EØSU info

Den 27. januar fremlagde Portugals premierminister, António Costa, prioriteterne for landets EU-formandskab på EØSU's plenarforsamling. Portugal har sat den sociale dagsorden øverst på sit formandskabsprogram og anmodet EØSU om at stille sin ekspertise til rådighed vedrørende syv emner, der er vigtige for EU's fremtid.

Under mottoet "Tid til resultater: en retfærdig, grøn og digital genopretning" vil formandskabet fokusere på tre overordnede prioriteter: fremme af en genopretning, der har klimaomstillingen og den digitale omstilling som drivkraft, gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og styrkelse af Europas autonomi, samtidig med at Unionen forbliver åben over for verden.

"Disse prioriteter stemmer perfekt overens med EØSU's ønsker: Vi går ind for et økonomisk velstående Europa, et socialt rummeligt Europa og et miljømæssigt bæredygtigt Europa," sagde EØSU's formand Christa Schweng.

"Bekæmpelsen af covid-19-pandemien har bevist EU's merværdi. Opstarten af vaccinationsprocessen på den ene side og godkendelsen af FFR og Next Generation EU-programmet på den anden har skabt lys for enden af tunnelen og givet ordet "fællesskab" en ny betydning," fremhævede António Costa.

Det vigtigste arrangement under det portugisiske formandskab vil være det sociale topmøde, der efter planen finder sted i Porto den 7. maj.

"Dets hovedformål er at skabe stærk politisk fremdrift bag den handlingsplan som Kommissionen præsenterer i marts og gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder, som udgør den bedste vaccine mod social ulighed, populisme og frygt,", understregede han.

Premierministeren sagde også, at det portugisiske formandskab havde brug for EØSU's bidrag og aktive deltagelse for at opfylde dette grundlæggende mål. Formandskabet har anmodet EØSU om at stille sin ekspertise til rådighed vedrørende syv emner, der er vigtige for EU's fremtid. (mr)

EØSU's formandskab, der har fokus på at opbygge et økonomisk, socialt og miljømæssigt stærkere EU, støtter Kommissionens bestræbelser på at få Europa tilbage på sporet efter covid-19-krisen. Det var budskabet fra EØSU's formand, Christa Schweng, til Kommissionens næstformand med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, Maroš Šefčovič, som deltog i udvalgets plenarforsamling i januar.

Christa Schweng tilbød Kommissionen fuld støtte på EØSU's vegne og gentog det tilsagn, der blev givet i juli 2020 med vedtagelsen af EØSU's bidrag til Kommissionens arbejdsprogram for 2021: "Udvalget ønsker at yde et stærkt bidrag til Europas genopretning og fremtidige modstandsdygtighed for at sikre et økonomisk velstående, socialt inklusivt og miljømæssigt bæredygtigt Europa", sagde Christa Schweng. "Den udfordring, vi står over for, går ud på at tage hånd om de økonomiske og sociale problemer som covid-19 har skabt."

For sit vedkommende sagde Maroš Šefčovič, at Kommissionens arbejdsprogram for 2021 havde til formål at hjælpe EU med at overvinde den skrøbelighed, som krisen havde været årsag til og skabe ny fremdrift ved hjælp af fremtidssikrede løsninger: "Vores Union har udvist stor solidaritet og enhed. Vi kommer ikke blot på fode igen, men vil også sikre fremskridt. Efter alle udfordringerne i 2020 er det nu på tide at fremskynde genopretningen efter covid-19-krisen og skabe den fremtid, vi ønsker for vores Union."

I en kommentar til de aktuelle foranstaltninger mod pandemien understregede han, at Kommissionens indsats for at skabe en EU-sundhedsunion havde givet EU mulighed for at vælge en koordineret tilgang til vaccinering og sikre den bredeste beholdning af vacciner på verdensplan, svarende til 2,3 mia. doser. (mp)

Mere klarhed, større finansiel gennemsigtighed, strenge regler om bekæmpelse af chikane og strengere sanktioner for manglende overholdelse. Den 28. januar 2021 stemte EØSU-medlemmerne for store ændringer af deres adfærdskodeks. Dette er den første milepæl i den reform af udvalget, som EØSU's nye ledelse er i gang med.

De nye regler omfatter en række forbedringer, der effektivt skal forebygge chikane og sikre en grundig opfølgning i tilfælde af dårlig opførsel. Samtidig med at forebyggelse har førsteprioritet, vil det nu være muligt at pålægge et medlem af udvalget en række sanktioner, hvis det dokumenteres, at vedkommende har overtrådt adfærdskodeksen.

EØSU's formand, Christa Schweng, lovede sidste år i oktober at styrke adfærdskodeksen i begyndelsen af sit formandskab. "Vi har opfyldt dette løfte. Det fremragende arbejde i forretningsordensudvalget har sikret bred opbakning til forslaget. Dette bekræfter vores engagement i høje etiske standarder og moderne, gennemsigtige arbejdsmetoder", sagde Christa Schweng.

Når der fremsættes en beskyldning om en forseelse, vil sagen blive undersøgt af det nye etiske udvalg, som får klart definerede undersøgelsesbeføjelser. Både EØSU's medlemmer og personale vil kunne indgive klager til det etiske udvalg. Hvis der foretages en undersøgelse, vil alle anerkendte whistleblowere være beskyttet, og udvalget vil arbejde tæt sammen med OLAF.

Alt afhængigt af resultatet af undersøgelsen og forseelsens grovhed vil medlemmerne kunne blive pålagt en række sanktioner, herunder:

• medlemmet fjernes fra et eller flere af de hverv, som medlemmet varetager i udvalget
• ydelse af kompensation for forvoldt skade
• midlertidig fratagelse af de godtgørelser, som medlemmet modtager
• udelukkelse fra deltagelse i alle eller nogle af EØSU's aktiviteter eller opgaver
• forbud mod at repræsentere EØSU i et nationalt, interinstitutionelt eller internationalt forum
• suspension af retten til at få adgang til fortrolige eller klassificerede oplysninger.

I meget alvorlige tilfælde vil det også være muligt at ekskludere et EØSU-medlem.

De ajourførte regler øger også den finansielle gennemsigtighed, navnlig i forbindelse med godtgørelse af medlemmernes tjenesterejser og aktiviteter. Hvert år vil medlemmerne være forpligtet til at indsende en erklæring om økonomiske interesser, som vil blive lagt ud på EØSU's hjemmeside. Dokumentet skaber klarhed over potentielle interessekonflikter.

Ændringerne er et svar på Europa-Parlamentets anmodninger og henstillinger samt henstillinger fra Den Europæiske Ombudsmand og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

For første gang siden undertegnelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK gav Michel Barnier, chef for Kommissionens Taskforce for Forbindelserne med UK, offentligt udtryk for sit syn på teksten under en debat på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs plenarforsamling i januar.

I sin tale understregede Michel Barnier, at der ikke er noget positivt ved brexit: "Der er tale om en skilsmisse, og ingen bør være glade efter en skilsmisse. Den aftale, vi har indgået med UK, beviser imidlertid, at EU ikke er et fængsel, som visse demagoger til højre og venstre ellers vil have os til at tro. Det er muligt at forlade Unionen, men dem, der ønsker dette, er nødt til at leve med konsekvenserne i form af forvridninger og turbulens".

Formålet med aftalen var at få styr på de økonomiske og handelsrelaterede aspekter af forbindelserne mellem EU og UK efter brexit, vel vidende at aftalen ikke udgør et slutpunkt: "Det vil ikke kun være nødvendigt at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen. Fremover vil den også skulle udbygges med visse områder, som UK ikke ønskede at inkludere i denne omgang såsom forsvar og udenrigspolitik".

Michel Barnier understregede også, at Kommissionens arbejde ikke var afsluttet: Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af aftalen og holde et vågent øje med ethvert forslag fra britisk side, der kan resultere i lovgivningsmæssige afvigelser.

EØSU's formand, Christa Schweng, takkede Michel Barnier for indsatsen i brexitforhandlingerne og for hans "eksemplariske åbenhed og den tid, der blev afsat til at holde civilsamfundet orienteret under hele forhandlingsprocessen", hvor han fem gange talte i forbindelse med EØSU's plenardebatter.

Jack O'Connor, formand for EØSU's brexit-opfølgningsgruppe, roste Michel Barniers håndtering af situationen i Irland under brexitforhandlingerne og mindede om tilsagnet fra EØSU og brexit-opfølgningsgruppen om at " leve op til vores rolle i bestræbelserne på at optimere potentialet i denne aftale", navnlig i forhold til civilsamfundet i UK. (dgf)

Antallet af mennesker, der lever i fattigdom, kan halveres med 50 % i løbet af det næste årti, sagde FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder på EØSU's plenarforsamling i januar, hvor han fortalte EU-institutionerne om resultaterne af sin indsats.

Fattigdomsbekæmpelse skal være en af hovedprioriteterne i Kommissionens kommende handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, sagde Oliver De Schutter, FN's særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder.

Oliver De Schutter påpegede, at fattigdom i EU i stigende grad rammer kvinder og husstande med enlige forsørgere.

Han advarede også imod, at Kommissionens grønne pagt, selvom den indeholder en stærk social dimension, ikke var nogen erstatning for en strategi for fattigdomsbekæmpelse: "Nedbringelse af fattigdom er ikke et mål i sig selv i den grønne pagt," understregede han.

Han forklarede, at der var kortlagt tre strukturelle barrierer for fattigdomsbekæmpelsen i EU:

• Skattemæssig dumping på tværs af EU-landene, hvor skattebyrden gennem de seneste 20 år gradvist er flyttet fra virksomheder og de mest velhavende enkeltpersoner til arbejdstagere, forbrugere og lavindkomstfamilier.
• Sociale forhold og arbejdskraftomkostninger i form af politikker, der har til formål at forbedre omkostningskonkurrenceevnen ved hjælp af lavere lønninger og lavere sociale bidrag fra arbejdsgiverne.
• De makroøkonomiske rammevilkår i Den Økonomiske og Monetære Union, især stabilitets- og vækstpagten, der bør revideres hurtigst muligt med det formål at sikre, at foranstaltningerne for finanspolitisk disciplin ikke omfatter sociale investeringer i sundhed og uddannelse.

Oliver De Schutter sagde, at der bør medtages tre ambitiøse mål i Kommissionens handlingsplan for gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder:

• En strategi for bekæmpelse af fattigdom frem mod 2030, der indeholder et ambitiøst mål om at reducere antallet af personer, der er truet af fattigdom med 50 %.
• En børnegaranti, der omfatter fem vigtige områder: adgang til uddannelse, pasningstilbud til mindre børn, ernæring, boligforhold og sundhedspleje. Dette ville indebære, at familier støttes gennem en anstændig indkomst, arbejde og adgang til velfærdsydelser.
• Hertil kommer et nyt juridisk bindende instrument om mindsteindkomstordninger, der sikrer, at sådanne ordninger i hele EU fungerer efter hensigten, og at medlemsstaterne anvender fælles metoder.

EØSU's formand, Christa Schweng, påpegede at en ud af fem var truet af fattigdom eller social udstødelse i EU, selv inden covid-19-krisen, hvilket var en falliterklæring i vores veludviklede europæiske samfund. "En af de bedste metoder til at hjælpe mennesker ud af fattigdom og forebygge denne er ved at opbygge samfundsmæssig og individuel modstandsdygtighed," sagde Christa Schweng.

Hun fremhævede derefter, at der ud over finansiering er behov for en rettighedsbaseret tilgang, der anerkender at de mennesker, der rammes af fattigdom, ikke kun er rettighedsindehavere, men at de kan fungere som stærke drivkræfter for forandring. Forpligtelsen til ikke at lade nogen i stikken indebærer, at borgerne (igen) sættes i stand til at spille en positiv rolle i samfundet, sagde hun. (at/mp)

På plenarforsamlingen den 27. januar afholdt EØSU en debat med kommissær Ylva Johansson, lige inden udtalelsen om En ny pagt om migration og asyl blev vedtaget. I udtalelsen sår udvalget tvivl om, hvorvidt pagten vil bidrage til udviklingen af en fælles europæisk ramme for migrationsstyring, som er både effektiv og i overensstemmelse med EU's værdier.

Ordfører for udtalelsen José Antonio Moreno Diaz sagde: "Vi havde høje forventninger til denne pagt, men jeg må indrømme, at vi er en anelse skuffede. Kommissionens analyse er god, og vi er enige i konklusionerne, men hvad angår forslagene, frustrerer det os, at spørgsmålet er mere kompliceret end som så."

Medordfører Cristian Pîrvulescu beklagede det manglende fremskridt, hvad angår en række af de områder, som er omfattet af pagten. "Vi finder det beklageligt, at der ikke er gjort særligt store fremskridt, men i stedet en masse tilbagegang. Vi opfordrer Kommissionen til at benytte en mere dristig tilgang til nogle af disse spørgsmål."

EØSU beklager især, at pagten overvejende har fokus på tilbagesendelser og grænseforvaltning på bekostning af andre presserende spørgsmål såsom lovlige indvandringskanaler, sikre veje til asyl samt integration af migranter. Derudover kan visse af de foreslåede løsninger muligvis ikke gennemføres i praksis.

Kommissær Ylva Johansson sagde, at hun "slet ikke var enig" i kritikken om, at Kommissionen mangler ambitioner. "Virkeligheden i dag er meget anderledes end i 2015, hvor vi havde en massiv tilstrømning af flygtninge, og hvor omfordeling var et stort problem", sagde hun og forklarede, at langt størstedelen af de irregulære migranter i dag ikke er flygtninge. Spørgsmålet om hurtige beslutninger og tilbagesendelser er derfor meget vigtigt, men det samme er behovet for at sikre en retfærdig behandling af alle asylansøgere.

"De, som har ret til at blive, er velkomne, og vi ønsker, at de bliver en del af vores samfund," fortsatte Ylva Johansson.

Under debatten udtrykte EØSU stor bekymring over den vanskelige situation for migranter ved EU's grænser til Bosnien–Hercegovina. (na)

En nylig udtalelse fra EØSU bifalder Kommissionens forslag om at revidere EU's Århusforordning og forbedre adgangen til administrativ og retslig prøvelse på miljøområdet for enkeltpersoner og NGO'er, men understreger, at den nye forordning ikke er vidtrækkende nok.

På trods af, at EU har været part i Århuskonventionen siden 2005, overholder den stadig ikke fuldt ud bestemmelserne om adgang til domstolsprøvelse.

Den ændrede forordning, som Kommissionen har foreslået, er et fremskridt og et vigtigt instrument i gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, siger EØSU, som generelt set bifaldt de foreslåede ændringer i en udtalelse, der blev vedtaget i januar.

Ordfører Arnaud Schwartz har imidlertid peget på smuthuller i den nye forordning, der kan udnyttes af EU-institutionerne, så de undgår at blive draget til ansvar.

EØSU støtter for eksempel ikke Kommissionens forslag om at udelukke EU-retsakter, der omfatter "nationale gennemførelsesforanstaltninger", fordi der er en reel mulighed for, at denne udelukkelse kan ophæve eller udvande virkningerne af Kommissionens forordning.

Derudover er EØSU bekymret for reformen af "mekanismen for intern prøvelse", der er en mekanisme, som i den oprindelige Århusforordning gav miljø-NGO'er mulighed for at anfægte EU-retsakter og undladelser. Hvis civilsamfundsorganisationer først får mulighed for at foretage en prøvelse, når gennemførelsesforanstaltningerne er blevet vedtaget, vil det forhindre, at mange (om ikke de fleste) af EU's retsakter og undladelser kan underkastes en intern prøvelse.

EØSU opfordrer også Kommissionen til at lette adgangen til domstolsprøvelse for alle civilsamfundsorganisationer.

"Arbejdsmarkedets parter spiller en vigtig rolle i miljøspørgsmål, og de bør udtrykkeligt anerkendes, når det gælder adgangen til klage og domstolsprøvelse," fremhævede Isabel Caño Aguilar, EØSU's medordfører. "For at sikre en reel adgang til domstolsprøvelse bør civilsamfundsorganisationer ikke pålægges ekstra byrder såsom ekstraomkostninger og bureaukratiske foranstaltninger," konkluderede Isabel Caño. (mr)

EØSU bekræfter, at en reduktion af drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 er den rigtige vej. Udvalget påpeger dog i sin udtalelse om Styrkelse af Europas klimaambitioner, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at nå de mellemliggende mål om at fremskynde processen for ikke at risikere at forpasse målet om klimaneutralitet inden 2050.

Det er sandt, at covid-19 har medført enorme økonomiske problemer. Omdirigeringen af investeringer til genopretningsplanen har imidlertid banet vejen for en ny strategi, der går ud på at "kombinere udgifter til genopretningen med en ambitiøs klimaindsats", sagde EØSU's medordfører, Jan Dirx.

"I udtalelsen fremhæves ligeledes behovet for at styrke bioøkonomien og erstatte fossile brændstoffer, og det er således altafgørende at prioritere ajourføringen af EU-lovgivningen vedrørende omstillingen til vedvarende brændstoffer", sagde EØSU's ordfører, Arnold Puech d'Alissac.

Det er derfor vigtigere end nogensinde før at udnytte alle forhåndenværende midler til at opjustere klimaambitionerne: den grønne pagt, klimaloven, den flerårige finansielle ramme, genopretningsfonden Next Generation EU, "fra jord til bord"-strategien og biodiversitetsstrategien, handelspolitikker og -aftaler osv. De bør alle kobles sammen på en konsekvent måde, hvorved det sikres, at ingen lades i stikken.

Borgerne er "vigtige partnere i kampen mod klimaændringer" og en nødvendig forudsætning for, at klimapolitikken kan blive en succes i EU.

Netop derfor foreslår EØSU på ny at oprette en interessentplatform for den europæiske klimapagt baseret på principperne om inklusion, gennemsigtighed og reel deltagelse og ejerskab mellem klimainteressenter på alle niveauer. (mr)

Den 13. januar afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) sit konstituerende møde for den nye mandatperiode og vedtog sit arbejdsprogram for 2021.

CCMI's formand Pietro Francesco De Lotto, næstformand Monika Sitárová, medlemmer og eksterne delegerede, hvis mandat løber fra november 2020 til november 2025, vedtog enstemmigt CCMI's politiske retningslinjer og arbejdsprogram for 2021.

Arbejdsprogrammet bygger på tre hovedsøjler:

• en grøn omstilling for europæisk industri
• en vidtspændende indsats for digitalisering af EU's produktionssektorer
• forbedring af den europæiske industris konkurrenceevne på globalt plan i tråd med Kommissionens revision af industripolitikken for 2021.

I sine indledende bemærkninger fremhævede Pietro Francesco De Lotto CCMI's enestående rolle inden for EØSU med hensyn til at tilvejebringe specialiseret industriel ekspertise. Han talte om den igangværende krise og sagde:

"Den europæiske industri skal ikke blot overleve krisen, men også skabe forudsætningerne for bedre konkurrenceevne på globalt plan baseret på energiomstillingen og den digitale omstilling. De relevante europæiske organer, institutioner og organisationer skal bistå industrien hermed", sagde Pietro Francesco De Lotto.

CCMI er efterfølgeren til Det Rådgivende Udvalg for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der lagde grundstenen til Den Europæiske Union, som vi kender den i dag. Da EKSF-traktaten udløb i 2002, blev man enige om, at CCMI skulle overtage arven efter EKSF og fortsætte arbejdet vedrørende industrielle aktiviteter og forbindelser. (ks)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg glæder sig over Kommissionens henstillinger om den økonomiske politik i euroområdet. Udvalget bakker stærkt op om Next Generation EU-pakken og opfordrer til, at de nødvendige aftaler indgås så hurtigt som muligt.

Genopretningen efter covid-19-krisen vil imidlertid kun lykkes, hvis den ledsages af en omstrukturering af vores økonomi og samfund, og genskabelse af tilliden er afgørende for at stabilisere efterspørgslen. Dette kan opnås ved:

• En ændring hen imod velstandsorienteret og solidaritetsbaseret økonomisk styring. EØSU opfordrer til, at den revisionsproces for den økonomiske styring, som Kommissionen har iværksat, genoptages så hurtigt som muligt.
• En forøgelse af de private og offentlige investeringer med en "gylden regel" for offentlige investeringer, der skal sikre produktivitet og det sociale og miljømæssige grundlag for de kommende generationer: "Dette betyder, at nettoinvesteringer skal fjernes fra beregningen af underskudsindikatorer", forklarer ordfører, Judith Vorbach.
• Gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder: Initiativerne for at skabe et mere socialt Europa omfatter et forslag til et direktiv om passende mindstelønninger.
• Reformer af skattepolitikken, hvilket indebærer, at skattebyrden flyttes fra arbejde til beskatningsgrundlag, som er mindre skadelige for udbuddet af arbejdskraft, samtidig med at der tages højde for den dermed forbundne fordelingsmæssige indvirkning. EØSU opfordrer til, at der gøres betydelige fremskridt med hensyn til indførelsen af nye egne indtægter sådan som skitseret i genopretningsplanen. (na)

EØSU bakker op om Kommissionens opfordring til energisystemintegration. I fremtiden bør elektricitet, varme og transport være indbyrdes forbundet med det overordnede mål at forbedre effektiviteten og sikre en klimaneutral økonomi

I en udtalelse udarbejdet af Lutz Ribbe og vedtaget på plenarforsamlingen i januar påpeger EØSU, at en sådan strategi kan bidrage til at sikre energiforsyningen, mindske importen af energi og sikre økonomisk overkommelige priser for de europæiske forbrugere.

Efter udvalgets mening formår Kommissionen dog ikke at forklare, hvordan EU kan opnå forsyningssikkerhed ved hjælp af energikilder med lav eller ingen CO₂-udledning.

"Energiomstillingen i Europa vil kun lykkes, hvis alle spørgsmål behandles," sagde Lutz Ribbe i forbindelse med plenarforsamlingen.

"Kommissionen fastslår, at 84 % af efterspørgslen efter elektricitet skal dækkes af vedvarende energikilder, men præciserer ikke, hvilke kilder den resterende del af elektriciteten skal komme fra. Det er tydeligvis uacceptabelt. Forsyningssikkerhed er altafgørende for den europæiske økonomi og forbrugerne, især fordi elektrificeringen af varmeforsyningen og transportsektoren forventes at øge efterspørgslen efter elektricitet på trods af fremskridt med effektiviteten."

EØSU er enig med Kommissionen i, at den mangelfulde eller manglende CO₂‑prissætning i varme- og transportsektoren er et alvorligt problem for systemintegrationen.

Dertil kommer, at vedvarende energikilder ikke altid prioriteres frem for fossile brændstoffer. I mange medlemsstater forvrides markedet af en høj beskatning af elektricitet og ekstremt forhøjede nettariffer. I disse tilfælde er brugen af overskudsstrøm til produktion af varme – den enkleste form for systemintegration – ikke økonomisk bæredygtig.

Udvalget opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremsætte konkrete løsningsforslag frem for blot at beskrive problemet og være tøvende og vag i sine udmeldinger. (mp)

EU skal overvinde covid-19-krisen ved at opbygge en ny samfundsmodel baseret på grønnere, mere retfærdige og mere modstandsdygtige økonomier. Som ren energi kan brint være en vigtig drivkraft for omstillingen. Dette er hovedtanken bag en udtalelse fra Pierre Jean Coulon, som blev vedtaget på EØSU's plenarforsamling i januar.

I udtalelsen støtter EØSU EU's brintstrategi, som Kommissionen har fremsat som et skridt fremad mod etableringen af et gunstigt miljø til at øge forsyningen af og efterspørgslen efter brint og til at opnå en kulstofneutral økonomi.

"Ren brint skal være en klar prioritet, da det er det eneste alternativ, der er foreneligt med klimaneutralitet", sagde Pierre Jean Coulon under plenarforsamlingen. "Den Europæiske Genopretningsfond skal gøre det muligt for virksomheder, innovative iværksættere, arbejdstagere og investorer at cementere deres førerposition på markederne for ren energi."

EØSU støtter især oprettelsen af en europæisk alliance for ren brint, som har til opgave at planlægge produktionsinvesteringer og håndtere efterspørgslen efter ren brint i EU.

Dette organ vil omfatte ledere fra industrien, civilsamfundet, nationale og regionale ministre og Den Europæiske Investeringsbank. Da EØSU vil spille en central rolle med hensyn til at fremskynde omstillingen af de europæiske industrier, er det vigtigt, at udvalget inddrages i sin egenskab af repræsentant for det organiserede civilsamfund. (mp)

Erklæring fra formanden for EØSU's Arbejdsgivergruppe, Stefano Mallia

Arbejdsgiverne i EU glæder sig over brexitaftalen og lykønsker varmt Kommissionens forhandlingsteam anført på mesterlig vis af Michel Barnier. Virksomhederne skal imidlertid nu til at forstå den 1.200 sider lange handelsaftale og anmoder derfor om en tilpasningsperiode til at hjælpe dem i denne stejle læringskurve.

De europæiske arbejdsgivere glæder sig over, at der er sikret et velordnet brexit, og at det indre markeds integritet er blevet bevaret. Men selvom der ikke opkræves told af eller pålægges restriktive kontingenter på varer, der handles, vil en lang række nye told- og lovgivningsmæssige kontroller, bl.a. vedrørende oprindelsesregler og strenge krav om lokalt indhold, skabe bureaukrati og muligvis forsinke processerne, og det vil tage tid for forsyningskæderne at tilpasse sig til den nye virkelighed. 

Derfor har virksomhederne brug for en tilpasningsperiode for at opfylde de nye regler. For at støtte alle virksomheder, især SMV'er, under indførelsen af aftalen er der nødt til at blive oprettet et omfattende system, som f.eks. et SOLVIT for BREXIT.

Der er på samme tid et tydeligt behov for at gå tilbage til forhandlingsbordet for at sikre, at servicesektoren omfattes af aftalen, at data kan flyde gnidningsløst mellem EU og Storbritannien, og at kvalifikationer vil blive gensidigt anerkendt.

Hvis vi ønsker, at EU og UK fortsat skal være tæt forbundet, må vi fortsætte med at arbejde på vores forhold. UK kan aldrig være blot et tredjeland. Aftalen er nødt til at være en solid platform for fremtidigt samarbejde på en række områder, der har stor betydning for vores konkurrencevilkår inden for alt lige fra klimaforandringerne og den digitale omstilling til forskning og innovation og standarder. Men aftalen er bare slutningen på begyndelsen.

Civilsamfundet og arbejdsgiverne må især kæmpe for at holde handelskanalerne åbne og opbygge en solid struktur, der gør dette muligt. (dv/kr)

Af Arbejdstagergruppen i EØSU

På et webinar afholdt af EØSU's Arbejdstagergruppe i januar blev nødvendigheden af, at det kommende sociale topmøde i Porto munder ud i en ny social kontrakt, fremhævet.

Vi befinder os i den værste sundhedsmæssige og økonomiske krise i EU's historie. Pandemien har ganske vist øget fattigdom, arbejdsløshed og ulighed, men disse problemer er på ingen måde nye.

For at drøfte problemerne afholdt EØSU's Arbejdstagergruppe et webinar i slutningen af januar med Nicolas Schmit, kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, Ana Mendes Godinho, Portugals beskæftigelsesminister og minister for social solidaritet og social sikring (afløst af sundhedsmæssige årsager af statssekretær for arbejde og erhvervsuddannelse Miguel Cabrita), Iratxe García Pérez, formand for S&D-gruppen i Europa-Parlamentet, og Oliver Röpke, formand for Arbejdstagergruppen i EØSU.

Talerne påpegede, at det er nødvendigt at hjælpe, hvor der er behov for det, og at redskaberne til dette allerede findes. Der er behov for mål, men endnu mere for effektive politikker til at gøre den europæiske søjle for sociale rettigheder til en håndgribelig realitet for borgerne. Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder skal indeholde korte, mellemlange og langsigtede foranstaltninger og lovgivningsinitiativer og et tilstrækkeligt budget.

Det blev fremført, at topmødet i Porto skal udgøre en reel kursændring, idet ingen genopretning er mulig uden social genopretning og ingen bæredygtighed uden social bæredygtighed. For at realisere dette, skal civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter inddrages i processen, der skal etableres en reel platform, hvor arbejdstagerne kan komme til orde og deltage, og overenskomstforhandlinger og kollektive aftaler skal fremmes.

Porto-dagsordenen 2030, som vil blive fastlagt på topmødet, bør ud over covid-19 bl.a. også omhandle og tackle strukturelle problemer vedrørende globalisering, fordeling af velstand, arbejdsmarkedsbeskyttelse, sociale investeringer, den sociale dagsorden i den nye grønne pagt og det europæiske semester og ophør med de stramme økonomiske politikker. Dagsordenen bør være begyndelsen på en ny social kontrakt, hvor man ikke fristes til at vende tilbage til "business as usual", og det signaleres, hvilken fremtid vi ønsker at bygge. Talerne understregede, at det skal sikres, at de eksisterende regler anvendes, og at de nødvendige regler er på plads, når mennesker og medlemsstater bringes sammen under hensyntagen til solidaritet, lighed og bæredygtighed, så der kan foretages omfattende sociale investeringer i vores fremtid. (prp)

Af Gruppen Diversitet Europa i EØSU

Den 12. marts er Gruppen Diversitet Europa vært ved en hybridkonference om Civil Society Organisations during and after COVID-19: what challenges and what future. Arrangementet vil omfatte lanceringen af EØSU's undersøgelse Civilsamfundsorganisationernes reaktion på covid-19-pandemien og de deraf følgende nedlukningsforanstaltninger, der blev indført i Europa, samt aktuelle debatter med højtprofilerede talere og repræsentanter for civilsamfundet.

Undersøgelsen, der er bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen Diversitet Europa, fokuserer på civilsamfundsorganisationernes indsats for at bistå lokalsamfund og sårbare grupper med at håndtere pandemien. Kvantitative og kvalitative data om deres aktiviteter præsenteres ved hjælp af casestudier.

Forfatterne har anvendt både skrivebordsundersøgelser og en tilbundsgående onlineundersøgelse. Undersøgelsen fremhæver vigtige emner i tilknytning til civilsamfundsorganisationernes fremtid, såsom manglen på stabile finansieringskilder, retlige rammer og tilstrækkelige ressourcer og færdigheder. Der er tale om udfordringer, som vil kræve fremtidige overvejelser og modige politiske beslutninger for at sikre, at civilsamfundsorganisationernes kapacitet opretholdes og styrkes i genopretningsfasen efter covid-19. På konferencen vil forfatterne bag undersøgelsen fremlægge de vigtigste konklusioner og anbefalinger.

Den efterfølgende debat med højtprofilerede talere og civilsamfundsrepræsentanter vil fokusere på pandemiens indvirkning på sårbare grupper, civilsamfundsorganisationernes bistand til disse grupper og de initiativer, som civilsamfundsorganisationerne har taget til at evaluere deres håndtering af krisen. Der vil også blive set på, hvordan de kan bidrage til genopretningen af bæredygtige lokalsamfund i tiden efter covid-19.

Yderligere oplysninger om konferencen findes på: https://europa.eu/!PG36rF (jk)

Hvordan bør en bæredygtig genopretning efter covid-19 se ud for Europa? Hvilke vigtige styrker bør EU trække på for at sikre, at borgerne går en lys fremtid i møde? Disse spørgsmål bliver omdrejningspunktet for EØSU's civilsamfundsdage 2021, der finder sted online fra den 1. til den 5. marts.

Det organiserede civilsamfund har under hele pandemien spillet en afgørende rolle, når det gælder om at håndtere de endeløse udfordringer, som covid-19 har forårsaget, bl.a. ved at støtte de offentlige myndigheder, der har haft svært ved at håndtere de overvældende vanskeligheder.

Disse praktiske erfaringer kan bidrage med værdifuld indsigt til debatten om genopretningen lige i rette tid til konferencen om Europas fremtid, som begynder i maj, nu hvor den fastlåste situation om, hvem der skal lede den, er løst.

EØSU's civilsamfundsdage 2021 kommer til at byde på en række spændende debatter med inspirerende talere og vil fokusere på følgende centrale emner:

• bæredygtigt demokrati på flere niveauer i Europa
• den sociale økonomi og unges iværksættervirksomhed for en bæredygtig genopretning
• uddannelsens og kulturens rolle i den bæredygtige genopretning af Europa
• arbejdets fremtid i velfærdsøkonomien
• ungdomsaktivisme, systemiske ændringer og genopretning i Europa
• en social grøn pagt for en bæredygtig genopretning
• vigtige civilsamfundsgruppers rolle i renoveringsbølgen
• frivilliges rolle og økonomiske værdi på vejen mod genopretning og derefter.

Enkeltpersoner og organisationer, der ønsker at deltage i konferencen, kan finde flere oplysninger og tilmelde sig her. (dm)

Den 20. marts vil EØSU afholde et arrangement på de sociale medier for at samle unge eksperter, aktivister og lobbyister fra hele Europa for at drøfte betydningen af systemiske ændringer i klimaindsatsen.

Den 18.-19. marts vil EØSU's arrangement Dit Europa, din mening 2021 samle over 100 elever fra 33 lande til en onlinedebat om klimaforandringer, der afholdes som en COP-konference (FN's partskonference). Debatten vil blive indledt af ledende næstformand i Kommissionen Frans Timmermans og afsluttet af medformand for Europa-Parlamentets Grønne Parti, Ska Keller.

Helt i stil med en COP-konference vil EØSU samtidig afholde et offentligt arrangement for unge lørdag den 20. marts 2021 om morgenen med titlen Udformning af systemiske ændringer, som vil blive sendt live på sociale medier.

Forskellige paneler vil have fokus på at forklare, hvad systemiske ændringer vil sige, og hvordan de kan implementeres. De vil desuden give konkrete personlige eksempler på bæredygtige aktiviteter, der har potentiale til at fremme sådanne ændringer. Det vil give de unge deltagere nyttig ny viden og frem for alt mulighed for at lufte deres holdninger og idéer.

Ud over debatterne får deltagerne også mulighed for at opleve systemiske ændringer gennem kunst. Et onlinekulturarrangement knyttet til onlinedebatterne vil give de unge deltagere mulighed for at opleve systemiske ændringer og deres virkninger i en bredere kontekst. Arrangementet kan følges på Your Europe, Your Say | Facebook

Mandag den 25. januar holdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sin første online Art Talk med en virtuel lancering af onlineudstillingen "Hand in Hand" af Maria Reis Rocha.

Under en livedebat mellem EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation Cillian Lohan, EØSU-medlem Gonçalo Lobo Xavier og den portugisiske kunstner bag de udstillede kunstværker kom seerne med på en "kulturel rejse" og blev opfordret til at tænke over de sociale ændringer gennem de fantastiske illustrationer.

Gik du glip af det? Du kan se det her: EESC Cultural webinar - Meeting Maria Reis Rocha - YouTube

Den virtuelle udstilling "Hand in Hand" blev arrangeret under det portugisiske formandsskabs ledelse og kunne ses online indtil den 15. februar 2021.

Du kan besøge onlinegalleriet og udforske flere af kunstnerens værker her: https://europa.eu/!WX93Qu (ck)