Forvaltningssystemerne i størsteparten af EU-medlemsstaterne bør afklares i forbindelse med gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Fordelingen af ansvar mellem de centrale, regionale og lokale niveauer er fortsat uklar. EØSU slår alarm, og i udtalelsen om den årlige strategi for bæredygtig vækst 2021, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i oktober, og som var udarbejdet af Gonçalo Lobo Xavier, understreges det, at der er behov for større klarhed, hvad angår mekanismerne for inddragelse af civilsamfundsorganisationerne og arbejdsmarkedets parter i faserne for gennemførelse, overvågning og justering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

EØSU har allerede gjort opmærksom på dette spørgsmål i sin resolution i februar, men situationen er forblevet uændret trods Kommissionens bestræbelser. EØSU opfordrer derfor indtrængende til, at der bliver kigget nærmere på disse aspekter, som er så afgørende for EU's genopretning.

"Vi henleder opmærksomheden på behovet for at måle fremskridtet i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Vi har behov for gode overvågningsindikatorer, da de er vigtige for at sætte kursen for EU's fremtidige udvikling og genopretning. Medlemsstaterne bør håndtere denne udfordring korrekt. Vi har derfor brug for mod til at gøre borgerne opmærksom på de enorme vanskeligheder, der ligger forude", udtalte Gonçalo Lobo Xavier, under debatten.

I udtalelsen om den økonomiske politik i euroområdet 2021, som er udarbejdet af Kristi Söber, påpeger EØSU også, at pandemien endnu ikke er overstået, og at de økonomiske virkninger heraf vil kunne mærkes i flere år. Der er derfor behov for en vifte af specifikke og nye nødforanstaltninger i den økonomiske politik. Økonomierne i EU og euroområdet er atter i hurtig fremgang. Men samtidig befinder EU sig i den alvorligste periode i den europæiske integrations økonomiske historie. På dette kritiske tidspunkt er det kun de offentlige udgifter, der kan bidrage til at afhjælpe situationen.

EØSU værdsætter den hurtige reaktion på EU-plan og på nationalt plan og glæder sig over, at fælles bestræbelser er blevet en væsentlig del af genopretningsstrategien. Kristi Söber bemærkede i sit indlæg på plenarforsamlingen følgende: "Især i første halvdel af 2020 bidrog investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset til at afhjælpe de meget vanskelige økonomiske forhold, hovedsageligt ved at stabilisere markeder, arbejdspladser og personlige indkomster. Dette første skridt blev efterfulgt af NextGenerationEU (NGEU), det robuste og stærkt innovative finanspolitiske bidrag. Begge initiativer udgjorde en hurtig og fleksibel reaktion på pandemien". (mp)