EØSU info

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en ny europæisk strategi for ældre, som bør bevæge sig væk fra den nuværende opfattelse af ældre som en byrde og en omkostning for samfundet. I stedet bør strategien udnytte de ældres sociale, økonomiske og intellektuelle potentiale, hvilket ofte forsømmes.

Da der ikke hidtil har været en samlet politik for ældre og aldring vil dette være den første EU-strategi, der har til formål at beskytte de ældres rettigheder og sikre, at de kan deltage fuldt ud i samfundet og økonomien.

EØSU's opfordringer blev fremlagt i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, hvor der blev afholdt en debat med Kommissionens næstformand med ansvar for demokrati og demografi, Dubravka Šuica, og formanden for AGE Platform Europe, Heidrun Mollenkopf. Der var tale om en sonderende udtalelse på anmodning af det spanske rådsformandskab.

Strategien skal bidrage til at gøre op med aldersdiskriminerende opfattelser, der forstærker forskelsbehandlingen af ældre, hvilket sammen med forskelsbehandling baseret på køn, fortsat står øverst på listen over de mest almindelige former for forskelsbehandling i EU på trods af, at den europæiske befolkning ældes hurtigt. Eurostat anslår, at antallet af personer i EU i alderen 75-84 år vil stige med 56,1 % frem mod 2050, mens antallet af personer i alderen 65-74 år vil stige med 16,6 %.

"EØSU opfordrer klart og utvetydigt Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategi for ældre inden udløbet af sin nuværende mandatperiode. Jeg mener, at dette vil være et første skridt, der kan få vidtrækkende virkninger for den europæiske sociale og demografiske politik", sagde ordføreren for udtalelsen, Miguel Angel Cabra de Luna.

Kommissionens næstformand Dubravka Šuica udtalte: "Ældre er hverken en udgift eller en byrde. De er et aktiv. Vi kan ikke betragte de demografiske ændringer som et isoleret fænomen. Vi er nødt til at se på, hvordan de indgår i et samspil med megatendenser som den grønne og den digitale omstilling".

"Ældre bør ikke opfattes som modtagere af velfærdsydelser, men som borgere, der har samme ret til et ligeværdigt liv uden forskelsbehandling som alle andre aldersgrupper. Disse rettigheder skal garanteres på alle livets områder", fastslog Heidrun Mollenkopf.

Desuden råder de ældre over en betydelig del af velstanden i mange lande, og de har en stor købekraft. Seniormarkedet, der drives af ældre forbrugere, forventes at opleve en betydelig vækst og skønnes at nå op på 5,7 billioner EUR i 2025. For at udnytte dette potentiale har EU brug for effektive strategier, der tager hensyn til den regionale dynamik og de muligheder, som denne økonomi skaber. (ll)

De vigtigste anbefalinger i seks EØSU-udtalelser om vand, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i juli, går bl.a. ud på at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til vandforvaltning, fremme investeringer, indføre mærkninger baseret på forbrug samt omstrukturere prissætningen. De udgør EØSU's første bølge af forslag til en omfattende EU-vandpolitik som led i initiativet om en blå pagt.

Som svar på de presserende udfordringer på dette område går Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg forrest med et omfattende sæt anbefalinger til en bæredygtig europæisk vandpolitik. Initiativet om en blå pagt er en opfordring til, at man på tværs af Europa slutter op om en fælles tilgang til at udrydde vandfattigdom og gøre det til en menneskeret at få adgang til sikkert vand og sanitet til en overkommelig pris.

EØSU fremhæver, hvor vigtigt det er at udvikle en modstandsdygtig vandinfrastruktur og modstandsdygtige distributionsnet for at nå disse mål. Første trin er at vurdere vandinfrastrukturens nuværende tilstand og tilgængeligheden af vand i hver enkelt medlemsstat for at identificere investeringsbehovene og sikre en effektiv vandforvaltning.

Den række anbefalinger, som EØSU har fremsat om de økonomiske aspekter af en europæisk blå pagt, omfatter indførelse af en prissætningsstrategi, der modvirker overforbrug af vand, og forslag til nye måder at finansiere vandpolitikker på. Ifølge udvalgets mening bør EU blive verdens førende inden for vandeffektive teknologier. Det foreslås at integrere vand i alle EU's industripolitikker for at mindske vandforbruget, fremme genbrug og genanvendelse samt bekæmpe vandforurening. EØSU foreslår, at der anvendes en lignende tilgang inden for landbruget, idet man sikrer, at vanddimensionen indarbejdes fuldt ud i den fælles landbrugspolitik.

I erkendelse af forbrugernes evne til at skabe forandring ønsker EØSU også at fremme anvendelsen af vandeffektive apparater ved at indføre mærkninger baseret på vandforbrug og en praksis, der bygger på cirkulært vandforbrug, så borgerne selv kan blive en del af løsningen.
Forslagene vil blive konsolideret i en række centrale principper og tiltag, der forelægges EU-institutionerne på konferencen Opfordring til en blå EU-pagt, der afholdes den 26. oktober 2023. EØSU har til hensigt at gøre vand til en af den næste Kommissions vigtigste prioriteter. (gb)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har efterlyst en reform af sundhedssystemerne i hele EU i et forsøg på at sikre en samlet tilgang til mental sundhed set i lyset af det stigende antal problemer med mental sundhed og adfærdsforstyrrelser blandt europæerne, navnlig de unge.

I en udtalelse udarbejdet på anmodning af det spanske rådsformandskab, som udvalget vedtog på sin plenarforsamling i juli, fremhævede EØSU, at mental sundhedspleje bør fokusere på rettidig forebyggelse, tidlig påvisning og sundhedspleje i nærmiljøet.

"Der er hårdt brug for en reform af sundhedssystemerne i hele EU for at sikre, at de leverer integrerede og planlagte langsigtede interventioner og pleje ikke blot for at helbrede, men også forebygge sygdomme ved hjælp af tværfaglige teams i stedet for at være organiseret omkring tilfældige plejemodeller", sagde ordføreren for udtalelsen, Milena Angelova.

"Vi skal ændre vores system for mental sundhedspleje. Vi har brug for flere specialister og mere støtte til de mennesker, der har behov for denne pleje", sagde medordføreren for udtalelsen, Ivan Kokalov.
Unge, børn, kvinder og dårligt stillede grupper, men også personer, der er udsat for langvarig stress, løber en højere risiko for at udvikle en mental lidelse.

Efter covid-19-pandemien er den mentale sundhed blevet yderligere forværret, idet ca. 20 % af europæerne har mentale sundhedsbehov i stort eller moderat omfang. Dette har bl.a. påvirket arbejdslivet og indkomstniveauet. Aktuelle skøn viser, at problemer med mental sundhed og adfærdsforstyrrelser koster EU ca. 4 % af BNP om året.
Psykiske lidelser har også store menneskelige omkostninger og er årsagen til ca. 4 % af dødsfaldene i Europa om året. De er den næstmest almindelige dødsårsag blandt unge.

EØSU roser Kommissionens nye holistiske plan for mental sundhed og opfordrer til, at denne plan hurtigt omsættes til en ordentligt finansieret EU-strategi for mental sundhed Strategien bør omfatte en tidsplan, definere klare ansvarsområder og inkludere konkrete indikatorer til overvågning af fremskridtene.

EØSU mener, at de mentale sundhedssystemer bør være rettighedsbaserede, personcentrerede og lægge vægt på den enkeltes medbestemmelse og aktive deltagelse i egen helbredelse.
EØSU anbefaler kraftigt, at Kommissionen gør 2024 til det europæiske år for mental sundhed. Dette vil sende et stærkt signal og tilskynde til, at der dannes en stærk alliance med henblik på at forbedre og fremme mental sundhed i hele EU.

EØSU bød repræsentanter fra kandidatlandenes civilsamfundsorganisationer velkommen til udvalgets plenarforsamling i juli og orienterede om initiativet om at udnævne "æresmedlemmer i udvidelseslandene" og indbyde dem til at deltage i det daglige rådgivende arbejde i udvalget

Som et første konkret skridt hen imod dette mål afholdt EØSU en debat på udvalgets plenarforsamling i juli om civilsamfundets betydning i EU's udvidelsesproces. EØSU's formand Oliver Röpke har desuden underskrevet et aftalememorandum med Det Regionale Samarbejdsråd (RCC) for at fremme civilsamfundets og de unges strukturerede inddragelse i arbejdet med at fremme fred og velstand i Sydøsteuropa.

Kommissæren med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, Olivér Várhelyi, roste EØSU's initiativ om "æresmedlemmer i udvidelseslandene" som et middel til at holde udvidelsespolitikken højt på EU's dagsorden. 

Moldovas premierminister, Dorin Recean, påpegede, at dette nye initiativ fra EØSU var rettidigt og ville styrke samarbejdet med civilsamfundet i Moldova. 

Majlinda Bregu, generalsekretær for RCC, sagde: "I RCC kan vi ikke forestille os at koordinere den regionale indsats vedrørende den udfordrende grønne dagsorden for Vestbalkan uden vores civilsamfundsorganisationers rådgivende forum eller koordinere indsatsen hen imod et regionalt marked, uden at vores handelskamre har en stærk stemme". 

Bosko Savkovic fra Serbiens Arbejdsgiverforbund roste det serbiske civilsamfund for at stå frem og tale, bekæmpe udenlandsk desinformation og minde serberne om udsigten til EU-medlemskab. 

Oleksandr Yavorskyi fra sammenslutningen af arbejdsgivere i Ukraine, sagde: "Ukraine havde valgt at påbegynde sin rejse for at blive medlem af EU, længe inden krigen startede. Ukraines arbejdsmarkedsparter og civilsamfund har nu brug for den rette uddannelse som hjælp i EU-tiltrædelsesprocessen".

Anisa Subashi, næstformand for Sammenslutningen af Fagforbund i Albanien, understregede fagforeningernes rolle i styrkelsen af den sociale dialog, navnlig i en tid, hvor den albanske regering bestræber sig på at indskrænke civilsamfundets råderum. 

Både Dajana Cvjetkovic, centret for fremme af civilsamfundet, Bosnien-Hercegovina, og Daliborka Uljarevic, administrerende direktør, centret for undervisning i medborgerkundskab i Montenegro, støttede civilsamfundets rolle i udvidelsesprocessen. "Vi er rygraden i vores samfund og giver håb til vores borgere. Vi er EU-institutionernes nærmeste allierede, og dette initiativ vil uddybe vores samarbejde yderligere ", sagde Daliborka Uljarevic. (mt)

Planen for en nettonulindustri mangler en vision for at sikre, at Europas industri forbliver konkurrencedygtig og tiltrækker investeringer.

EØSU mener, at industriplanen for den grønne pagt og forordningen om nettonulindustri generelt er hensigtsmæssige, men at de bør være mere specifikke med, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at forbedre de geografiske faktorer, styrke de europæiske økonomiers konkurrenceevne og sikre, at EU skiller sig ud i forhold til Unionens systemiske rivaler.

Vi finder det meget kritisabelt, at der skulle en lov om inflationsreduktion (Inflation Reduction Act) i USA til for at anspore EU til handling," sagde Sandra Parthie, ordfører for EØSU's udtalelse om industriplanen for den grønne pagt og forordningen om nettonulindustri. "Det havde vi gerne set komme tidligere. Vi havde gerne set EU reagere mere kraftfuldt og med større overbevisning for at vise vores virksomheder og samfund, at vi virkelig ønsker, at Europa bliver ved med at være et industriområde med gode job og gode lønninger for arbejdstagerne."

Den europæiske industri er blevet mindre konkurrencedygtig end dens vigtigste rivaler i de seneste årtier. BNP'et pr. indbygger er i EU faldet fra ca. 70 % af BNP'et pr. indbygger i USA i 2000'erne til under 66 %. USA's og EU's andel af verdens bruttoinvesteringer faldt fra henholdsvis 29 % til 20 % og fra 23 % til 15 % mellem 1999 og 2020. 

For at vende denne nedadgående tendens anbefaler EØSU, at der gennemføres en revision for at undersøge, hvordan EU kan kontrollere og forbedre sine værdikæder og undgå uforholdsmæssig stor afhængighed. Udvalget foreslår også, at alle udkast til EU-lovgivning gøres til genstand for en undersøgelse af konkurrenceevnen.

Et af de problemer, som EØSU mener kræver mere handling, er bureaukratiet og den lange behandlingstid. For eksempel tager beslutninger om at tildele projekter finansiel støtte og give adgang til finansiering for lang tid i forbindelse med offentlig finansiering. EØSU mener, at vi, hvis vi ønsker at forhindre investorer i at drive virksomhed andre steder, har brug for foranstaltninger til at sikre rettidig og tilgængelig finansiering af såvel driftsomkostninger som kapitaludgifter, der dækker alle typer virksomheder, store som små. 

Tilladelser er endnu et område, hvor industriplanen for den grønne pagt ikke er up to date. Den fremhæver en række nettonulteknologier, som bør fremskynde udstedelsen af tilladelser og skaffe mere finansiel støtte til projekter, hvilket bevirker, at andre sektorer kommer til at stå over for flere vanskeligheder.

Efter EØSU's opfattelse fokuseres der i industriplanen for den grønne pagt og i forordningen om nettonulindustri for snævert på at fremme grønne teknologier og udvælge "vindere". I stedet bør der tilskyndes til en alsidig industri med en bred vifte af sektorer.  
Europa er hjemsted for mange energiintensive tunge industrier og råstofindustrier, der har brug for dekarbonisering, og som ikke er omfattet af industriplanen for den grønne pagt. 

En lempelse af EU's statsstøtteregler er en anden potentiel fælde, da dette kan udvide kløften mellem rigere og fattigere medlemsstater, som ikke har det finanspolitiske råderum til at investere i den grønne omstilling og støtte deres førende industrier og husholdninger. Derfor bør der på EU-plan indledes en seriøs debat om en europæisk suverænitetsfond, der skal yde yderligere finansiering til omstillingen. 

Ifølge tal fra Kommissionen er der et betydeligt jobskabelsespotentiale i nettonulteknologier, idet der er behov for 180.000 arbejdstagere inden for fremstillingen af brint baseret på brændselsceller, 66.000 inden for solcelleproduktion og 800.000 inden for produktion af batterier. 

Industriplanen for den grønne pagt støtter udviklingen af grønne færdigheder, men EØSU fastholder, at den bør støtte udviklingen af alle de færdigheder, der er behov for i industrien. Den bør også fremskynde og standardisere arbejdstilladelserne for kvalificerede arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU. (dm)
 

I en udtalelse, som blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling i juli, opfordrer EØSU indtrængende EU til at anlægge en samlet tilgang til råstofpolitikker. Udvalget foreslår at udvide listerne over kritiske råstoffer, sikre retfærdige priser på energi, forenkle tilladelsesprocedurerne, prioritere genanvendelse og fremme kapacitetsopbygning i EU's råstofpolitikker.

Kina er i øjeblikket dominerende inden for den globale forsyning af kritiske råstoffer, mens mindre end 5 % af verdens mineralske råstoffer produceres i Europa. Efterspørgslen efter råstoffer forventes globalt set at være steget til det dobbelte i 2060, og det er derfor bydende nødvendigt at handle nu.

Hvis problemerne skal løses, anbefaler EØSU, at man udvider listen over kritiske råstoffer og medtager råstoffer, der er afgørende for grønne og bæredygtige teknologier, og dermed skaber mulighed for målrettede foranstaltninger og investeringer. Udvalget er også fortaler for fair energipriser, økonomisk støtte, forenklede tilladelsesprocedurer og partnerskaber med andre lande med henblik på at forbedre ressourcesikkerheden og skabe fremdrift for EU's grønne omstilling.

EØSU's ordfører for udtalelsen, Maurizio Mensi, understregede behovet for at prioritere genvinding og genbrug af råstoffer i affaldslovgivningen som en måde til at reducere afhængigheden af primære kilder og stimulere økonomisk vækst. Udvalget advarer imidlertid om betydningen af at skabe balance mellem behovet for ressourcesikkerhed og miljøhensyn, så man lever op til EU's mål om bæredygtighed.

EØSU's medordfører Michal Pintér fremførte, at der er behov for kapacitetsopbygning i udvindingsindustrier i hele EU. I udtalelsen efterlyses der større fokus på udvikling af menneskelig kapital i udvindingsindustrier og omskoling og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke for at fremme en robust sektor for råstoffer.

Ved at tackle disse aspekter i fællesskab kan EU omstille sig smidigt til en grøn økonomi og lægge grunden til en modstandsdygtig, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig råstofsektor. (gb)

I en udtalelse, som er blevet udarbejdet på anmodning af det spanske rådsformandskab, og som blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli, bifalder EØSU Kommissionens strategi for energiomstilling i EU's fiskeri- og akvakultursektor. I erkendelse af det presserende behov for at reducere CO₂-emissionerne og fremme bæredygtige, vedvarende og kommercielt levedygtige energialternativer understreger EØSU betydningen af at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

EØSU understreger, at fiskerierhvervet spiller en afgørende rolle, når det handler om at afbøde virkningerne af klimaændringerne. Fiskernes produkter er blandt de sundeste animalske proteinkilder og har et minimalt CO₂-fodaftryk, idet emissionerne fra sektoren forventes at udgøre en meget lille del af verdens samlede emissioner i 2023, hvilket understreger industriens relativt lave miljøpåvirkning. Ikke desto mindre opfordrer EØSU indtrængende til, at man fortsat gør en indsats for at øge energieffektiviteten og reducere emissionerne yderligere.

"En dekarbonisering af fiskerisektoren kræver en samlet tilgang, finansielle incitamenter og anvendelse af nulemissionsenergikilder," sagde ordfører for udtalelsen, Javier Garat Pérez. "Vi er nødt til at finde en balance mellem realisme og ambitioner. Vi har brug for en passende og realistisk tidsplan for dekarbonisering, hvor der tages højde for den teknologiske, logistiske og lovgivningsmæssige udvikling. Omkostningerne ved omstillingen bør ikke belaste arbejdsgiverne og arbejdstagerne i de maritime sektorer eller føre til, at nogen lades i stikken. Det er afgørende for en vellykket energiomstilling at holde dekarboniseringsmålene op imod økonomisk levedygtighed."

EØSU anerkender udfordringerne i forbindelse med udviklingen og den generelle tilgængelighed af alternative og innovative grønne teknologier. EØSU foreslår hybride teknikker som en midlertidig løsning, mens man samtidig udforsker alternativer til fossile brændstoffer. Udvalget bemærker desuden, at enhver ændring af energikilder vil kræve nye fartøjer af en hidtil uset konstruktion og med en større kapacitet om bord ("bruttotonnage") for at kunne rumme de nye maskiner. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at revidere definitionen af "fiskerikapacitet", så det bliver muligt at indføre nye teknologier i forbindelse med energiomstillingen. (ks)

Der bør fastsættes regler, som stiller krav til influencere, men også til videodelingsplatforme og sociale netværk

Influencerreklame og -marketing har været en af de hurtigst voksende industrier i det sidste årti. Influencere betragtes af forbrugerne som mere nærværende, mere autentiske og mere pålidelige end traditionel reklame eller berømtheders godkendelse, og derfor tiltrækker de flere og flere varemærkeinvesteringer.

Men i modsætning til traditionel reklame, som er underlagt meget strenge regler, udgør influenceromtale et smuthul for så vidt angår pligten til at oplyse, at der er tale om reklame. Det er ikke altid let at genkende influencerindlægs kommercielle karakter, da annoncer står side om side med uafhængigt redaktionelt indhold, der til forveksling ligner hinanden. 

Denne mangel på gennemsigtighed er farlig for forbrugerne i almindelighed og for mindreårige i særdeleshed. Når denne sårbare gruppe udsættes for skjult reklame, kan det potentielt skade deres fysiske, psykologiske, sociale og følelsesmæssige udvikling. 

Bør EU gøre noget ved det? "Faktisk har EU allerede indført mekanismer til håndtering af influencere, som er omfattet af lovgivningen om både annoncører og sælgere/forhandlere. Ikke desto mindre er vi af den opfattelse, at det vil være ønskeligt med en samlet tilgang i betragtning af den hurtige stigning i dette fænomen", siger Bernardo Hernández Bataller, ordfører for en EØSU-udtalelse om dette emne.

Udvalget foreslår, at EU fastsætter specifikke forpligtelser for både de ansvarlige for videodelingsplatforme og netværk af sociale medier, hvor influencere opererer, og for indholdsskabere/influencere selv. 

Influencere bør:

• på forhånd med et tydeligt mærke gøre opmærksom på, at der er tale om markedsføring
• overholde sektorspecifikke regler, der er udformet til at beskytte forbrugernes og brugernes sundhed og sikkerhed, navnlig når der er tale om mindreårige og andre sårbare grupper
• stilles til ansvar, hvis de ikke gør det tilstrækkeligt klart, hvornår de betales for at godkende eller promovere et produkt eller en tjenesteydelse.

Ansvarlige for platforme og for netværk af sociale medier bør:

• tillige stå til ansvar for det indhold, der offentliggøres af indholdsskabere og de influencere, som de er værter for 
• være forpligtede til at fjerne ulovligt indhold og rapportere om ulovlig aktivitet
• bede alle indholdsskabere/influencere, der opererer uden for EU, om tydeligt at oplyse, hvem der er juridisk ansvarlig for deres aktivitet inden for EU og sørge for at have en erhvervsansvarsforsikring, der kan dække i tilfælde af skader forårsaget af ulovlig adfærd

For at beskytte mindreårige bør de ansvarlige for platforme og sociale netværk i samarbejde med influencere: 

• sikre, at det er teknisk muligt at udelukke mindreårige brugere fra at kunne se følsomt indhold, som i alle tilfælde bør indeholde mærkningen "forbudt for børn under 18 år", kræve alderskontrol og tillade brug af forældrekontrol
• sikre, at influenceropslag, der er målrettet mindreårige, indeholder ordene "reklame", "kommerciel kommunikation" eller "sponsoreret af", og at modificerede billeder markeres med "retoucheret billede", og produktioner, der er skabt med kunstig intelligens, markeres med "virtuelt billede".

Denne EØSU-udtalelse er udarbejdet til det spanske formandskab for Rådet, som overvejer, om der bør vedtages en særlig forordning og har anmodet Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udtale sig om dette spørgsmål. (dm)
 

Inflationen i EU er på sit højeste nogensinde siden indførelsen af euroen. I øjeblikket er 96,5 millioner europæere i risiko for fattigdom og social udelukkelse: det er disse mennesker, der er mest berørt af de store prisstigninger på varer og tjenesteydelser, stigende energipriser og tab af købekraft.

Dette er bare nogle af de alarmerende tal i EØSU's udtalelse af Felipe Medina Martín, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i juli.

Energikrisen har alvorlig indvirkning på den europæiske økonomi. De høje priser på energi, råstoffer, tjenesteydelser og industrivarer har ført til høj inflation og svækket økonomisk vækst og har lagt de offentlige finanser og virksomheder under stort pres ved at underminere den økonomiske konkurrenceevne.

For at vende denne tendens påpeger EØSU, at husholdninger og centrale sektorer (landbrugsfødevarer, transport, detailhandel, osv.) bør nyde godt af planer til at reducere virkningerne af de høje energipriser, og opfordrer EU-institutionerne til at indføre kontrolmekanismer. De fremtidige politikker skal være skræddersyede, målrettede og fremtidssikrede og skal især støtte familier med lave indkomster og større vanskeligheder.

Visse nationale priskontroller har vist sig at være de mest hensigtsmæssige foranstaltninger til at afbøde virkningerne af de høje priser på basale varer for familiernes budgetter. For eksempel har den såkaldte "ibiriske undtagelse" for prisfastsættelsessystemet på elmarkedet i Spanien og Portugal gjort det muligt at sætte loft over prisen på gas på elproduktionsanlæg og dermed reducere regningerne drastisk. Den midlertidige nedsættelse af momssatserne på el, fødevarer og brændstoffer, som er blevet indført i visse medlemslande, er endnu et godt eksempel. (mp)

I kølvandet på de seneste bankkriser i USA og sagen om Credit Suisse har EØSU gennemgået Kommissionens forslag om at foretage en revision af rammerne for styring af bankkriser og indskudsforsikring. Sammen med en række andre foranstaltninger opfordrer udvalget til, at man sørger for at beskytte mindre og lokale bankers samt indskyderes og skatteyderes interesser og koordinerer pakken om rammerne for krisestyring og indskudsforsikring med den kommende reform af reglerne om statsstøtte.

Det var den spanske regering, der bad EØSU om at kigge nærmere på spørgsmålet og fremsætte politiske anbefalinger til medlovgiverne og det spanske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union. Hensigten med Kommissionens forslag om at revidere rammerne for krisestyring og indskudsforsikring er at tackle de tilbageværende risici i den europæiske banksektor, komme videre med færdiggørelsen af bankunionen og styrke EU's indre marked af hensyn til indskyderne og skatteyderne.

"EØSU erkender betydningen af at handle hurtigt, være fleksibel og samarbejdsvillig i håndteringen af bankkriser og samtidig beskytte indskyderne og skatteyderne", bemærkede EØSU's ordfører Giuseppe Guerini. "Kommissionens forslag er et skridt i retning af at fuldføre bankunionen, hvilket er afgørende for at opnå en fuld konsolidering af EU's finansielle system og mindske markedsfragmenteringen".

I sin udtalelse understreger EØSU, at harmonisering af indskudsgarantien og evaluering af alternativer til afvikling og likvidation er afgørende for at beskytte indskydernes interesser og bevare det mangfoldige europæiske bankmæssige økosystem. (tk)
 

I 1957 blev Det Økonomiske og Sociale Udvalg nedsat og tildelt rådgivende beføjelser. Formålet var at formidle det organiserede civilsamfunds synspunkter og bekymringer til EU's beslutningstagende organer gennem udvalgets udtalelser og en bred vifte af andre aktiviteter og dermed bringe EU tættere på borgerne.

Det følgende år – dvs. for 65 år siden – afholdt Det Økonomiske og Sociale Udvalg sin første plenarforsamling. Læs mere om 65-årsdagen her: www.eesc.europa.eu/65.

Hvad har vi lavet det sidste år? Det kan du se i vores aktivitetsrapport for 2022: året i tilbageblik. Hvilke højdepunkter og vigtige temaer bød det forgangne år på?

2022 var præget af dramatiske begivenheder. Den 24. februar indledte Rusland en uprovokeret krig mod Ukraine. I kølvandet på denne aggression har EØSU støttet det ukrainske civilsamfund via en række udtalelser, konferencer og resolutioner. Vi har åbnet vores lokaler for ukrainske civilsamfundsorganisationer, der er aktive i Bruxelles, og givet dem et sikkert sted, hvor de kan fortsætte deres arbejde og holde det ukrainske civilsamfund i live. Med vores civilsamfundspris har vi belønnet initiativer, som hjælper civile, der lider som følge af krigen.

Som reaktion på de stigende energipriser foreslog EØSU en samlet tilgang til energiomstillingen med udgangspunkt i behovet for en ny energimodel og et energiuafhængigt EU. Og selv om EU stadig kæmper med følgerne af covid-19-pandemien, er det vigtigere end nogensinde før at investere i den grønne og den digitale omstilling. Udvalget har derfor også støttet op om gennemførelsen og håndhævelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

Har du fået lyst til at læse mere, kan du downloade brochuren:
https://www.eesc.europa.eu/da/our-work/publications-other-work/publications/2022-year-review.