Af nysgerrighed efter at vide, hvordan indbyggerne i Ljubljana havde det med overophedningen af deres by, og i frustration over de kommunale myndigheders mangel på handling iværksatte organisationen for byplanlægning Prostorož projektet Hot Spots, hvor de opfordrede folk til at udpege byens varmeste steder på et digitalt kort. Projektet fik overraskende mange reaktioner fra indbyggerne og medierne og konkrete forslag til, hvordan overophedningen i byen skulle tackles. Zala Velkavrh fra Prostorož fortæller os om hemmeligheden bag projektets succes og om organisationens fremtidige planer.

EØSU info: Hvad fik jer til at iværksætte jeres projekt eller initiativ?

Zala Velkavrh: 50 % af vores initiativ opstod af frustration og 50 % af nysgerrighed. Selvom de kommunale myndigheder kendte til virkningerne af klimaforandringerne og urbane varmeøer, var der truffet få foranstaltninger. På den anden side var vi nysgerrige efter at se, om og hvordan indbyggerne i Ljubljana oplevede varmen i byen i løbet af sommeren.

Hvordan er jeres projekt blevet modtaget? Har I fået feedback fra dem, I har hjulpet? (Kan du eventuelt give os et eksempel?)

Vi udviklede en meget enkel webapplikation og forventede ikke den store reaktion. Til vores overraskelse viste både indbyggerne i Ljubljana og medierne interesse og deltog i initiativet. På under tre uger blev der tilføjet 700 hotspots (varme steder i byen)!

Hvordan vil I anvende de midler I har modtaget til at hjælpe lokalområdet yderligere? Har I allerede planer om nye projekter?

Vi vil geninvestere midlerne i byen Ljubljana. Et af de områder, hvor urbane varmeøer er særligt problematiske, er University Medical Centre, landets største lægecenter. På grund af covid-19-pandemien har det offentlige rum omkring klinikkerne fået en ny betydning - det er blevet et venteværelse og et sted hvor personalet holder pause, og dengang, hvor antallet af smittede med covid-19 var lavere end i dag, var det også et sted, hvor patienter mødtes med deres pårørende. Vi vil gerne arbejde sammen med byen Ljubljana, repræsentanter for klinikkerne, patienterne og sundhedspersonalet om at forbedre i det mindste nogle mindre steder til det køligere og det bedre.

Hvilket råd ville du give andre organisationer, der ønsker at få succes med lignende aktiviteter og programmer?

I stedet for at tale om fremtiden prøvede vi at forstå, hvordan folk oplever virkningerne af klimaforandringerne i dag. Vi brugte et almindeligt sprog og fokuserede på dagligdagen for fodgængere, cyklister og andre brugere af det offentlige rum, og det blev rigtig godt modtaget. Klimaforandringerne er ikke længere en abstrakt trussel.  

Hvor optimistisk er du om EU's udsigt til at nå målene i den grønne pagt?

Jeg er meget pessimistisk med hensyn til tendenserne i det nye år vedrørende grøn energi og det faktum, at intet EU-land har nået målene i Parisaftalen.