EØSU glæder sig over Kommissionens nye handlingsplan om misligholdte lån, men mener, at der mangler nye forslag, der er brugbare i en tid med covid-19, hvor Europa står i en ekstraordinær situation med regler udformet til almindelige tider.

I en udtalelse vedtaget på plenarforsamlingen den 25. marts analyserede EØSU strategien for håndtering af misligholdte lån. Kommissionen har beskrevet sine største bekymringer vedrørende bestemte økonomiske sektorer såsom banker, kreditkøbere og kreditservicevirksomheder, mens EØSU har skitseret, hvordan det bredere europæiske samfund ser på situationen.

"EØSU bekymrer sig meget om banksektorens stabilitet", udtalte ordføreren for udtalelsen, Kęstutis Kupšys. "Men vi bekymrer os også om virksomheder, der er gældstyngede og ikke længere kan betale deres gæld, og om levedygtige virksomheder, der kan have brug for ekstra penge fra bankerne. Vi havde også de sårbare borgere i tankerne. Dem, der har sat sig i gæld og er i fare for at blive mål for gribbefonde". Endelig var skatteyderne generelt i vores tanker, for når, eller snarere hvis, der afsættes offentlige midler til køb af porteføljer af misligholdte lån, er det skatteyderne, der redder bankerne fra dårlig gæld".

EØSU anbefaler, at man først og fremmest sætter ind over for de underliggende årsager til, at lån misligholdes, så man undgår en fremtidig ophobning af disse lån. Den bedste metode til sikring af, at konkurrenceevnen hele tiden forbedres, er at fokusere på videreførelse af virksomheder og økonomisk genopretning og skabe robuste sociale sikringsordninger, bekæmpe fattigdom, overdreven gældsætning og arbejdsløshed, sikre tilstrækkelige lønninger og gennemføre kontracykliske økonomipolitiske foranstaltninger i krisetider.

Antallet af misligholdte lån i EU forventes at stige som følge af coronavirus' indvirkning på EU's økonomi. For at afbøde de negative følger opfordrer EØSU til, at hjælpeforanstaltningerne til kreditinstitutterne ledsages af offentlige støtteforanstaltninger for låntagere, som udelukkende er kommet i problemer som følge af pandemien.

Kommissionen foreslår en videreudvikling af de sekundære markeder for nødlidende aktiver, hvorimod EØSU mener, at behovet for et paneuropæisk grænseoverskridende marked for nødlidende lån er overvurderet. Det er farligt at indføre et EU-dækkende "pas" for inkassatorer uden omhyggeligt tilsyn i både deres "hjemlande" og "værtslande". Dette tiltag kan kun retfærdiggøres, hvis der træffes et sæt udlignende foranstaltninger, der hjælper med at beskytte nødlidende låntagere i form af en EU-dækkende forbrugerbeskyttelsesstandard for inkassatorer.

Det er desuden yderst tvivlsomt, om kreditkøbernes grænseoverskridende aktiviteter giver det økonomiske system som helhed og ikke kun banker, kreditkøbere og kreditservicevirksomheder konkrete økonomiske fordele.

EØSU mener, at salg af nødlidende lån til porteføljeadministrationsselskaber (i daglig tale også benævnt "dårlige banker") bør være en undtagelse. Tosidede gældsafviklingsaftaler mellem kreditinstitut og låntager bør prioriteres, så der er fokus på videreførelse af virksomheder og økonomisk genopretning.

Ifølge Kęstutis Kupšys anlægger Kommissionens meddelelse et snævert – teknokratisk – syn på et emne, der helt konkret berører mange dele af samfundet. "Det budskab, vi ønsker at viderebringe, er, at spørgsmålet om misligholdte lån ikke bør skæres over én kam med spørgsmålene om opretholdelse af den finansielle stabilitet", bemærkede han. "Sammenfattende mener vi, at det rigtigste er, at bankerne selv håndterer misligholdte lån og ikke blot smider dem ud på markedet, når de bliver usikre. Gæld bør ikke blive en vare!" (na)