EØSU info

I en sonderende udtalelse om 30-året for det indre marked støtter EØSU Kommissionens idé om en EU-fond, der samler ressourcer til investeringer i vigtige grønne teknologiprojekter, frem for en lempelse af konkurrencereglerne.

En lempelse af statsstøttereglerne for at beskytte de europæiske industrier mod konkurrence fra USA som følge af loven om inflationsreduktion kan skabe asymmetrier mellem mere velstående medlemsstater som f.eks. Tyskland, der kan yde støtte til landets industrier, og medlemsstater med mindre økonomisk råderum, som ikke har råd til dette, understregede EØSU i en ny udtalelse, som gør status over 30 år med det indre marked og ser frem mod dets fremtid.

"En europæisk suverænitetsfond er det bedste middel til at skabe et nyt momentum for den europæiske industripolitik og investeringer i grønne teknologier," sagde ordfører Felipe Medina Martín fra EØSU's Arbejdsgivergruppe, som også understregede, at der er behov for at revidere og reformere de nuværende statsstøtteregler.

"Der bør gøres grundige overvejelser om kriterierne for tildeling af statsstøtte samt deres virkning og nytteværdi," sagde ordføreren. "Vi ved, at nogle sektorer har været i stand til at drage fordel af statsstøtte og af undtagelser og fravigelser fra bestemmelserne om statsstøtte, mens andre ikke har. Dertil kommer ubalancerne mellem medlemsstaterne, og der er store forskelle i konkurrenceevnen inden for EU."

I EØSU's udtalelse fremhæves det, at det indre marked utvivlsomt har været en af EU's største politiske, økonomiske og sociale succeser, men at det skal forblive et projekt i konstant udvikling, som til stadighed tilpasses de skiftende vilkår og tager de udfordringer op, som ligger forude.

Blandt disse udfordringer bør der først og fremmest tages hånd om at sikre åben strategisk autonomi. Forsyning og handel, energi og kritiske råstoffer bør være topprioriteter, og aftaler med lande, der deler samme principper og værdier, er en af de metoder, som er værd at anvende i denne forbindelse.

I det indre marked peger EØSU på det bekymrende faktum, at den største regelbyrde fortsat genereres på medlemsstatsniveau, hvor nationale regler undertiden træder i kraft, inden der fremsættes EU-initiativer, hvilket forhindrer harmonisering og potentielt skaber forvridninger i det indre marked. Med henblik på at foregribe dette foreslår EØSU, at EU udarbejder lovgivning mere proaktivt og hurtigt.

Set ud fra arbejdstagernes perspektiv ser EØSU gerne, at foranstaltninger til fremme af virksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtighed matches med foranstaltninger til beskyttelse af arbejdets kvalitet og sikring af borgernes rettigheder, forbrugerbeskyttelse og rimelige vilkår for mindre virksomheder.

"Verden er i forandring, og det paradigme, som har været anvendt til det indre marked i løbet af de seneste 30 år, skal også nødvendigvis ændres, sandsynligvis radikalt, hvis vi skal overvinde de nye geopolitiske udfordringer," understregede medordfører Angelo Pagliara fra EØSU's Arbejdstagergruppe. "Hvis vi skal sikre reel konkurrenceevne, er vi nødt til at bekæmpe al slags dumping – social dumping, skattemæssig dumping – kort sagt alle former for dumping. Det skal vi, fordi dumping er et redskab, som underminerer konkurrencen."

Denne paraplyudtalelse vil blive fulgt op af udtalelser, som omhandler specifikke spørgsmål vedrørende det indre marked. (dm)

På den internationale arbejdsmiljødag 2023 opfordrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Den Europæiske Union til at vedtage bindende lovgivning for at forebygge psykosociale risici på arbejdspladsen. Der er stadig flere tegn på, at usikre ansættelsesforhold har en betydelig indvirkning på arbejdstagernes mentale sundhed.

Den 27. april fremlagde EØSU sin udtalelse om Usikre ansættelsesforhold og mental sundhed under en debat med Spaniens statssekretær for arbejdsmarkeds- og socialøkonomi, Joaquín Pérez Rey.

Ordføreren for udtalelsen, José Antonio Moreno Díaz, gentog at usikre ansættelsesforhold med al tydelighed øger risikoen for forringelse af arbejdstagernes mentale sundhed, hvilket gør dette til et folkesundhedsproblem.

Usikre ansættelsesforhold – som dækker aspekter som jobusikkerhed, udnyttende midlertidige kontrakter, lange arbejdstider og manglende mulighed for at planlægge arbejdstiden – krænker arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og skal udryddes og bekæmpes i alle dets former. Derfor har EØSU opfordret til vedtagelse af bindende lovgivning på EU-niveau samt til udvikling og modernisering af direktivet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (89/391/EØF).

"Vi er nødt til at have et arbejdsmiljø af høj kvalitet, som hverken fører til fysiske eller psykiske lidelser. Vi har brug for et særligt EU-direktiv om psykosociale risici," sagde José Antonio Moreno Díaz.

EØSU's formand, Oliver Röpke, erklærede: "Dette udvalg har engageret sig i at bidrage til fremme af EU’s sociale dagsorden og til at opbygge et bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa, som er parat til det 21. århundrede. Det vil bl.a. sige anstændige arbejdsmarkedsforhold, støtte til inddragelse af arbejdstagerne og bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold." (ll)

EU-handicapkortet, som er en af de højeste prioriteter for handicapbevægelsen, vil gøre det muligt for personer med handicap at udøve deres grundlæggende ret til fri bevægelighed i EU på lige fod med personer uden handicap.

EØSU glæder sig over Kommissionens initiativ om at indføre et EU-handicapkort med henblik på at hjælpe mennesker med handicap med at færdes frit og slå sig ned, hvor de vil, i EU.

I en udtalelse, som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i april, advarede udvalget imidlertid om, at succesen med et sådant kort kræver gensidig anerkendelse af handicap mellem EU-landene, hvilket der ikke er på nuværende tidspunkt og hindrer personer med handicap i at gøre brug af støtteforanstaltninger, når de rejser til andre lande. Dette er en grundlæggende krænkelse af deres frie bevægelighed, som er en af EU's kerneværdier.

Ordføreren for udtalelsen, Ioannis Vardakastanis, sagde: "Nu har vi første- og andenklasses EU-borgere. Førsteklassesborgerne er dem, som kan bevæge sig fra én medlemsstat til en anden for at rejse, arbejde eller studere eller for at slå sig ned i landet, og andenklassesborgerne er dem, som ikke kan. EU-handicapkortet vil nedbryde disse barrierer."

EØSU bemærkede i udtalelsen, at EU-handicapkortet har været en høj prioritet for handicapbevægelsen og noget, den længe har ønsket. Udvalget anbefaler, at kortet indføres gennem en forordning, da det er et mere hensigtsmæssigt instrument til at sikre en konsekvent og universel anvendelse og undgå forskelle i gennemførelsen på nationalt plan.

Der bør også træffes supplerende foranstaltninger for at sikre, at transport, tjenester og bygninger er tilgængelige for alle, og at de personlige oplysninger, kortet indeholder, er beskyttet af datebeskyttelsesreglerne. På den måde vil kortet fungere som et EU-handicapkort.

EØSU mener, at kortet vil tvinge medlemsstaterne til at forbedre de nuværende systemer, som primært er baseret på en lægevidenskabelig tilgang til handicap, og tilpasse dem til de modeller, som følger FN's handicapkonvention (UNCRPD).

For at sikre at kortet bliver en succes, har EØSU opfordret til, at personer med handicap og deres organisationer inddrages i alle faser af kortets indførelse og under overvågningsprocessen.

Der anmodes i øvrigt også om en fysisk adskillelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet. Dette vil gøre det lettere for personer med handicap at navigere i transportsystemer og få adgang til offentlige tjenester. (ll)

EØSU kalder Kommissionens forslag til at styrke den sociale dialog i medlemsstaterne og EU for både rettidige og nødvendige, men efterlyser yderligere skridt. Der er brug for tiltag til at forbedre de nationale høringer af arbejdsmarkedets parter, den nationale og europæiske overenskomstdækning og gennemførelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder Kommissionens nylige initiativ til at styrke og fremme den sociale dialog i EU. Udvalget har imidlertid gjort opmærksom på nogle spørgsmål, der skal tages op til behandling for at sikre en meningsfuld og effektiv social dialog på nationalt og europæisk plan.

I den udtalelse, EØSU vedtog på sin plenarforsamling i april, analyserede udvalget Kommissionens nylige meddelelse om styrkelse af den sociale dialog og forslaget til Rådets henstilling om samme emne.

EØSU advarede mod at tage det for givet, at en social dialog munder ud i et positivt resultat, og anbefalede Kommissionen at se på vellykkede nationale, regionale og sektorspecifikke modeller og undersøge, hvorfor de er lykkedes.

"Med dens ambition om at styrke den sociale dialog bør Kommissionens initiativ hilses velkommen. Samtidig anbefaler vi i vores udtalelse yderligere tiltag, f.eks. når det kommer til at styrke den sociale trepartsdialog på nationalt plan, forbedre den kollektive overenskomstdækning og anvende Rådets direktiver til at udarbejde klare regler for gennemførelsen af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter", sagde ordfører for udtalelsen, Pekka Ristelä.

Efter EØSU's opfattelse skal en effektiv social dialog omfatte repræsentative og legitime arbejdsmarkedsparter med den nødvendige viden, tekniske kapacitet og rettidige adgang til oplysninger. Det kræver også politisk vilje og engagement at deltage i den. Det er nødvendigt at respektere arbejdsmarkedsparternes autonomi og rettigheder, herunder retten til foreningsfrihed og til kollektive overenskomstforhandlinger, og der er behov for en befordrende retlig og institutionel ramme.

"Vi mener, at den foreslåede henstilling er et egnet instrument til at understøtte processen, hvis den indeholder klare og effektive overvågningsbestemmelser som oprindeligt foreslået af Kommissionen. På baggrund af drøftelserne mellem medlemsstaterne forstår vi, at dette allerede fra begyndelsen ser ud til at være et problem. Henstillingens endelige tekst bliver en lakmusprøve på, om der er oprigtig politisk vilje til reelt at styrke processen," sagde medordfører Maryia Mincheva.

For at modvirke, at sociale trepartsdialoger i visse medlemsstater snarere bliver et spørgsmål om form end substans, foreslår EØSU at etablere en fælles effektiv ramme for inddragelse af arbejdsmarkedets parter på nationalt plan. Hvis arbejdsmarkedets parter ikke inddrages på en meningsfuld måde, anbefaler EØSU Kommissionen at gribe ind.

EØSU noterede sig, at den civile dialog, der involverer en bredere vifte af interessenter og et bredere udvalg af emner, er en særskilt proces. Denne sondring bør også foretages i forbindelse med støtten til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin plenarforsamling i april en udtalelse om metaversets konsekvenser for samfundet. Udtalelsen understreger behovet for, at EU hurtigt tager fat på de muligheder og risici, der er forbundet med metaverset, for at sikre et inklusivt og sikkert virtuelt miljø.

Metaverset har allerede vist sit potentiale til at tilbyde omkostningseffektive løsninger, hurtigere produktion, forbedret kvalitet, risikoreduktion og øget effektivitet. Det virker også lovende med hensyn til at mindske miljøpåvirkningerne, da det giver mulighed for fjernarbejde og mindsker behovet for fysiske rejser og kulstofemissioner.

EØSU's ordfører for udtalelsen, Martin Böhme, understregede at "metaverset og de virtuelle verdener vil have en væsentlig indvirkning på vores liv. Der er muligheder forbundet hermed samt potentielle faldgruber, der skal foregribes."

Virtuelle verdener indebærer adskillige risici, navnlig for børn og sårbare grupper. Udvalget opfordrer platformsoperatørerne til at indføre strenge kontrolmekanismer til at filtrere og fjerne skadeligt indhold og sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre chikane, misbrug og udnyttelse. Brugerne bekymrer sig desuden også om bl.a. afhængighed, privatlivets fred og mental sundhed.

Den eksisterende lovgivning er måske ikke tilstrækkelig til at regulere de virtuelle verdener. EØSU opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at sikre, at metaverset respekterer lovgivningen i den virkelige verden og beskatningsreglerne og tager hånd om dets særlige behov gennem nye tiltag.

I udtalelsen påpeges det, at det industrielle metavers rummer et betydeligt potentiale for europæiske virksomheder, der ønsker at optimere deres aktiviteter, indsamle data og forbedre deres resultater. Industrielle udfordringer omfatter behovet for en højere grad af accept af disse nye teknologier, omskoling af arbejdsstyrken og garanti for etiske og sikre oplevelser.

"Det kræver særlige kompetencer at opbygge metaverser til erhvervslivet, og Europa skal stræbe efter på ny at blive et attraktivt samfund for forskere for at være på forkant med udviklingen", sagde EØSU's medordfører Hervé Jeannin.

En anden udtalelse om metaverset er under udarbejdelse af EØSU med henblik på vedtagelse i anden halvdel af året. (gb)

Det kan godt lade sig gøre at opnå bæredygtig transport på længere sigt, men kun hvis borgerne, erhvervslivet og transportsektoren bakker om op to mål: at nedbringe CO₂- udledningen i transportsektoren med 90 % frem mod 2050 og at forpligte sig til at anvende de aftalte metoder og midler til at nå dette mål.

Sådan lød budskabet i den EØSU-udtalelse, som er udarbejdet af Stefan Back og Mateusz Szymański, og som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 27. april 2023.

For at nå målet om miljøvenlig transport på længere sigt skal "omstillingen være attraktiv og realistisk og dermed acceptabel for borgerne og erhvervslivet i tre henseender: økonomisk, samfundsmæssigt og i praksis," sagde Stefan Back.

"Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få samfundet til at støtte aktivt op om omstillingen. I modsat fald risikerer vi ikke blot fiasko, men i værste fald social uro", tilføjede Mateusz Szymański.

EØSU mener mere specifikt, at omstillingen kun vil lykkes, hvis visse betingelser er opfyldt:

For det første skal virksomhederne føle, at de ikke bliver overbebyrdet med omkostninger, og at de bevarer deres konkurrenceevne, ikke kun inden for, men også uden for EU.

For det andet skal arbejdstagerne opleve omstillingen som acceptabel og have mulighed for at omstille sig til nye arbejdsvilkår på en samfundsmæssig acceptabel måde.

For det tredje skal borgerne i både byområder og landdistrikter kunne nyde godt af tilgængelighed og mobilitet til en rimelig pris og på gode generelle vilkår. (mp)

EØSU har gentaget sin opfordring til en revision af det europæiske semester og har efterlyst en EU-forordning, der gør det obligatorisk at inddrage civilsamfundet i processen.

I en udtalelse, der blev drøftet og vedtaget på plenarforsamlingen i april, understreger EØSU, at økonomiske reformer bør bygge på sociale faktorer og ikke længere kun på økonomiske indikatorer. Udvalget understreger endvidere, at processen med landespecifikke henstillinger også skal revideres for at tilskynde medlemsstaterne til at gå i spidsen med hensyn til at gennemføre dem.

Det europæiske semester er den årlige cyklus på seks måneder med økonomisk, social og finanspolitisk koordinering mellem medlemsstaterne og overvågning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Semestret har spillet en vigtig rolle, siden det blev indført i 2011, men det har også udvist betydelige svagheder.

I denne udtalelse gentager EØSU sin opfordring til en reform af det europæiske semester for at gøre det mere gennemsigtigt og demokratisk, styrke inddragelsen af det organiserede civilsamfund og øge dets effektivitet. EØSU anbefaler:

• at revidere og supplere de eksisterende indikatorsystemer og bringe dem i overensstemmelse med hinanden, hvilket vil bidrage til at forbedre evalueringsprocedurerne
• at lade de landespecifikke henstillinger, der er et af de vigtigste instrumenter i semestret, dække en periode på tre år med årlige evalueringer og revisioner og knytte deres gennemførelse og finansiering til EU-budgettet som det mest hensigtsmæssige incitament til at sikre deres gennemførelse
• at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer gennem en struktureret formel høringsprocedure og et specifikt organ, som er tildelt denne opgave juridisk. De eksisterende nationale økonomiske og sociale råd bør også spille en rolle i denne proces
• at fastlægge principperne for og de generelle karakteristika ved en struktureret og permanent inddragelse af det organiserede civilsamfund i de forskellige faser af det europæiske semester i en EU-forordning.

Pressemeddelelse

Hele udtalelsen (tk)

Krigen i Ukraine har forårsaget betydelige grænseoverskridende miljøskader, og det giver anledning til stor bekymring. EØSU opfordrer indtrængende til, at Ruslands handlinger bliver betragtet som en strafbar handling i henhold til EU-retten, og understreger, at det er nødvendigt at beskytte miljøet for at værne om de grundlæggende rettigheder.

Ukraines økosystemer er blevet hårdt ramt med omfattende ødelæggelser af skove og forurening af luft og vand. Dette udgør en trussel mod landets rige biodiversitet, økosystemerne, menneskers sundhed og landbrugsproduktionen. EØSU har sammen med Europa-Parlamentet gjort sig til fortaler for, at økocid skal anerkendes som en strafbar handling i henhold til EU-retten for at holde Rusland ansvarlig og forebygge fremtidige miljøkatastrofer.

Ordfører Ozlem Yildirim sagde: "EØSU understreger, at det haster med at forbedre miljøbeskyttelsen, så man kan værne om de grundlæggende rettigheder i og uden for Den Europæiske Union, og dette behov skærpes af de voldsomme miljøødelæggelser som følge af krigen i Ukraine".

Udvalget efterlyser også handling med henblik på at dokumentere og måle disse konsekvenser, så man kan sikre retlig beskyttelse, drage de ansvarlige til ansvar og sørge for en retfærdig genopretning efter krigen i tråd med internationale standarder.

Retten til et sundt miljø er afgørende for borgernes sociale og økonomiske trivsel, da mange job er afhængige af et sundt klima. EØSU opfordrer indtrængende EU's medlemsstater og EU-institutionerne til at styrke de eksisterende retlige redskaber og bestræbelserne på at beskytte retten til et sundt miljø, navnlig i betragtning af økosystemernes skrøbelige tilstand, som konflikten i Ukraine i høj grad har synliggjort. (ks)

Medlemmerne oplevede på nært hold et sofistikeret økosystem, der beskytter miljøet, fremmer økonomisk succes, tilskynder til anvendelse af cirkulær økonomi i landbruget og fremmer social samhørighed.

Den 5. maj besøgte en delegation af medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Wildpoldsried, en landsby, der satser stort på bæredygtig energi i den tyske Allgäu-region.

Landsbyen er kendt for sin vellykkede indførelse af lokalt produceret vedvarende energi og indbyggernes stærke engagement.

EØSU's medlemmer var imponerede over landsbyens infrastruktur, som omfatter vindmøller, et biogasanlæg, et kraftvarmeværk med et lokalt varmenet og et solcelleanlæg med batteri.

Wildpoldsrieds innovative og bæredygtige tilgang er et glimrende eksempel på et sofistikeret økosystem, der beskytter miljøet, fremmer økonomisk succes, tilskynder til anvendelse af cirkulær økonomi i landbruget og fremmer social samhørighed gennem borgerdeltagelse.

Besøget var især interessant for EØSU, da udvalget rådgiver EU-institutionerne om civilsamfundsspørgsmål og søger at slå bro over kløften mellem samfundsmæssigt engagement og EU-politikker. (ks)