Den første og vigtigste opfordring i EØSU's udtalelse er, at der omgående træffes skridt til at gennemføre anbefalingerne i Letta- og Draghirapporterne. Jeg mener, at dette bør gælde alle anbefalingerne – man kan ikke håndplukke fra de to rapporter. De skal gennemføres i deres helhed, uden at forslagene indskrænkes, så man kun fokuserer på det, der er bekvemt, og undgår de mest kritiske og kontroversielle spørgsmål såsom investeringer.
Den første og vigtigste opfordring i EØSU's udtalelse er, at der omgående træffes skridt til at gennemføre anbefalingerne i Letta- og Draghirapporterne. Jeg mener, at dette bør gælde alle anbefalingerne – man kan ikke håndplukke fra de to rapporter. De skal gennemføres i deres helhed, dvs. forslagene må ikke indskrænkes og kun fokusere på det, der er nemt, så man undgår de mest kritiske og kontroversielle spørgsmål såsom investeringer.
Ser vi først på Draghirapporten og det indlysende vigtige fokus på EU's konkurrenceevne generelt, anser jeg rapportens anbefalinger om EU's industripolitik som helt afgørende. Det gælder især understregningen af behovet for en industripolitik, der kan komme den nuværende fragmenterede tilgang til livs. I dag har vi 27 nationale industripolitikker, som ikke altid er koordinerede. Kun med en struktureret europæisk indsats vil vi her kunne finde den rette balance mellem på den ene side skatte-, lovgivnings- og handels-/toldforanstaltninger og på den anden side finansielle incitamenter, som er det, der kendetegner USA's og Kinas seneste industripolitikker, og som vil skabe store gevinster for det indre marked.
Denne indsats skal dog ledsages af en markant mindskelse af regelbyrden for virksomheder, og i det lys er jeg særlig glad for, at der i Lettarapporten efterlyses et indre marked, hvor det går hurtigt, og som går langt. Nogle af rapportens vigtigste anbefalinger er, at regelbyrden skal strømlines, de administrative procedurer forenkles, og at der skal træffes yderligere tiltag for at mindske bureaukratiet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). I den sammenhæng bifalder EØSU i sin udtalelse Kommissionens forslag om at mindske rapporteringsbyrden med 25 % for alle virksomheder og fastsætte et mål på mindst 50 % for SMV'er. Som en videreudvikling af Lettarapportens anbefaling om at overveje en mekanisme, der kan bistå medlovgiverne med en dynamisk konsekvensanalyse, bakker EØSU desuden kraftigt op om idéen om, at der gennemføres en kontrol af konkurrenceevnen under lovgivningsproceduren.
I takt med at kunstig intelligens forandrer vores arbejdspladser, er det afgørende fortsat at fremme menneskecentreret AI og slå til lyd for politikker, der skaber balance mellem stærk AI-udvikling i Europa og social retfærdighed og arbejdstagerrettigheder. Sådan lød det under en debat på højt plan i EØSU.
I takt med at kunstig intelligens forandrer vores arbejdspladser, er det afgørende fortsat at fremme menneskecentreret AI og slå til lyd for politikker, der skaber balance mellem stærk AI-udvikling i Europa og social retfærdighed og arbejdstagerrettigheder. Sådan lød det under en debat på højt plan i EØSU.
På sin plenarforsamling i januar afholdt EØSU en debat om anvendelsen af kunstig intelligens på arbejdspladsen med indlæg ved blandt andre EØSU's formand, Oliver Röpke, ledende næstformand for Kommissionen, Roxana Mînzatu, og Polens viceminister for familie, arbejde og socialpolitik, Katarzyna Nowakowska.
Oliver Röpke åbnede debatten og sagde: "Kunstig intelligens er en af de mest opbrydende tendenser i vores tid. Den har et enormt potentiale, men skaber også kritiske udfordringer. Dagens debat bekræfter på ny betydningen af at forankre AI-politikken i principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder."
Roxana Mînzatu understregede følgende: "Når vi tænker på AI, navnlig på arbejdspladsen, bør vi se på, hvordan vi kan øge vores investeringer i forskning og innovation, og hvordan vi kan forenkle de europæiske virksomheders muligheder for at udvikle sig inden for dette område, så vores egne teknologier kan bygge på europæiske data og europæiske værdier. I overensstemmelse med vores værdier om sociale rettigheder og lighed sikrer vi, at de europæiske arbejdstagere har samme rettigheder i en verden såvel med som uden AI – at de er beskyttet, og at der gennemføres menneskecentreret kontrol."
Katarzyna Nowakowska anførte, at kunstig intelligens i arbejdslivet har skabt enorme muligheder for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen for virksomheder, men også medført en række spørgsmål om dens indvirkning på job og beskæftigelse, arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkårene, den generelle jobkvalitet og den sociale dialogs rolle.
Vedtagelse af udtalelsen om AI til gavn for arbejdstagerne og den vedlagte modudtalelse
I udtalelsen understreger EØSU, at den sociale dialog og inddragelse af arbejdstagerne spiller en afgørende rolle med hensyn til at bevare arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og fremme "pålidelig" AI på arbejdsmarkedet. Udvalget tilføjer, at de nuværende regler bør afhjælpe manglerne, hvad angår beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder på arbejdspladsen og sikre, at mennesker bevarer kontrollen over alle interaktioner mellem menneske og maskine.
Modudtalelsen fra Arbejdsgivergruppen blev vedlagt udtalelsen. Gruppens medlemmer forklarede, at EU efter deres opfattelse allerede har redskaberne til at tage AI-revolutionen til sig, og at den eksisterende retlige ramme vil sikre en gnidningsløs anvendelse heraf. (lm)
Kunstig intelligens ændrer arbejdslivet i et hidtil uset tempo og skaber både muligheder og udfordringer for arbejdstagere, virksomheder og politiske beslutningstagere. Den 3. februar afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) en fælles konference på højt plan under overskriften "Social retfærdighed i den digitale tidsalder – AI's indvirkning på arbejdsliv og samfund".
Kunstig intelligens ændrer arbejdslivet i et hidtil uset tempo og skaber både muligheder og udfordringer for arbejdstagere, virksomheder og politiske beslutningstagere. Den 3. februar afholdt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) en fælles konference på højt plan under overskriften "Social retfærdighed i den digitale tidsalder – AI's indvirkning på arbejdsliv og samfund".
På konferencen på højt plan drøftede fremtrædende ledere – herunder flere beskæftigelsesministre fra EU's medlemsstater – strategier til at udnytte AI's potentiale og samtidig imødegå de risici, som den udgør for arbejdstagernes rettigheder og arbejdsmarkederne. Dette arrangement leverede et vigtigt bidrag til den globale koalition for social retfærdighedog fremhævede behovet for en koordineret tilgang til AI-forvaltning på både europæisk og globalt plan. Den fælles konference på højt plan blev arrangeret af EØSU's Sektion for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab (SOC) og ILO.
En opfordring til etisk og inklusiv AI-udvikling
I sin åbningstale på konferencen understregede EØSU's formand Oliver Röpke, at der er et presserende behov for en menneskecentreret tilgang til AI, idet han fastslog, at: "Kunstig intelligens allerede er ved at omforme vores samfund og arbejdsmarkeder, hvilket skaber både muligheder og udfordringer. EØSU og dets partnerorganisationer er fast besluttet på at sikre, at AI bliver en drivkraft for social retfærdighed, der styrker arbejdstagernes rettigheder, fremmer inklusion og forebygger nye uligheder. En retfærdig og menneskecentreret AI-fremtid kræver en kollektiv indsats – fra politiske beslutningstagere til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet – for at sikre, at teknologien fungerer til gavn for mennesker og ikke imod dem."
ILO's generaldirektør Gilbert F. Houngbo fremhævede betydningen af proaktive politikker til afbødning af AI's forstyrrende indvirkning på beskæftigelse og arbejdspladser: "Vi er nødt til at sikre, at vi udformer AI på en måde, der fremmer social retfærdighed. Dette kræver flere tiltag: støtte til arbejdstagere, herunder i form af færdigheder og social beskyttelse, lettere adgang til AI-teknologi for virksomheder af alle størrelser og i alle dele af verden for at udnytte produktivitetsfordelene og sikring af, at integration af AI på arbejdspladsen beskytter arbejdstagernes rettigheder og fremmer den sociale dialog i den digitale omstilling."
I løbet af to paneldebatter delte de højtstående talere deres indsigt i de udfordringer og muligheder, de ser med hensyn til at udnytte AI til at fremme anstændigt arbejde og rummelige arbejdsmarkeder og bidrage til ligestilling mellem kønnene i de kommende år. Blandt paneldeltagerne var beskæftigelsesministrene Agnieszka Dziemianowicz-Bąk (Polen), Yolanda Díaz (Spanien), Níki Keraméos (Grækenland) og Maria do Rosário Palma Ramalho (Portugal), samt den franske regerings delegerede ved ILO og G7-G20, Anousheh Karvar.
Under drøftelserne blev det fremhævet, at selv om der er en risiko forbundet med udbredelsen af AI, er der ikke grund til at stille sig totalt afvisende over for denne nye teknologi. Det er imidlertid vigtigt at fokusere på social dialog og inddrage arbejdstagerne i udbredelsen af AI, samtidig med at der lægges særlig vægt på omskolings- og opkvalificeringsindsatsen. En korrekt og kontrolleret udrulning og regulering af AI vil bidrage til at forebygge større chok og gøre det muligt at reducere repetitive arbejdsopgaver, uden at dette nødvendigvis vil føre til omfattende afskedigelser. (lm)
Den 13.-14. marts 2025 afholder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sit årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening! (YEYS), der samler mere end 130 deltagere fra hele Europa og tredjelande. Dette enestående arrangement samler gymnasieelever, repræsentanter for ungdomsorganisationer og delegerede fra nationale ungdomsråd i alderen 16-25 år fra alle 27 EU-medlemsstater, 9 kandidatlande og UK.
Den 13.-14. marts 2025 afholder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) sit årlige ungdomsarrangement, Dit Europa, din mening! (YEYS), der samler mere end 130 deltagere fra hele Europa og tredjelande. Dette enestående arrangement samler gymnasieelever, repræsentanter for ungdomsorganisationer og delegerede fra nationale ungdomsråd i alderen 16-25 år fra alle 27 EU-medlemsstater, 9 kandidatlande og UK.
Med en række workshopper, paneler og debatter vil arrangementet udgøre en platform, hvor unge kan bidrage aktivt til udformningen af Europas fremtid. I år afholdes arrangementet under overskriften "En stemme til ungdommen", og deltagerne vil drøfte vigtige emner såsom bæredygtighed, social inklusion, digital omstilling m.m.
Resultaterne af disse drøftelser og de indsamlede erfaringer vil bidrage til EØSU's anden civilsamfundsuge, og de vil også blive præsenteret ved Det Europæiske Ungdomsarrangement (EYE) i juni 2025, der afholdes af Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Arrangementet understreger betydningen af, at de unge engagerer sig i borgerinitiativer, deltagelsesdemokrati og udformningen af EU-politikker.
Hold øje med, hvilke resultater og initiativer dette vigtige arrangement munder ud i. (kc)
Få dage inden fejringen af kvindernes internationale kampdag og op til det 69. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (i New York) er det oplagt at reflektere over og evaluere de fremskridt, der er gjort med at opnå ligestilling mellem kønnene. Det er også et godt tidspunkt til at se fremad og bane vejen for fortsatte fremskridt.
Få dage inden fejringen af kvindernes internationale kampdag og op til det 69. møde i FN's Kommission for Kvinders Status (i New York) er det oplagt at reflektere over og evaluere de fremskridt, der er gjort med at opnå ligestilling mellem kønnene. Det er også et godt tidspunkt til at se fremad og bane vejen for fortsatte fremskridt.
Ser man på den lovgivningsmæssige ramme, er der forbedringer at spore: Flere kvinder er aktive på arbejdsmarkedet, de tjener bedre, opnår et højere uddannelsesniveau, øger deres politiske repræsentation og beklæder flere magtfulde poster. Fremskridtene har imidlertid været langsommelige og ujævne medlemsstaterne imellem.
Og så længe der fortsat findes strukturelle uligheder og kønsstereotyper, og der ses tilbageslag for kvinders rettigheder, vil kvinder stadig være underrepræsenteret i det offentlige rum, i politik og på STEM-uddannelser, de vil blive udsat for vold både online og offline og vil mangle adgang til ressourcer og kapital til iværksætteri. De vil også i højere grad blive ramt af tidsfattigdom og økonomisk fattigdom, og det vil tage uforholdsmæssigt mange år at udligne løn- og pensionsgabet mellem mænd og kvinder.
At komme videre kræver først og fremmest uddannelse, finansiering og tilsagn. Vi har brug for ressourcer til at styrke kvinders færdigheder med henblik på en digital og grøn retfærdig omstilling, finansiere nationale handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder samt tilbyde uddannelse af alt personale, som arbejder med personer, der har været udsat for vold.
Vi er nødt til at finansiere iværksætterprojekter og oprette økonomisk overkommelige, tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet for børn og ældre for at befri kvinderne for byrden med ulønnede omsorgsforpligtelser. Desuden har vi brug for et stærkt tilsagn om at skabe sikre rum, få flere kvinder til at stille op til parlamentsvalg, både på lokalt og nationalt plan og på EU-plan, samt sikre kvinders aktive deltagelse i ikkevoldelige processer til konfliktløsning og fredsopbygning, samtidig med at vi fremmer kønsneutrale tilgange i disse bestræbelser.
Derudover vil en bred EU-strategi for 2030-dagsordenen bidrage til, at vi kan komme langt hurtigere fremad med at gøre ligestilling mellem kønnene til en central del af vores politikker. Verdensmålene for bæredygtig udvikling bør behandles samlet, ikke hver for sig.
EU gør det "godt". Men "godt" er ikke godt nok for de mænd, kvinder og piger i EU, der kæmper for at opnå reel kønsligestilling i de kommende år. Vores rolle som civilsamfund er at presse de politiske beslutningstagere yderligere til at bevæge sig hurtigere fremad.
Forud for kvindernes internationale kampdag den 8. marts og det 69. møde i FN's Kvindekommission (UNCSW69) – som er det vigtigste globale organ til fremme af kvinders rettigheder – skriver EØSU-medlem Maria Nikolopoulou, ordfører for udtalelsen om EØSU's bidrag til EU's prioriteter ved det 69. møde i FN's Kvindekommission, om EU's fremskridt når det gælder ligestilling mellem kønnene. Der er mange forbedringer, som fortjener anerkendelse, men kvinderne er stadig langt fra at have de samme rettigheder som mænd. Der er stadig mange huller, der skal lukkes, og der er endnu mange kampe, der skal vindes.
Forud for kvindernes internationale kampdag den 8. marts og det 69. møde i FN's Kvindekommission (UNCSW69) – som er det vigtigste globale organ til fremme af kvinders rettigheder – skriver EØSU-medlem Maria Nikolopoulou, ordfører for udtalelsen om EØSU's bidrag til EU's prioriteter ved det 69. møde i FN's Kvindekommission, om EU's fremskridt når det gælder ligestilling mellem kønnene. Der er mange forbedringer, som fortjener anerkendelse, men kvinderne er stadig langt fra at have de samme rettigheder som mænd. Der er stadig mange huller, der skal lukkes, og der er endnu mange kampe, der skal vindes.
I forhold til andre dele af verden som USA står euroområdet over for presserende udfordringer i form af lav arbejdsproduktivitet, svækket konkurrenceevne og opbremsning af økonomien. For at få vendt denne tendens opfordrer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til en hurtig og koordineret strategi.
I forhold til andre dele af verden som USA står euroområdet over for presserende udfordringer i form af lav arbejdsproduktivitet, svækket konkurrenceevne og opbremsning af økonomien. For at få vendt denne tendens opfordrer Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) til en hurtig og koordineret strategi.
EØSU skitserer i udtalelsen Den økonomiske politik i euroområdet 2025 en plan for at fremme væksten ved at uddybe det indre marked, mindske bureaukratiet og sikre finanspolitisk bæredygtighed. Samtidig skal politikkerne forholde sig til banebrydende tendenser som kunstig intelligens (AI) og presset fra en aldrende befolkning.
Efter udefrakommende chok som covid-19-pandemien og energikrisen står euroområdet over for store økonomiske udfordringer. Selv om der er gjort en indsats for at skabe stabilitet, kræver indenlandsk usikkerhed, demografiske ændringer og et stigende finanspolitisk pres skarpe reformer.
EØSU foreslår at øge produktiviteten og konkurrenceevnen ved hjælp af tre trin: en uddybning af det indre marked, koordinering af industripolitik og mindskning af bureaukratiet. Finanspolitisk bæredygtighed er afgørende og kræver en afbalanceret ramme, et stærkere EU-samarbejde og en indsats for at udnytte uudnyttede indtægter. Investeringer er fortsat et svagt punkt, og der er brug for mere risikovillig kapital og innovationsvenlige politikker.
Det er derudover vigtigt at sikre arbejdsmarkedets modstandsdygtighed, og her er der brug for fleksibilitet, rimelige lønninger, reformer af de sociale sikringssystemer og udvikling af færdigheder inden for AI. EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at både EU og medlemslandene tager ansvar og går aktivt ind for bedre politisk koordinering. Euroområdet kan opbygge en robust, konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi for fremtiden ved hjælp af målrettede tiltag og strategiske investeringer.
Som vinteren langsomt slipper sit greb og giver plads til foråret, afholder EØSU i marts en række dynamiske arrangementer, som sætter fokus på holdningerne blandt de unge og i civilsamfundet.
Som vinteren langsomt slipper sit greb og giver plads til foråret, afholder EØSU i marts en række dynamiske arrangementer, som sætter fokus på holdningerne blandt de unge og i civilsamfundet.
Det hele sparkes i gang med den 16. udgave af arrangementet "Dit Europa, din mening!". Den 13.-14. marts 2025 vil YEYS-arrangementet, som det også kaldes, samle næsten 100 unge deltagere fra ungdomsorganisationer, nationale ungdomsråd og gymnasieskoler samt 37 lærere fra EU's medlemsstater, kandidatlande og Storbritannien. Sammen vil de dele en enestående oplevelse, hvor de i fællesskab definerer det Europa, de ønsker at bo i.
Deres anbefalinger vil kunne indgå i EØSU's anden civilsamfundsuge, som afholdes bare få dage efter, hvor de kan fungere som grundlag for debatter med fokus på unge, og blive delt med højtstående repræsentanter fra EU's institutioner.
Efter sin lovende start i 2024 vil dette års civilsamfundsuge finde sted den 17.-21. marts og have fokus på styrkelse af samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund. Social ustabilitet, økonomiske tilbageslag og udbredt utilfredshed, navnlig blandt dem, som føler sig overset og ladt i stikken, har øget splittelsen i samfundet.
For at tage hånd om disse presserende bekymringer vil civilsamfundsugen 2025 samle en bred vifte af interessenter fra civilsamfundet i og uden for Europa og udgøre en enestående platform til at deltage i kritiske debatter, udveksle bedste praksis og samarbejde om at udvikle løsninger, der fremmer den sociale samhørighed og styrker det demokratiske engagement.
I år dækker dagsordenen tre store initiativer: en debat mellem de europæiske civilsamfundsorganisationer og -netværk (paneldebatter med EØSU's kontaktgruppe) om, hvordan en europæisk civilsamfundsstrategi kan fremme større samhørighed, det europæiske borgerinitiativs dag (ECI-dagen) og rollen med hensyn til at tackle polarisering samt overrækkelsen af civilsamfundsprisen. Temaet for den 15. udgave af civilsamfundsprisen, som belønner fremragende civilsamfundsinitiativer, er bekæmpelse af skadelig polarisering af det europæiske samfund. Vinderne er civilsamfundsorganisationen "Diversity" fra Belgien, "Reporters of Hope" fra Frankrig og "Slovak Debate Association" fra Slovakiet. Deres placering vil blive offentliggjort ved prisoverrækkelsen!
Vores civilsamfundsuge fungerer som en platform, hvor det organiserede civilsamfund og borgere opfordres til at komme til orde om centrale spørgsmål lige fra de voksende udfordringer forbundet med klimaforandringerne, de stigende leveomkostninger og de stadig større indkomstforskelle til valgresultaterne rundt om i verden i 2024, som alt sammen har skabt grobund for en udbredt polarisering.
Jeg opfordrer jer til at bidrage til denne meningsfulde udveksling ved at deltage i vores debatter og gribe chancen for at skabe forandring gennem debat. Vores holdninger er vigtige og vil blive hørt, så længe vi står sammen, er proaktive og parate til at bidrage til et mere sammenhængende og deltagelsesbaseret Europa. Der er nu åbent for tilmelding! Gå ikke glip af denne mulighed!
