Kommunikation under krisen

I denne sidste episode af serien, som denne gang er på fransk, taler Isabel Caño Aguilar, næstformand for EØSU med ansvar for kommunikation, om erfaringerne med covid-19. Hun beskriver, hvordan pandemien har ændret hele EØSU's kommunikationsindsats ved at gøre solidaritet og engagement til nøgleord i alt kommunikationsarbejde og alle kommunikationsinitiativer, som f.eks. civilsolidaritetsprisen 2020. Set med næstformandens øjne "vil intet nogensinde mere blive som før pandemien. Men det er vores ansvar at gøre noget og skabe et stærkere Europa. Det er et krav fra de europæiske borgere".

Tegn... (Draw me...)

Vi nærmer os slutningen på artikelserien "Tegn...". Disse afsluttende artikler beriger den række af beretninger, der har fulgt os siden begyndelsen af pandemien. De åbenhjertige beretninger fra denne ufrivillige isolationsperiode berører os og hjælper os til at få øje på det smukke i andre mennesker, være mere opmærksomme på meningen med livet og får os til at indse, hvor vigtigt det er at leve i nuet.

Tilgængelige sprog:

Leder

I denne tidsalder præget af hurtige forandringer, har vi set, hvor skrøbelige vores demokratier, samfund og vores planet kan være. 

Da jeg tiltrådte som formand i april 2018, tænkte jeg, at vi havde behov for at genopdage renæssancens humanistiske ånd med henblik på at sætte skub i vores rejse på vejen mod et bæredygtigt Europa. I kølvandet på brexit og forud for EU-valget var jeg klar over, at civilsamfundet havde en afgørende rolle at spille med hensyn til at skubbe økonomien i en mere bæredygtig og intelligent retning.

Ved udgangen af min embedsperiode i denne måned, kan jeg med rette sige, at Europa endnu engang har vist sin modstandsdygtighed. Nationalister og euroskeptikere blev besejret ved EU-valget, og med covid-19-pandemien har deres falske budskab lidt et indiskutabelt nederlag. EU har truffet hidtil usete foranstaltninger og har på bare få måneder smadret en række tabuer, som før syntes skrevet i sten, for at beskytte vores borgere og samfund og investere i en solid strategi for en fremtid med den bredeste konsensus nogensinde.

Vigtige datoer

6.-7. oktober 2020, Bruxelles, Belgien
Velkomstdage for nye EØSU-medlemmer

27.-28.-29. oktober 2020, Bruxelles, Belgien
Nybeskikkelse – EØSU's plenarforsamling

Karolina Dreszer-Smalec: "Coronavirussen og hvad vi har lært af den"

I marts 2020 begyndte det at gå op for os, at covid-19-pandemien ikke kun var en sundhedskrise, men at den ville få betydning for mange aspekter af vores liv. Det stod også klart for foreninger og aktivister, at vi ville komme til at stå over for nye udfordringer i vores almindelige arbejde. Og det skulle vise sig, at situationen var endnu værre, end vi havde forventet.

Martin Siecker: Ifølge Monty Python bør man altid se på de lyse sider

Ville jeg have lyst til at dele mine tanker og følelser samt analysere, hvordan jeg oplever coronakrisen i en tekst på 2000 tegn? Det er ikke meget for noget så ekstraordinært, 1 tegn pr. århundrede. Mine tanker er under alle omstændigheder private og kaotiske.

Jože Smole: "Vi skal overvinde krisen ved at stå sammen og blive stærkere"

Vi stod over for en situation, vi aldrig havde oplevet før. Pludselig var virussen her, og den spredte sig så hurtigt, at landet måtte lukke helt ned. Da situationen var helt ny, havde vi ingen erfaring med, hvordan vi mest effektivt kunne tackle den.

Janusz Pietkiewicz: Tjenesteydelser af almen interesse og pandemien

Da februar blev til marts, tog vi – mens studier og debatter fandt sted – del i vores bulgarske venners glædelige Martenitsa-fejring, som vi gør hvert år på denne tid. Vi bar tynde armbånd af flettede røde og hvide tråde og gav hinanden små uldne kludedukker, som skulle bringe held.

Giulia Barbucci: Fagforeningerne har aldrig stået stærkere end i disse måneder.

Den 11. marts – Tilbage i Rom, hjemme. Der er en tung og nervøs atmosfære. I Norditalien tæller de allerede de døde. Min datter Ilaria er kommet hjem fra Milano, hvor hun studerer, og Miriam, den ældste, bor og arbejder i Barcelona og er meget bekymret.

Dilyana Slavova: Covid-19 har lært mig ikke at udsætte mine livsprojekter

Pandemiens virkninger gjorde grænserne i Europa synlige igen, nogle gange endda inden for et og samme land. Det kunne få én til at tro, at mulighederne for grænseoverskridende samarbejde mellem regioner og byer blev mindre. Men i virkeligheden skete der nærmest det modsatte.

Claudine Otto: På europæisk plan skal der tilstræbes større autonomi i forbindelse med globaliseringen.

Umiddelbart efter meddelelsen om nedlukningen blev gaderne lagt øde. Tavsheden var larmende. Det var slut med at skynde sig for at nå gøremål og slut med rejser til udlandet for at deltage i møder på to timer, med bilernes dytten i byen, med at vente forgæves på bussen osv.

Renate Heinisch: Sammen overvinder vi ensomheden

Som farmaceut har jeg arbejdet intenst med emnet kønsspecifik medicin i disse coronatider. Netop på sundhedsområdet er kønsforskellene ved covid-19 påfaldende.

Mænd indlægges forholdsmæssigt oftere på intensivafdelingen og har en højere dødelighed, især yngre mænd.

Laure Batut: Frygt, modstandskraft og hvad så?

Først frygt, så forbløffelse

Frygten. Den sande frygt. Den, der stoppede alt. Den, der ved aftenens optælling af de døde giver anledning til bekymring for vores nærmeste, vores yngste eller vores ældste, de allerskrøbeligste. Den frygt, der minder os om, at mørket trænger sig på, at det venter på os.

Bente Sorgenfrey: Jeg fokuserer på de vigtige ting i livet

Da coronakrisen brød ud i Danmark den 11. marts, fik mine kolleger og jeg travlt med at sikre en velordnet nedlukning for vores medlemmer. Mange ansatte var nødt til at arbejde hjemmefra, andre måtte arbejde i et stressfyldt miljø på hospitaler, plejehjem og i servicesektoren, som stadig holdt åbent under krisen. Klare svar og et tæt samarbejde mellem kolleger var nødvendigt. 

Arnaud Schwartz: Sundhedskriser samt økologiske, sociale og økonomiske kriser – lad os samarbejde om at skabe en verden, der er til at leve i

Det er afgørende, at vi kan samarbejde i Europa uden at forfalde til nationalisme og autoritære metoder. Samarbejde medlemsstaterne imellem er nødvendigt for at bekæmpe såvel virussen som dens årsager og konsekvenser, især fordi kommende pandemier – ligesom forureningen, klimaændringerne og biodiversitetskrisen – ikke kender nogen grænser.

EØSU-nyt

Isabel Caño Aguilar, næstformand med ansvar for kommunikation: Det er kun et på gensyn

Der er en tid for alt. Tiden er nu kommet til at sige på gensyn. Vi har tilbragt to et halvt år sammen. Siden april 2018 har jeg med Milena Angelova, næstformand med ansvar for budget, ved min side, haft den ære at være næstformand med ansvar for kommunikation.

Milena Angelova, næstformand med ansvar for budget: Valg af den bedste kurs

Den Europæiske Union gennemlever en dynamisk og skelsættende periode Det kræver en koordineret indsats og synergi mellem alle institutioner, alle interessenter og alle EU-borgere at finde den rette strategi, så Unionen kan løfte alle udfordringerne og optræde som en stærk international aktør

Kunstig intelligens: EU-lovgivningen bør sætte grænser for højrisikoapplikationer

Biometrisk genkendelse til sporing, overvågning og afkodning af følelser har ingen plads i en europæisk menneskecentreret kunstig intelligens (AI), udtaler EØSU i sit svar til Kommissionens Hvidbog om AI, der blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i juli måned.

EU's strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder må ikke forsømme at forholde sig til covid-19-krisens skadelige virkninger for kvinder

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer Kommissionen til straks at gennemføre sin nye strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder, samtidig med at den tackler de skadelige kønspolitiske konsekvenser af covid-19-pandemien, som yderligere har forværret de eksisterende sociale og økonomiske uligheder mellem kønnene og øget volden mod kvinder og forskellige former for diskrimination mod dem.

Opnåelse af klimaneutralitet vil i høj grad afhænge af EU's evne til at gå i dialog med borgerne.

Opnåelse af klimaneutralitet vil i høj grad afhænge af EU's evne til at gå i dialog med borgerne. Håndtering af klima- og miljøudfordringer er blevet en topprioritet for EU. I lyset af både klimaændringer og klimakrise er EU nødt til at foretage betydelige ændringer for at fremme en velfærdsøkonomi.

EØSU presser på for dataudveksling i den digitale økonomi og deleøkonomien

EØSU opfordrer kraftigt EU's medlemsstater til at intensivere deres koordinering af skattespørgsmål på europæisk og internationalt plan med henblik på den digitale økonomi og deleøkonomien. En tættere samordning af de skattepolitikker, der finder anvendelse på den nye økonomiske sektor, og udformning af instrumenter og praktiske løsninger kan forbedre overholdelsen af skattereglerne, sikre fair konkurrence og udnytte det fulde potentiale i den nye økonomiske sektor.

EØSU støtter det europæiske år for jernbanetransport 2021

Jernbanerne bør spille en fremtrædende rolle i EU's fremtidige mobilitet og blive den primære transportform. EØSU støtter derfor gerne Kommissionens forslag om at markere 2021 som året for jernbanetransport.

EØSU understreger den afgørende rolle, som handel spiller i bestræbelserne på at fremme en bæredygtig økonomisk genopretning efter covid-19-krisen

På sin plenarforsamling i juli vedtog Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) en udtalelse om den seneste årlige rapport fra Kommissionen om gennemførelsen af frihandelsaftaler, der omhandlede 2018. EØSU understreger, at handel vil spille en afgørende rolle "ved at fremme en bæredygtig økonomisk genopretning og give virksomhederne mulighed for at genetablere og reorganisere deres afbrudte værdikæder". Samtidig beklager udvalget, at civilsamfundets overvågningsarbejde fortsat "stort set ikke" indgår i gennemførelsesrapporten.

Coronaviruskrisen: EØSU mener, at EU's virksomheder bør genoverveje deres forretningsmodel

Vi er nødt til at ændre vores måde at drive forretning på i Europa og i resten af verden, men EU's langsigtede mål for bæredygtig økonomisk vækst bør fortsat være søjlerne i vores fremtidsplaner til trods for covid-19-krisen.

Konstante ændringer bringer fuldførelsen af de transeuropæiske transportnet i fare

Konstante ændringer i EU-medlemsstaternes interne politiske prioriteter er en væsentlig hindring for at opnå en rettidig gennemførelse af projekterne som led i de transeuropæiske transportnet (TEN-T), og dette skaber tvivl om, hvorvidt det vil kunne lade sig gøre at fuldføre hovednettet inden 2030.

Den globale opvarmning: EØSU efterlyser nye afgiftstiltag for at reducere CO

Nye afgifter og supplerende tiltag for CO2-udslip vil hjælpe, men ikke være tilstrækkeligt: den globale opvarmning vil formentlig fortsætte, medmindre eksisterende CO2-udslip trækkes ud af atmosfæren.

Globalisering uden regulering øger uligheden, siger EØSU

Fremme af konkurrenceevne, innovation og jobskabelse bør være en prioritet i det internationale samarbejde om regulering ved hjælp af en ny multilateral handelsordning, siger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i en udtalelse udarbejdet af Georgi Stoev og Thomas Student og vedtaget på EØSU's plenarforsamling i juli.

Nyt fra grupperne

EØSU ønsker bedre landbrugsbeskyttelsesklausuler i handelsaftaler

Af EØSU's Arbejdsgivergruppe

Plenarforsamlingen i juli var en lejlighed til at vedtage en initiativudtalelse om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger for landbrugsprodukter i EU's handelsaftaler.

Hvordan vil økonomien reagere, hvis vi sørger for fælles minimumsstandarder for arbejdsløshedsforsikring i hele Europa?

Af Arbejdstagergruppen i EØSU

Den aktuelle coronaviruspandemi har gjort en truende krise til en fuld økonomisk recession med de største fald i BNP i fredstid i et århundrede og har sendt millioner af mennesker ud i forskellige ordninger for arbejdsløshed eller deltid. Selvom vores socialsystemer skal beskytte os mod de værste konsekvenser, er de overordnet set lige så dårlig forberedt, som vores sundhedssystemer har været på pandemien, da de er blevet alvorligt undermineret af flere års spareforanstaltninger siden krisen i 2008.

Den nye studie "En ny konsensus om det europæiske civilsamfunds værdier og evalueringen af disse", som EØSU's Gruppe Diversitet Europa har bestilt, er blevet offentliggjort.

Af EØSU's Gruppe Diversitet Europa

Har civilsamfundsorganisationer (CSO'er) i Frankrig, Tyskland, Italien, Grækenland, Ungarn og Polen en fælles forståelse af de demokratiske værdier, retsstatsprincippet og solidaritet?

Den nye studie "En ny konsensus om det europæiske civilsamfunds værdier og evalueringen af disse", som European Policy Centre (EPC) har udarbejdet for EØSU efter anmodning fra EØSU's Gruppe Diversitet Europa, viser, at CSO'er i de undersøgte lande ofte definerer disse værdier samstemmigt, men til gengæld fortolker solidaritet mere forskelligt end demokrati og retsstatsprincippet.