Da coronakrisen brød ud i Danmark den 11. marts, fik mine kolleger og jeg travlt med at sikre en velordnet nedlukning for vores medlemmer. Mange ansatte var nødt til at arbejde hjemmefra, andre måtte arbejde i et stressfyldt miljø på hospitaler, plejehjem og i servicesektoren, som stadig holdt åbent under krisen. Klare svar og et tæt samarbejde mellem kolleger var nødvendigt. 

Jeg er også næstformand i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS), så jeg var også nødt til at samarbejde med kolleger i andre lande. Det glædede mig, at vi - den danske regering og arbejdsmarkedets parter - den 14. marts kunne indgå en trepartsaftale om midlertidig lønkompensation. Aftalen omfatter arbejdstagere, der arbejder i private virksomheder, som er særligt hårdt økonomisk ramt som følge af covid-19.

Virksomhederne har anvendt den nye lønkompensationsordning i stedet for eksisterende muligheder for hjemsendelse af lønmodtagere uden løn. Der blev oprettet støtteordninger for mindre virksomheder, selvstændige og freelancere. Visse dele af aftalen udløber snart, og vi er lige nu i gang med at genforhandle dens forlængelse, så arbejdstagerne fortsat er beskyttede.

Jeg har selv arbejdet hjemmefra, og jeg blev hurtigt superbruger af nye virtuelle værktøjer. Tiden derhjemme kunne have været meget stressende på grund af usikkerheden om fremtiden, men i sidste ende gav den mig mulighed for at koncentrere mig fuldt ud om mit arbejde, og den gav mig mere tid sammen med min familie. Jeg er overbevist om, at de seneste måneder har givet mig og mine kolleger et skarpere fokus på vores kerneopgaver og bidraget til større disciplin ved møder. For mig personligt har det også betydet, at jeg været i stand til at fokusere på de vigtige ting i livet.