Af Jan Dirx

Reformen af el-markedet i EU bør baseres på en hybrid model af markedskræfterne og en regeringsledet forvaltning, da energi ikke er en vare som en hvilken som helst anden.

EØSU har længe efterlyst en reform af EU's elmarked. Risiciene på EU's elmarked lægges i praksis primært over på forbrugerne og virksomhederne. Elpriserne, som allerede havde været opadgående siden 2021, skød for alvor i vejret, efter at Rusland indledte sin krig mod Ukraine. Krigen havde store konsekvenser for prisen på fossile brændstoffer – navnlig gas, som i mange tilfælde anvendes til at producere elektricitet – og disse prisstigninger blev væltet over på slutforbrugerne.

Denne udvikling førte til, at Kommissionen fremsatte et forslag til en reform af EU's elmarked. EØSU anerkender, at Kommissionens forslag indeholder en række vigtige fremskridt, men mener ikke, de er tilstrækkelige.

Udvalget fremsætter derfor en række mere vidtgående forslag til reform. Det vigtigste princip for EØSU er, at energi ikke bør behandles som en typisk råvare. Der er tale om en afgørende byggesten i vores økonomiske og samfundsmæssige system og dermed et centralt element i leveringen af offentlige tjenesteydelser. Det er derfor nødvendigt at skabe en lovgivningsmæssig ramme for fremtidens energi, der sikrer en miljøvenlig, prismæssigt overkommelig og pålidelig energiforsyning og retten til energi. Denne ramme vil være en hybrid model af markedskræfterne og en regeringsledet målrettet styring under mottoet "liberalisering hvor det er muligt, regulering hvor det er nødvendigt".

Ifølge vores forslag er kernen i denne model en statslig "e-facilitet", der køber elektricitet fra producenterne og sælger den til leverandører til privatkunder, SMV'er, borgerenergifællesskaber og store forbrugere samt, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt, til andre lande.

Vi glæder os over, at Kommissionen har til hensigt at gøre elmarkedet mere forbrugerorienteret, men vi mener også, at Kommissionen kunne være gået endnu længere i denne henseende. Efter vores opfattelse burde markedet eksempelvis organiseres med henblik på at sikre, at forbrugere og andre små markedsdeltagere, som producerer deres egen elektricitet, kan få størst mulig fordel af den elektricitet, de selv producerer, også selv om de sender den ud til nettet. En anden og mere retfærdig måde, hvorpå man kan give små producenter denne mulighed, er via vores idé om en "elektricitetsbank", som skal gennemtænkes nærmere og videreudvikles.

Endelig påpeger vi, at elmarkedet står midt i et paradigmeskift, og at det derfor uden tvivl vil være nødvendigt at foretage yderligere reformer i de kommende år.