EØSU info: Restauranter og barer har været lukket under pandemien. Hvordan påvirker denne situation fødevareproducenter og -leverandører, restaurantejere, fødevare- og fødevareforbrugskulturen? Hvordan får vi bedst folk tilbage i arbejde?

Peter Schmidt, formand for NAT-sektionen: Fødevareproducenter, fødevareforarbejdningsindustrien og fødevaredetailhandlere er pressede – selv i normale tider. Alle forventer en passende fødevareforsyning af højeste kvalitet døgnet rundt.

Den gode nyhed blandt alle de dårlige, som pandemien har ført med sig, er, at Europas fødevareforsyning fungerer godt – selv i krisetider! Fødevareforsyningskæden er uden tvivl noget af det, der har fungeret bedst under den nuværende krise. Hylderne i de europæiske supermarkeder har på intet tidspunkt været tomme.

Pandemien har imidlertid belyst nogle svagheder, som har været overset tidligere. Jeg fremhæver kort tre af dem her:

Et problem, der hurtigt blev tydeligt, var høstarbejdernes arbejdsvilkår i landbruget, og et andet var kødindustriens struktur.

I begge tilfælde viste det sig, at produktionen var afhængig af billig arbejdskraft, overvejende fra østeuropæiske lande og migranter (eller tredjelandsstatsborgere), med misbrug af den frie bevægelighed for arbejdstagere i Europa og enormt prispres på landbrugs- og fødevareprodukter til følge.

Rejserestriktionerne og nedlukningerne forstyrrede disse forsyningskæder. Samtidig blev de forfærdelige forhold, som disse personer levede og arbejdede under, afsløret. Disse forhold resulterede også i smittekæder og sygdomsudbrud. Det fik den tyske regering til at vedtage bestemmelser for at beskytte arbejdstagerne inden for kødindustrien.

Det tredje område af fødevareforsyningskæden, der har store problemer, er hotel- og restaurationsbranchen og hele turistsektoren på verdensplan.

I de fleste lande er hotel- og restaurationsbranchen lukket på grund af forbud, udgangsforbud, rejserestriktioner og nedlukninger på tværs af hele sektoren. Tusindvis af virksomheder kæmper for at overleve eller risikerer at måtte lukke permanent.

Millioner af arbejdstagere er sendt hjem, på løntilskud eller har mistet deres job. Mange hotelvirksomheder er begyndt at omstrukturere og fyre medarbejdere. Branchens fremtid er usikker, og genopretningen kommer formentlig til at blive lang og svær.

Følgende tiltag bør iværksættes hurtigst muligt:

• EU's genopretningsplan bør vedtages og gennemføres hurtigt: virksomheder og arbejdstagere kan ikke vente længere
• Hotel- og restaurationsbranchen og turistsektoren bør være omdrejningspunktet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og arbejdsmarkedets parter skal inddrages i et forsøg på at redde så mange job som muligt, støtte sektoren økonomisk og stræbe efter en hurtig, men sikker og koordineret genopretning og lempelse af rejserestriktionerne
• Alle nødforanstaltninger såsom arbejdsdelingsordninger bør som minimum forlænges indtil september 2021, så alle arbejdstagere, herunder sæsonarbejdere og midlertidigt ansatte, sikres en retfærdig aflønning
• Supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse bør øges til 100 %
• Gældende EU-lovgivning for så vidt angår grænsearbejderes og sæsonarbejderes rettigheder bør gennemføres og håndhæves korrekt, navnlig retten til lige løn for lige arbejde på samme sted, herunder gennem nationale og grænseoverskridende samordnede og fælles arbejdstilsyn
• En ny bæredygtig turismestrategi bør efterstræbes ved hjælp af den europæiske grønne pagt og fra "jord til bord"-strategien.

Enhver økonomisk støtte, såsom statsstøtte, lån eller skattefritagelse, bør udelukkende ydes til virksomheder, der:

• værner om beskæftigelsen/skaber anstændige job og respekterer arbejdstagernes rettigheder og kollektive overenskomster
• ikke er registreret i skattely og som altid har betalt deres del af skatter, afgifter og bidrag til sociale ordninger
• er villige til at suspendere udbyttebetalinger, tilbagekøb af aktier og aktieoptioner under krisen.