EØSU info

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har indtaget en hård linje over for overtrædelser af retsstatsprincippet i EU og erklæret, at det er fast besluttet på at sikre, at Rådet og Kommissionen pålægger medlemsstater, der systematisk overtræder retsstatsprincippet på en måde, der bringer EU-budgettet i fare, strenge afskrækkende sanktioner.

I initiativudtalelsen om Retsstatsprincippet og Genopretningsfonden , der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 20. januar, bifalder EØSU forordning (EU, Euratom) 2020/2092, som giver Kommissionen mulighed for at pålægge økonomiske sanktioner for systematiske mangler i retsstatsprincippet i et givet EU-land, og opfordrer til, at forordningen anvendes strengt på alle områder, der er relevante for budgettet.

Retsstatsprincippet er det uundværlige grundlag for et demokratisk, pluralistisk samfund i Europa og for EU's fortsatte eksistens, sagde ordføreren for udtalelsen, Christian Bäumler.

For at håndtere systematiske overtrædelser af retsstatsprincippet anbefaler EØSU, at EU anvender alle andre sanktionsmidler såsom traktatbrudsproceduren i artikel 263 i TEUF og proceduren i artikel 7 i TEU.

Hvis et EU-land systematisk overtræder retsstatsprincippet, bringer det efter EØSU's mening altid gennemførelsen af EU-finansierede programmer i fare eller sætter den alvorligt på spil, hvilket er til skade for EU-budgettet. Derfor er det vigtigt, at alle modtagere af betalinger fra EU-budgettet overholder gennemsigtighedsreglerne og er i stand til fuldt ud at påvise, hvad midlerne bruges til.

De nationale genopretnings- og resiliensplaner bør også præcisere, hvilke foranstaltninger de respektive regeringer vil træffe for at styrke retsstatsprincippet.
De fleste af de nationale planer, der er forelagt indtil videre, indeholder imidlertid for få initiativer i denne henseende. Desuden lagde Kommissionen i sin vurdering af disse planer ikke tilstrækkelig vægt på retsstatsprincippet, hvilket EØSU finder beklageligt.

I udtalelsen opfordrer EØSU til, at alle medlemsstater indgår i det forstærkede samarbejde om Den Europæiske Anklagemyndighed, og at dette gøres til en betingelse for at deltage i EU-finansierede programmer. Dette samarbejde er allerede begyndt at give resultater og vil sandsynligvis på lang sigt bidrage til en enorm forbedring af den grænseoverskridende retsforfølgelse. (ll)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser udpegelsen af 2022 til det europæiske ungdomsår velkommen, men mener, at det bør handle om mere end blot oplysningsaktiviteter: det bør bidrage til EU's ungdomsstrategi gennem klare planer og engagement med henblik på at skabe håndgribelige resultater for alle unge europæere.

EØSU drøftede det europæiske ungdomsår 2022 på sin plenarforsamling i januar med deltagelse af Anne Kjær Bathel, repræsentant for programmet for unge europæiske ledere, Joe Elborn, generalsekretær for Det Europæiske Ungdomsforum, og Miriam Teuma, formand for Europarådets europæiske ungdomsstyringskomité.

"Det er afgørende, at de unge har indflydelse på udformningen af nutidens og fremtidens politikker," sagde Christa Schweng, formand for EØSU. "De er fremtiden, og det er derfor yderst vigtigt at inddrage dem og investere i dem for at opbygge et stabilt, fredeligt og bæredygtigt samfund og udvikle politikker, der opfylder de unge generationers specifikke behov."

EØSU har enestående forudsætninger for at etablere kontakt til og samarbejde med ungdomsnetværk, og er parat til at påtage sig en ledende rolle i ungdomsåret og bygge videre på sine vellykkede initiativer såsom Dit Europa, din mening!, rundbordsdialogerne for de unge om klima og bæredygtighed og det europæiske ungdomsklimatopmøde, der finder sted først på sommeren.

EØSU ser frem til at yde et positivt bidrag til det europæiske ungdomsår 2022. Året skal skabe håndgribelige resultater for Europas ungdom på politikområder, der påvirker deres liv. (ks)

Genopretning, styrke og tilhørsfølelse er det franske formandskabs tre hovedprioriteter, som EØSU deler og støtter. Det gjorde udvalgets formand Christa Schweng klart på plenarforsamlingen den 19. januar 2022, da hun talte til den franske statssekretær for europæiske anliggender, Clément Beaune.

"Når jeg kigger på Frankrigs prioriteter – et mere suverænt Europa, en ny europæisk vækstmodel og et humant Europa – glæder det mig at se, at mange af disse ligner EØSU's prioriteter meget", sagde Christa Schweng og understregede samtidig EØSU's engagement og ønske om at bidrage til at forme et modstandsdygtigt, stærkt, bæredygtigt og inklusivt Europa.

Clément Beaune betonede, at det franske formandskab ønsker at være med til at skabe morgendagens Europa frem mod 2030 og lægge fundamentet for vidtrækkende forandringer når det gælder værdier, investeringer, unge, kultur og sundhed. Der vil blive lagt særlig vægt på at fremme de værdier, som forener os alle, men som er blevet svækket i de senere år – måske fordi de er blevet taget for givet. Det gælder bl.a. retsstatsprincippet og de demokratiske værdier. "Vi ønsker at fostre en følelse af at høre til og forsvare vores værdier. Uden denne fælles europæiske identitet i tillæg til de nationale identiteter vil der ikke være noget politisk projekt", sagde han.

Med henvisning til den snarlige afslutning på konferencen om Europas fremtid tilføjede Christa Schweng, at "som overbygningen på Europas organiserede civilsamfund kan vi være jeres bedste allierede i denne følsomme afsluttende fase. Det vil være afgørende at sikre håndgribelige resultater og en gennemsigtig opfølgning. Borgerne vil have behov for gennemsigtighed og for at se, at EU sætter handling bag ordene. Det franske formandskab vil derfor spille en afgørende rolle for konferencens succes, og når det handler om at give EU tilbage til borgerne."

Clément Beaune påpegede, at konferencen om Europas fremtid vil føre til konkrete forslag, som "det er afgørende at få gennemført så hurtigt som muligt, fordi konferencen ikke bare må være en kunstig øvelse, men har til formål at gøde jorden for egentlige reformer." (mp)

EØSU er af den faste overbevisning, at en plejemodel for afhængige ældre bør integreres i EU's politiske beslutningsproces, eftersom andelen af befolkningen over 80 år forventes at blive mere end fordoblet inden 2050.

Pandemien har afsløret mangler på dette område, og EØSU er af den opfattelse, at Kommissionens initiativ til at indføre en ny europæisk plejestrategi er et skridt i den rigtige retning. De rådgivende institutioner og de europæiske civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer de ældre, skal imidlertid have mulighed for give deres mening til kende.

I initiativudtalelsen: En ny plejemodel for ældre: læren fra covid-19, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar, så EØSU nærmere på de forskellige modeller for langtidspleje af ældre over 65 år, der ikke længere kan klare sig selv eller er omsorgskrævende og bor i institutionelle boliger.

Ordføreren for udtalelsen, Miguel Ángel Cabra De Luna, understregede følgende: "Pleje af ældre bør udgøre en hjørnesten i EU's politikker, knyttet til overholdelse af handlingsplanen for den europæiske søjle af sociale rettigheder."

EØSU foreslog, at der oprettes et europæisk observationscenter for ældrepleje, som vil gøre det muligt at indsamle tilstrækkelige statistiske data, sammenligne god praksis mellem forskellige nationale modeller, identificere strukturelle svagheder i de nationale systemer, yde teknisk støtte for at lette vedtagelsen af EU's politiske retningslinjer og bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

Samtidig efterlyste EØSU et europæisk år for ældre som en anerkendelse af de ældres grundlæggende rettigheder og som et udtryk for deres bidrag til samfundet, som fastsat i artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Under pandemien blev ældres rettigheder og behov kun delvist tilgodeset, hvilket tydeliggjorde de konceptuelle, strukturelle og funktionelle mangler i plejemodellerne for ældre. I en bredere sammenhæng bidrog denne situation til yderligere at understrege, at befolkningens aldring er en central strategisk udfordring for EU og medlemsstaterne. (at)

På trods af de skiftende risici på arbejdspladsen som følge af digitaliseringen af arbejdet – som har ført til en stigning i stress og lidelser relateret til udbrændthed eller ergonomiske skader og til et mindre fald i antallet af arbejdsulykker – er den sociale dialog fortsat afgørende for at fremme sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, fastslår Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i udtalelsen "Den sociale dialog som et redskab til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen".

Foranstaltninger vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, der gennemføres gennem social dialog, bidrager ikke blot positivt til arbejdstagernes sundhed, men kan også forbedre virksomhedernes rentabilitet og reducere sundhedsudgifter og fravær. Samfundets omkostninger ved arbejdsrelaterede skader og sygdomme anslås at beløbe sig til 476 mia. EUR eller 3,3 % af EU's BNP, sagde ordføreren Franca Salis-Madinier.

Kvaliteten af den sociale dialog varierer imidlertid i de forskellige medlemsstater, hvilket gør, at anvendelsen af selvstændige aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter inden for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen sommetider er uensartet i EU.

EØSU mener, at den europæiske dialog mellem arbejdsmarkedets parter bør styrkes for at sikre en ensartet beskyttelse af alle EU's arbejdstagere.  
Kommissionen bør derfor opstille klare kriterier for at sikre, at de aftaler, der er underskrevet af arbejdsmarkedets parter, gennemføres i alle medlemsstater, navnlig med henblik på EU-Domstolens dom, hvori det fastslås, at Kommissionen ikke er forpligtet til at efterkomme arbejdsmarkedets parters anmodninger om at gennemføre aftalerne.

Ud over en produktiv social dialog kræver fastlæggelsen af de generelle retningslinjer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen imidlertid en stærk lovgivningsmæssig ramme. Aftaler, der udmunder i rådsdirektiver efter anmodning fra begge de underskrivende parter, synes mere effektive, eftersom de sikrer, at der gennemføres konkrete handlingsplaner i medlemsstaterne.
Med henblik herpå opfordrer EØSU til nye retningslinjer for hjemmearbejde, en mere ambitiøs holdning til kræftbekæmpelse og EU-direktiver om muskel- og skeletlidelse og psykosociale risici, som er ved at blive en alvorlig erhvervsmæssig trussel for europæiske arbejdstagere.

EØSU's Arbejdsgivergruppe har fremsat flere ændringsforslag til udtalelsen og har givet udtryk for sin modstand, navnlig med hensyn til opfordringer til nye lovgivningsmæssige foranstaltninger og f.eks. til de foreslåede EU-tiltag vedrørende muskel- og skeletlidelse og psykosociale risici samt til udarbejdelsen af nye retningslinjer for hjemmearbejde.
Udtalelsen, som det franske formandskab havde anmodet om, blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i januar med 172 stemmer for, 32 imod og 70 hverken for eller imod. (ll)
 

EØSU har opfordret til, at der oprettes særlige ombudsmænd, der skal hjælpe europæiske SMV'er med at håndtere deres finansielle og finansieringsmæssige problemer. Udvalget understreger desuden, at for at få SMV'er til at tage kunstig intelligens i brug, er der er brug for politisk vilje til at støtte dem i processen.

EØSU vedtog på plenarforsamlingen i januar to rapporter om nogle af de mest presserende problemer, der påvirker SMV'er.

I SMV-strategien 2.0 – Fremme af en effektiv og hurtig gennemførelse understreger EØSU, at adgang til lån, likviditet, cashflow og betalinger alle udgør alvorlige hindringer for SMV'er, særligt i forbindelse med covid-19, og deraf kommer forslaget om at skabe et netværk af finans- og finansieringsombudsmænd, der skal:

•    fremme SMV'ers adgang til midler
•    undersøge, om og hvordan formidlende banker anvender finansieringsinstrumenter til at nå de SMV'er, der har mest brug for finansielle ressourcer
•    fungere som mægler ved tvister mellem SMV'er og finansieringsydere.

EØSU foreslår også at:

•    oprette en SMV-likviditetstaskforce, der skal overvåge Kommissionens nye foranstaltninger rettet mod mikrovirksomheders likviditet på kort sigt

•   indføre en enkel ansøgningsprocedure for at lette byrden for virksomheder, der ønsker at søge om EU-midler, men kun har begrænsede menneskelige og juridiske ressourcer til rådighed

•    give SMV'er flere muligheder for at byde på og få tildelt offentlige kontrakter i medlemsstaterne.

I Udvikling af kunstig intelligens i europæiske mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder understreger EØSU, at det kræver en stærk politisk vilje at overvinde de hindringer, der står i vejen for, at mikrovirksomheder og SMV'er tager kunstig intelligens til sig.

Denne politiske vilje er nødvendig for at opbygge tillid – og der er brug for arbejdsmarkedets parter, handelskamre, erhvervssammenslutninger m.m. for at nedbryde mikrovirksomhedernes og SMV'ernes forbehold.

EØSU foreslår en række foranstaltninger, der også kræver vedvarende politisk vilje, først og fremmest at:

•    bruge uddannelse og erhvervsuddannelse til at fremme generelle kvalifikationer inden for kunstig intelligens
•    sikre, at mikrovirksomheder og SMV'er har nem adgang til både offentlig og privat finansiering af kunstig intelligens
•    sikre infrastruktur og forbindelser alle steder
•    skabe opmærksomhed om cybersikkerhedproblemer
•    udbrede bedste praksis og succeshistorier til så mange som muligt. (dm)

Der er behov for nye finansielle instrumenter ud over midlerne fra offentlige programmer, hvis den sociale økonomi skal blive ved med at vokse, viser en ny rapport fra EØSU, som også efterlyser finansiel uddannelse for at fremme privat finansiering.

Den sociale økonomi kan kun tiltrække passende investeringer, hvis der findes særlige finansielle instrumenter, der sikrer balance mellem den sociale indvirkning og rimelige afkast for investorerne samt rimelige risici for de sociale virksomheder, lyder det i en udtalelse fra EØSU, som blev vedtaget i januar.

Ordføreren, Giuseppe Guerini, sagde: "Der er et reelt behov for at lette forbindelsen mellem private investeringer og den sociale økonomi. Det er vores opfattelse, at finansielle operatører alt for ofte behandler socialøkonomiske organisationer som højrisikoorganisationer, alene af den grund, at de anvender værktøjer, der normalt bruges til at vurdere andre former for virksomheder".

Investeringer med sociale virkninger bør opfylde følgende kriterier:

•    have et klart mål om at skabe sociale virkninger
•    støtte virksomheder, der er klart defineret som socialøkonomiske virksomheder
•    fastsætte forventningsniveauet på grundlag af rimelige, bæredygtige og gennemsigtige økonomiske afkast, også selvom disse ligger under markedsgennemsnittet
•    tillade, at en del af aktiverne geninvesteres i andre investeringer med sociale mål
•    have en målbar indvirkning
•    være i overensstemmelse med værdierne hos de virksomheder de investerer i.

Solid gensidig viden er afgørende for at overvinde investeringsefterslæbet.  "De finansielle aktører skal støttes bedre, så de forstår de faktiske forhold vedrørende sociale virksomheder, og så de kan hjælpe de sociale virksomheder med at forstå finansieringsverdenen og dens instrumenter", udtaler medordfører Marie Pierre le Breton.

Udbredelse af god praksis, såsom Finlands "Centre of Expertise for Impact Investment" eller Frankrigs investeringsmodeller "pay-by-results", kan også hjælpe. Der skal dog fastlægges EU-dækkende indikatorer til at vurdere indvirkningen. Det kan både være objektive indikatorer som jobskabelse og subjektive indikatorer som samfundets trivsel.

I udtalelsen om Fødevaresikkerhed og bæredygtige fødevaresystemer, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 19. januar 2022, kortlagde EØSU de vigtigste løftestænger for en bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion i EU og for at mindske afhængigheden af import og samtidig øge EU's proteinautonomi.

For at en omfattende fødevarepolitik virkelig kan være relevant for de europæiske forbrugere, er det afgørende, at prisen på og kvaliteten af fødevarer, der produceres bæredygtigt i EU, er konkurrencedygtig. Det betyder, at den europæiske landbrugsfødevaresektor er i stand til at levere fødevarer til forbrugerne til priser, der omfatter ekstra omkostninger til kriterier som bæredygtighed, dyrevelfærd, højere produktionsomkostninger, fødevaresikkerhed og næringsværdi, men også et rimeligt afkast for landbrugerne, samtidig med at den bevarer sin position som det foretrukne valg for langt de fleste forbrugere.

Selv om den europæiske grønne pagt giver mulighed for at bekræfte den "sociale fødevarekontrakt" mellem EU og dets borgere gennem principperne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien, er der stadig meget, der skal gøres. Kommissionen foreslår for få konkrete foranstaltninger til at styrke landbrugsfødevaresektoren og landbrugernes og arbejdstagernes indkomst og fremme rimelige priser og fødevareværdien, understregede medordføreren, Peter Schmidt.

Som fremhævet af ordføreren for udtalelsen, Arnold Puech d'Alissac, er fremme af åben strategisk autonomi, sikring af gensidighed i handelsstandarder, fremme af forskning, fremme af digitalisering, udvikling af innovative teknologier og frø og lettelse af landbrugernes adgang til uddannelse i disse nye teknologier blandt de vigtigste løftestænger til at sikre de europæiske producenters konkurrenceevne.
En øget EU-produktion af bælgplanter og bælgfrugter med et højt proteinindhold og af oliefrø og oliefrøkage vil være til gavn for EU's landbrugere og have en positiv indvirkning på klimaet, biodiversiteten og miljøet. (mr)

EU er nødt til løbende at tilpasse den europæiske transport til nuværende og fremtidige behov, navnlig i lyset af ændringerne i efterspørgslen og tendensen til øget omsætning i havnene. De vigtigste elementer skal være multimodalitet og intelligent søfart, så fordelene ved de forskellige transportformer udnyttes optimalt for at opnå de bedst mulige resultater, samtidig med at sikkerheden øges, og miljøbelastningen reduceres.

Det er den overordnede besked i den udtalelse, som Mateusz Szymański har udarbejdet, og som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i januar om Kommissionens meddelelse om "NAIADES III: Fremme af en fremtidssikret transport ad indre vandveje i Europa".

I forbindelse med mødet sagde Mateusz Szymański: "NAIADES III er en vigtig handlingsplan. EØSU støtter bestræbelserne på at øge andelen af transport ad indre vandveje inden for passager- og godstransport. Der er et enormt potentiale på dette område, som endnu ikke er frigjort. Vi har brug for politisk vilje og engagement på mange niveauer for at mobilisere støtteforanstaltninger til udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur og til fremme af karrieremuligheder i sektoren for transport ad indre vandveje. TEN-T-nettet skal også opdateres for at kunne modsvare de nye tendenser på transportområdet." (mp)

I en sonderende udtalelse på anmodning af det franske rådsformandskab beder EØSU Kommissionen tage de betydelige fordele i betragtning, som regionerne i den yderste periferi kan give EU i fremtiden.

Kommissionen bør træffe passende foranstaltninger for at sikre, at disse regioner hverken går glip af genopretningen efter covid-19 eller den klimamæssige, sociale og digitale omstilling. EØSU foreslår, at der tages nye vigtige skridt mod fødevare- og energiuafhængighed i regionerne i den yderste periferi, den grønne omstilling, bæredygtig turisme, social inklusion, inddragelse af civilsamfundet, opkvalificering og en løsning på vand- og sanitetsproblemet.

Ordfører Joël Destom sagde: "Regionerne i den yderste periferi bør betragtes som teststeder for fremskridt på verdensplan og kan blive rollemodeller".

Medordfører Gonçalo Lobo Xavier sagde: "EØSU opfordrer til at sikre digital adgang i regionerne i den yderste periferi og lade et større projekt vedrørende adgang til vand og sanitet indgå i de næste operationelle programmer". (tk)

EØSU vedtog i januar 2022 en udtalelse rettet mod Kommissionens anbefalinger om euroområdets økonomiske politik for 2022 under hensyntagen til de nuværende forhold.

Ordfører Juraj Sipko kommenterede: "En af de største udfordringer for euroområdets økonomi handler om, hvordan man håndterer akkumuleringen af stor offentlig gæld, den høje inflation, og hvordan man fortsætter omstillingsprocessen mod en grøn og digital økonomi, samtidig med at man også fokuserer på social stabilitet."

EØSU mener ikke længere, at EU's stabilitets- og vækstpagt passer til de nuværende forhold. Bankunionsprojektet skal intensiveres, og kapitalmarkedsunionen skal fuldføres. EØSU er også bekymret over, at den sociale ustabilitet bliver værre og efterlyser nye, mere hensigtsmæssige indikatorer for ulighed og fattigdom. (tk)

I en udtalelse vedtaget i januar 2022 bifalder EØSU Kommissionens mål om at opdatere og tydeliggøre den eksisterende EU-ramme og strukturere den europæiske beskatning på en måde, der fremmer bæredygtig ikke-fossil energi.

EØSU er imidlertid også bekymret over den eventuelle negative socioøkonomiske indvirkning af nogle af foranstaltningerne i Kommissionens direktivforslag.

"Vi opfordrer til en mere fleksibel holdning til tilladte biobrændstoffer og beskatningen af disse", sagde ordfører Stefan Back.

EØSU anbefaler desuden, at begrebet "energifattigdom" anvendes frem for "sårbare husholdninger". Udvalget opfordrer til, at indtægterne fra miljøafgifter returneres til de hårdest ramte, og mener, at EU's prissystem skal tilpasses, så det afspejler prisen på alle former for energi.

"EØSU beklager i øvrigt, at forslaget ikke indeholder passende foranstaltninger til at undgå mobilitetsfattigdom", tilføjede medordfører Philippe Charry. (tk)

Råstoffernes centrale rolle blev drøftet indgående på en konference på højt plan, som EØSU var vært for den 31. januar. Konferencen fokuserede specifikt på to hovedaspekter: den vigtige rolle, som kritiske råstoffer spiller for sikringen af EU's strategiske autonomi i den grønne og den digitale omstilling, og betydningen af cirkularitet og behovet for at skabe et marked for sekundære råstoffer i Europa.

"For de fleste råstoffers vedkommende er Europa i høj grad afhængig af resten af verden. Europa er nødt til at gå forrest i bestræbelserne på at vise, at denne sektor kan være bæredygtig og beskytte både miljø og mennesker," sagde EØSU's formand, Christa Schweng, som også understregede behovet for strategiske partnerskaber med ligesindede lande rundt omkring i verden.

Thierry Breton, kommissær med ansvar for det indre marked, talte på konferencen i en videomeddelelse, hvor han gjorde det klart, at "vi vil få brug for 60 gange så meget litium inden 2050 til elektriske køretøjers batterier. Jeg er ikke i tvivl om, at den cirkulære økonomi vil blive den nye modus operandi for råstoffer. Den vil blive endnu et vigtigt redskab, som vi kan anvende til at garantere sikkerhed og modstandsdygtighed i vores forsyningskæder. EØSU og Kommissionen er på bølgelængde".

Agnès Pannier-Runacher, Frankrigs statssekretær for industri, anerkendte, at kritiske råstoffer er en central problemstilling for Europas autonomi under omstillingen til en grøn og digital økonomi baseret på en cirkulær model. Europas autonomi på energiområdet er en prioritet for det franske rådsformandskab, og hun understregede følgende: "Vi kan ikke acceptere, at vores afhængighed af fossile brændstoffer skiftes ud med en ny afhængighed af disse strategiske metaller".

Paneldeltagerne var enige om, at Europa skal udvise globalt lederskab på dette område ved at hæve sine standarder på områderne miljø, sociale anliggender og regeringsførelse til et hidtil uset niveau.
"EØSU er fuldt ud klar over, at der hurtigst muligt skal tages hånd om dette spørgsmål. EØSU mener, at de tiltag, som Kommissionen har planlagt, er afgørende, hvis vi skal bevare og styrke EU's industrigrundlag," sagde formanden for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer, Pietro Francesco De Lotto, der ledte konferencen.

Det kan konkluderes, at de offentlige institutioner er nødt til gå videre med den fælles indsats, samtidig med at civilsamfundet fastholder sit engagement på området.

Konferencen indgik i EØSU's aktiviteter i tilknytning til konferencen om Europas fremtid. (ks)