Det europæiske borgerinitiativ er helt enestående: Ingen andre steder i verden findes der et lignende værktøj til at give borgerne direkte indflydelse på lovgivningen. Initiativet er dog stadig ikke blevet rigtig anerkendt, skriver Daniela Vančić, ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, som deler tre idéer til at give det europæiske borgerinitiativ mere gennemslagskraft.
Det europæiske borgerinitiativ er helt enestående: Ingen andre steder i verden findes der et lignende værktøj til at give borgerne direkte indflydelse på lovgivningen. Initiativet er dog stadig ikke blevet rigtig anerkendt, skriver Daniela Vančić, ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, som deler tre idéer til at give det europæiske borgerinitiativ mere gennemslagskraft.
Det europæiske borgerinitiativ er et af EU's mest virkningsfulde demokratiske værktøjer, kun overgået af valgene til Europa-Parlamentet. Borgerinitiativet har engageret over 20 millioner borgere i de 13 år, det har eksisteret, og har dermed vist sig at være en vigtig platform for deltagelse. På trods af sit potentiale får det imidlertid sjældent den anerkendelse, det fortjener.
Læs her, hvorfor det europæiske borgerinitiativ er så vigtigt – og find tre idéer til at gøre det endnu mere virkningsfuldt.
Det europæiske borgerinitiativs rolle i en polariseret verden
Hvad gør det europæiske borgerinitiativ helt enestående? Der findes ikke noget tilsvarende værktøj andre steder i verden. Borgerinitiativet giver borgerne mulighed for at påvirke lovgivningen direkte ved at indhente støtte fra mindst syv EU-medlemsstater. I en tid hvor den politiske polarisering er stigende, fungerer borgerinitiativet som en vigtig bro mellem borgerne og beslutningstagerne ved at fremme samarbejde, etablere forbindelser og fremme reelle forandringer.
Det europæiske borgerinitiativ handler grundlæggende om at inspirere folk til at involvere sig i udformningen af politikker. Det samler forskellige grupper, sætter gang i den offentlige debat og fungerer som et talerør på den europæiske scene. For eksempel har initiativet My Voice, My Choice, som for nylig har indsamlet over en million underskrifter, mobiliseret et netværk af aktivister, organisationer og offentlige personer (herunder internationale personligheder som Barack Obama) og sat gang i en bredere debat om grundlæggende rettigheder. Denne form for mobilisering skaber både vedvarende værdi for selve demokratiet og for den pågældende sag.
Rettidig handling er afgørende
Det europæiske borgerinitiativ har et enormt demokratisk potentiale, men for at frigøre det fuldt ud er der behov for rettidig handling fra EU-institutionerne. Mens nogle initiativer, såsom End the Cage Age (Slut med opdræt i bure), har ført til positive forandringer i EU-politikken, går der ofte for lang tid fra indhentelsen af støtte til et initiativ til den lovgivningsmæssige opfølgning heraf. Det kan være frustrerende for både borgerne og civilsamfundet, som risikerer at miste tiltro til processen.
For at fastholde momentum bør EU overveje at fremskynde borgerinitiativer med overvældende stor opbakning i befolkningen. Selv om EU-lovgivning er en tidskrævende proces, bør et borgerinitiativ med klar og udbredt opbakning behandles med særlig omhu og opmærksomhed. Borgerne skal kunne se deres idéer blive omsat til handling hurtigt, så det europæiske borgerinitiativ bliver en katalysator for rettidig forandring og et redskab til indflydelse.
Civilsamfundsorganisationernes rolle med hensyn til at presse på for europæiske reformer
Civilsamfundsorganisationerne har altid stået i centrum af det europæiske borgerinitiativ, idet de har mobiliseret borgerne og skabt opmærksomhed om værktøjets potentiale. Helt fra starten har organisationer som Democracy International spillet en vigtig rolle med hensyn til at udvikle og støtte det europæiske borgerinitiativ. Men civilsamfundets rolle stopper ikke der.
Disse organisationer skal fortsat slå til lyd for reformer, der kan styrke borgerinitiativet som et demokratisk instrument. For eksempel bør der gennem det europæiske borgerinitiativ kunne foreslås ændringer af EU-traktaterne – noget, der stadig er uden for rækkevidde, men som kunne få stor indvirkning på Europa fremtid. Debatten om traktatreformer er under udvikling, og det accepteres i stigende grad, at EU har brug for en traktat, der er stand til at imødegå de udfordringer og udnytte de muligheder, vi står over for i dag, hvorfor det er vigtigere end nogensinde at udvide det europæiske borgerinitiativ og give borgerne en plads ved bordet.
Lad det europæiske borgerinitiativ være en kilde til inspiration for udformningen af politikker
Lad os hæve ambitionsniveauet for det europæiske borgerinitiativ. Én måde at udnytte det europæiske borgerinitiativs fulde potentiale på kunne være at tage initiativer i betragtning, selvom de ikke opfylder de formelle kriterier for et europæisk borgerinitiativ. Det er ikke alle gode idéer, der kan opfylde kravet om en million underskrifter, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke er værd at tage i betragtning. Det er ikke nogen nem opgave at gennemføre en kampagne for et europæisk borgerinitiativ, især ikke når der skal gøres en tværnational, flersproget og multinational indsats. Selv nogle af de bedste idéer har muligvis ikke de nødvendige ressourcer til at nå den høje barre for succes.
For eksempel var initiativet Single Communication Tariff Act fra 2012 ikke et "vellykket" borgerinitiativ ifølge standarddefinitionen, men det var inspiration til "roaming til hjemmetakst"-politikken, der trådte i kraft fem år senere til gavn for millioner af rejsende europæere, der nu kan nyde godt af gratis dataroaming i udlandet. Det viser, at selv et borgerinitiativ, der ikke opfylder målet for underskrifter, kan udløse politiske ændringer. EU bør være åben for at tage alle borgerdrevne idéer i betragtning, også dem, der ikke når op på en million underskrifter, og benytte dem som en inspirationskilde for fremtidig lovgivning.
De vigtigste konklusioner
Det europæiske borgerinitiativ er et utroligt værdifuldt redskab til at styrke demokratiet i Europa, navnlig i en tid, hvor de demokratiske værdier er under pres i hele verden. Det sætter borgerne i stand til at lufte deres idéer på EU-scenen, mobilisere offentlig støtte og skabe meningsfulde virkninger. Nu hvor det europæiske borgerinitiativ går ind i sine teenageår, er det på tide at tænke over, hvordan man kan styrke dette enestående værktøj og skabe en stærkere og mere direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne.
Det europæiske borgerinitiativ kan med fortsat støtte fra civilsamfundet bidrage til at opbygge en mere deltagerorienteret og lydhør Europæisk Union og styrke EU's position som global leder inden for demokrati.
Daniela Vančić er ansvarlig for EU-politik og -lobbyarbejde i Democracy International, hvor hun har arbejdet for deltagelsesbaseret og direkte demokrati siden 2017. Med over ti års erfaring inden for borgerdeltagelsesprocesser er hun en anerkendt ekspert i det europæiske borgerinitiativ. I 2022 var hun med til at redigere bogen Complementary Democracy: The Art of Deliberative Listening.
Europas økonomiske arkitektur er blevet stresstestet af de seneste kriser, hvor almindelige mennesker bærer den største byrde. Vores udtalelse Lad os lægge kriserne bag os skitserer en køreplan for en økonomi, der beskytter enkeltpersoner og virksomheder i stedet for at udsætte dem for økonomisk turbulens.
Europas økonomiske arkitektur er blevet stresstestet af de seneste kriser, hvor almindelige mennesker bærer den største byrde. Vores udtalelse Lad os lægge kriserne bag os skitserer en køreplan for en økonomi, der beskytter enkeltpersoner og virksomheder i stedet for at udsætte dem for økonomisk turbulens.
Tre krav til økonomien skiller sig ud:
For det første skal de økonomiske prognoser udvikle sig fra retrospektiv analyse til foregribende intervention. Når inflationen dukker op, rammer den køkkenbordene før den kan aflæses på de økonomiske resultattavler. Vi har brug for avancerede systemer til tidlig sporing, der afslører forsyningsflaskehalse og uregelmæssigheder i prisoverførslen, før de omsættes til prismæssigt uoverkommelige varmeregninger og dagligvarer. De husholdninger, der er mest sårbare over for økonomiske chok, er netop dem, der har mindst kapacitet til at absorbere dem. Der er derfor brug for en detaljeret kortlægning af sårbarhed for at sikre målrettet beskyttelse.
For det andet skal den finanspolitiske kapacitet skifte fra katastrofeberedskab til indbygget stabilisering. NextGenerationEU var imponerende, men improviseret. Permanente finanspolitiske stabiliseringsmekanismer under civilsamfundets tilsyn vil sikre, at kriseberedskabet beskytter dem, der er mest udsatte. Når den økonomiske styring ignorerer de fordelingsmæssige virkninger, underminerer det deraf følgende sociale pres den modstandsdygtighed, vi søger at opbygge. Sociale betingelser i forbindelse med EU-finansiering bør ikke ses som bureaukratiske hindringer – de kan sikre, at økonomisk vækst omsættes til højere levestandarder for alle.
For det tredje skal markedsintegrationen fremskyndes, hvor det har størst betydning for forbrugerne. Energiomkostninger, der langt overstiger konkurrenternes, er ikke kun makroøkonomiske indikatorer – de resulterer i månedlige regninger, der presser husholdningernes budgetter i hele Europa. Strategiske investeringer i grænseoverskridende infrastruktur og integration af energimarkedet er ikke blot abstrakte økonomiske mål, men skaber håndgribelige fordele for familier og virksomheder, der oplever et pres på leveomkostningerne.
Økonomisk politik, der er udformet uden input fra civilsamfundet, er som sejlads uden lokal viden – teknisk muligt, men uklogt i praksis. Når politikker udformes med fuld deltagelse af dem, der skal leve med konsekvenserne, skaber de altid bedre resultater. Dette handler ikke om høring som en formalitet: det handler om at udnytte det organiserede civilsamfunds kollektive viden i hele den politiske cyklus.
Europas konkurrencedygtige sociale markedsøkonomi har brug for en modernisering, der ikke lader den i stikken. Ideen om, at valget står mellem konkurrenceevne og beskyttelse af borgerne fremføres af personer med begrænset økonomisk fantasi. De kommende udfordringer kræver institutionel kreativitet, der sætter økonomisk modstandsdygtighed og menneskers trivsel i centrum for Europas økonomiske styring.
Det europæiske borgerinitiativ har vist sig at være et effektivt redskab til at øge borgernes deltagelse i det politiske liv i EU. Men det skal styrkes for at undgå, at EU-institutionerne mister kontakten til de europæiske borgere.
Det europæiske borgerinitiativ har vist sig at være et effektivt redskab til at øge borgernes deltagelse i det politiske liv i EU. Men det skal styrkes for at undgå, at EU-institutionerne mister kontakten til de europæiske borgere.
Det europæiske borgerinitiativ (ECI) er en deltagelsesmekanisme på EU-plan, der har til formål at styrke det direkte demokrati. Hvis et initiativ mobiliserer mindst én million EU-borgere (med et fastlagt minimumsantal borgere fra mindst syv medlemsstater), kan Kommissionen anmodes om at fremsætte et lovforslag inden for et bestemt område, hvor medlemsstaterne har overført deres beføjelser til EU.
Siden 2012, hvor det europæiske borgerinitiativ blev lanceret, har Kommissionen registreret 119 initiativer, og initiativtagerne har indsamlet ca. 20 mio. underskrifter. Indtil videre er 11 initiativer blevet godkendt, hvoraf de ti allerede har modtaget et svar fra Kommissionen.
ECI-dagen, der afholdes hvert år af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), er et vigtigt forum og en vigtig platform, hvor allerede registrerede og fremtidige initiativtagere og interessenter kan udveksle oplysninger og erfaringer og præsentere deres borgerinitiativ og aktiviteter for offentligheden.
I år blev ECI-dagen afholdt som led i civilsamfundsugen den 18. marts.
"EU bør tage yderligere skridt hen imod et deltagelsesdemokrati som supplement til sin repræsentative form. Det europæiske borgerinitiativ er det allerførste redskab til deltagelsesdemokrati på tværnationalt plan", sagde Laurenţiu Plosceanu, EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation.
Ifølge Den Europæiske Ombudsmand, Teresa Anjinho, er det europæiske borgerinitiativ et effektivt redskab, men det har ikke levet op til sit fulde potentiale. "Vi er nødt til at forbedre kommunikationen om dets formål og funktioner. Bevidstgørelseskampagner skal intensiveres, så borgerne bliver fuldt ud bekendt med, hvad et europæisk borgerinitiativ kan bruges til, så de kan skride til handling. Det kræver åbenhed, ærlighed og kommunikation at bevare det europæiske borgerinitiativ som et meningsfuldt redskab. Hvis vi fejler, vil vi heller ikke kunne bevare tilliden til dette redskab og til vores Unions fremtid ", sagde Teresa Anjinho.
I løbet af ECI-dagen blev der fremlagt ni ECI-initiativer, der bl.a. vedrører adgang til vand, fødevaresikkerhed, abort, LGBTQ+-rettigheder, beskyttelse af eksisterende bygninger mod nedrivning, beskyttelse af videospilarven, en ny model for reduktion af emissioner ved hjælp af luftkvoter ("Air-Quotas") og nye sundhedsstandarder for medicinsk brug af psykedeliske stoffer.
Som reaktion på opfordringerne til at sikre finansiering af borgerinitiativerne opfordrede Adriana Mungiu, chef for ECI-kontoret i Kommissionens Generalsekretariat, initiativstillerne til ikke at sætte næsen op efter nye budgetmæssige løsninger, der udelukkende er bestemt til europæiske borgerinitiativer, da sådanne løsninger ligger langt ude i fremtiden. De bør i stedet gøre større brug af de midler, der er til rådighed i det nuværende EU-budget, herunder i kapitlerne om borgerdeltagelse. (at)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om den europæiske havpagt og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den bliver en solid ramme for handling – ikke blot en hensigtserklæring.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bakker op om den europæiske havpagt og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den bliver en solid ramme for handling – ikke blot en hensigtserklæring.
Pagten skal være i overensstemmelse med eksisterende EU-politikker såsom den grønne pagt, strategien for den blå økonomi, verdensmålene for bæredygtig udvikling, og skabe balance mellem økonomisk vækst, miljøbeskyttelse og social retfærdighed.
Klimaændringer, forurening og overfiskeri bringer havene og kystsamfundene i fare. Pagten har til formål at forbedre forvaltningen, styrke innovation og fremme en bæredygtig blå økonomi. En nylig offentlig høring samt input fra civilsamfundet afspejler stigende støtte til ambitiøse, inklusive foranstaltninger.
Javier Garat Pérez, ordfører for udtalelsen, understregede, at: "Kystsamfundene i EU står over for en række indbyrdes forbundne økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer. For at imødegå disse udfordringer er vi nødt til at fremme en bæredygtig og konkurrencedygtig blå økonomi (herunder fiskeri og akvakultur), bevare et sundt, modstandsdygtigt og produktivt hav og arbejde på en omfattende dagsorden for viden om og forskning i havene samt innovation og investeringer på området".
EØSU efterlyser strømlinet forvaltning mellem EU-agenturer, forbedret maritim planlægning og investeringer i forskning gennem programmer som Horisont Europa. Udvalget slår også til lyd for en handlingsplan for "blå" fødevarer, bæredygtig skibsbygning og en retfærdig omstilling for søfolk. Støtte til kulturarven i kystområder og inddragelse af de unge er afgørende.
Hvis pagten skal lykkes, kræver det stærk politisk vilje, finansiering og ansvarlighed. Hvis det gøres rigtigt, kan det positionere Europa som en global leder inden for bæredygtige have og skabe såvel økologisk modstandsdygtighed som økonomiske muligheder. (ks)
