersikkerhed – kombineres effektivt, hvilket skaber synergier og øger sikkerheden, samtidig med at retsstatsprincippet respekteres.

Det er ligeledes vigtigt at regulere oprettelsen og brugen af algoritmer, så folk kan beslutte at acceptere eller afvise visse algoritmiske funktioner. Der skal findes den rette balance mellem borgernes grundlæggende rettigheder og virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er imidlertid uacceptabelt, at teknologivirksomheder tjener penge på manipulation og hadefuld tale. Private interesser kan ikke tilsidesætte offentlige interesser.

Det er afgørende, at offentlig tilgængelig, pluralistisk og uafhængig information på alle EU-sprog formidler ubestridelige fakta om nationale, regionale og lokale nyheder i medlemsstaterne.

Der er planer om at oprette en helt redaktionelt uafhængig europæisk offentlig nyhedskanal, der skal være tilgængelig på forskellige platforme, og som skal give europæerne adgang til de oplysninger, de har brug for til at træffe informerede valg. Det er nødvendigt at klassificere journalistik som et europæisk offentligt gode som foreslået af UNESCO og forbedre mulighederne for at forsvare journalister.

Med hensyn til mediekundskab og styrkelse af den brede offentligheds kompetencer er det vigtigt at følge Finlands fremragende eksempel og fremme folks kreative tænkning. Dette kræver værktøjer til fremme af mediekundskab og kulturelle og demokratiske færdigheder på alle uddannelsesniveauer, der henvender sig til alle aldersgrupper og mindretal.

Demokrati er folkets regeringsform, og borgerne kan bedst beskytte demokratiet ved at give udtryk for deres stærke ønske om at leve i et demokrati!

Den europæiske sociale model – baseret på social og regional inklusion og samhørighed, lighed og solidaritet – skaber de mest effektive (og mest rationelle) forudsætninger for, at borgerne føler, at deres generelle trivsel går hånd i hånd med demokratiet, hvilket betyder, at de har et incitament til at bekæmpe desinformation.

For at beskytte demokratiet er der et presserende behov for en mere dybtgående tilgang, en holistisk strategi og bedre EU-regulering af de mange dimensioner af dette fænomen. Alle disse spørgsmål tages op i udtalelse TEN/830.

Carlos Trindade, medlem af EØSU