EØSU info

Ved åbningen af plenarforsamlingen i maj understregede EØSU's formand, Christa Schweng: "Sammen skal vi tage konsekvenserne af krigen i Ukraine og de kommende geopolitiske udfordringer. Europa skal udvikle sig fra at være en mester i krisestyring til en verdensmester i at forme fremtiden".

"Kreml har taget fejl om sin egen militære kapacitet, om styrken i den ukrainske modstand samt om den europæiske beslutsomhed og enhed", sagde formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, der foreslog en ny tilgang til udvidelsesforhandlingerne.

I betragtning af de langsomme fremskridt i forhandlingerne med landene på det vestlige Balkan og nye ansøgninger om medlemskab fra Ukraine, Georgien og Moldova bør EU overveje en proportionel og styret integrationsstrategi.

Ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, vil en løsning bestå i en gradvis og progressiv integration under tiltrædelsesprocessen.

Formanden for Det Europæiske Råd talte om oprettelsen af et europæisk geopolitisk fællesskab, nu hvor EU indtager et større politisk lederskab. Udenrigspolitikken vil være et vigtigt samarbejdsområde i Fællesskabet. Formanden tilføjede, at "målet er at skabe konvergens og uddybe det operationelle samarbejde for at håndtere fælles udfordringer, fred, stabilitet og sikkerhed på kontinentet".

Han præciserede imidlertid, at "dette initiativ på ingen måde har til formål at erstatte udvidelsen eller finde en ny undskyldning for at forhale den, og at der heller ikke er nogen garanti for, at deltagerne en dag vil blive medlem af EU". (at)

Som reaktion på den statsstøttede instrumentalisering af migranter ved de ydre grænser afholdt EØSU en konference om dette emne, hvor udvalget fremhævede fremdriften bag europæiseringen af migrationspolitikken. Hidtil har autoritære ledere anvendt humanitære lidelser til at afpresse Europa, da de er opmærksomme på kløften i migrationspolitikken på kontinentet.

Konferencen Towards a Europeanisation of migration policy? Lessons to be drawn from the instrumentalisation of migrants and the war in Ukraine blev afholdt i forbindelse med mødet i Sektionen for Eksterne Forbindelser (REX-sektionen).

Det skal bemærkes, at det belarusiske styres instrumentalisering af migranter ikke er det første tilfælde af sin art, da Tyrkiet, Libyen og Marokko også har begået lignende overgreb.

Margaritis Schinas, næstformand i Kommissionen med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, beskrev instrumentalisering af migranter som et våben i hænderne på autoritære ledere og sagde, at den vigtigste lære af vores politikker er, at så længe vi ikke er i stand til at skabe et fælles og aftalt migrationssystem, vil vi være et mål.

EØSU's formand, Christa Schweng, understregede, at denne flygtningekrise har gjort det klart, at migration påvirker alle medlemsstater. EU skal bruge denne fremdrift til at komme videre med den nye pagt om migration og asyl for at skabe de systemiske ændringer, der er nødvendige for at udvikle en rationel og rettighedsbaseret asyl- og migrationspolitik i EU.

Nu er dette geopolitiske øjeblik til stede. På samme måde som vi fandt sammen under pandemien, har denne krig samme virkning i den europæiske offentlighed, og det er meget vigtigt, understregede næstformanden med ansvar for fremme af vores europæiske levevis, Margaritis Schinas. (at)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har opfordret EU-institutionerne til at vedtage en nultolerance over for holdninger og praksis i medlemsstaterne, der hæmmer civilsamfundets arbejde og begrænser dets udfoldelsesmuligheder i Europa.

For at imødegå denne udvikling anmoder EØSU EU om at træffe en række foranstaltninger, f.eks. at tilbageholde EU-midler fra lande, der ikke overholder EU's værdier, for at sikre civilsamfundets fulde deltagelse i alle faser af den politiske beslutningsproces og sikre deltagelsesdemokrati i Europa.

I udtalelsen Civilsamfundsorganisationernes rolle som almenvellets beskyttere i genopretningen efter pandemien anførte EØSU, at det europæiske civilsamfund stadig står over for mange store barrierer, og at dets råderum er blevet drastisk reduceret i visse dele af EU. Dette til trods for at civilsamfundet spillede en central rolle med hensyn til at afbøde virkningerne af pandemien, og at dets hjælp til ukrainske flygtninge har været eksemplarisk fra den allerførste dag af den russiske aggression.

"Civilsamfundet har været en drivkraft i at hjælpe vores samfund med at komme igennem covid-19-pandemien. Og nu har krisen i Ukraine tydeligt vist civilsamfundets værdi og betydning for vores demokratier", siger ordfører for udtalelsen, Ioannis Vardakastanis.

Nu hvor civilsamfundet er ved at spille en central rolle i opbygningen af de ødelæggende virkninger af covid-19-krisen, som vil kræve deltagelse af alle dele af samfundet, skal EU sikre, at der er dialog mellem civilsamfundet og de politiske beslutningstagere, da manglen på en sådan dialog er en af de største hindringer for Europas civilsamfund på alle niveauer.

En anden hindring er manglen på meningsfuld inddragelse af civilsamfundet i beslutningsprocesser vedrørende vigtige politikker og lovgivning.

Efter EØSU's opfattelse skal EU-institutionerne indtage en "nultolerance" over for disse holdninger og reagere "stærkt og kompromisløst", da inddragelsen af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces er uadskillelig fra EU's værdier og EU-traktaterne. For at komme denne praksis til livs bør der indføres retlige bestemmelser på europæisk og nationalt plan.

Civilsamfundsorganisationer bør modtage finansiel og teknisk støtte fra EU og lokale og nationale myndigheder til at udvikle deres roller, men uden at det går ud over deres uafhængighed. (ll)

EØSU har vedtaget en ny resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i gennemførelsen og overvågningen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. En nylig høring viser, at det organiserede civilsamfund i strid med lovgivningen ikke inddrages tilstrækkeligt i disse planer.

Udvalget opfordrer til, at der indføres klare regler, der effektivt kan afhjælpe dette problem og bringe økonomien tilbage på sporet. Under debatten i forbindelse med vedtagelsen af udvalgets resolution påpegede EØSU's formand, Christa Schweng, at det er nødvendigt at inddrage det organiserede civilsamfund i de reformer, der indgår i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som en forudsætning for at forbedre kvaliteten, gennemsigtigheden og gennemførelsen af nye politikker. Gonçalo Lobo Xavier, næstformand for gruppen om det europæiske semester, delte nogle af de vigtigste resultater fra høringen.

"Det organiserede civilsamfund ser generelt positivt på det endelige indhold af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Den sociale dimension er imidlertid ofte underudviklet", påpegede han. Formanden for gruppen om det europæiske semester, Javier Doz Orrit, fremlagde de vigtigste konklusioner. Han opfordrede også medlemsstaterne til "hurtigst muligt at begynde at overholde de regler, der er fastsat i genopretnings- og resiliensfaciliteten", og tilskyndede Kommissionen og Europa-Parlamentet til at håndhæve dette. Næstformand for gruppen om det europæiske semester, Luca Jahier, delte eksempler på bedste praksis og sagde, at "problemet med det organiserede civilsamfunds manglende reelle og kvalitative deltagelse i den økonomiske styring i EU ikke vil blive løst, så længe der ikke er gennemført en reform af det europæiske semester".

Valdis Dombrovskis, ledende næstformand for Kommissionen, som også deltog i debatten, fremhævede konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine for den globale økonomiske genopretning og EU og kom ind på de tiltag, der er nødvendige for at afbøde disse og komme videre. (tk)

Samhørighedspolitikken er afgørende for at overvinde covid-19-krisen, opnå klimaneutralitet senest i 2050 og mindske ulighederne i Europa. I en ny EØSU-udtalelse advares der om, at krigen i Ukraine er den alvorligste udfordring for samhørighedspolitikken i den nærmeste fremtid.

Der er brug for en hurtig indsats for at hjælpe flygtningene og sikre Ukraines integration i Europa. I sin udtalelse understreger EØSU ligeledes, at udvalget går stærkt ind for, at Ukraine snarest muligt bliver medlem af EU, og udvalget opfordrer til, at samhørighedspolitikken og dens finansielle instrumenter tilpasses i overensstemmelse hermed.

Mere specifikt foreslår udvalget, at der oprettes en særskilt EU-fond, der skal støtte genopbygning og udvikling efter krigen. Udtalelsen, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, analyserer en meddelelse fra Kommissionen om den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050.

Rapporten blev offentliggjort to uger inden Ruslands invasion af Ukraine og har derfor ikke taget højde for følgerne af denne. Ordfører Krzysztof Balon sagde: "Den største udfordring for samhørighedspolitikken på kort og mellemlang sigt er Ruslands aggression mod Ukraine, som i realiteten også er en aggression, der er rettet mod EU." Medordfører Gonçalo Lobo Xavier tilføjede: "Samhørighedspolitikken er stadig et grundlæggende instrument i bestræbelserne på at genoprette og styrke den europæiske økonomis modstandsdygtighed, og der bør især fokuseres på SMV'er."  (tk)

Krigen i Ukraine, som har ført til en hidtil uset strøm af flygtninge, der søger beskyttelse i EU, peger på et presserende behov for effektive, humane og humanitære fælles europæiske bestemmelser om migration og asyl i et åbent, men lige sikkert Schengenområde, som det fremgår af en udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj.

"Den russiske militære aggression mod Ukraine ændrer spillereglerne. Historisk set er det den største trussel, der nogensinde har indfundet sig mod Schengenområdets funktion og EU's sikkerhed. De forfærdelige begivenheder i Ukraine bekræfter betydningen af sikkerheden ved de ydre grænser i Schengenområdet og stabilitet som en forudsætning for Europas indre sikkerhed", sagde ordføreren for udtalelsen Pakken om sikkerhedsunionen/Schengenpakken, Krzysztof Balon.

Han sagde, at EØSU støttede Kommissionens holdning om, at enhver lukning af grænserne mellem Schengenlandene bør være midlertidig.

I udtalelsen, som evaluerede Kommissionens nylige pakke om ajourføring af reglerne for Schengenområdet, anførte EØSU, at medlemsstaternes sikkerhedsproblemer vil blive håndteret bedre ved at øge og styrke samarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder end ved at genindføre kontrollen ved de indre grænser.

I udtalelsen lægges der stor vægt på at sikre, at EU og medlemsstaterne, når de forvalter grænser, migration og asyl, til enhver tid overholder chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til fri bevægelighed og ophold samt retten til asyl og princippet om non-refoulement. Det samme gælder for alle tilfælde af politisamarbejde og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne.

EØSU opfordrede medlemsstaterne til proaktivt at støtte solidaritetsmekanismen og dele ansvaret for migrationsstyringen i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye pagt om asyl og migration.

Der kan udvikles solidaritetsmekanismer mellem medlemsstaterne på grundlag af direktivet om midlertidig beskyttelse, som netop er blevet aktiveret i forbindelse med den russiske aggression mod Ukraine, og som EØSU sætter stor pris på. Kommissionen bør overveje at anvende direktivet om midlertidig beskyttelse af tredjelandsstatsborgere i fremtidige alvorlige og presserende krisesituationer.

EØSU gentog også sin bekymring over Rumæniens, Bulgariens, Kroatiens og Cyperns fortsatte udelukkelse fra Schengenområdet og tilsluttede sig Kommissionens opfordring til en hurtig og beslutsom indsats fra Rådets side for at ændre dette. (ll)

Skærpede foranstaltninger på fire specifikke områder ville ifølge EØSU gøre planen mere effektiv, men udvalget glæder sig ellers over, at så mange af dets forslag er blevet taget i betragtning.

I en udtalelse, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, roste EØSU Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi, der indeholder mange af de forslag, som udvalget har fremsat gennem mere end et årti.

"Det glæder os enormt, at denne længe ventede plan er blevet vedtaget, men arbejdet er først lige gået i gang," bemærkede ordføreren for udtalelsen, Giuseppe Guerini. "Planen skal nu gennemføres med modige og langsigtede foranstaltninger. EØSU har mange innovative og konkrete forslag til at sikre, at potentialet ved den sociale økonomi udnyttes fuldt ud i så mange EU-medlemsstater som muligt".

EØSU har udpeget fire specifikke områder i planen, hvor udvalget mener, der kunne træffes skærpede foranstaltninger:

•    Mere smidige former for samarbejde mellem offentlige myndigheder og socialøkonomiske virksomheder, som arbejder sammen på lokalt plan om leveringen af tjenesteydelser af almen interesse, med en klar sondring i direktivet om offentlige udbud mellem varetagelsen af den almene interesse og konkurrencedrevne aktiviteter.

•    Lovgivningsmæssige tiltag, eventuelt i form af retningslinjer, for at præcisere betingelserne for at få adgang til og omfanget af den statsstøtte, der er til rådighed for medlemsstaterne, så de kan udnytte alle fleksibilitetsmuligheder for at hjælpe de socialøkonomiske virksomheder. Det er ikke tilstrækkeligt at arrangere workshops og webinarer, som Kommissionen foreslår.

•    Et system med garanterede kreditter og lån, som det, der allerede findes for SMV'er i EU, og som oprettes af medlemsstaterne med støtte fra EU. Det er meget fint at lancere nye finansielle produkter for at mobilisere privat finansiering til socialøkonomiske virksomheder, men mange af virksomhederne har brug for støtte til bare at få adgang til almindelig kredit.

•    Det er godt med særlige skatteregler for den sociale økonomi, men medlemsstaterne skal hjælpes på vej mod koordineret harmonisering af beskatningen, eventuelt inspireret af god praksis i visse lande i form af f.eks. skattefritagelser for tilbageholdt overskud, lavere momssatser og nedsættelse af eller fritagelse for socialsikringsomkostninger. (dm)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter Kommissionens initiativ til at udvide listen over strafbare handlinger i EU til at omfatte alle former for hadforbrydelser og hadefuld tale i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, og opfordrer Rådet til at følge dette forslag.

Civilsamfundsorganisationerne har været vidne til en stigning i hadefuld tale og hadforbrydelser, både som mål for had, og når de har bistået berørte befolkningsgrupper. Som følge heraf anerkender EØSU behovet for at beskytte den menneskelige værdighed, de grundlæggende rettigheder og ligestillingen. "Demokrati og EU i sig selv er ikke muligt, hvis folk lever i frygt og skam", siger ordfører Cristian Pîrvulescu.
Gennem fremskridt inden for sociale medier og takket være den frie bevægelighed er EU's offentlige sfære blevet mere integreret. Derfor er et fælles grundlag nu uundværligt for effektivt at bekæmpe had. Det er også nødvendigt med bevidstgørelse og uddannelse for at kunne kortlægge virkningerne af hadforbrydelser og forebygge dem. Udvalget anbefaler, at der lægges særlig vægt på dem, der spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af had såsom lærere, journalister og retshåndhævende personale. Udvalget opfordrer også de politiske ledere til at handle ansvarligt.

EØSU fremhæver den afgørende rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller på græsrodsniveau for forebyggelsen og bekæmpelsen af hadforbrydelser. "Civilsamfundsorganisationerne er vores samfundsmæssige vagthunde mod had", siger medordfører Milena Angelova. EU skal fremme deres adfærdskodekser og god praksis og yde mere finansiering for at få mest muligt ud af deres ekspertise. (gb)

Den store stigning i børne- og tvangsarbejde samt den fortsatte udnyttelse af arbejdstagere i hele verden gør EU's indsats for anstændigt arbejde mere og mere presserende.

Høringen om anstændigt arbejde på verdensplan, der fandt sted den 4. maj, samlede EØSU-medlemmer, repræsentanter for EU-institutionerne og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) samt akademikere og civilsamfundsorganisationer.

Høringen blev afholdt for at indsamle input til EØSU's kommende udtalelse om emnet med fokus på Kommissionens meddelelse om anstændigt arbejde på verdensplan, der blev vedtaget i februar, og dens forslag til et direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed.

Med disse initiativer bestræber Kommissionen sig på at positionere EU som en forkæmper for anstændigt arbejde, både hjemme og på verdensplan, og gøre det muligt for millioner af mennesker at arbejde og leve i værdighed.

"Vi drømmer om en fremtid, hvor al arbejde er anstændigt. Men anstændigt arbejde er endnu ikke en realitet for hundreder af millioner mennesker rundt om i verden, hvilket gør opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling til en vanskelig opgave", sagde ordføreren for EØSU's udtalelse, María del Carmen Barrera Chamorro.

Covid-19-pandemien har yderligere forværret situationen på arbejdsmarkedet, og mange lande har rapporteret om en stigning i usikre arbejdsvilkår. Det har ramt kvinder og sårbare grupper såsom børn og arbejdstagere i den uformelle økonomi uforholdsmæssigt hårdt. Antallet af børn i arbejde var begyndt at stige allerede inden pandemien og steg med mere end 8 mio. i perioden mellem 2016 og 2020, efter at det tidligere var faldet.

Tallet ligger nu på 160 mio. børnearbejdere eller et ud af ti børn på verdensplan. 25 mio. mennesker befinder sig i en situation med tvangsarbejde. I mangel af tilstrækkelig social beskyttelse kan yderligere 46 mio. børn blive ofre for børnearbejde i den nærmeste fremtid.

Formålet med EU's bestræbelser er at tilskynde til bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd på hjemmemarkedet, i lande uden for EU og i hele den globale værdikæder. De vigtigste værktøjer vil være EU's politikker for virksomhedernes ansvar og gennemsigtighed. Der er også planlagt et retligt instrument til at forbyde produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde. Alle politikker vil fremme ligestilling mellem kønnene og ikkeforskelsbehandling.

"Vi glæder os over Kommissionens initiativ, men vi er nødt til at have en mere ambitiøs dagsorden og en integreret politik baseret på universelle menneskerettigheder. Anstændigt arbejde er i befolkningens, men også for virksomheders, forbrugeres og planetens interesse", konkluderede Barrera Chamorro. (ll)

EØSU's høring den 8. april, der samlede de vigtigste handicappolitiske aktører, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne, pegede på behovet for at øge beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap, navnlig unge. Trods indsatsen på lovgivningsområdet viser data, at mange af dem stadig udsættes for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af stereotyper, der fremstiller dem som uproduktive.

Den vigtigste konklusion fra høringen var, at den nye strategi for rettigheder for personer med handicap anerkendte de problemer, som unge med handicap står over for, hvad angår beskæftigelse og uddannelse. Arbejdsmarkedets parter har dog endnu ikke set, hvor ambitiøs indsatsen for at løse problemerne vil være.

Unge med handicap støder på hindringer, når de forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet, og disse hindringer findes både i den private og den offentlige sektor. Arbejdsløsheden blandt personer med handicap er uforholdsmæssigt høj sammenlignet med den almindelige befolkning, især for kvinder og unge. Ifølge de seneste data, der er tilgængelige på EU-plan, er der 24,4 % mindre sandsynlighed for, at personer med handicap bliver ansat. Covid-19-pandemien synes at have øget denne ulighed.

Daphne Nathalie Ahrendt, forskningschef hos Eurofound, fremlagde resultaterne af en Eurofound-undersøgelse: 27 % af de adspurgte med handicap var arbejdsløse sammenlignet med 12 % af de adspurgte uden handicap. 55 % af dem betragtes som økonomisk udsatte sammenlignet med 38 % af deres jævnaldrende uden handicap. Et stort flertal af de adspurgte med handicap oplever oftere depression og ensomhed.

Ifølge Francesca Sbianchi fra Det Europæiske Handicapforums ungdomsudvalg står mange personer med handicap over for højere leveomkostninger og er derfor afhængige af støttetjenester og handicapydelser for at kunne leve et værdigt liv. En af de vigtigste forudsætninger for at sætte en stopper for en del af denne ulighed er at give personer med handicap mulighed for at beholde deres handicapydelse, når de begynder at arbejde, så de får tid til at blive økonomisk uafhængige.

Stefan Tromel fra Den Internationale Arbejdsorganisation påpegede, at selv om de nye former for beskæftigelse skaber muligheder for at inkludere flere personer med handicap, viser data fra OECD, at der også er en digital kompetencekløft mellem personer med og uden handicap, samt at fjernarbejde skal forblive en valgmulighed. For at bygge bro over denne kløft og forbedre adgangen til arbejdspladsen er fagforeningerne nødt til at arbejde sammen med de øvrige parter på arbejdsmarkedet: de økonomiske og sociale udvalg i hvert land kan udgøre en god platform for dette samarbejde.

Personer med handicap udsættes for større forskelsbehandling, hvis de er unge. Da 2022 er det europæiske ungdomsår, er det vigtigt at få en bedre forståelse af den virkelighed, som denne gruppe står over for. (rl)

Udvalget opfordrer Kommissionen til at gennemføre mere målrettede konsekvensanalyser af dens forslag til nye finansieringskilder til EU-budgettet med henblik på tilbagebetaling af gæld i forbindelse med NextGenerationEU.

EØSU er generelt enig i de foreslåede egne indtægter fra EU til budgettet. De skal imidlertid være stabile og retfærdige og må ikke påføre husholdninger og virksomheder yderligere byrder.

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, opfordrede EØSU også Kommissionen til at sikre, at dens forslag kan klare økonomiske chok og advarede om, at forslagene kan blive nedprioriteret som en konsekvens af højere energiomkostninger på grund af krigen i Ukraine.

"Fastlæggelsen af de nye egne indtægter må ikke være til ulempe for budgettet for andre EU-programmer og -instrumenter og bevirke, at de BNI-baserede bidrag ikke øges," sagde ordfører for udtalelsen, Philip von Brockdorff. Medordfører Antonio García del Riego tilføjede: ”EØSU bifalder OECD’s bestræbelser på at sikre, at globale virksomheder beskattes der, hvor de økonomiske aktiviteter og værdiskabelsen foregår, men advarer om, at der kan opstå en konkurrencemæssig ulempe for EU's virksomheder, hvis de indfører de nye regler før de store handelspartnere". (tk)

Reglerne om fusioner, karteller og statsstøttekontrol bør revideres, så de svarer til EU's ambitioner på klimaområdet og det digitale område og bidrager til at opnå strategisk autonomi, hvilket alt sammen vil kræve massive investeringer. To nye udtalelser fra EØSU forklarer, hvordan denne revision bør foretages.

En debat afholdt den 19. maj under EØSU's plenarforsamling satte fokus på to nye rapporter om EU's konkurrencepolitik og statsstøtte til sundheds- og socialtjenester i en forandret global kontekst.
I rapporten om "En konkurrencepolitik egnet til nye udfordringer " opfordrede EØSU Kommissionen til at gå videre end nogensinde i den igangværende revision af EU's konkurrencepolitik. 

De foranstaltninger, der blev truffet for at imødegå covid-19 og efterfølgende Ruslands angreb i Ukraine, har i høj grad hjulpet virksomhederne, men de skal forbedres for sidstnævntes vedkommende. Der er også behov for at sikre, at alle sektorer har mulighed for at drage fordel af kriterierne for støtteberettigelse, og at kriterierne ikke udelukker de hårdest ramte virksomheder. 

Hvad angår de generelle konkurrencelovgivningsrammer, er de blevet tilpasset til en række udfordringer, men ikke i tilstrækkelig grad til at nå EU's strategiske mål – dvs. den grønne og den digitale omstilling og modstandsdygtighed. Disse ambitioner kræver store offentlige og private investeringer og bør støttes så meget som muligt, understreger EØSU.

Foranstaltninger til at kontrollere sammenlægninger og fusioner ser nogle gange ud til at stå i vejen for, at vi kan forblive konkurrencedygtige over for USA og Kina. Bestemmelserne om misbrug af en dominerende stilling er ikke nødvendigvis skræddersyet til den nye grønne og digitale omstilling. 

"Vi foreslår en række tekniske tilpasninger for at lette adgangen til støtte, men også bedre måder at tage hensyn til innovation og den digitale udvikling på. Vi kommer også med forslag om at give alle sektorer mulighed for at drage fordel af reglerne, ikke blot industrien. Jeg tænker navnlig på handelssektoren og SMV'erne," udtaler ordfører for udtalelsen, Emilie Prouzet.

I en anden udtalelse kommer EØSU ind på statsstøtten til sundheds- og socialtjenester. 

"Covid-19-pandemien har vist, at sundheds- og socialsikringssystemerne skal kunne tilpasses hurtigt til forandringer," sagde ordfører Giuseppe Guerini (Gruppen af civilsamfundsorganisationer), IT) og tilføjede, at "de foranstaltninger, vi foreslår, vil hjælpe med at forenkle og fremskynde tildelingen af statsstøtte."

EØSU påpeger, at denne sektor ikke har nogen særlig stor indvirkning på den internationale konkurrence. Sundheds- og socialtjenesterne tilrettelægges normalt lokalt i de enkelte lande og benyttes hovedsageligt der, hvor de ydes. Statsstøtte til denne sektor bør ikke betragtes som konkurrencefordrejende.

Et andet vigtigt forslag vedrører det maksimalt tilladte statsstøttebeløb. EØSU mener, at loftet for anmeldelse af støtte til Kommissionen (i øjeblikket 500.000 EUR over tre regnskabsår), som udløser en lang og kompliceret procedure, bør være højere for disse sektorer end for andre tjenester af almen interesse. Dette kan berettiges af deres rolle i offentlighedens interesse, deres begrænsede indvirkning på den grænseoverskridende handel og den tilbagevendte inflation. (dm)

I en udtalelse, der blev fremlagt af Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og som blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, anbefaler Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at Kommissionen og de nationale regeringer i samråd med alle interessenter inden for emballageindustrien tager de nødvendige skridt i løbet af hvert produkts livscyklus til at øge industriens bæredygtighed.

De fleste af de enorme mængder emballagematerialer, der i øjeblikket anvendes til formål som sikkerhed, hygiejne, transport, konservering og præsentation, og som anvendes til alle former for varer – hvad enten det er til industrielle formål, byggearbejde, kommunikationssystemer eller individuelt forbrug – er fremstillet af kulstof- eller metalholdige fibre, som er begrænsede ressourcer.

"Fremtidig EU-lovgivning bør fokusere på produkternes livscyklus for at fremme den cirkulære økonomi. Produktion, forbrug og affaldsbehandling i emballageindustrien er afgørende for at sikre fremskridt i retning af en bæredygtig fremtid", sagde ordfører Matteo Carlo Borsani.

Udtalelsen indeholder en liste over foretrukne råvarer: emballage fremstillet af naturlige fibre og andre naturlige materialer kan effektivt adskille væksten fra ressourceforbruget. Reproducerbare materialer er langtidsholdbare, attraktive, genanvendelige og bionedbrydelige.

Forbrugernes holdninger og interaktion med emballage er også under udvikling. Det er afgørende, at industrien og forbrugerne ændrer deres vaner, når det gælder emballage.

EØSU opfordrer også til, at der gennemføres en europæisk social dialog i emballageindustrien med deltagelse af fagforeninger og arbejdsgiversammenslutninger. I betragtning af betydningen af emballage på tværs af alle økonomiske områder understreger udtalelsen også behovet for, at Kommissionen opretter et årligt forum for emballage og emballageaffald. Forummet bør samle interessenter og repræsentanter fra EU-institutionerne for at overvåge direktivets gennemførelse og kortlægge bedste praksis i relation til bestemmelser om bæredygtig emballage. (ks/rl)

I en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i maj, støtter Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb og mener, at den fælles landbrugspolitik skal udgøre den strategiske ramme, der baner vejen for overgangen til landbrug med lave CO₂-emissioner.

Som reaktion på det presserende behov for handling på klimaområdet har Den Europæiske Union lovfæstet sit mål om klimaneutralitet i hele økonomien senest i 2050. For at nå dette ambitiøse mål skal der etableres bæredygtige og klimaresistente kulstofkredsløb gennem nøgleaktioner såsom genanvendelse af kulstof fra affaldsstrømme, fra bæredygtige kilder til biomasse eller direkte fra atmosfæren og opskalering af CO₂-fjernelsesløsninger, der opsamler kuldioxid (CO₂) fra atmosfæren og langtidslagrer den.

"Løsningen på problemet med at sikre kulstofneutralitet kræver en reduktion af drivhusgasemissionerne, grønne alternativer til fossilt kulstof og øget kulstofdræn", sagde udtalelsens ordfører, Arnold Puech d'Alissac. Han tilføjede, at EØSU støtter Kommissionens meddelelse om kulstofkredsløb, hvori der foreslås to løsninger til eliminering og binding af kulstof: naturbaserede løsninger (kaldet kulstofbindende dyrkning) og teknologiske løsninger i industrien.

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at anlægge en holistisk tilgang til emnet: at øge kulstofdræn og erstatte fossilt kulstof så meget som muligt vil kræve mere biomasse, hvilket vil påvirke jordbrugssektoren. Jordbrugssektoren kan inddrages aktivt i bekæmpelsen af den globale opvarmning og samtidig bidrage til en bredere overgang til et bæredygtigt fødevaresystem.

Kulstofbinding bør ikke kun ses som en kommerciel mulighed, men også som et centralt element i det europæiske landbrug i fremtiden og som et redskab for klimaindsatsen: CO₂-kreditter skal godtgøre for en ydelse, nemlig binding af atmosfærisk kulstof, men også bidrage til overgangen til lave CO₂-emissioner i landbrugssektoren.

Udvalget fremhæver også den afgørende rolle, som den fælles landbrugspolitik skal spille med hensyn til at fastlægge de politiske rammer for overgangen til landbrug med lave CO₂-emissioner, dvs. landbrug, der udleder mindre og binder mere kulstof. Udvalget understreger imidlertid også, at kulstoflagring ikke bør være en konditionalitet i den fælles landbrugspolitik, og at et specifikt marked skal skabes og støttes. EØSU mener, at udviklingen af kulstofbinding vil kræve en klar retlig ramme, som er fælles for alle medlemsstater, idet der tages hensyn til forskellene i det investeringsniveau og den støtte, som medlemsstaterne kan yde. (ks)

Uafhængighed på energiområdet er nøglen til Europas fremtid: EU skal sikre sin energiforsyning hurtigst muligt, gøre sig fri af russisk gas og drastisk fremskynde omstillingen til ren energi. Dette er hovedbudskabet i udtalelsen "REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser", der blev udarbejdet af Thomas Kattnig, Alena Mastantuono og Simo Tiainen og vedtaget på plenarforsamlingen i maj.

EØSU støtter Kommissionens meddelelse "REPowerEU", der blev godkendt af kommissærkollegiet samme dag som udtalelsen blev vedtaget, og hvori det hedder, at den er i overensstemmelse med målene i den grønne pagt og energiunionen. Desuden indeholder forslaget nye foranstaltninger, der skal sætte skub i produktionen af grøn energi, diversificere forsyningerne og mindske efterspørgslen efter russisk gas, som har ført til betragtelige stigninger i elektricitetsmarkedets priser som følge af manipulation af markedet.

Udvalget advarer også om, at EU skal være særlig forsigtig, når det drejer sig om at erstatte russisk gas med andre ressourcer, og tage hensyn til disses miljøpåvirkning og udsigten til at blive afhængig af tredjelande, der ikke deler europæiske værdier.

Den nuværende geopolitiske situation som følge af den russiske invasion af Ukraine har yderligere forværret den hidtil usete stigning i energipriserne, som EU har stået over for i de seneste måneder. Det er derfor yderst vigtigt at tage øjeblikkelige skridt til at afbøde virkningerne af høje priser for Europas husholdninger, landbrugere, virksomheder og industri. (mp)

Siden august 2020 har Aleksandr Lukasjenkos autoritære regime foretaget et masseangreb på civilsamfundet og på uafhængige journalister, bloggere og forfattere i Belarus. EØSU har udsendt en informationsrapport om mediesituationen i landet, som indeholder anbefalinger til, hvordan man kan hjælpe belarusiske medievirksomheder og journalister, som er flygtet ud af landet, og dem der er blevet tilbage for at bekæmpe regimet.

Medlem af EØSU og ordfører for rapporten Tatjana Babrauskienė, som fremlagde informationsrapporten om støtte til den uafhængige mediesektor i Belarus på EØSU's plenarforsamling i maj, understregede det betydelige bidrag, som den udpegede ekspert, den uafhængige belarusiske journalist Hanna Liubakova, havde ydet til arbejdet med skrive rapporten. Hun betonede endvidere, at "det er vigtigt at anerkende det utrolige stykke arbejde, der gøres af belarusiske journalister, som tit og ofte har bragt deres liv og familier i fare, blot for at få sandheden frem til os. Det er vores pligt at beskytte og støtte dem."

Da situationen for medierne i Belarus er et europæisk anliggende, foreslår EØSU, at medlemsstaterne ikke blot indleder et samarbejde med uafhængige nyhedsbureauer i Belarus, men at de også hjælper med at formidle og rapportere nyheder fra landet.

Informationsrapporten bidrager med særlige anbefalinger og giver overordnede eksempler på støtte til en mediefrihed i krise
•    visumfritagelserne til belarusiske journalister, der søger tilflugt fra undertrykkelse
•    oprettelse af en EU-fond og nationale fonde i medlemsstaterne med henblik på at støtte frie belarusiske medier og journalister
•    juridisk, økonomisk og psykologisk støtte til journalister, som udsættes for undertrykkelse
•    integration af uafhængige belarusiske journalister i EU's medlemsstater gennem beskæftigelse eller stipendier
•    en fjernelse af bureaukratiet i forbindelse med at opnå økonomisk støtte i EU
•    IT-faciliteter, der giver internetadgang, og digitale værktøjer, hvormed man kan omgå censur.

Deltagerne i høringen "Ungdomspolitik på Vestbalkan som led i innovationsdagsordenen for Vestbalkan", som blev afholdt af EØSU, bekræftede på ny de unges betydning for regionens fremtid. De påpegede også problemet med "hjerneflugt" og, hvordan en omdannelse af dette til "hjernemobilitet" kunne stimulere den økonomiske vækst og udviklingen på Vestbalkan.

Medlem af EØSU, Dragica Martinović Džamonja, sagde: "Unge er en afgørende ressource for udvikling og en vigtig faktor for fred og stabilitet."

Ligeledes lød det fra Andrej Zorko, som også er medlem af EØSU: "Unge bør ikke være genstanden for et projekt, men virkelig være en aktiv del af den politiske beslutningsproces."

Dafina Peci, direktør for den europæiske ungdomshovedstad 2022, Tirana, fremhævede betydningen af ungdoms- og civilsamfundsorganisationer og fremlagde resultaterne af det arbejde, som er udført af Vestbalkans ungdomsplatform, der har været aktiv i en årrække i de seks lande på Vestbalkan.

"Braindrain" kan afløses af "braingain"

Utilstrækkelig uddannelse, mangel på færdigheder, dårlige arbejdsvilkår og begrænsede muligheder kan ikke sikre en blomstrende fremtid for unge.

Albert Hani, generalsekretær for det regionale kontor for ungdomssamarbejde (RYCO), erklærede, at gennemsnitligt 52 % af de unge gerne vil bo uden for regionen. "Hvis regeringerne skal overtale unge til at blive hjemme, må de vise, at de engagerer sig i unges behov og prioriteter", sagde han.

Milica Škiljević, projektleder på Belgrade Open School, satte fokus på den manglende information om karriere- og beskæftigelsesudsigter. 

Ognjen Marković, teamleder for projektet Western Balkans Youth Lab i Det Regionale Samarbejdsråd, redegjorde for merværdien ved unges deltagelse, idet de kan bidrage med viden og ekspertise under forudsætning af, at de placeres på lige fod med de politiske beslutningstagere.

Ungdomsgarantien for Vestbalkan-initiativet kunne sammen med ungdomsnetværk og nationale interessenter markere begyndelsen på en reformproces og dermed styrke beskæftigelsesegnetheden blandt regionens yngre generation. (at)

Næstformand Giulia Barbucci deltog på vegne af EØSU i den 42. udgave af løbet "Brussels 20 km race" den 29. maj sammen med repræsentanter for andre EU-institutioner, herunder formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola.

Det er ifølge Giulia Barbucci et vigtig arrangement, særligt lige nu. "Det vellykkede Brussels 20 km race, som blev løbet af 33.000 europæiske borgere og repræsentanter for EU's institutioner, sendte et stærkt budskab om fred og om at stå sammen med Ukraine," sagde hun.

Over 33.000 mennesker fra 137 lande deltog i årets løb, herunder 800 ansatte i "Running for Europe"-temaet. Ligesom i 2021 vandt den belgiske løber Amaury Paquet, som klarede de 20 km på 1:00:01.

I år var løbet dedikeret til at vise, at EU står sammen med Ukraine. De midler, der blev rejst med arrangementet, vil blive doneret til National Organization of the Scouts of Ukraine til at købe mad, lægemidler, soveposer og andre nødvendige forsyninger samt til koordinering af psykologisk støtte til mennesker og lokalsamfund, der er berørt af konflikten. (ehp)

Af Heiko Willems, EØSU's Arbejdsgivergruppe

Halvledere er en vigtig del af mange forskellige økonomiske sektorer og aspekter i livet – både for industrien og forbrugerne. Desuden kan de grønne og digitale omstillingsmål ikke nås uden halvledere. Forordningen om europæiske mikrochips, som Kommissionen fremlagde den 8. februar 2022, skal garantere EU's forsyningssikkerhed, modstandsdygtighed og teknologiske førerposition inden for halvlederteknologier og -anvendelser.

Det kræver private investeringer og betydelig støtte fra den offentlige sektor at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Kommissionen planlægger derfor at investere 43 mia. EUR i de kommende år. En stor del af budgettet vil imidlertid blot blive omfordelt fra andre programmer og udgør kun ca. en tredjedel af, hvad Kina sigter mod at mobilisere inden 2025. Samtidig kan betydelig statsstøtte føre til investeringer, som ikke er kommercielt levedygtige, og det kan have en negativ indvirkning på markedet.

EU er desuden nødt til at fokusere på den europæiske industris behov. Ekspertise inden for disse små størrelser (<10 nm) er ikke den eneste afgørende faktor for at opnå et succesfuldt økosystem for halvledere. Vi skal også kigge på den europæiske halvlederindustris styrker.

Værdikæden for halvledere er en af de mest globaliserede. Det ville derfor ikke give økonomisk mening at etablere lukkede værdikæder i de enkelte dele af verden. En detaljeret analyse af styrker og svagheder i det europæiske økosystem for halvledere bør snarere tjene som udgangspunkt for en debat om, hvordan målrettede investeringer kan øge Europas modstandsdygtighed. EU bør sideløbende hermed styrke sine internationale partnerskaber.

Der bør også tages højde for denne situation i de planlagte nødforanstaltninger, som er ekstremt vidtrækkende. Prioritering af ordrer til kritiske sektorer, fælles indkøbsordninger og eksportkontrol er omfattende markedsinterventioner, som skal forbeholdes ekstraordinære situationer.

EØSU drøfter udtalelsen En lovpakke om europæiske mikrochips (INT/984) på plenarforsamlingen i juni.