På sin plenarforsamling i december drøftede EØSU de spørgsmål, der berører unge mennesker på arbejdsmarkedet. Debatten afrundede det europæiske ungdomsår 2022 og indledte det europæiske år for færdigheder 2023. Udvalget slog til lyd for en langsigtet strategi for unges engagement og anbefalede, at de europæiske år handler om mere end blot oplysningsaktiviteter og bidrager til klare planer.

EØSU's formand Christa Schweng, der indledte debatten, slog fast, at der i en verden efter covid-19 sættes fornyet fokus på arbejdsmarkedets ændrede behov med alle de dermed forbundne muligheder og risici. "Som led i det europæiske år for færdigheder, vil EØSU fortsat fokusere på unges behov og de udfordringer, de støder på i vores hurtigt foranderlige verden."

Nicolas Schmit, der er kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale rettigheder, redegjorde for sin vision for Europa: "bedre udsigter for unge mennesker, hvilket indebærer, at man sørger for deres sikkerhed og hjælper dem i deres stræben efter meningsfulde job og et stærkt og inkluderende socialt liv."

I en resolution, der blev vedtaget på samme plenarforsamling, opfordrede EØSU tillige EU-institutionerne og nationale regeringer til at styrke de unges deltagelse i beslutningsprocessen og gennemføre den foreslåede EU-ungdomstest. Katrĩna Leitāne, formand for EØSU's koordinationsgruppe for det europæiske ungdomsår, sagde, at det er vigtigt at sikre "en konkret og langvarig effekt af det europæiske ungdomsår og sikre, at unge mennesker har indflydelse på beslutninger, der vedrører deres fremtid."

Udvalget ser frem mod 2023 og har udgivet en udtalelse om det europæiske år for færdigheder, hvori det giver udtryk for sin bekymring over den tætpakkede dagsorden og projektets mange prioriteter. Ordføreren Tatjana Babrauskienė udtalte, at "alle aktiviteter, der udføres som en del af det europæiske år for færdigheder 2023 skal tilstræbe størst muligt fremskridt på alle områder, som vedrører uddannelse, hvor sociale og generelle færdigheder hører til blandt de "rette færdigheder", der bør fremmes."

Udtalelsen opfordrer tillige Kommissionen til at sikre, at flygtninge og asylansøgere kan validere deres færdigheder og kompetencer i EU og få tilbudt opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for at bane deres vej ind på arbejdsmarkedet. "Der skal tages særligt hensyn til vores ukrainske venner. Vi ønsker at fremme en stærk ung ukrainsk generation og ikke skabe en ny tabt generation i Ukraine, hvilket det russiske regime håber at gøre", konkluderede kommissær Nicolas Schmit. (gb)