Af Oleksandra Matviichuk
Som menneskerettighedsadvokat har jeg dokumenteret krigsforbrydelser i denne krig, siden Rusland indledte den i 2014, så der før eller siden kan falde straf for dem. Som menneske har jeg imidlertid forståelse for, at vi ikke kan vente indtil da med at stoppe dem. Derfor går jeg ind for en hurtig start på Ukraines tiltrædelse af NATO.
Vi står over for et hidtil uset antal krigsforbrydelser. Russiske tropper har bevidst ødelagt beboelsesejendomme, kirker, skoler og hospitaler, angrebet evakueringskorridorer, etableret et system med filtreringslejre, arrangeret tvangsdeportationer, foretaget bortførelser, begået voldtægter, udøvet tortur og myrdet civile i de besatte områder.
Dette er ikke en krig mellem to lande. Det er en krig mellem to former for systemer – autoritære og demokratiske systemer. Rusland forsøger at bevise, at demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder er falske værdier. Hvis de er ægte, hvorfor kan de så ikke beskytte nogen? Hvorfor kan hele det internationale freds- og sikkerhedssystem ikke standse de russiske grusomheder? Hvorfor er jeg, en menneskerettighedsadvokat, der i mange år har anvendt loven til at beskytte mennesker, nu tvunget til at besvare spørgsmålet: "Hvordan kan vi hjælpe med at beskytte folk mod den russiske aggression?" med: "Giv Ukraine moderne våben"?
Fordi loven ikke fungerer på nuværende tidspunkt. Jeg tror dog på, at dette kun er midlertidigt.
Det russiske militær har i årtier begået internationale forbrydelser i Tjetjenien, Moldova, Georgien, Mali, Libyen og Syrien. Dem er de aldrig blevet straffet for.
Vi må bryde denne onde cirkel af straffrihed. Vi bør nu oprette en særlig domstol for aggressionsforbrydelser og holde personer som Putin og Lukashenko ansvarlige for disse forbrydelser.
Ja, det er et stort skridt at tage, men det er det rigtige at gøre.
Selv om jeg som menneskerettighedsadvokat har dokumenteret krigsforbrydelser, så alle de russiske kriminelle en dag kan blive draget til ansvar, har jeg som menneske forståelse for, at vi ikke kan vente indtil da med at standse disse forbrydelser. Derfor er jeg af følgende opfattelse:
Så længe Ukraine er sårbart, er hele det euro-atlantiske sikkerhedssystem sårbart. I stedet for NATO-medlemskab taler nogle politikere om visse sikkerhedsgarantier, som i realiteten ikke engang kan sidestilles med artikel 5 i NATO-traktaten. Hvordan kan særskilte garantier garantere sikkerheden i sådan et stort land, som ikke kan dækkes med et enkelt værn mod russiske missiler? Hvor meget vil de koste på lang sigt, navnlig som følge af de direkte konsekvenser af usikkerhed som f.eks. "fødevarekrisen"? Giver særlige garantier os mulighed for at opnå bæredygtighed, når det, der genopbygges i dag kan blive ødelagt igen i morgen? Eller gør de det sikkert for millioner af ukrainske flygtninge at vende tilbage til Ukraine?
Ukraine fortjener at blive medlem af NATO. Ukraine deler værdierne frihed og demokrati og er parat til at forsvare dem. Ukraine vil ikke blot være en modtager, men en stærk bidragyder til alliancens sikkerhed. Det er ikke tomme løfter. Det er en kendsgerning, der er blevet bevist på slagmarken. Ukraine vil gøre NATO stærkere.
Begyndelsen på Ukraines faktiske tiltrædelse af NATO er en måde at bringe krigen til ophør på og sørge for, at den ikke udvides. "Strategisk usikkerhed" vil nemlig altid være en begrundelse for Rusland for at fortsætte angrebene i Ukraine.
De ukrainske borgere venter på konkrete resultater fra NATO-topmødet den 11.-12. juli i Vilnius. Tiden med garantier om, at NATO's dør står åben, er forbi. Det er nu tid til at træffe de beslutninger, der skal indlede processen med Ukraines tiltrædelse af NATO.
Rusland har altid været proaktiv. Landet har brugt krige og besættelse af fremmede områder til at stille det internationale samfund over for et fait accompli og tvinge det til at forene sig med den nye virkelighed. De demokratiske lande, som er med i NATO, bør endelig tage initiativ til at påbegynde denne proces. Vi har for længe taget sikkerhed for givet. Det er nødvendigt at tage ansvar for vores fælles fremtid.
Se mindre