Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen: Nye risici på arbejdspladsen kræver en stærk social dialog

På trods af de skiftende risici på arbejdspladsen som følge af digitaliseringen af arbejdet – som har ført til en stigning i stress og lidelser relateret til udbrændthed eller ergonomiske skader og til et mindre fald i antallet af arbejdsulykker – er den sociale dialog fortsat afgørende for at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, fastslår Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i udtalelsen "Den sociale dialog som et redskab til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen".

Foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der gennemføres gennem social dialog, bidrager ikke blot positivt til arbejdstagernes sundhed, men kan også forbedre virksomhedernes rentabilitet og reducere sundhedsudgifter og fravær. Samfundets omkostninger ved arbejdsrelaterede skader og sygdomme anslås at beløbe sig til 476 mia. EUR eller 3,3 % af EU's BNP, sagde ordføreren Franca Salis-Madinier.

Kvaliteten af den sociale dialog varierer imidlertid i de forskellige medlemsstater, hvilket gør, at anvendelsen af selvstændige aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen sommetider er uensartet i EU.

EØSU mener, at den europæiske dialog mellem arbejdsmarkedets parter bør styrkes for at sikre en ensartet beskyttelse af alle EU's arbejdstagere.  
Kommissionen bør derfor opstille klare kriterier for at sikre, at de aftaler, der er underskrevet af arbejdsmarkedets parter, gennemføres i alle medlemsstater, navnlig med henblik på EU-Domstolens dom, hvori det fastslås, at Kommissionen ikke er forpligtet til at efterkomme arbejdsmarkedets parters anmodninger om at gennemføre aftalerne.

Ud over en produktiv social dialog kræver fastlæggelsen af de generelle retningslinjer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen imidlertid en stærk lovgivningsmæssig ramme. Aftaler, der udmunder i rådsdirektiver efter anmodning fra begge de underskrivende parter, synes mere effektive, eftersom de sikrer, at der gennemføres konkrete handlingsplaner i medlemsstaterne.
Med henblik herpå opfordrer EØSU til nye retningslinjer for hjemmearbejde, en mere ambitiøs holdning til kræftbekæmpelse og EU-direktiver om muskel- og skeletlidelse og psykosociale risici, som er ved at blive en alvorlig erhvervsmæssig trussel for europæiske arbejdstagere.

EØSU's Arbejdsgivergruppe har fremsat flere ændringsforslag til udtalelsen og har givet udtryk for sin modstand, navnlig med hensyn til opfordringer til nye lovgivningsmæssige foranstaltninger og f.eks. til de foreslåede EU-tiltag vedrørende muskel- og skeletlidelse og psykosociale risici samt til udarbejdelsen af nye retningslinjer for hjemmearbejde.
Udtalelsen, som det franske formandskab havde anmodet om, blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i januar med 172 stemmer for, 32 imod og 70 hverken for eller imod. (ll)