Planen for en nettonulindustri mangler en vision for at sikre, at Europas industri forbliver konkurrencedygtig og tiltrækker investeringer.
EØSU mener, at industriplanen for den grønne pagt og forordningen om nettonulindustri generelt er hensigtsmæssige, men at de bør være mere specifikke med, hvilke foranstaltninger der vil blive truffet for at forbedre de geografiske faktorer, styrke de europæiske økonomiers konkurrenceevne og sikre, at EU skiller sig ud i forhold til Unionens systemiske rivaler.
Vi finder det meget kritisabelt, at der skulle en lov om inflationsreduktion (Inflation Reduction Act) i USA til for at anspore EU til handling," sagde Sandra Parthie, ordfører for EØSU's udtalelse om industriplanen for den grønne pagt og forordningen om nettonulindustri. "Det havde vi gerne set komme tidligere. Vi havde gerne set EU reagere mere kraftfuldt og med større overbevisning for at vise vores virksomheder og samfund, at vi virkelig ønsker, at Europa bliver ved med at være et industriområde med gode job og gode lønninger for arbejdstagerne."
Den europæiske industri er blevet mindre konkurrencedygtig end dens vigtigste rivaler i de seneste årtier. BNP'et pr. indbygger er i EU faldet fra ca. 70 % af BNP'et pr. indbygger i USA i 2000'erne til under 66 %. USA's og EU's andel af verdens bruttoinvesteringer faldt fra henholdsvis 29 % til 20 % og fra 23 % til 15 % mellem 1999 og 2020.
For at vende denne nedadgående tendens anbefaler EØSU, at der gennemføres en revision for at undersøge, hvordan EU kan kontrollere og forbedre sine værdikæder og undgå uforholdsmæssig stor afhængighed. Udvalget foreslår også, at alle udkast til EU-lovgivning gøres til genstand for en undersøgelse af konkurrenceevnen.
Et af de problemer, som EØSU mener kræver mere handling, er bureaukratiet og den lange behandlingstid. For eksempel tager beslutninger om at tildele projekter finansiel støtte og give adgang til finansiering for lang tid i forbindelse med offentlig finansiering. EØSU mener, at vi, hvis vi ønsker at forhindre investorer i at drive virksomhed andre steder, har brug for foranstaltninger til at sikre rettidig og tilgængelig finansiering af såvel driftsomkostninger som kapitaludgifter, der dækker alle typer virksomheder, store som små.
Tilladelser er endnu et område, hvor industriplanen for den grønne pagt ikke er up to date. Den fremhæver en række nettonulteknologier, som bør fremskynde udstedelsen af tilladelser og skaffe mere finansiel støtte til projekter, hvilket bevirker, at andre sektorer kommer til at stå over for flere vanskeligheder.
Efter EØSU's opfattelse fokuseres der i industriplanen for den grønne pagt og i forordningen om nettonulindustri for snævert på at fremme grønne teknologier og udvælge "vindere". I stedet bør der tilskyndes til en alsidig industri med en bred vifte af sektorer.
Europa er hjemsted for mange energiintensive tunge industrier og råstofindustrier, der har brug for dekarbonisering, og som ikke er omfattet af industriplanen for den grønne pagt.
En lempelse af EU's statsstøtteregler er en anden potentiel fælde, da dette kan udvide kløften mellem rigere og fattigere medlemsstater, som ikke har det finanspolitiske råderum til at investere i den grønne omstilling og støtte deres førende industrier og husholdninger. Derfor bør der på EU-plan indledes en seriøs debat om en europæisk suverænitetsfond, der skal yde yderligere finansiering til omstillingen.
Ifølge tal fra Kommissionen er der et betydeligt jobskabelsespotentiale i nettonulteknologier, idet der er behov for 180.000 arbejdstagere inden for fremstillingen af brint baseret på brændselsceller, 66.000 inden for solcelleproduktion og 800.000 inden for produktion af batterier.
Industriplanen for den grønne pagt støtter udviklingen af grønne færdigheder, men EØSU fastholder, at den bør støtte udviklingen af alle de færdigheder, der er behov for i industrien. Den bør også fremskynde og standardisere arbejdstilladelserne for kvalificerede arbejdstagere, der kommer fra lande uden for EU. (dm)
Se mindre