Skip to main content
Newsletter Info

EØSU info

European Economic and Social Committee A bridge between Europe and organised civil society

APRIL 2024 | DA

GENERATE NEWSLETTER PDF

Tilgængelige sprog:

  • BG
  • CS
  • DA
  • DE
  • EL
  • EN
  • ES
  • ET
  • FI
  • FR
  • HR
  • HU
  • IT
  • LT
  • LV
  • MT
  • NL
  • PL
  • PT
  • RO
  • SK
  • SL
  • SV
Leder

Leder

Vores stemme tæller!

Kære læsere

Vores demokratier sættes på prøve af en række udfordringer, der har ramt Europa siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har alvorlige sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for alle medlemsstater og for Unionen selv. Jeg har imidlertid altid troet på, at de europæiske borgere, når de står over for vanskelige tider, vil stå sammen og være fast besluttede på at bane vejen frem og forme det Europa, de ønsker for deres fremtid og for de næste generationer ved at stemme og dermed vælge det nye europæiske lederskab.

Read more in all languages

Vores stemme tæller!

Kære læsere

Vores demokratier sættes på prøve af en række udfordringer, der har ramt Europa siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og som har alvorlige sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for alle medlemsstater og for Unionen selv. Jeg har imidlertid altid troet på, at de europæiske borgere, når de står over for vanskelige tider, vil stå sammen og være fast besluttede på at bane vejen frem og forme det Europa, de ønsker for deres fremtid og for de næste generationer ved at stemme og dermed vælge det nye europæiske lederskab.

Da det kommende valg til Europa-Parlamentet i høj grad vil påvirke EU's kurs for de næste fem år, er EØSU gået sammen med Europa-Parlamentet og har undertegnet et aftalememorandum om samarbejde som forberedelse til valget til Europa-Parlamentet, der afholdes den 6.-9. juni 2024.

Erfaringerne viser, at valgdeltagelsen ved valg til Europa-Parlamentet er lavere end ved nationale valg. Derfor vil EØSU gøre en stor indsats for at øge bevidstheden om det kommende valg til Europa-Parlamentet. Ved at mobilisere vores netværk af 90 millioner mennesker – arbejdsgivere, arbejdstagere og andre civilsamfundsorganisationer – kan vi bidrage til at øge valgdeltagelsen.

Der er allerede iværksat en række foranstaltninger, hvoraf den første var civilsamfundsugen, der blev afholdt den 4.-7. marts 2024, hvor over 800 repræsentanter for civilsamfundsorganisationer og ungdomsgrupper mødtes for at drøfte det kommende valg og EU's fremtid.

Med vedtagelsen af en resolution på plenarforsamlingen i marts opfordrede EØSU borgerne til at møde op og stemme. Der er oprettet en særlig webside under sloganet #USEYOURVOTE, der skal være samlingssted for aktiviteter, arrangementer og initiativer ved EØSU-medlemmer og -personale. Medlemmernes lokale outreachaktiviteter vil spille en central rolle!

Den 4. maj holder alle EU-institutioner åbent hus for at fejre det demokratiske engagement i valget og markere årsdagen for Schumanerklæringen. Den 26. maj deltager vores dedikerede "Run For Europe"-team i 20K-løbet i Bruxelles for at promovere kampagnen "Brug din stemme". Vi må ikke glemme, at jo flere mennesker der stemmer, jo stærkere bliver demokratiet. Jo flere, der stemmer, desto mere legitime bliver de beslutninger, der træffes. Denne gang er det absolut nødvendigt, at borgerne, især de unge, møder op og stemmer. På den måde kan de gøre en forskel og give Europa et "ansigt", som de kan være stolte af.

Idet civilsamfundet tager hånd om de europæiske borgeres almene interesser, kan det spille en vigtig rolle i denne kampagne, navnlig når det drejer sig om at øge bevidstheden om betydningen af valg og tilskynde folk til at stemme.

Lad os arbejde sammen, tage kontakt til borgere og civilsamfundsorganisationer på alle niveauer – europæiske, nationale og regionale – og inddrage dem i en ægte dialog, hvor vi lytter til deres synspunkter og fortæller vores politiske ledere, hvad millioner af borgeres organisationer, som vi repræsenterer, forventer af de nye medlemmer af Europa-Parlamentet og den nye Kommission i de kommende 5 år.

Vores stemme tæller! #USEYOURVOTE

Med venlig hilsen

Laurenţiu Plosceanu Næstformand med ansvar for kommunikation

Vigtige datoer

4. maj 2024

Vær med til at fejre Europadagen og lær mere om EØSU: Åbent hus-dag den 4. maj!

30.-31. maj 2024

EØSU's plenarforsamling

6.-9. juni 2024

Valg til Europa-Parlamentet i 2024

Lige til sagen

I dette nummer giver vi ordet til Carlos Trindade, EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen om Beskyttelse af demokratiet mod desinformation. Her op til valget til Europa-Parlamentet har han skrevet om de skadelige konsekvenser af desinformation for demokratiet, og hvordan vi kan bekæmpe desinformation, hvis vi ønsker at leve i et demokrati.

Read more in all languages

I dette nummer giver vi ordet til Carlos Trindade, EØSU-medlem og ordfører for udtalelsen om Beskyttelse af demokratiet mod desinformation. Her op til valget til Europa-Parlamentet har han skrevet om de skadelige konsekvenser af desinformation for demokratiet, og hvordan vi kan bekæmpe desinformation, hvis vi ønsker at leve i et demokrati.

Beskyttelse af demokratiet mod desinformation

Med omkring to måneder til det næste valg til Europa-Parlamentet får desinformation stadig større betydning i det europæiske politiske liv på grund af den potentielt negative indflydelse på valgresultatet.

Read more in all languages

Med omkring to måneder til det næste valg til Europa-Parlamentet får desinformation stadig større betydning i det europæiske politiske liv på grund af den potentielt negative indflydelse på valgresultatet.

De skadelige konsekvenser af desinformation har i årevis givet anledning til bekymring hos offentligheden generelt og hos politikerne i særdeleshed. Der sættes spørgsmålstegn ved det demokratiske samfund og vores kosmopolitiske levevis. Den yderste højrefløj og andre ekstremistiske kræfter i Europa samt autokratiske regimer i tredjelande skaber alliancer med det formål at gennemføre desinformationskampagner, som undergraver det europæiske projekt, og de bruger sociale medier og algoritmer til at gøre det. De bruger teknologi som deres vigtigste redskab i denne ondsindede kampagne.

Der er behov for en strategi med mange facetter for at beskytte demokratiet og imødegå desinformation. Den eksisterende teknologi kan hjælpe os med at bekæmpe den. Det er afgørende, at de tre områder inden for håndtering af digitale udfordringer – desinformation, hybride trusler og cybersikkerhed – kombineres effektivt, hvilket skaber synergier og øger sikkerheden, samtidig med at retsstatsprincippet respekteres.

Det er ligeledes vigtigt at regulere oprettelsen og brugen af algoritmer, så folk kan beslutte at acceptere eller afvise visse algoritmiske funktioner. Der skal findes den rette balance mellem borgernes grundlæggende rettigheder og virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Det er imidlertid uacceptabelt, at teknologivirksomheder tjener penge på manipulation og hadefuld tale. Private interesser kan ikke tilsidesætte offentlige interesser.

Det er afgørende, at offentlig tilgængelig, pluralistisk og uafhængig information på alle EU-sprog formidler ubestridelige fakta om nationale, regionale og lokale nyheder i medlemsstaterne.

Der er planer om at oprette en helt redaktionelt uafhængig europæisk offentlig nyhedskanal, der skal være tilgængelig på forskellige platforme, og som skal give europæerne adgang til de oplysninger, de har brug for til at træffe informerede valg. Det er nødvendigt at klassificere journalistik som et europæisk offentligt gode som foreslået af UNESCO og forbedre mulighederne for at forsvare journalister.

Med hensyn til mediekundskab og styrkelse af den brede offentligheds kompetencer er det vigtigt at følge Finlands fremragende eksempel og fremme folks kreative tænkning. Dette kræver værktøjer til fremme af mediekundskab og kulturelle og demokratiske færdigheder på alle uddannelsesniveauer, der henvender sig til alle aldersgrupper og mindretal.

Demokrati er folkets regeringsform, og borgerne kan bedst beskytte demokratiet ved at give udtryk for deres stærke ønske om at leve i et demokrati!

Den europæiske sociale model – baseret på social og regional inklusion og samhørighed, lighed og solidaritet – skaber de mest effektive (og mest rationelle) forudsætninger for, at borgerne føler, at deres generelle trivsel går hånd i hånd med demokratiet, hvilket betyder, at de har et incitament til at bekæmpe desinformation.

For at beskytte demokratiet er der et presserende behov for en mere dybtgående tilgang, en holistisk strategi og bedre EU-regulering af de mange dimensioner af dette fænomen. Alle disse spørgsmål tages op i udtalelse TEN/830.

Carlos Trindade, medlem af EØSU

Månedens gæst

Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil.

Read more in all languages

Månedens gæst er denne gang professor Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Hun fortæller her, hvorfor europaparlamentsvalget i 2024 bliver en kamp for Europa, og hvorfor de politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere til stemmeurnerne. I 2024 har vi simpelthen ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i EU's beslutningsproces. Denne gang står der alt for meget på spil. 

Danuta Hübner: Det nytter noget at stemme

Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.

Read more in all languages

Hvert femte år går de europæiske borgere til stemmeurnerne for at vælge deres repræsentanter til Europa-Parlamentet (EP), som er den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union. I 2024 vil 720 nyvalgte medlemmer træde ind i den tiende valgperiode. I løbet af en femårig mandatperiode vil de spille en afgørende rolle i udformningen af EU, dets institutioner og politikker, dets plads i den polariserede globale verden og dets engagement i fælles værdier.

Alle valg er vigtige. De ligger til grund for demokratiets begyndelse. Men vi ved godt, at demokrati er meget mere end afholdelse af valg. Der findes således demokratisk valgte regeringer, der udøver demokrati, samtidig med at retsstatsprincippet svækkes. Selv om valg er retfærdige og frie, er de ikke den eneste garanti for demokrati, og de er heller ikke den eneste faktor, der er afgørende for demokratiet. Derfor bør vælgerne engagere sig aktivt i valget.

De seneste fem år har været præget af en række nærmest eksistentielle udfordringer for Den Europæiske Union. Vi var nødt til at forholde os til brexit og konsekvenserne heraf. Derefter fulgte covid-19-pandemien, Ruslands brutale, umenneskelige invasion af Ukraine og de deraf følgende økonomiske udfordringer, herunder energikrisen og høje inflationsniveauer. Vi har håndteret alle disse uventede forstyrrelser, samtidig med at vi forfulgte vores centrale strategiske mål om dobbelt omstilling til en grøn og digitalt konkurrencedygtig økonomi. Et vekslende geopolitisk miljø har ført til, at EU og dets demokratiske partnere har pålagt Rusland vidtrækkende sanktioner, og vi har bevæget os i retning af at mindske vores afhængighed af Kina og placere vores forbindelser med USA på et hidtil uset solidt grundlag. EU har også iværksat det første program for den europæiske forsvarsindustri nogensinde, som vil blive gennemført i de kommende år.

Valget i 2024 bliver en kamp for Europa. Valgkampagnen skal leve op til borgernes forventninger og samtidig respektere deres rolle i den europæiske beslutningsproces. Der er ingen tvivl om, at spørgsmål som migration, klimaændringer og støtte til ukrainere, der forsvarer deres land mod den russiske aggression, vedrører os alle med tanke for frihed, demokrati og fred. De folkevalgte politikere vil skulle gøre alt for at sikre en effektiv kickstart af udvidelsespolitikken. Når man så debatterer med kandidaterne om deres opgave i de næste fem år, skal de folkevalgte gøre sig klart, at såfremt de bliver valgt, så er de nødt til at forholde sig til, at Den Europæiske Union udgør en del af en polariseret verden med demokratier på den ene side og autoritære regimer på den anden. I 2024 afholdes der valg i lande rundt omkring i verden for i alt 4 mia. indbyggere.

Vi vil som europæere være på vagt over for amerikanernes beslutning, når de begiver sig hen til valgstederne for at vælge deres præsident. Det transatlantiske forhold vil udgøre et vigtigt spørgsmål under vores debatter op til valget til Europa-Parlamentet. Det er de europæiske politikeres og politiske partiers pligt at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at gå i dialog med borgerne og tilskynde dem til at blive hørt. Den geopolitiske usikkerhed gør det vigtigere end nogensinde før. Politiske partier, der opstiller deres kandidater til valget, har ofte forskellige holdninger til spørgsmål, der er af afgørende betydning for vores liv. Vi kan kun få indflydelse på og påvirke Europas fremtid, dvs. vores egen fremtid, hvis vi som borgere tager del i debatten med kandidaterne og begiver os hen til stemmeboksene. Nogle gange bliver vi frustrerede og vrede. Men det er netop grunden til, at vores aktive deltagelse i den politiske dialog omkring valget har så afgørende betydning.

I 2019 sneg valgdeltagelsen sig for første gang nogensinde over de 50 %. Det var de unge europæeres valgdeltagelse, der var med til at presse deltagelsesprocenten i vejret. På den ene side er det godt nyt, at halvdelen af de stemmeberettigede benyttede sig af deres stemmeret. Men på den anden side betyder det, at halvdelen af os, altså europæiske borgere med stemmeret, ikke stemte. I 2024 har vi ikke råd til at lade andre beslutte, hvem der skal repræsentere os i europæisk beslutningstagning og lovgivning. Lav valgdeltagelse mindsker de folkevalgtes legitimitet og sætter dem i en svagere position i Europa-Parlamentet. De politiske partier har et stort ansvar for at få deres potentielle vælgere hen til stemmeurnerne.

I årtier har europæerne betragtet regeringerne som deres repræsentanter i EU. Valget til Europa-Parlamentet i 2024 er en mulighed for at bevise parlamentets reelle magt som talerør for borgerne. Der vil være førstegangsvælgere. I fem medlemsstater kan de 16-årige afgive deres stemme. De unge vil have forskellige forventninger til politikerne. Vi så det ved konferencen om Europas fremtid, og vi hører det nu i forbindelse med de opfølgningspaneler, som Kommissionen har arrangeret. Politikerne bør benytte sig af det forestående valg til Europa-Parlamentet som en proces til at skabe en ny generation af vælgere og politikere og som en mulighed for at styrke en gennemsigtig politisk uddannelse samt opbygning af identitet og genvinding af tillid.

Europa-Parlamentets kommunikationsstrategi i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i 2024 fokuserer på at mobilisere sofavælgere og førstegangsvælgere, hjælpe andre involverede, herunder medierne, NGO'er, virksomheder og enkeltpersoner, og støtte de europæiske borgeres og organisationers upartiske civile engagement ved at fremhæve vigtigheden af at stemme.

Vi oplever allerede udenlandsk indblanding i valget til Europa-Parlamentet, hybride desinformationskampagner, der ødelægger tilliden til institutioner og politikere og skaber fortællinger, der splitter samfundet. Det er alt sammen noget, der sker som optakt til valget, men der vil komme mere af samme skuffe under valget, og der vil også være problemer efter valget. Lovgivningen mod desinformation skal håndhæves. Nationale og europæiske tiltag vil ikke være tilstrækkelige. Vi har brug for meningsfuld finansiering til støtte for en tilgang, der omfatter hele samfundet, for at afsløre desinformation og dens gerningsmænd, da det har indflydelse på folks dagligdag og deres strategiske valgmuligheder.

Med dette valg er det demokratiets, frihedens og sikkerhedens skæbne, der står på spil. Og det nytter noget at stemme.

Danuta Hübner, medlem af Europa-Parlamentet (PL/EPP)

EØSU info-klumme: Jeg stemmer, gør du?

I vores klumme "Jeg stemmer. Gør du?" Kan du læse en artikel af Mihály Hardy, ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió, som giver os et lille indblik i klimaet i Ungarn forud for valget. Klubrádió er landets sidste store uafhængige radiostation, der døgnet rundt sender nyheder og giver baggrundsanalyser om aktuelle forhold og kultur. Radiostationen fik frataget sin frekvens af den statslige mediemyndighed, men det lykkedes den at overleve på grund af sin popularitet og ved hjælp af crowdfunding. 

Read more in all languages

I vores klumme "Jeg stemmer. Gør du?" Kan du læse en artikel af Mihály Hardy, ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió, som giver os et lille indblik i klimaet i Ungarn forud for valget. Klubrádió er landets sidste store uafhængige radiostation, der døgnet rundt sender nyheder og giver baggrundsanalyser om aktuelle forhold og kultur. Radiostationen fik frataget sin frekvens af den statslige mediemyndighed, men det lykkedes den at overleve på grund af sin popularitet og ved hjælp af crowdfunding. 

Mihály Hardy: Frihed på spil

"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.

Read more in all languages

"Frihed er blot et andet ord for intet at tabe..." – lyder en meget populær countrysang, som er skrevet af Kris Kristofferson i 1969 og udgivet på ny af mange udøvende kunstnere lige fra Janis Joplin til Kenny Rogers. I dag betyder friheden i Europa imidlertid i modsætning til sangen "Me and Bobby McGee", at vi har meget at tabe, hvis vi ikke kæmper for vores frihed. Navnlig i Ungarn.

Folk bliver meget hurtigt vant til gode forhold. De ser sig ikke tilbage for at påskønne frihedsrettigheder som rejsefrihed, pressefrihed, beskæftigelsesfrihed og uddannelsesfrihed i hele Europa. Folk fra min generation (født i baby-boom-generationen i slutningen af 50'erne, da Ungarn stadig var i Warszawapagten) husker den lange vej til nutidens frihed, fra Berlinmurens fald til Ungarns tiltrædelse af EU, familien af frie nationer, tilbage i 2004. Det var først fjorten år efter kommunismens fald, at vores land kunne tilslutte sig sammen med Tjekkiet, Slovakiet og Polen. Jeg mener, at vi lige nu har fjorten år bag os, hvor Ungarn langsomt er gået baglæns og er sakket bagud, fra forsvar af borgerlige frihedsrettigheder og pressefrihed i begyndelsen af 1990'erne til nutidens modstridende populisme, autokrati og konstitutionelle diktatur.

Regeringen i Budapest har næsten åbent erklæret krig mod fælles europæiske værdier. Dens fortælling kalder "Bruxelles" en fjende og fremstiller EU som selve djævlen. Dette har været i gang i næsten 14 år og viser, at det er vanskeligt at støtte enhver proeuropæisk kampagne fra oppositionen (eller hvad der er tilbage af denne) eller civilsamfundet og NGO'er (ligeledes hvad der er tilbage af dem). Vi nægter dog at give op – vi nægter at give slip på de europæiske værdier, blot fordi nogle ungarske politikere har besluttet at danse efter toner, som er komponeret langt væk, måske i Kreml.

Nylige meningsmålinger i Ungarn viser, at næsten 68-70 % af befolkningen i den stemmeberettigede alder stadig støtter og nyder godt af de fordele, der er forbundet med EU og de fælles europæiske værdier. Det store spørgsmål er, om de er parate til at gå til stemmeurnerne i stort antal den 9. juni 2024. I Ungarn finder denne afstemning sted samme dag som kommunalvalget, og med stigende utilfredshed i landet er udsigterne ikke dårlige. En protestafstemning mod regeringens politikker vil samtidig være en proeuropæisk afstemning.

Mihály Hardy er ungarsk journalist og chefredaktør for Klubrádió.

EØSU

Fremtidens europæiske indre marked har brug for et nyt geopolitisk fokus

Vi kan ikke længere komme uden om en strategisk nytænkning af EU's indre marked. Verden er ikke den samme som for 30 år siden – det indre marked skal tilpasses det nye internationale landskab, sagde den tidligere italienske regeringschef Enrico Letta under debatten på EØSU's plenarforsamling den 20. marts 2024.

Read more in all languages

Vi kan ikke længere komme uden om en strategisk nytænkning af EU's indre marked. Verden er ikke den samme som for 30 år siden – det indre marked skal tilpasses det nye internationale landskab, sagde den tidligere italienske regeringschef Enrico Letta under debatten på EØSU's plenarforsamling den 20. marts 2024.

Enrico Letta, der nu er formand for Jacques Delors-instituttet, præsenterede hovedidéen bag sin rapport på højt plan om det indre markeds fremtid og understregede, at det fremtidige indre marked bør have en geopolitisk tilgang og fokusere på Europas strategiske autonomi og søjler som forsvar, telekommunikation, energi og økonomi.

"Det geopolitiske landskab ser helt anderledes nu end for 30 år siden. Vi skal nu overveje, hvilke konsekvenser det nye verdensbillede har for det indre marked og dets fremtid. Vi har brug for en ny tilgang, der omfatter spørgsmål som forsvar og udvidelse", sagde han.

EØSU's formand, Oliver Röpke, understregede, at det indre markeds succes ikke kun kan vurderes efter økonomisk målestok, men også skal afspejle de europæiske borgeres håb og trivsel: "I EØSU mener vi, at det indre marked helt grundlæggende handler om mennesker – og at retten til fri bevægelighed også indebærer retten til at blive."

Enrico Letta påpegede, at mennesker både er det indre markeds omdrejningspunkt og målgruppe. Økonomisk konkurrenceevne skal gå hånd i hånd med social beskyttelse, og retten til fri bevægelighed med retten til at blive: "Hjerneflugt har ødelæggende konsekvenser i nogle lande. Vi må sikre retten til at blive og retten til at vende tilbage. I dag er retten til fri bevægelighed lig med en enkeltbillet, og det påvirker konkurrenceevnen og skaber et stort problem i Europa." (mp)

Boligkrisen – EØSU opfordrer EU til handling

Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.

Read more in all languages

Flere og flere europæere er bekymrede for ikke at kunne finde en anstændig bolig, som de har råd til. Det medfører en risiko for dårlige boligforhold, anstrængt økonomi, usikre boligforhold og endda hjemløshed. Dyre boliger kan påvirke folks helbred og trivsel, føre til ulige levevilkår og muligheder samt højere sundhedsudgifter, lavere produktivitet og miljøskader.

En konference, der for nylig blev holdt i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs bygninger (EØSU) i Bruxelles, sendte en klar besked: Boligkrisen i Europa bliver værre og værre, og det har en række konsekvenser.

Ifølge en undersøgelse, som Eurofound for nylig har gennemført, påvirker boligkrisen især unge og forhindrer dem i at flytte hjemmefra. Den alder, hvor mindst 50 % af befolkningen i EU er flyttet hjemmefra, steg fra 26 til 28 år mellem 2007 og 2019. Mellem 2010 og 2019 oplevede Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Belgien, Grækenland og Irland de største stigninger i antallet af personer i alderen 25-34 år, der bor sammen med deres forældre.

EØSU har i årenes løb forsøgt at gøre opmærksom på boligproblemerne i hele EU. I 2020 vedtog udvalget en udtalelse om Universel adgang til boliger, der er anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige på lang sigt udarbejdet af medlemmerne Raymond Hencks og András Edelényi, hvor de efterlyste en europæisk handlingsplan for boliger.

Med anbefalingerne fra denne konference har EØSU til hensigt at sætte politisk skub i debatten og sikre, at boligkrisen i Europa kommer på det nye Europa-Parlaments og den nye Kommissions dagsorden for 2024-2029. Den Europæiske Union skal samle ressourcerne for at bekæmpe manglen på anstændige og økonomisk overkommelige boliger. (mp)

Tre EU-institutioner opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at forsinke initiativet om resiliens i vandsektoren

Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.

Read more in all languages

Som en fælles reaktion på Kommissionens udsættelse af initiativet om resiliens i vandsektoren sendte repræsentanter for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), medlemmer af Europa-Parlamentets vandgruppe og Det Europæiske Regionsudvalg (RU) et åbent brev til ledende næstformand Maroš Šefčovič, hvori de anmodede Kommissionen om at vedtage en samlet tilgang til vand og gentog deres opfordring til en blå EU-pagt.

Brevet afspejler disse institutioners fælles betænkeligheder ved at udsætte initiativet om resiliens i vandsektoren, hvilket de betragter som et bekymrende signal set i lyset af EU's tilsagn om at tackle Europas voksende udfordringer på vandområdet. De tre institutioner repræsenterer henholdsvis civilsamfundet i EU, borgerne og de lokale myndigheder.

De foreslår en holistisk og samarbejdsbaseret tilgang, der integrerer vand i alle politikker for at sikre lige social adgang, adgang for landbrugere, industrier og infrastruktur og håndtering af de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af vand.

Dette kursskifte har til formål at overvinde de eksisterende fragmenterede tilgange og fremme en mere omfattende og effektiv særskilt strategi for vand. Med denne interinstitutionelle efterlysning opfordres Kommissionen indtrængende til at fortsætte sit arbejde med initiativet om resiliens i vandsektoren og gøre vand til en topprioritet for EU i den kommende mandatperiode (2024-2029).

Se hele brevet her.(gb)

#RareDiseases, næste skridt: Integrering af de europæiske referencenetværk i de nationale sundhedssystemer

Den 8. marts 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Kommissionen konferencen Rare Diseases in the EU: Joint Action shaping the future of ERNs (optaktsmøde forud for Jardin) i Bruxelles. Målet var at lancere det fælles europæiske initiativ om sjældne sygdomme, der skal integrere de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer og samtidig skabe en fælles front mellem EU-institutionerne, de europæiske lande, civilsamfundsorganisationer, patientforeninger, videnskabsfolk, praktiserende læger og hospitalsledere.

Read more in all languages

Den 8. marts 2024 afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Kommissionen konferencen Rare Diseases in the EU: Joint Action shaping the future of ERNs (optaktsmøde forud for Jardin) i Bruxelles. Målet var at lancere det fælles europæiske initiativ om sjældne sygdomme, der skal integrere de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer og samtidig skabe en fælles front mellem EU-institutionerne, de europæiske lande, civilsamfundsorganisationer, patientforeninger, videnskabsfolk, praktiserende læger og hospitalsledere.

EU's sundhedssystemer kæmper med at yde omkostningseffektiv pleje af høj kvalitet til de ca. 30 millioner europæere, der dagligt er berørt af sjældne eller sjældent forekommende komplekse sygdomme. Det er derfor vigtigt at udnytte potentialet i de europæiske netværk af referencecentre og de virtuelle netværk af udbydere af sundhedstjenester i hele Europa, da det vil fremme debatten om komplekse eller sjældne sygdomme og lidelser, der kræver højt specialiseret behandling og koncentreret viden og ressourcer.

Det fælles tiltag Jardin er et projekt, der integrerer de europæiske netværk af referencecentre i de nationale sundhedssystemer, og arbejder på at gøre dem bæredygtige. Projektet udvikler nationale patientforløb knyttet til de europæiske netværk af referencecentre, og de nationale referencenetværk arbejder på samme måde som og supplerer de europæiske netværk af referencecentre og strukturer for patienter, der ikke har fået stillet en diagnose.

Projektet omfatter de 27 EU-medlemsstater, Norge og Ukraine og koordineres af Østrig med en samlet finansiering på 18,75 mio. EUR (15 mio. fra EU og 3,75 mio. EUR fra medlemsstaterne) over tre år. Det forventes, at resultaterne af Jardin, bl.a. anbefalinger, planer og rapporter fra konkrete pilotprojekter, fører til bedre nationale planer for sjældne sygdomme i EU's medlemsstater. (mp)

EØSU kommer med vigtige anbefalinger om social enhed og inklusiv vækst i Europa

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.

Read more in all languages

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har på anmodning af det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union præsenteret en række vigtige anbefalinger, der skal styrke social samhørighed, forvalte gæld og prioritere investeringer i sundhedspleje og beskæftigelse i hele Europa. EØSU har udtrykt bekymring over, at stramme budgetter kan bremse fremskridtene i bekæmpelsen af fattigdom og klimaændringer.

EØSU fremsatte sine anbefalinger i udtalelsen Fremme af langsigtet inklusiv vækst gennem reformer og investeringer, som blev vedtaget og drøftet på plenarforsamlingen i marts med kommissæren med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, og den belgiske minister for pensioner og social integration, Karine Lalieux.

I udtalelsen blev det understreget, at eksisterende rammer såsom det europæiske semester og den europæiske søjle for sociale rettigheder skal ensrettes. Talerne under debatten på højt plan påpegede, at vi skal fremme det sociale Europa og behandle presserende spørgsmål såsom den kønsbestemte pensionsforskel og digital inklusion. Konferencen på højt plan om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der snart løber af stablen i Belgien, viser, at der er interesse for at fremme implementeringen af dette instrument.

Udvalget understreger i sine forslag, at de finansielle midler skal udnyttes effektivt, at arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet skal inddrages i beslutningsprocesserne, og at det samtidig er vigtigt at sikre, at den grønne og den digitale omstilling er retfærdig. Inklusion er et centralt tema, og det samme er det at maksimere virkningen af sociale investeringer og samtidig fremme økonomisk stabilitet og social samhørighed i EU. (tk)

©UN Women

EØSU repræsenterer for første gang det europæiske civilsamfund i FN's Kommission for Kvinders Status

I marts måned deltog EØSU i den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW68), som er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, der kæmper for ligestilling mellem kønnene, og som blev afholdt i New York.

Read more in all languages

I marts måned deltog EØSU i den 68. samling i FN's Kommission for Kvinders Status (CSW68), som er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, der kæmper for ligestilling mellem kønnene, og som blev afholdt i New York.

Dette var EØSU's første deltagelse i FN's største årlige forsamling om styrkelse af kvinders indflydelse og status, som i år fokuserede på at udrydde fattigdom blandt kvinder. Ved at give det europæiske civilsamfund en stemme i kampen for ligestilling mellem kønnene bidrog EØSU til temaet med en erklæring, der omfatter ti indsatsområder for kvinders økonomiske indflydelse og sociale beskyttelse.

EØSU's delegation blev ledet af formanden Oliver Röpke, som har gjort ligestilling mellem kønnene til en central prioritet i sit arbejde og sit formandskab. Formanden Olivier Röpke udtalte: "EØSU har en lang tradition for at slå til lyd for EU-politikker og globale politikker for at fremme ligestilling mellem kønnene og tackle de økonomiske og sociale uligheder, som kvinder og piger kæmper med i dag. Men det er første gang, at vi – med én og samme røst fra det europæiske civilsamfund – placerer vores indsats på allerhøjeste niveau i den kollektive kamp for global ligestilling mellem kønnene. Fattigdom er ikke kønsneutral, så derfor kan vores reaktion på den heller ikke være det"

De indsatsområder, der nævnes i EØSU's erklæring, sammenfatter EØSU's holdninger til CSW68-emnet. De har til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, bekæmpe fattigdom og styrke institutioner ud fra et kønsperspektiv i overensstemmelse med EU's prioriteter. De omfatter bl.a. også beskyttelse af kvinder mod alle former for vold, sikring af tilgængelige sundhedsydelser, kvinders rimelige repræsentation på arbejdsmarkedet, fremme af kvinders lederskab og sikring af lige muligheder gennem uddannelse.

"Jeg håber, at jeg om et års tid vil kunne konkludere, at EØSU's tilstedeværelse i FN's Kommission for Kvinders Status har bidraget til større lydhørhed over for disse krav. Vi både kan og bør være kritiske. Vi har brug for kritiske røster i civilsamfundet, blandt interessenter, NGO'er og institutioner, der arbejder hen imod dette fælles mål: et mere lige Europa, en mere lige verden. Vi både kan og bør vise vejen frem", sagde formand Röpke. EØSU indgik i en EU-delegation repræsenteret ved EU-formandskabet. Udvalget havde observatørstatus sammen med Europa-Parlamentet. Udover formanden bestod EØSU's delegation af følgende medlemmer: Christa Schweng, Mariya Mincheva, Cinzia Del Rio, Maria Nikolopoulou, Chiara Corazza og Sif Holst, der er formand for EØSU's ligestillingsgruppe. (ll)

EU-priserne for økologi 2024

Indkaldelsen af ansøgninger til den 3. udgave af EU-priserne for økologi er åben og løber indtil den 12. maj 2024.

Read more in all languages

Indkaldelsen af ansøgninger til den 3. udgave af EU-priserne for økologi er åben og løber indtil den 12. maj 2024.

EU-priserne for økologi anerkender forskellige interessenter i den økologiske værdikæde, som har indledt innovative, bæredygtige og inspirerende projekter, der har skabt reel merværdi for økologisk fødevareproduktion og -forbrug.

Priserne overrækkes den 23. september 2024, som er EU-dagen for økologi.

Ansøg online nu og senest den 12. maj 2024 inden kl. 24.00 (Bruxellestid).

Fejring af Europa og demokratiet!

Deltag i EØSU's åbent hus-arrangement den 4. maj!

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. maj 2024, hvor Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) åbner dørene til den årlige interinstitutionelle åbent hus-dag i EU. Vi fejrer det europæiske demokrati og fokuserer på det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. Det er en chance for at høre mere om EU, gå i dialog med civilsamfundet og finde ud af, hvordan du kan blive hørt, og hvordan din stemme kan forme Europas fremtid.

Read more in all languages

Deltag i EØSU's åbent hus-arrangement den 4. maj!

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 4. maj 2024, hvor Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) åbner dørene til den årlige interinstitutionelle åbent hus-dag i EU. Vi fejrer det europæiske demokrati og fokuserer på det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. Det er en chance for at høre mere om EU, gå i dialog med civilsamfundet og finde ud af, hvordan du kan blive hørt, og hvordan din stemme kan forme Europas fremtid.

Hvorfor besøge EØSU's åbent hus-arrangement?

  • Jacques Delors-bygningen: Gå på opdagelse i den ikoniske EØSU-bygning på Rue Belliard, som er centrum for det organiserede civilsamfund i Europa. Oplev fra første parket, hvordan repræsentanter for arbejdsgivere, arbejdstagere, miljøforkæmpere, forbrugere m.fl. bidrager til EU's politiske beslutningsproces.
  • Interaktiv læring: Deltag i livlige drøftelser med EØSU-medlemmer om emner, du brænder for. Find ud af, hvordan den sociale dialog former EU-lovgivningen, og hvordan din stemme kan blive hørt. 
  • Aktiviteter for alle aldersgrupper: Nyd en stemning i topklasse med livemusik, interaktive spil, der tester din viden om EU, og ansigtsmaling for de små. Tag en souvenir eller et karikaturportræt med hjem og gør dagen uforglemmelig med en sjov fotoautomat.
  • Dybdegående drøftelser: Få en insiders perspektiv på EØSU's rolle i udformningen af et bæredygtigt, velstående og inklusivt Europa for alle. Få mulighed for at deltage i hurtige, målrettede drøftelser med EØSU-medlemmer om specifikke emner, der har betydning for dig. Dette er en enestående mulighed for at få værdifuld indsigt i den europæiske politikudformnings centrum.
  • Civilsamfundets betydning: Se, hvordan EØSU arbejder for at slå bro over kløften mellem borgerne og EU. Se, hvor mange forskellige stemmer der samles for at slå til lyd for social retfærdighed, miljøbeskyttelse og meget mere for et stærkere EU.

Fejring på to hjul!

Endnu en spændende begivenhed finder sted, når en gruppe af cyklister ankommer til EØSU den 4. maj! Nogle af de engagerede EØSU-medlemmer og andre personer cykler 500 km fra Frankrig til Bruxelles for at øge bevidstheden om valget til Europa-Parlamentet. Kom og vær med til at hylde dem, når de ankommer til EØSU, og lær mere om deres inspirerende mission, rejse og udfordringer undervejs.

Det er mere end blot et besøg – det er en oplevelse

EØSU's åbent hus-arrangement er din chance for at stifte nærmere bekendtskab med Europa, fejre demokratiet og se, hvor stor betydning civilsamfundet har. Uanset om du er en velunderrettet varm tilhænger af EU, EU-skeptiker eller en nysgerrig nytilkommen, har vi noget at byde på. Kom og se, lær om og engager dig på stedet for det europæiske demokrati!

Hold forbindelsen for at få flere oplysninger

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Vi kommer med flere oplysninger om specifikke aktiviteter og spændende højdepunkter i de kommende uger. Følg os på de sociale medier og besøg vores websted (www.eesc.europa.eu/openday) med opdateringer.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve EU fra første parket! (cg)

#EuropeDay #UseYourVote

Nyt fra grupperne

Stefano Mallia: "Den grønne omstilling skal gennemføres på en sådan måde, at virksomheder kan etableres og vokse"

Uddrag af et interview i tidsskriftet for Finlands arbejdsgiverforening Yittäjä med Arbejdsgivergruppens formand Stefano Mallia

Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. I juni vælger borgerne i EU's medlemsstater deres repræsentanter til Europa-Parlamentet, som vil være ved magten de næste fem år. Da Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe, bliver spurgt om den største udfordring for europæiske iværksættere i løbet af de næste fem år, kommer svaret hurtigt.

Read more in all languages

Uddrag af et interview i tidsskriftet for Finlands arbejdsgiverforening Yittäjä med Arbejdsgivergruppens formand Stefano Mallia

Valget til Europa-Parlamentet nærmer sig. I juni vælger borgerne i EU's medlemsstater deres repræsentanter til Europa-Parlamentet, som vil være ved magten de næste fem år. Da Stefano Mallia, formand for EØSU's Arbejdsgivergruppe, bliver spurgt om den største udfordring for europæiske iværksættere i løbet af de næste fem år, kommer svaret hurtigt.

– Den grønne omstilling, siger han.

Ifølge Stefano Mallia er det vigtigt for omstillingen til en mere miljømæssigt bæredygtig økonomi og vækst at sikre, at virksomhederne kan trives.

– Den grønne omstilling skal gennemføres på en sådan måde, at virksomheder kan etableres og vokse. Når virksomhederne klarer sig godt, gør hele samfundet det også. Virksomhederne skaber arbejdspladser og skatteindtægter for samfundet.

Bekæmpelse af bureaukrati

En af de vigtigste opgaver for EØSU's Arbejdsgivergruppe i de senere år har været at bidrage til en betydelig reduktion af den administrative byrde for virksomhederne. Stefano Mallia bemærker, at det bl.a. var vigtigt for Kommissionen at indse, at de omfattende rapporteringsforpligtelser for SMV'er bør ophæves.

– Når der udarbejdes ny lovgivning, er det vigtigt at tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal sikres, at virksomhederne kan vokse.

Betydningen af at stemme ved valget til Europa-Parlamentet

Stefano Mallia erkender, at Den Europæiske Union står over for sine egne udfordringer og problemer, men mener, at EU som helhed har opnået meget.

– Iværksættere bør stemme, så der er nogen i Europa-Parlamentet, der tænker på virksomheder og iværksættere. Hvis du ikke stemmer, giver du andre beslutningsbeføjelser. At stemme ved valget til Europa-Parlamentet kan også forhindre ekstremister i at vinde frem.

Læs hele interviewet her: https://www.yrittajat.fi/uutiset/eu-vaikuttaja-stefano-mallia-vihrea-siirtyma-toteutettava-niin-etta-samaan-aikaan-yrityksia-voidaan-perustaa-ja-ne-voivat-kasvaa/

Fællesskaber i fare: ingen generation uden repræsentation

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Energikooperativer og -fællesskaber er afgørende, hvis den grønne omstilling skal blive en succes. Dette til trods giver Kommissionen dem ikke den ellers fortjente fremtrædende plads i sin handlingsplan for vindkraft i Europa, som synes at se bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker.

Read more in all languages

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

Energikooperativer og -fællesskaber er afgørende, hvis den grønne omstilling skal blive en succes. Dette til trods giver Kommissionen dem ikke den ellers fortjente fremtrædende plads i sin handlingsplan for vindkraft i Europa, som synes at se bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker.

Kommissionen fremlagde i oktober den europæiske handlingsplan for vindkraft for at sikre, at omstillingen til ren energi går hånd i hånd med industriel konkurrenceevne, og at vindkraft fortsat er en europæisk succeshistorie.

Vindkraft står for mere end en tredjedel af Europas vedvarende elektricitet og for mere end 17 % af den samlede elproduktion og er dermed afgørende for, at man i fremtiden kan opnå en nettonulelproduktion.

Det virker imidlertid som om, Kommissionens handlingsplan ser helt bort fra den voksende modstand mod nye vindmølleparker, fra bl.a. landskabs- og naturbeskyttelsesforkæmpere, i form af "ikke i min baghave"-lignende.reaktioner (NIMBY)

Kooperativer og lokalsamfund, der er drivkraften bag en lokal borgerstyret proces med øget egenansvar for omstillingen, er afgørende for at overvinde denne modstand og sikre, at så mange som muligt kan få gavn af omstillingen. Desuden er de også vigtige, hvis produktionen af vedvarende energi skal skabe et nyt og mere decentraliseret elproduktionssystem.

I stedet fokuserer Kommissionens handlingsplan kun på større virksomheder. Dette vil skade processen, mindske accepten og gå ud over omstillingen. Kommissionen bør genoverveje anvendelsesområdet for sin handlingsplan og medtage borgernes deltagelse i søjle 7.

Den bør sikre, at buddene ikke udelukkende er prisbaserede men tager hensyn til spørgsmål, der vedrører miljø, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt kollektive overenskomstforhandlinger, hvilket EØSU for nylig anbefalede i sin udtalelse om emnet.

Konference om professionel støtte til EU's blå pagt – 8. udgave af den europæiske dag for liberale erhverv

af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs kategori liberale erhverv afholder den 8. udgave af den europæiske dag for liberale erhverv den 7. maj 2024 fra kl.10.30 til kl. 16.00 i Bruxelles.

Read more in all languages

af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs kategori liberale erhverv afholder den 8. udgave af den europæiske dag for liberale erhverv den 7. maj 2024 fra kl.10.30 til kl. 16.00 i Bruxelles.

Deltag i debatten om dette års tema "Faglig opbakning til EU's blå pagt". Sammen med centrale politiske beslutningstagere fra Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne vil vi søge efter løsninger på de voksende udfordringer i forbindelse med vand.

Vand er en livsvigtig, men stadig mere knap ressource. I takt med at den globale befolkning vokser, vokser også efterspørgslen efter vand. Næsten to tredjedele af de europæiske borgere anser vandkvaliteten og/eller mængden af vand i deres land for at være et alvorligt problem. Klimaændringerne vil yderligere påvirke tilgængeligheden, kvaliteten og mængden af vand. Hvis der ikke gøres noget, kan vandknaphed og vandfattigdom ramme stadig større dele af civilsamfundene rundt om i verden med vidtrækkende konsekvenser for fødevaresikkerheden, miljøet, menneskers sundhed og den økonomiske, sociale og politiske stabilitet.

På denne konference, der allerede har placeret sig som en spændende og relevant platform for førende fagfolk i Europa, vil vi drøfte, hvordan liberale erhverv kan bidrage til at finde innovative løsninger til at indføre en blå EU-pagt og afbøde de vandrelaterede udfordringer, som Europa og verden vil stå over for i de kommende år og årtier.

Simultantolkning vil være tilgængelig på engelsk, tysk og italiensk. Konferencen er åben for offentligheden. Du kan enten deltage i konferencen fysisk eller online. Der kræves forudgående registrering i begge tilfælde.

Tilmeld dig senest den 2. maj 2024 på vores særlige registreringsside.

Fokus på EU-valget

Gør brug af din stemmeret i juni 2024: EØSU opfordrer europæerne til at stemme for et forenet og demokratisk Europa

Den 20. marts vedtog EØSU en resolution, hvori udvalget opfordrer de europæiske borgere til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og gå til stemmeurnerne ved det snarligt forestående valg til Europa-Parlamentet.

Read more in all languages

Den 20. marts vedtog det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en resolution, hvori udvalget opfordrer de europæiske borgere til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og gå til stemmeurnerne ved det snarligt forestående valg til Europa-Parlamentet.

"Vi har gennemlevet svære tider, men ingen kan benægte, at EU har været garant for fred, demokrati, økonomisk velstand og sociale fremskridt for medlemsstaterne og borgerne. Takket være Unionen kan vi frit arbejde, studere og drive forretning i alle EU-lande", påpeges det i EØSU's resolution.

"Svaret er ikke nationalisme, populisme og enkeltstatsløsninger. Det er derimod en fælles indsats, samarbejde og konvergens". Således understreger EØSU, at intet EU-land kan håndtere udfordringer som stigende inflation, krige, migration eller klimakrise på egen hånd.

Resolutionen blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i marts efter debatten Valget til Europa-Parlamentet i 2024 set i et civilsamfundsperspektiv, hvor civilsamfundsaktivister og de nationale økonomiske og sociale råd i Frankrig og Bulgarien deltog.

EØSU sagde, at man ønsker at mobilisere sit netværk af mindst 90 millioner mennesker i hele EU og sikre, at europæerne møder op i stemmelokalerne for at afgøre, hvem der skal repræsentere dem i Europa-Parlamentet i de næste fem år.

EØSU's formand Oliver Röpke fortalte plenarforsamlingen, at de organisationer, som EØSU's medlemmer repræsenterer, har dybe rødder i de nationale civilsamfund: "Vi kan nå ud til alle, vi kan få folk til at stemme, og det skal vi gøre. Det er vores moralske pligt".

EØSU har også slået kræfterne sammen med Europa-Parlamentet for at hjælpe med at øge valgdeltagelsen, der sædvanligvis er en hel del lavere end ved nationale valg, især i visse medlemsstater.

EØSU's formand understregede, at der på baggrund af demokratiets tilbagegang rundt omkring i verden og i nogle medlemsstater står ekstra meget på spil ved valget i 2024.

"Dette valg er ikke en magisk løsning, som fjerner vores problemer, gør en ende på vores frygt eller mindsker borgernes bekymringer, men det er en legitim måde at udtrykke vores ønsker på, kræve en bedre fremtid og drage magthaverne til ansvar", sagde Oliver Röpke.

De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's arbejdsgiver-, arbejdstager- og civilsamfundsorganisationer, talte på plenarforsamlingen og var enige i deres opfordring til europæerne om at gøre brug af deres stemmeret og vælge nogle repræsentanter, som vil kæmpe for et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa.

EØSU vil vedtage endnu en resolution i juli med fokus på civilsamfundets krav til det nyvalgte Europa-Parlament og Kommissionen. (II)

EØSU og Europa-Parlamentet er enige om et tæt samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024

Den 27. februar undertegnede formanden for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Oliver Röpke, og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, et aftalememorandum om samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet.

Read more in all languages

Den 27. februar undertegnede formanden for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), Oliver Röpke, og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, et aftalememorandum om samarbejde forud for valget til Europa-Parlamentet.

Partnerskabet har til formål at uddybe samarbejdet mellem de to institutioner for at fremme deltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet, øge stemmeprocenten – især blandt ikke-vælgere og førstegangsvælgere – og bekæmpe informationsmanipulation.

Institutionerne blev bl.a. enige om at intensivere deres samarbejde om at kommunikere om valget, koordinere tilrettelæggelse af arrangementer såsom åbent hus-arrangementet og civilsamfundsugen og udveksle oplysninger på platformene "together.eu" og "Hvad EU gør for mig".

EØSU's formand, Oliver Röpke, udtalte: "Valget til Europa-Parlamentet vil være en lakmusprøve for europæisk demokrati. EØSU kan være en platform, hvor civilsamfundet slår et slag for dette demokrati. Jeg glæder mig over dagens aftalememorandum, der er indgået med Europa-Parlamentet, og som giver os mulighed for at spille en mere aktiv rolle forud for valget og samarbejde med vælgerne om at øge valgdeltagelsen. EØSU og Europa-Parlamentet er partnere og allierede."

Memorandummet skitserer specifikke områder, hvor samarbejdet mellem EØSU og Europa-Parlamentet bør videreføres og styrkes forud for valget til Europa-Parlamentet i 2024. (kn/ll)

Et spørgsmål til …

EØSU har vedtaget en resolution, hvori det opfordrer europæerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's Arbejdsgivergruppe, Arbejdstagergruppe og Gruppe af civilsamfundsorganisationer, opfordrer i fællesskab europæerne til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og vælge repræsentanter, der skal forsvare et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa. I vores klumme "Et spørgsmål til..." spurgte vi hver enkelt ordfører, hvad der står på spil ved dette valg, og hvorfor alle bør bruge deres stemme i juni.

Read more in all languages

EØSU har vedtaget en resolution, hvori det opfordrer europæerne til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet. De tre ordførere for resolutionen, EØSU-medlemmerne Christa Schweng, Cinzia Del Rio og Ioannis Vardakastanis, der repræsenterer henholdsvis EØSU's Arbejdsgivergruppe, Arbejdstagergruppe og Gruppe af civilsamfundsorganisationer, opfordrer i fællesskab europæerne til at udøve deres demokratiske ret til at stemme og vælge repræsentanter, der skal forsvare et forenet, demokratisk, bæredygtigt og socialt Europa. I vores klumme "Et spørgsmål til..." spurgte vi hver enkelt ordfører, hvad der står på spil ved dette valg, og hvorfor alle bør bruge deres stemme i juni.

Christa Schweng, tidligere formand for EØSU og medlem af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Valget til Europa-Parlamentet giver europæerne mulighed for at beslutte, hvem der skal lede Den Europæiske Union de næste fem år. Det finder denne gang sted i en geopolitisk kontekst i rivende udvikling, der er præget af den uberettigede krig mod Ukraine, som udspiller sig på vores dørtærskel. Lande, der tidligere var fjender, danner nye alliancer og lader hånt om vores levevis. Demokratiets tilstand er mildest talt bekymrende, da demokratierne er i tilbagegang verden over. Det samme gælder for retsstatsprincippet og pressefriheden for blot at nævne to af de mest almindelige indikatorer. I hele Europa er vi vidne til stadig hyppigere angreb på liberale demokratier. I flere medlemsstater er centrale europæiske værdier blevet undermineret, civilsamfundets råderum er blevet indskrænket, og mediefriheden begrænset.

Desinformation og falske nyheder skaber splittelse i vores samfund og fører til mistillid og had.

EU bygger på de fælles værdier demokrati, beskyttelse af menneskerettighederne, ytringsfrihed, retsstat, tolerance, retfærdighed, ikkeforskelsbehandling, lighed, solidaritet og demokratisk deltagelse. Disse værdier må aldrig tages for givet, men skal derimod hele tiden styrkes, forsvares og beskyttes.

Valget til Europa-Parlamentet er en mulighed for at vise, at vi bekymrer os om demokratiet og vores grundlæggende værdier. Og det er derfor vigtigt, at vi europæere bruger vores stemme.

Cinzia Del Rio, medlem af EØSU's Arbejdstagergruppe

Vi opfordrer borgerne til at stemme for Europa, for det europæiske projekt og for et mere integreret og solidarisk Europa. Den Europæiske Union bygger på værdier, principper, retsstatsprincippet, rettigheder og deltagelse, som ikke er til forhandling, da de udgør grundlaget for vores demokrati og de bærende elementer i vores model for inklusiv og bæredygtig vækst. Vi er nødt til at sikre vores demokratiske grundlag.

Unionen står over for nye udfordringer i dag:

  • den skal håndtere en fragmenteret og konfliktdrevet geopolitisk situation med nye globale økonomiske og politiske aktører og konkurrenter
  • den skal fremme den grønne, den digitale og den demografiske omstilling samt teknologiske forandringer, innovation og udviklingen af kunstig intelligens med en menneskecentreret tilgang og samtidig inddrage de unge i disse processer
  • den skal udforme en ny fælles europæisk industripolitik med nye fælles finansielle instrumenter
  • den skal sikre sociale investeringer for fuldt ud at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, forbedre den sociale samhørighed, skabe kvalitetsjob og bekæmpe fattigdom, uligheder og social udstødelse.

Intet europæisk land kan gøre alt dette på egen hånd. Vi opfordrer borgerne til at bruge deres stemme til at sikre en styrket integration af Den Europæiske Union, så den kan opbygge og arbejde for varig fred og opretholde vores økonomiske og sociale model.

Ioannis Vardakastanis, medlem af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

Det forestående valg til Europa-Parlamentet er yderst vigtigt, når det gælder fremtiden for vores Union og vores kontinent som helhed. Kernen i EU – vores sammenhold, demokrati, konkurrenceevne, bæredygtighed og sociale retfærdighed – står på spil. Det er afgørende, at de europæiske borgere udøver deres stemmeret, da netop Europa-Parlamentet former morgendagens EU.

EU symboliserer samarbejde og muligheder og sikrer fred, demokrati, inklusion og velstand. De udfordringer, som borgerne står over for, såsom stigende leve- og energiomkostninger, klimaændringer og konflikter, har dog ført til øget usikkerhed blandt europæerne og kræver fælles paneuropæiske løsninger.

Nationalisme giver ikke noget svar herpå. Vi har brug for samarbejde, solidaritet og en effektiv civil dialog for at tackle disse spørgsmål og bevare vores demokratiske værdier. EU skal også føre an globalt og fremme fred, multilateralisme og miljøbeskyttelse. Omstillingen til en digital og grøn økonomi er afgørende ligesom inklusivitet. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i udformningen af vores fremtid. Som medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ligger disse principper os stærkt på sinde. Din stemme er afgørende for udformningen af EU's fremtid. Lad os stå sammen om et demokratisk, konkurrencedygtigt, bæredygtigt og socialt EU. Din stemme gør en forskel – brug den til at skabe en lysere europæisk fremtid!

Resolutionens tekst findes på EØSU's særlige webside om valget til Europa-Parlamentet.

Desinformation er virkningsfuldt over for svage målgrupper

Vi har talt med den georgisk-franske journalist, Régis Genté, om en af de største bekymringer i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet: fremgangen på den yderste højrefløj, umotiverede unge vælgere og desinformation. Régis Genté er politisk ekspert i det postsovjetiske område og rapporterer for mainstreammedier ved Radio France Internationale, France 24 TV og Le Figaro.

Read more in all languages

Vi har talt med den georgisk-franske journalist, Régis Genté, om en af de største bekymringer i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet: fremgangen på den yderste højrefløj, umotiverede unge vælgere og desinformation. Régis Genté er politisk ekspert i det postsovjetiske område og rapporterer for mainstreammedier ved Radio France Internationale, France 24 TV og Le Figaro.

EØSU info: Tror du, at fremgangen på den yderste højrefløj i hele Europa vil påvirke resultatet af valget til Europa-Parlamentet?

Jeg er på ingen måde ekspert i det yderste højre i Europa, men når jeg ser på målingerne i mit hjemland (Frankrig), må jeg erkende, at partierne på den yderste højrefløj fører. Valget til Europa-Parlamentet er et politisk redskab, som giver EU's borgere mulighed for at udtrykke eller viderebringe et budskab om deres eget land til deres politikere. De europæiske borgere tænker i første omgang på den politiske situation i deres eget land, og først derefter på situationen i Europa. Så ja, partierne på den yderste højrefløj vil sikkert påvirke valget i en tid med stigende fokus på spørgsmål om suverænitet versus europæisk integration.

Tror du, de unge er motiverede til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet?

Jeg vil svare som en almindelig borger, der har boet i et postsovjetisk område i 22 år, og som en, der også ofte taler med unge i Europa. Min oplevelse er, at de ikke er særlig motiverede til at stemme, og jeg ser det samme i Georgien, hvor jeg bor. Her er de unge politisk interesserede, men støtter hverken et regeringsparti eller oppositionen. De vil gerne være engagerede i det politiske liv i deres land, men nægter at stemme, fordi ingen af partierne eller deres ledere virkelig repræsenterer dem. Det er en interessant holdning, som jeg respekterer, da den kan være med til at ændre politik, så det kommer til at handle om mere end det repræsentative demokrati og partier. Men i mellemtiden overlades det politiske område til politikerne og de forskellige politiske kræfter… uden de unge.

I hvor høj grad kan desinformation påvirke vælgerne ved det kommende valg til Europa-Parlamentet?

Desinformation vil få stor indvirkning, hvis målgruppen, som i dette tilfælde er os europæere, er svag. Russisk desinformation skaber ikke problemer, men udnytter de eksisterende problemer. Og vi er alle klar over, at vores samfund i øjeblikket gennemgår en dyb politisk og moralsk krise. Derfor er der desværre stor grobund for effektiv desinformation. Men det er min opfattelse, at vi som europæere og verdensborgere nu har større viden om og erfaring med, hvordan man håndterer nyheder på de sociale medier. Vi har lært en masse gennem de seneste ti år. Vi er blevet lidt bedre til at sortere i nyhederne på de sociale medieplatforme, da vi er blevet bevidste om, at disse kan fungere som fora for manipulation og falske nyheder. Vi bør ikke være alt for pessimistiske over, at dette allerede har gjort os til ofre for desinformation. Samfundene er ikke længere så naive, og folk er blevet bevidste om, at lande og andre politiske aktører kan udnytte sociale netværk til at manipulere den offentlige mening. Med hensyn til de sociale medier vil jeg mene, at det kun er et mindretal, der er aktive. Langt de fleste gennemsnitlige og informerede borgere er ofte tavse. Og denne store gruppe af mennesker køber ikke enhver skør ting, de læser på de sociale medier.

Redaktør

Ewa Haczyk-Plumley (editor-in-chief)
Laura Lui (ll)

Bidragydere til denne udgave

Daniela Vincenti (dv)
Ewa Haczyk-Plumley (ehp)
Agata Berdys (ab)
Giorgia Battiato (gb)
Jasmin Kloetzing (jk)
Katerina Serifi (ks)
Katharina Radler (kr)
Laura Lui (ll)
Marco Pezzani (mp)
Margarita Gavanas (mg)
Margarida Reis (mr)
Millie Tsoumani (mt)
Pablo Ribera Paya (prp)
Simran Grewal (sg)
Thomas Kersten (tk)

Koordinering

Agata Berdys (ab)
Giorgia Battiato (gb)

 

 

Adresse

European Economic and Social Committee
Jacques Delors Building,
99 Rue Belliard,
B-1040 Brussels, Belgium
Tel. (+32 2) 546.94.76
Email: eescinfo@eesc.europa.eu

EESC info is published nine times a year during EESC plenary sessions. EESC info is available in 24 languages
EESC info is not an official record of the EESC’s proceedings; for this, please refer to the Official Journal of the European Union or to the Committee’s other publications.
Reproduction permitted if EESC info is mentioned as the source and a link  is sent to the editor.
 

April 2024
04/2024

Follow us

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram