Til at starte med vil jeg gerne udtrykke min store sorg over formand for Europa-Parlament David Sassolis pludselige død. I maj 2020 sagde David Sassoli, at pandemien havde vist os, at vi har en "stor ressource" inden for EU – "og denne store ressource er civilsamfundet". Han vil blive dybt savnet.

Det er nu to år siden, vi første gang hørte om covid-19. Jeg er sikker på, at vi efter disse første meldinger om en virus, der kunne gå hen og blive en global pandemi, ikke regnede med, at det stadig ville berøre os i 2022.

Vi er gået ind i et nyt år, og endnu en gang prøver vi at finde energien til at være optimistiske og håbefulde.

Mottoet for det franske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union er: genopretning, indflydelse, tilhørsforhold. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, redegjorde for formandskabets tre akser og fremlagde sine tanker om et mere suverænt Europa, en europæisk vækstmodel og et humanistisk Europa.

Ganske vist ser vi frem til at lægge pandemien bag os, men der venter os store udfordringer forude, uanset hvilken retning covid-19-pandemien går i næste gang.

Der vil være et nyt fokus på europæisk forsvar, da spændinger rundt om i verden, både nære og fjerne, skaber opmærksomhed om dette spørgsmål.

Samarbejde vil være altafgørende, hvilket også afspejles i den planlagte konference om Vestbalkan, som skal finde sted i juni.

I næste måned vil Frankrig sammen med institutionsformændene Charles Michel og Ursula von der Leyen afholde et topmøde, som vil samle lederne af EU og Den Afrikanske Union. Formålet med dette topmøde er at genskabe en ny økonomisk og finansiel aftale med Afrika. Det franske formandskab ønsker at fastlægge en dagsorden inden for uddannelse, sundhed og klima, der svarer til de udfordringer, som Afrika står over for.

Dette år er allerede blevet erklæret det europæiske ungdomsår, og det lederskab, som de unge har udvist på miljøområdet, har demonstreret denne kollektive samfundsgruppes indflydelse. Ungdomsbevægelsen har skubbet den grønne dagsorden op på listen over politiske prioriteter. En række lovforslag skal i år fastlægge de vanskelige detaljer for, hvordan vi opnår kulstofneutralitet inden 2050. Det vil være udfordrende og indgribende, men det er også den eneste tilbageværende mulighed efter mange år med forsinkede klima- og emissionstiltag. Der skal handles hurtigt, og vi er nødt til at acceptere, men også håndtere denne indgriben for at sikre retfærdighed i indsatsen og sikre, at der ydes den rette støtte for at beskytte de mest sårbare i samfundet. Denne filosofi er blevet en del af den almindelige tankegang, mens vi har levet med en global pandemi, der udgør en øget trussel mod visse sårbare gruppers liv. 

Endelig vil året også byde på konklusionerne af konferencen om Europas fremtid. I EØSU har vi deltaget, tilrettelagt arrangementer og høringer og gjort vores bedste for at sikre, at vi fungerer som talerør for borgerne og lokalsamfundene i hele Europa. Det er vigtigt, at EU finder en personlig tilgang og skaber forbindelse til alle disse mennesker. Det er endnu uvist, om konferencen kan leve op til dette, men EØSU vil forsat være et forbindelsesled for borgerne og sørge for, at alle synspunkter bliver hørt i debatterne om udformningen af vores fælles fremtid.

Cillian Lohan, næstformand for EØSU