"Vi bør gå længere end stabilitets- og vækstpagten"

EØSU info: Hvad er EØSU's holdning til Kommissionens forslag om den nye økonomiske styring?

Javier Doz: Kommissionen har fremsat dette forslag i lyset af, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul udløber i januar 2024, og med tanke på de høje underskuds- og gældsniveauer i mange EU-medlemsstater i kølvandet på pandemien. Måske har Kommissionen også gjort sig kritiske overvejelser om de negative konsekvenser af den rigide anvendelse af bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i forbindelse med den politiske styring af den store økonomiske tilbagegang.

På trods af at begrænsningerne for underskud og gæld (på henholdsvis 3 % og 60 % af BNP) fastholdes, lemper og differentierer man metoden og fristerne for at opfylde disse mål – med udgangspunkt i situationen i de enkelte medlemsstater.

Desuden forenkles reglerne, idet vækstraten for de primære nettoudgifter bliver nøgleindikatoren, hvilket betyder, at renteomkostninger på gælden, arbejdsløshedsunderstøttelse og udgifter finansieret af diskretionære foranstaltninger eller EU-midler udelades. Den vigtigste nyskabelse er planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag med en tidshorisont på fire til syv år, som de enkelte regeringer skal forhandle med Kommissionen, og hvori der også indgår strukturreformer.

Den 26. april offentliggjorde Kommissionen to forslag til forordning og et forslag til direktiv, hvori man ændrer målene i stabilitets- og vækstpagten om koordinering af de økonomiske politikker og budgetovervågning, proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og kravene til de budgetmæssige rammer. Efter pres fra den tyske regering blev der indført en række bestemmelser, som var strengere, end hvad der var blevet bebudet i den meddelelse, der blev fremlagt i november. Mere specifikt var der tale om en pligt til at mindske gælden med en årlig rate på 0,5 % af BNP i lande, hvor underskuddet er på mere end 3 %, samt automatisk anvendelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på de lande, som afviger fra den mellemfristede plan.

Selv om EØSU støtter de grundlæggende aspekter af Kommissionens pakke, de differentierede nationale planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og den fleksibilitet, der indføres i stabilitets- og vækstpagten, mener udvalget, at man bør holde fast i betingelserne i det oprindelige forslag fra november, og opfordrer til, at der indledes en debat om nødvendigheden af at gå ud over rammen fra 1997.

EØSU mener også, at man blandt andre spørgsmål bør drøfte muligheden for at skabe en "permanent finanspolitisk kapacitet" for EU med henblik på at kunne finansiere en stadig større vifte af "fælles europæiske goder ". Desuden mener EØSU, at inddragelse af de nationale parlamenter, de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer i udarbejdelsen af planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag vil styrke følelsen af ansvar i de enkelte lande for at opfylde de forpligtelser, som disse planer indeholder.

EØSU finder det nødvendigt at sikre en differentieret behandling af investeringer i planerne for finans- og strukturpolitiske tiltag, navnlig for så vidt angår investeringer i grøn omstilling og forsvar. Desuden bør de sociale og arbejdsmæssige mål styrkes i forbindelse med investeringer og reformer, og metoden for gældsholdbarhedsanalyse bør gennemgås minutiøst. Endelig bør regeringerne og uafhængige nationale finansorganer inddrages i fastlæggelsen af "den tekniske udvikling" af gældsreduktionen.