Under den anden udgave af EØSU's civilsamfundsuge 2025, der løber af stablen den 17. til den 20. marts, vil der være fokus på at Styrke samhørigheden og deltagelsen i polariserede samfund. Tilmeld dig her!

Du kan stadig nå at tilmelde dig EØSU's anden civilsamfundsuge, hvor Europas civilsamfund, EU's beslutningstagere, eksperter, journalister og andre aktører vil mødes for at drøfte en af de vigtigste udfordringer lige nu, nemlig hvordan vi kan modvirke polariseringen af vores samfund.

Polariseringen er et resultat af overlappende kriser – fra pandemien og klimaforandringer til stigende leveomkostninger og voksende indkomstforskelle – og den har spredt sig i og uden for EU. Dermed er de sociale skel blevet større, tilliden til de demokratiske institutioner er blevet udhulet, og samfundets sammenhængskraft er kommet under pres.

På den baggrund er civilsamfundsugen 2025 en dristig opfordring til at fremme den sociale samhørighed og styrke den demokratiske deltagelse. Gennem livlige debatter og samarbejdsorienterede workshops vil dette forum, som løber over fire dage, udgøre en unik platform, hvor deltagerne kan være med i kritiske drøftelser, dele bedste praksis og samarbejde om at udvikle praktiske løsninger. 

Hvad kan jeg forvente?

Civilsamfundsugen 2025 vil omfatte paneldiskussioner under ledelse af EØSU's kontaktgruppe såvel som den europæiske borgerinitiativdag (ECI) og overrækkelsen af EØSU's civilsamfundspris.

Den skydes i gang med en tankevækkende hovedtale, leveret af forsker, forfatter og politisk kommentator Albena Azmanova, som vil udstikke rammerne og forme diskursen for de følgende debatter.

I det efterfølgende panel på højt plan vil vi drøfte, hvorvidt vi "stadig er forenede i mangfoldighed?" Paneldeltagerne vil omfatte Europa-Parlamentets næstformand Younous Omarjee, minister for civilsamfundet på vegne af det polske formandskab Adriana Porowska, EØSU's formand Oliver Röpke, næstformand for EØSU's kontaktgruppe Brikena Xhomaqi, generalsekretær for Europabevægelsen Petros Fassoulas og Mădălina-Mihaela Antoci fra Moldovas nationale ungdomsråd.

Under civilsamfundsugen vil vi undersøge, hvordan folkeoplysning kan være med til at bygge broer, hvordan Europa kan føre an inden for innovation uden at gå på kompromis med sine værdier, og hvordan vi kan gøre boliger mere økonomisk overkommelige og bæredygtige, samtidig med at vi tackler energifattigdom og støtter boligformer, hvor flere generationer lever side om side. Vi vil også se nærmere på, hvordan vi kan styrke civilsamfundet ved hjælp af offentlig og filantropisk støtte, hvordan vi kan sikre, at EU's politikker afspejler lokale behov i den grønne og blå omstilling, og hvordan vi anerkender, beskytter og inddrager civilsamfundet i hele Europa mere effektivt.

Et særligt møde, der afholdes i fællesskab med Europa-Parlamentet, vil specifikt omhandle den flerårige finansielle ramme (FFR) og dens konsekvenser for civilsamfundet.

ECI-dagen 2025

På ECI-dagen den 18. marts vil der være fokus på det europæiske borgerinitiativ (ECI), som er et effektivt deltagelsesdemokratisk redskab. Initiativet, som blev indført med Lissabontraktaten, giver borgerne mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at foreslå ny EU-lovgivning om et bestemt emne. For at blive taget i betragtning af Kommissionen skal arrangørerne indsamle 1 million underskrifter til støtte for deres sag.

Gennem drøftelser på højt plan og interaktive workshops vil deltagerne undersøge vigtige emner såsom ECI's rolle i bekæmpelsen af polarisering og måder, hvorpå der kan opbygges stærkere støtte på tværs af medlemsstaterne. Der vil være særligt fokus på, hvordan civilsamfundsorganisationer kan deltage aktivt i ECI-processen, så borgerne kan blive hørt i EU's politiske beslutningsproces.

Deltagerne vil også have en enestående mulighed for at komme i direkte kontakt med både tidligere, nuværende og fremtidige ECI-arrangører for at udveksle bedste praksis og erfaringer i forbindelse med deres egne kampagner.

Derudover vil arrangementet fremhæve betydningen af effektstrategier med hensyn til at gøre det europæiske borgerinitiativ og borgerpanelerne mere effektive med fokus på at øge chancerne for en lovgivningsmæssig opfølgning fra EU-institutionernes side.

Civilsamfundsprisen 2025

Den sidste dag i civilsamfundsugen 2025 vil der bl.a. blive afholdt en prisoverrækkelsesceremoni for den 15. udgave af EØSU's civilsamfundspris.

Formålet med civilsamfundsprisen er at skabe opmærksomhed om, hvordan civilsamfundet på fremragende vis bidrager til at skabe en europæisk identitet og et EU-borgerskab samt fremme de fælles værdier, der styrker den europæiske integration. Hvert år uddeles prisen til enkeltpersoner og civilsamfundsorganisationer for deres innovative og kreative almennyttige projekter inden for forskellige temaer, der er relevante for EU.

I år går prisen til tre projekter, som bekæmper den skadelige polarisering i det europæiske samfund.

Ugen afsluttes med et dynamisk møde med deltagelse af talere såsom Kommissionens ledende næstformand (skal bekræftes), næstformand i Europa-Parlamentet Katarina Barley, EØSU's formand Oliver Röpke og generalsekretær for Centret for Demokrati i Serbien, Nataša Vučković.

Deltag i debatten!

Med sine fire dage præget af indsigtsfulde diskussioner, inspirerende talere på højt plan og fantastiske netværksmuligheder kan civilsamfundsugen 2025 kun blive en begivenhed, du ikke vil gå glip af. Tilmeld dig i dag og vær med til at tale om forandring. Din stemme er vigtig, hvis vi skal opbygge et mere sammenhængende og deltagelsesbaseret Europa!

Det samlede program kan ses her.

Tilmeld dig her inden den 12. marts. (ma)

Den 11. februar annoncerede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), at der var åbnet for ansøgninger til den fjerde uddeling af EU-priserne for økologi. Der kan ansøges indtil den 27. april 2025.

Priserne er en belønning for topkvalitet i den økologiske værdikæde samt anerkendelse af enestående bidrag i kategorier såsom bedste økologiske landbruger, by, region, fødevareforarbejdende SMV, detailhandler og restaurant/restaurationsvirksomhed. EØSU står specifikt for tre kategorier:

• Bedste økologiske fødevareforarbejdende SMV
• Bedste økologiske fødevaredetailhandler
• Bedste økologiske restaurant/restaurationsvirksomhed

Vinderne vil blive afsløret den 23. september 2025 (EU-dagen for økologi). Økologiske aktører – herunder landbrugere, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og offentlige myndigheder – opfordres til at ansøge.

Nærmere oplysninger om ansøgningskriterier og ansøgninger findes på Europa-Kommissionens websted. Spørgsmål om de kategorier, som EØSU står for, kan sendes til EUorganicawardsEESC@eesc.europa.eu.

Dette initiativ understøtter EU's handlingsplan for økologi ved at fremme økologisk produktion og forbrugerbevidsthed. (ks) 

Af EØSU's Arbejdstagergruppe

EØSU's Arbejdstagergruppe advarer om, at de hårdt tilkæmpede sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder ikke bør skubbes til side i EU's bestræbelser på at forblive konkurrencedygtig i den globale økonomi. Opfordringerne til øget deregulering må ikke medføre et tilbageskridt for EU med hensyn til central lovgivning som f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder.

På baggrund af anbefalingerne i Draghirapporten og Lettarapporten har Kommissionen udsendt en meddelelse om konkurrenceevnekompasset, som har til formål at styrke virksomhedernes aktiviteter, suppleret af de horisontale initiativer, som Kommissionen har fremsat. Målet er at styrke Europas konkurrencefordel.

Arbejdstagergruppen er dybt bekymret over, at sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder risikerer at sakke bagud i processen, da EU tilsyneladende har valgt at holde trit med andre konkurrencedygtige økonomier, uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Derfor har Arbejdstagergruppen foreslået en række initiativudtalelser, der behandler spørgsmålet om konkurrenceevne ud fra en betragtning om merværdien af menneskelig kapital.  En af dem er det bebudede forslag til udtalelse om Fagforeningernes rolle i forhold til at forbedre produktiviteten. Udtalelsen skal vise, at drivkraften bag produktiviteten i EU (som påvirker konkurrenceevnen) hovedsagelig er investeringer i menneskelig kapital (arbejdstagere) samt i teknologi og innovation.

Fagforeningernes centrale rolle understreges i denne forbindelse, da de forener de enkelte arbejdstagere gennem kollektive overenskomstforhandlinger og kollektive foranstaltninger, hvorved de former dynamikken på arbejdsmarkedet og således bidrager til at opfylde løftet om en konkurrencedygtig økonomi.

På samme måde vil en kommende studie fra Arbejdstagergruppen sigte mod at gøre status over og evaluere situationen for EU-lovgivningen vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder. Studien vil være et vigtigt redskab til overvågning af socialpolitikken, da Europa i sin søgen efter den gyldne vej mod konkurrenceevne primært forventes at fokusere på sin økonomi.   

Endelig vil Arbejdstagergruppen på sit møde i april under kategorien "Arbejdstagernes stemme med henblik på øget demokratisk deltagelse" undersøge de foranstaltninger, der er foreslået til at mindske de reguleringsmæssige byrder for virksomhederne – der betragtes som en faktor, der bremser Europas konkurrenceevne – og deres indvirkning på EU's lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere og miljøet, navnlig med hensyn til due diligence i forbindelse med bæredygtighed og virksomheders bæredygtighedsrapportering.

af EØSU's Gruppe af civilsamfundsorganisationer

I perioden mellem 2010 og 2022 steg boligpriserne i EU med 47 %. I samme periode steg huslejepriserne med 18 %. Ifølge Eurostat brugte mere end 10 % af husstandene i byerne og 7 % af husstandene i landdistrikterne i 2023 mere end 40 % af deres disponible indkomst på boligudgifter. For at kaste mere lys over, hvordan vi kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige for alle europæere, bestilte EØSU en undersøgelse, for at se nærmere på de politiske løsningsmodeller for at opnå dette. I dette interview drøfter medforfattere, Agnieszka Maj, økonom, og Karolina Zubel, direktør for miljø, energi og klimaændringer fra Center for Social and Economic Research (CASE), undersøgelsens vigtigste resultater.

Hvad handler denne EØSU-undersøgelse om, og hvorfor er den relevant?

I denne undersøgelse om bæredygtige boliger til overkommelige priser i EU ser man nærmere på behovet for overkommelige og bæredygtige boliger i EU og fremhæver den rolle, som digitalisering (kunstig intelligens, digitale byggetilladelser, relevante databaser) og socialøkonomiske strukturer spiller. Gennem casestudier fremhæves innovative bestræbelser på at gøre boligpriserne mere overkommelige og gøre boliger mere tilgængelige og bæredygtige. Undersøgelsen indeholder håndgribelige anbefalinger for 2030 og 2050, som er i overensstemmelse med EU's mål om modstandsdygtighed over for klimaændringer, social lighed og økonomisk vækst. Den giver strategisk indsigt i tilpasningen af boligpolitikker til nye udfordringer og fremmer samtidig trivsel i lokalsamfundet.

Hvad er undersøgelsens vigtigste resultater?

Digitalisering udgør en vigtig mulighed for at forbedre effektiviteten inden for boligplanlægning, -byggeri og -forvaltning og kan potentielt reducere omkostningerne og øge bæredygtigheden. Digitaliseringens nuværende betydning for omkostningsbesparelser er imidlertid begrænset. De største hindringer for indførelse af digitale fremskridt omfatter interessenters stålsatte synspunkter, en overbevisning om et lavt investeringsafkast, høje gennemførelsesomkostninger og mangel på incitamenter, uddannelse og regulering. For at frigøre digitaliseringens fulde potentiale er det nødvendigt med yderligere investeringer i digital infrastruktur, f.eks. ved at gøre digitale platforme interoperable.

Inddragelsen af socialøkonomiske enheder (almennyttige boligforeninger, almennyttige organisationer, kooperativer) udgør en lovende politisk innovation med henblik på at tackle de aktuelle boligudfordringer. Disse enheder tilbyder omkostningseffektive, veltilrettelagte boligløsninger, der fremmer samhørighed i lokalsamfundet og langsigtet boligstabilitet. Almennyttige boliger og boliger med begrænset gevinstformål i Wien, som tegner sig for 30 % af byens samlede boligudbud, spiller eksempelvis en afgørende rolle med hensyn til at stabilisere boligmarkedet ved at have en prisdæmpende virkning. Dette er med til at holde huslejerne på et overkommeligt prisniveau og forhindrer markedsforvridninger.

Hvad er jeres vigtigste anbefalinger til handling og yderligere forskning på baggrund af resultaterne?

På mellemlang sigt bør EU's boligpolitikker prioritere indførelsen af en "ny europæisk aftale om bæredygtige sociale boliger til overkommelige priser" og et "boligdirektiv" med henblik på en ensartet tilgang på tværs af medlemsstaterne. Landene bør fremme innovative modeller såsom kooperativer og boliger med begrænset fortjeneste, yde fleksibel finansiel støtte til boligprojekter og anvende digitale værktøjer til at forbedre boligløsningerne.

På lang sigt bør boligpolitikkerne anlægge en strategisk og bæredygtig tilgang med vægt på lokale løsninger og løbende overvågning. Digitaliseringen skal standardiseres gennem lovgivning med praksis for den cirkulære økonomi såsom banklån, der er knyttet til bygningers cirkularitet, lejeincitamenter baseret på energieffektivitet og finansieringsinitiativer på græsrodsniveau. Desuden bør begrebet "socialt boligbyggeri" udvides til at omfatte mellemindkomstfamilier i lighed med Wiens model for "samfundsboliger", der fremmer et socialt mix og forebygger gentrificering. Det er også afgørende både at fokusere på nybyggeri og renoveringer og omlægge uudnyttede bygninger for effektivt at imødekomme behovet for boliger.

Fremtidig forskning bør fokusere på inklusive tilgange inden for byplanlægning, byggeri og boligbyggeri for at forbedre tilgængeligheden for alle borgere. Den bør også undersøge, hvordan de nye teknologier såsom kunstig intelligens og automatisering påvirker omkostningsbesparelser og effektiviteten i udvikling og forvaltning af boliger. Desuden bør forskningen undersøge innovative boligmodeller på tværs af EU's medlemsstater og identificere strategier, der kan gøre boliger mere bæredygtige og priserne på dem mere overkommelige.

Undersøgelsen er blevet bestilt af EØSU på anmodning af Gruppen af civilsamfundsorganisationer.

Det går væsentligt langsommere i Europa med at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling (verdensmålene), hvilket vækker bekymring for, om vi kan nå 2030-målene. Ifølge rapporten om bæredygtig udvikling i Europa 2025, som FN's Sustainable Development Solutions Network (SDSN) har udgivet, var tempoet med at nå målene for bæredygtig udvikling dalet til under det halve i perioden 2020-2023 i forhold til den foregående periode.

Mellem 2016 og 2019 sås der en stigning i fremskridtene på 1,9 procentpoint, som imidlertid faldt til blot 0,8 procentpoint i de efterfølgende år. Afmatningen sker på baggrund af voksende miljømæssige, sociale og geopolitiske udfordringer. Verdensmål 2 (Stop sult) er stadig kilde til stor bekymring, da der fortsat er problemer med fødevaresikkerhed og bæredygtighed rundt omkring i Europa.

I en særskilt undersøgelse udarbejdet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) understreges behovet for kostændringer for at fremme folkesundheden og et bæredygtigt landbrug.

Med et nyt EU-lederskab efterlyser eksperter mere slagkraftige politikker og investeringer, så vi hurtigere kan nå verdensmålene. I den forbindelse betragtes globalt samarbejde og global finansiering som afgørende, og den fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering i Spanien i juni 2025 forventes da også at have fokus på at skrue op for den økonomiske støtte til bæredygtighed.

Guillaume Lafortune, næstformand for SDSN og rapportens hovedforfatter, advarer om, at bæredygtighedsindsatsen vanskeliggøres af de stigende geopolitiske spændinger, men han er dog fortsat optimistisk.

"Vi lever i en stadig mere farlig, ustabil og usikker verden", sagde han. "Men bæredygtig udvikling er fortsat efterspurgt, især blandt de unge. I lyset af den globale økonomis størrelse og de tilgængelige teknologier er verden fuldt ud i stand til at opnå bæredygtig udvikling."

"Bæredygtige fødevaresystemer er en vigtig drivkraft, når det gælder om at nå verdensmålene. Hvis vi skal nå dem hurtigere, er der behov for mere ambitiøse tiltag til at sikre eksistensgrundlaget for landbrugere, små fødevareproducenter og andre aktører i hele fødevareforsyningskæden. Men vi skal også tage hånd om uretfærdig fordeling og sikre en retfærdig omstilling", sagde Peter Schmidt, formand for EØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT), idet han samtidig tilskyndede til større inddragelse af civilsamfundet.

Med blot fem år tilbage skal EU træffe et afgørende valg: Det kan gribe til beslutsom handling eller løbe den risiko ikke at kunne indfri sine tilsagn om en bæredygtig og retfærdig fremtid. (ks)

Elmarkedet skal reformeres på en sådan måde, at det gør mere end blot at opfylde 2050-målene om klimaneutralitet. Det er afgørende at sikre forsyningssikkerhed, stabile og overkommelige priser og retten til energi for at beskytte sårbare grupper, siger Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

I udtalelsen Fremtiden når det gælder udbud af og priser på elektricitet i EU, som blev offentliggjort i januar og udarbejdet af Jan Dirx og Thomas Kattnig, slår EØSU til lyd for en model for statslig regulering, hvor det er nødvendigt, og privat iværksætteri, hvor det er muligt, og anbefaler en e-facilitet.

E-faciliteten kunne være en virksomhed, der oprettes af regeringen, og som spiller rollen som prisstiller på elmarkedet og således opfylder målene for klimaneutralitet, forsyningssikkerhed og stabile og overkommelige priser.

Ifølge udvalget bør de nødvendige ændringer på elmarkedet gennemføres i tre faser:

• Fase 1 – fra nu af og frem til 2030

  E-faciliteten vil udvide sin portefølje med et miks af (ikke-CO₂-holdig) elproduktion. I denne periode vil elhandelen finde sted på day-ahead-handelsbasis. E-facilitetens indflydelse på markedet vil imidlertid vokse.

• Fase 2 – fra 2030 til 2040

  E-faciliteten vil opnå sin position som prisstiller og kontrollere en passende del af udbudssiden af markedet gennem leveringskontrakter. Day-ahead-handelen vil tilpasse sig i denne periode.

• Fase 3 – fra 2040 til 2050

  E-faciliteten vil optimere elforsyningssiden for fra 2050 at sikre en bæredygtig langsigtet elforsyning med nettonulemission af drivhusgasser til stabile og forudsigelige priser. (mp)

Vi kan bedst forsvare EU's legitime interesse i den europæiske del af Arktis ved hjælp af en fælles EU-strategi for Arktis, der styrker civilsamfundets deltagelse i alle relevante beslutninger. Et tæt samarbejde med Grønland er også afgørende for bæredygtige investeringer i Arktis, der skal sikre regionens fremgang og modstandsdygtighed.

EØSU har fremlagt en initiativudtalelse om Udvikling af Europas strategi for Arktis i dialog med civilsamfundet, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i januar, og som fremhæver den vigtige rolle, som Arktis spiller for Europas strategiske uafhængighed, modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

EØSU-medlem Anders Ladefoged, der er ordfører for udtalelsen, udtaler: "Vores nye udtalelse om EU's politik for Arktis viser civilsamfundets syn på, hvordan EU kan udvikle sin politik for regionen. Både for at varetage sine egne interesser og for at bidrage til at sikre en modstandsdygtig og fremgangsrig region for de mennesker, der bor der."

EØSU støtter og tilskynder desuden til fulde høringer af og samarbejde med de oprindelige folk i Arktis. I den forbindelse siger EØSU-medlem Christian Moos, der er medordfører for udtalelsen: "De europæiske arktiske landes interesser kan bedst forsvares i fællesskab, både gennem samarbejde mellem de nordiske EU-medlemslande og en europæisk strategi for Arktis, der sikrer civilsamfundets deltagelse og bevarer den lokale og oprindelige befolknings rettigheder."

Grønland, som også drøftes i udtalelsen, står på mange måder i den samme situation som den europæiske del af Arktis, både hvad angår udfordringer og muligheder i forbindelse med de hastige forandringer i regionen.

Christian Moos udtaler i forhold til Grønland: "Et styrket europæisk samarbejde, også i Grønland, er afgørende for bæredygtige investeringer i det europæiske Arktis for at skabe en fremgangsrig og modstandsdygtig region."

For grønlænderne er et af de vigtigste fokuspunkter deres selvbestemmelse som en nation under sloganet "intet om os, uden os." EU betragtes imidlertid som en tæt allieret med fælles værdier som menneskerettigheder og social dialog. (at)

EU skal sætte skarpere fokus på konkurrencepolitikken for at styrke sin globale konkurrenceevne, øge produktiviteten og sikre, at det indre marked bliver ved med at være en økonomisk grundpille.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) vedtog på sin plenarforsamling i januar udtalelsen Konkurrencepolitik som fundamentet for EU's konkurrenceevne. I udtalelsen opfordres der til en stærkere integration af de nationale økonomier og mere intelligente statsstøttestrategier for at frigøre Europas økonomiske potentiale og tackle vigtige globale udfordringer, bl.a. digitalisering, klimaændringer og modstandsdygtighed.

EØSU understreger, at konkurrencepolitikken er uundværlig for at fremme innovation, bæredygtighed og økonomisk vækst. "Konkurrence og konkurrenceevne er ikke to modstridende størrelser", siger ordfører Isabel Yglesias. "Med strømlinede procedurer, fleksible værktøjer og tilstrækkelige ressourcer kan konkurrencepolitikken skabe mere velstand for EU's virksomheder og borgere."

Med EU's nye konkurrenceregler, såsom forordningen om digitale markeder og forordningen om udenlandske subsidier, afhjælper man allerede markedsforvridninger, og EU's globale position styrkes. EØSU opfordrer imidlertid til, at der træffes yderligere foranstaltninger til at modernisere fusionsvurderingerne og sikre, at innovationsdrevne fusioner kontrolleres effektivt, selv om de ikke når op over de nuværende EU-tærskler.

Udtalelsen fremhæver, at statsstøtte spiller en afgørende rolle i forhold til at støtte den grønne og den digitale omstilling. Dårligt koordinerede subsidier risikerer imidlertid at undergrave produktiviteten og væksten. Undersøgelser viser, at bedre koordinering inden for EU kan øge produktiviteten med over 30 %. EØSU anbefaler, at subsidier ensrettes på tværs af medlemslandene for at styrke de europæiske værdikæder og undgå ineffektivitet.

De vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse og den foreslåede Europæiske Fond for Konkurrenceevne bør udformes med et tværeuropæisk perspektiv for at stimulere industriel innovation i stor skala. Disse værktøjer skal sikre, at fordelene fordeles retfærdigt i hele EU, samtidig med at man fremmer bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Hvis EU skal indtage rollen som global leder, understreger EØSU, at der er behov for:

• større integration for at nedbringe mængden af fejltildelte subsidier og øge produktiviteten
• strengere regler for at beskytte europæisk innovation i forbindelse med udenlandske erhvervelser
• forenklede og hurtigere konkurrence- og statsstøtteprocedurer for at øge effektiviteten og
• en afbalanceret fusionspolitik, der fremmer innovation, bæredygtighed og infrastrukturinvesteringer. (ll)