Reglerne om fusioner, karteller og statsstøttekontrol bør revideres, så de svarer til EU's ambitioner på klimaområdet og det digitale område og bidrager til at opnå strategisk autonomi, hvilket alt sammen vil kræve massive investeringer. To nye udtalelser fra EØSU forklarer, hvordan denne revision bør foretages.

En debat afholdt den 19. maj under EØSU's plenarforsamling satte fokus på to nye rapporter om EU's konkurrencepolitik og statsstøtte til sundheds- og socialtjenester i en forandret global kontekst.
I rapporten om "En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer " opfordrede EØSU Kommissionen til at gå videre end nogensinde i den igangværende revision af EU's konkurrencepolitik. 

De foranstaltninger, der blev truffet for at imødegå covid-19 og efterfølgende Ruslands angreb i Ukraine, har i høj grad hjulpet virksomhederne, men de skal forbedres for sidstnævntes vedkommende. Der er også behov for at sikre, at alle sektorer har mulighed for at drage fordel af kriterierne for støtteberettigelse, og at kriterierne ikke udelukker de hårdest ramte virksomheder. 

Hvad angår de generelle konkurrencelovgivningsrammer, er de blevet tilpasset til en række udfordringer, men ikke i tilstrækkelig grad til at nå EU's strategiske mål – dvs. den grønne og den digitale omstilling og modstandsdygtighed. Disse ambitioner kræver store offentlige og private investeringer og bør støttes så meget som muligt, understreger EØSU.

Foranstaltninger til at kontrollere sammenlægninger og fusioner ser nogle gange ud til at stå i vejen for, at vi kan forblive konkurrencedygtige over for USA og Kina. Bestemmelserne om misbrug af en dominerende stilling er ikke nødvendigvis skræddersyet til den nye grønne og digitale omstilling. 

"Vi foreslår en række tekniske tilpasninger for at lette adgangen til støtte, men også bedre måder at tage hensyn til innovation og den digitale udvikling på. Vi kommer også med forslag om at give alle sektorer mulighed for at drage fordel af reglerne, ikke blot industrien. Jeg tænker navnlig på handelssektoren og SMV'erne," udtaler ordfører for udtalelsen, Emilie Prouzet.

I en anden udtalelse kommer EØSU ind på statsstøtten til sundheds- og socialtjenester. 

"Covid-19-pandemien har vist, at sundheds- og socialsikringssystemerne skal kunne tilpasses hurtigt til forandringer," sagde ordfører Giuseppe Guerini (Gruppen af civilsamfundsorganisationer), IT) og tilføjede, at "de foranstaltninger, vi foreslår, vil hjælpe med at forenkle og fremskynde tildelingen af statsstøtte."

EØSU påpeger, at denne sektor ikke har nogen særlig stor indvirkning på den internationale konkurrence. Sundheds- og socialtjenesterne tilrettelægges normalt lokalt i de enkelte lande og benyttes hovedsageligt der, hvor de ydes. Statsstøtte til denne sektor bør ikke betragtes som konkurrencefordrejende.

Et andet vigtigt forslag vedrører det maksimalt tilladte statsstøttebeløb. EØSU mener, at loftet for anmeldelse af støtte til Kommissionen (i øjeblikket 500.000 EUR over tre regnskabsår), som udløser en lang og kompliceret procedure, bør være højere for disse sektorer end for andre tjenester af almen interesse. Dette kan berettiges af deres rolle i offentlighedens interesse, deres begrænsede indvirkning på den grænseoverskridende handel og den tilbagevendte inflation. (dm)