Den vigtigste opgave for det nuværende polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union bliver at bevare sammenholdet i Europa, gøre fremskridt og træffe hurtige beslutninger
Den vigtigste opgave for det nuværende polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union bliver at bevare sammenholdet i Europa, gøre fremskridt og træffe hurtige beslutninger
På sin plenarforsamling i februar afholdt EØSU en debat om det polske EU-formandskabs prioriteter med deltagelse af Magdalena Sobkowiak-Czarnecka, polsk understatssekretær med ansvar for Den Europæiske Union.
Magdalena Sobkowiak-Czarnecka henviste til EU's ydre sikkerhed og ikke mindst til angrebskrigen mod Ukraine. "Det er vores mål at holde fast i støtten til Ukraine og bevare enigheden i EU", sagde hun. Hun kom også ind på den 16. pakke af sanktioner mod Rusland, som var et af det polske formandskabs første positive resultater.
EØSU's formand, Oliver Röpke, understregede, at Polen overtog det roterende formandskab for EU i en tid præget af store udfordringer i form af geopolitiske spændinger og energikriser.
Han tilføjede: "Dagens debat har bekræftet, at stabilitet, modstandsdygtighed og sammenhold spiller en afgørende rolle, når vi skal forme Den Europæiske Unions fremtid. Det polske formandskabs prioriteter stemmer nøje overens med vores fælles ambitioner, navnlig med ønsket om at fremme en flerdimensionel tilgang til sikkerhed. I en tid med global usikkerhed er vi mere end nogensinde før fast besluttede på at yde en fælles indsats, der kan gøre en forskel".
Under mottoet "Sikkerhed, Europa!" vil det polske formandskab arbejde med syv sikkerhedsdimensioner, nemlig ekstern, intern, økonomisk, fødevarerelateret, energimæssig, sundhedsmæssig og informationsrelateret sikkerhed.
Af Michal Pintér, delegeret i EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Den nyligt offentliggjorte aftale om ren industri anerkender energiintensive industriers strategiske betydning for EU's økonomi og identificerer med rette deres største udfordringer. Aftalen indeholder ganske vist bemærkelsesværdige ideer såsom grønne foregangsmarkeder, støtte til den cirkulære økonomi og finansiering af dekarbonisering, men den mangler den nødvendige fremdrift i foranstaltningerne og modet til at vende nedgangen i Europas energiintensive industrier.
Af Michal Pintér, delegeret i EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI)
Den nyligt offentliggjorte aftale om ren industri anerkender energiintensive industriers strategiske betydning for EU's økonomi og identificerer med rette deres største udfordringer. Aftalen indeholder ganske vist bemærkelsesværdige ideer såsom grønne foregangsmarkeder, støtte til den cirkulære økonomi og finansiering af dekarbonisering, men den mangler den nødvendige fremdrift i foranstaltningerne og modet til at vende nedgangen i Europas energiintensive industrier.
I sin nyligt vedtagne udtalelse Fremtiden for EU's energiintensive industrier i lyset af høje energipriser og omstillingsomkostninger anerkendte Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en betydelig konkurrencemæssig kløft mellem de energiintensive industrier i EU og de globale konkurrenter. Kommissionen har helt rigtigt peget på energipriserne som den største synder. Aftalen og handlingsplanen for energi til overkommelige priser indeholder imidlertid ingen forslag til reformer af elmarkedets udformning. Marginalprissætningen fungerede, da EU nød godt af relativt billig og stabil gas i rørledninger fra Rusland. Desværre har virkeligheden ændret sig, og vi er nu afhængige af dyre og ustabile LNG-forsyninger, hvilket sandsynligvis vil gøre sig gældende i mange år fremover. På trods af en stigende andel af billig, fossilfri elektricitet i EU's energimiks er priserne på fossile brændstoffer fortsat toneangivende for prisdannelsen på elektricitet.
Politiske bestræbelser på at øge antallet af vedvarende energikilder hilses velkommen, men på grund af den nuværende markedsudformning resulterer de ikke i lavere elregninger. Der er behov for øjeblikkelige foranstaltninger, der kan overføre omkostningsfordelene ved elektricitet fra vedvarende energikilder til industrien, og det er nødvendigt at vurdere alle muligheder for at sænke priserne, herunder afkobling af elpriserne.
Aftalen anerkender også, at der findes smuthuller i kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (ingen eksportløsning, omfordeling af ressourcer og omgåelsesteknikker) og handelsbeskyttelsesinstrumenterne. Aftalen fortæller os desværre ikke meget om, hvordan EU-markedet vil blive beskyttet, og det efterlader de energiintensive industrier i en usikker situation midt i en global handelskrig.
EØSU opfordrer kraftigt EU-institutionerne til at iværksætte afgørende foranstaltninger i de sektorspecifikke handlingsplaner for at forhindre yderligere afindustrialisering og opretholde EU's kapacitet til industriel omstilling.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende EU til at gennemføre en robust industristrategi, der forbedrer konkurrenceevnen, skaber kvalitetsjob og er i overensstemmelse med den grønne pagt. Hvis denne strategi skal lykkes, skal den overvåges nøje og tilpasses nye udfordringer.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende EU til at gennemføre en robust industristrategi, der forbedrer konkurrenceevnen, skaber kvalitetsjob og er i overensstemmelse med den grønne pagt. Hvis denne strategi skal lykkes, skal den overvåges nøje og tilpasses nye udfordringer.
I udtalelsen understregede EØSU behovet for en stærk økonomisk og lovgivningsmæssig ramme med henblik på at håndtere høje energi- og råvarepriser, investeringsudfordringer i den grønne omstilling, infrastrukturmangler, mangel på færdigheder og svag intern efterspørgsel. En konkurrenceevnepolitik med fokus på investeringer og innovation er nøglen til at fremme social og territorial samhørighed.
EØSU's opfordring til hurtig handling kommer midt i en stigende bekymring for Europas økonomiske sikkerhed og eksterne afhængighed. I en tid med voksende geopolitisk og handelsmæssig usikkerhed er der brug for en robust europæisk handelspolitik for at sikre industriel bæredygtighed trods asymmetriske dekarboniseringsmål, global overkapacitet og øgede handelsspændinger. Større selvstændighed når det gælder at sikre kritiske råstoffer er afgørende for at nå dette mål.
Øgede investeringer, som fremhævet i Draghirapporten, og forvaltningsreformer er afgørende. Et fælles indre marked, især inden for energi, vil styrke EU's økonomi. Ved at nedbringe regelbyrder, finjustere rammerne for elmarkedet og forbedre de finansielle værktøjer som f.eks. elkøbsaftaler kan man støtte industriens omstilling.
En retfærdig omstilling forudsætter en stærk social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Industripolitikken skal knytte an til uddannelses- og arbejdskraftstrategier og lægge vægt på forskning, innovation og opbygning af færdigheder. Investeringer i energiinfrastruktur, vedvarende energi og initiativer inden for cirkulær økonomi vil bidrage til at nå klimamålene.
EØSU vedtog også en supplerende udtalelse om Fremtiden for EU's energiintensive industrier, hvori udvalget foreslår skræddersyede løsninger for at sikre disse industriers bæredygtighed på lang sigt. Det er afgørende for EU's industrielle fremtid at tage fat på de specifikke udfordringer, de står over for. (ll)
Månedens gæst er Nicolas Gros-Verheyde, fransk journalist, forfatter og ekspert i forsvars- og udenrigspolitik. Han gennemgår de fem forslag i ReArm Europe-planen, som Europa-Kommissionen for nylig præsenterede for at styrke det europæiske forsvar midt i den stigende bekymring over USA's engagement i europæisk sikkerhed.
Månedens gæst er Nicolas Gros-Verheyde, fransk journalist, forfatter og ekspert i forsvars- og udenrigspolitik. Han gennemgår de fem forslag i ReArm Europe-planen, som Europa-Kommissionen for nylig præsenterede for at styrke det europæiske forsvar midt i den stigende bekymring over USA's engagement i europæisk sikkerhed.
Nicolas Gros-Verheyde har været fransk journalist siden 1989. Han har arbejdet for Ouest France, ARTE, LCI og France Culture som EU- og NATO-korrespondent. Han er kendt og respekteret i europæiske kredse for sin omfattende viden om europæiske anliggender og udenrigs- og forsvarspolitik. Han er redaktionschef for B2, som blev grundlagt i 2008 og er det førende og mest omfattende medie om europæisk forsvar og diplomati. Det styres af en nonprofitorganisation i form af et kooperativ af journalister og finansieres af abonnementer. https://club.bruxelles2.eu/
Han er forfatter til bøgerne "Défense européenne à l'heure de la guerre en Ukraine", "La politique européenne de sécurité et de défense commune", "Parce que l'Europe vaut bien une défense" og "Europe de la défense" og politisk ekspert på LN24, France-Info og RTBF.
Ved den 69. samling i FN's Kvindekommission (CSW69) i New York bekræftede EØSU og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (AU ECOSOCC) deres urokkelige engagement med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders stilling.
Ved den 69. samling i FN's Kvindekommission (CSW69) i New York bekræftede EØSU og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (AU ECOSOCC) deres urokkelige engagement med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders stilling.
I anledning af det internationale samfunds markering af 30-årsjubilæet for vedtagelsen af Beijingerklæringen og det tilhørende handlingsprogram anerkender EØSU og AU ECOSOCC såvel de allerede opnåede fremskridt som de aktuelle udfordringer, der fortsat hindrer fuld ligestilling mellem kønnene.
De to parter fremhæver i deres anden fælles erklæring vigtige prioriteter såsom at øge antallet af kvinder i ledende stillinger ved hjælp af kønskvoter, sætte en stopper for kønsbaseret vold via internationale konventioner, slå bro over den kønsbestemte digitale kløft samt styrke kvinders økonomiske stilling.
I erklæringen opfordres der indtrængende til mere slagkraftige politikker vedrørende ulønnet omsorgsarbejde, til inddragelse af kvinder i fredsbestræbelser og til datadrevet politikudformning. Derudover fremhæves det globale samarbejde om at nedbryde systemiske uligheder og stå vagt om kvinders rettigheder. EØSU opfordrer også EU til at bekæmpe kønsbaseret vold, sikre ligestilling mellem kønnene og forsvare civilsamfundets rolle, når det gælder om at fremme ligestilling.
EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "Markeringen af 30-årsjubilæet for Beijing-erklæringen bør være en anledning til at omsætte ord til handling. Ligestilling mellem kønnene er ikke et privilegium, men en grundlæggende rettighed, som det er vigtigt at sikre, hvis vi vil opnå bæredygtige og inkluderende samfund. EØSU står fast på sit engagement med hensyn til at nedbryde barrierer ved at sikre kvinder fuld deltagelse i beslutningstagningen og styrke deres økonomiske stilling. Nu er det på tide at se resolut handling fra regeringernes, institutionernes og civilsamfundets side – for lighed opnås kun, hvis nogen påtager sig ansvaret."
FN's Kvindekommission er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, som arbejder for ligestilling mellem kønnene. Det var anden gang, EØSU deltog i FN's største årlige samling om styrkelse af kvinders stilling. (tk)
ReArm Europe-planen blev fremlagt af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og godkendt af de 27 medlemsstater på et ekstraordinært topmøde den 6. marts. Den indeholder fem hovedforslag, der bestemt er interessante, men som det også kunne være godt at diskutere yderligere.
ReArm Europe-planen blev fremlagt af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og godkendt af de 27 medlemsstater på et ekstraordinært topmøde den 6. marts. Den indeholder fem hovedforslag, der bestemt er interessante, men som det også kunne være godt at diskutere yderligere.
Det første forslag omhandler fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten.
Kommissionen foreslår at aktivere stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul. På den måde vil medlemsstaterne kunne øge forsvarsudgifterne med 1,5 % af BNP, uden at de risikerer at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De forventede besparelser? "Tæt på 650 mia. EUR" over fire år. Europa er nødt til at "øge sine forsvarsudgifter betragteligt", siger Ursula von der Leyen.
Det andet forslag er et nyt låneinstrument til forsvarsformål.
Dette instrument vil have en værdi af 150 mia. EUR finansieret gennem lån fra EU-budgettet under et system, der svarer til instrumentet for makrofinansiel bistand. Formålet er at anvende det på prioriterede områder, hvor der er alvorlige mangler, dvs. luft- og missilforsvar (det tyske European Sky Shield initiative), artillerisystemer, missiler og ammunition, droner og antidronesystemer, strategiske katalysatorer, beskyttelse af kritisk infrastruktur (herunder i forhold til rummet), militær mobilitet, cyberspørgsmål, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.
For at fremskynde processen foreslår Kommissionen at anvende traktatens artikel 122. Den anvendes kun under særlige omstændigheder og kræver blot, at medlemsstaterne når til enighed i Rådet, mens Europa-Parlamentet kun skal informeres. Dette er en omgåelse af den demokratiske proces, som man kan stille spørgsmålstegn ved. Planen om at styrke Europas forsvar blev godkendt på topmødet i Versailles i marts 2022 – dvs. for tre år siden! Man kan dårligt kalde det "hastende".
Det tredje forslag går ud på at gøre indhug i regionalfondene.
Kommissionen understreger, at Den Europæiske Union på kort sigt "kan gøre mere" med EU-budgettet ved at omfordele midler fra visse budgetposter. Kommissionen foreslår, at man giver medlemsstaterne mulighed for at "øge forsvarsudgifterne ved at anvende samhørighedspolitikkens programmer", og den ønsker at "fremme processen for frivillige overførsler til andre EU-fonde med et forsvarsmål".
Dette udgør en væsentlig nedskæring i den nuværende flerårige budgetplan (2021-2027). Spørgsmålet er, bør vi ofre den sociale eller regionale samhørighed for at styrke forsvaret? Det kan man diskutere.
Samtidig kunne der ske en yderligere mobilisering af STEP-platformen for strategiske teknologier ved at udvide den til alle teknologier i forsvarssektoren. En anden mulighed er ifølge Kommissionen at lempe eksisterende begrænsninger såsom konkurrenceregler eller regler om forfinansiering og samfinansiering.
Det fjerde forslag handler om EIB-lån.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og dens aktionærer (medlemsstaterne) har gentagne gange udtrykt deres modstand mod yderligere udlån til den rent militære sektor, idet de foretrak at låne til sektorer med dobbelte anvendelsesområder. Kommissionen insisterer derfor på at ændre EIB's politik.
Det femte forslag går ud på at mobilisere privat kapital.
Formålet er at give virksomheder i forsvarsindustrien "bedst mulig adgang til finansieringskapital", hvilket er en tilbagevendende udfordring for industrien. Denne idé bør medtages i meddelelsen om en opsparings- og investeringsunion
EØSU's medlem Marcin Nowacki, der er ordfører for udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU, skitserer EØSU's anbefalinger til, hvordan EU's sikkerhed kan styrkes. Med de øgede sikkerhedstrusler og skiftende alliancer opfordrer EØSU til, at EU opretter en fælles og robust forsvarsmekanisme. EU kan ikke blive ved med at være så afhængig af våbenleverandører uden for EU i det omfang, man er i dag. Det handler dog ikke kun om at bruge flere penge – det handler om at bruge dem mere fornuftigt og effektivt.
EØSU's medlem Marcin Nowacki, der er ordfører for udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU, skitserer EØSU's anbefalinger til, hvordan EU's sikkerhed kan styrkes. Med de øgede sikkerhedstrusler og skiftende alliancer opfordrer EØSU til, at EU opretter en fælles og robust forsvarsmekanisme. EU kan ikke blive ved med at være så afhængig af våbenleverandører uden for EU i det omfang, man er i dag. Det handler dog ikke kun om at bruge flere penge – det handler om at bruge dem mere fornuftigt og effektivt.
I det hurtigt skiftende geopolitiske landskab, som Europa står midt i, skal et afgørende spørgsmål besvares: hvordan garanterer Den Europæiske Union sin sikkerhed i en stadig mere usikker verden? I udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU fremlægger EØSU en omfattende køreplan for at styrke EU's sikkerhed og ruste sig til såvel de aktuelle som de fremtidige udfordringer.
I det hurtigt skiftende geopolitiske landskab, som Europa står midt i, skal et afgørende spørgsmål besvares: hvordan garanterer Den Europæiske Union sin sikkerhed i en stadig mere usikker verden? I udtalelsen Forsvarsfinansiering i EU fremlægger EØSU en omfattende køreplan for at styrke EU's sikkerhed og ruste sig til såvel de aktuelle som de fremtidige udfordringer.
Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor sikkerhedstruslerne tager væsentligt til. Kernen i EØSU's holdning er en opfordring til en fælles og robust EU-mekanisme for forsvarsfinansiering. De nuværende finansieringsstrukturer er utilstrækkelige, og der er behov for ændringer. Uden en mere koordineret tilgang til forsvarsfinansiering risikerer EU ikke at kunne beskytte sine egne interesser. En af de bekymringer, der omtales i udtalelsen, er, at 78 % af de 75 mia. EUR, som EU-landene har brugt på indkøb til forsvaret er gået til leverandører uden for EU, sådan som det fremgår af Kommissionens rapport omfremtiden for den europæiske konkurrenceevne. Vi må ikke lade stå til over for denne voksende afhængighed af eksterne leverandører.
Men det handler ikke kun om at bruge flere penge – men om at bruge dem klogt og effektivt. EØSU anbefaler, at koordineringen mellem EU og NATO styrkes, at midlerne til initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond og den europæiske fredsfacilitet øges, og at der fokuseres på fælles indkøb for at strømline ressourcerne og reducere omkostningerne. Endvidere mener EØSU, at de europæiske NATO-medlemmer bør forpligte sig til at bruge mindst 2,5 % af deres BNP på forsvaret, hvilket ville styrke Europas reaktion på de aktuelle geopolitiske trusler. Dette højere udgiftsmål sikrer, at NATO's europæiske medlemmer bidrager mere effektivt til den fælles sikkerhed, men samtidig bevarer den fulde suverænitet over deres væbnede styrker.
Derudover er initiativer som forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) og instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) vigtige i forhold til at styrke EU's forsvarskapacitet. Dette arbejde vil gøre det muligt for Europa at samle ressourcerne på effektiv vis og dermed sikre både et militært og civilt beredskab.
Teknologiske fremskridt, herunder kunstig intelligens, droner og cybersikkerhed, bliver stadig vigtigere for den nationale sikkerhed. EØSU understreger, at det er vigtigt at investere i disse områder for at være på forkant med nye trusler. Samarbejde mellem den offentlige og private sektor er afgørende for at fremme innovation inden for især AI, droner og cybersikkerhedssystemer.
I udtalelsen efterlyses der også et modstandsdygtigt europæisk forsvarsindustrielt økosystem med en opfordring til et stærkere samarbejde mellem store virksomheder, SMV'er og regeringer. Hvis innovationen fremmes, og det sikres, at Europa fortsat er konkurrencedygtigt, vil afhængigheden af eksterne leverandører blive mindsket, og der vil blive opbygget en forsvarsindustri, der i højere grad er selvforsynende.
Desuden må vi ikke glemme de regionale initiativer i EU. En styrkelse af det regionale samarbejde vil være en hjælp til at skræddersy forsvarsstrategier til at tackle de specifikke sikkerhedsudfordringer i forskellige medlemsstater. Denne tilgang sikrer, at der tages ordentligt hånd om regionale bekymringer inden for den overordnede EU-ramme.
Styrkelse af EU's forsvar handler ikke kun om sikkerhed – det handler om at opretholde EU's værdier. Vi mener, at EU ved at følge den køreplan, vi har skitseret i udtalelsen, kan sikre sin fremtid og værne om freden og sine økonomiske interesser.
