Af Kristýna Bulvasová

I en usikker verden, hvor gamle overbevisninger smuldrer, og tidligere fælles værdier ikke længere forener os, men splitter os, skal unge mennesker have mulighed for at engagere sig meningsfuldt her og nu for at løse de mange presserende problemer, der bliver ved med at vokse for øjnene af os. Debatten i forbindelse med YEYS 2025 viste tydeligt, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet", men at unge med rette er optaget af mange forskellige problemer – lige fra bekæmpelse af korruption og fremme af ligestilling til håndtering af klimaforandringer, skriver den tjekkiske studerende og deltager i YEYS, Kristýna Bulvasová.

Hvor mange gange har jeg som ung generation Z ikke hørt folk sige: "din generation står over for hidtil usete problemer", eller "I er nødt til at gå forrest for at løse de aktuelle udfordringer".  Der er meget på spil, og vi står over for store udfordringer: et hidtil uset demokratisk tilbageskridt, polarisering af vores samfund på områder, der tidligere har været "fælles værdier", destabilisering af mangeårige overbevisninger og systemer samt stigende usikkerhed.

De høje forventninger stiller ikke kun krav til de unge, men også til de underfinansierede civilsamfundsorganisationer og deres afgørende rolle med at guide de unges værdier samt til uddannelsessystemerne. Formel uddannelse bør kunne udstyre unge mennesker med de færdigheder og værktøjer, de har brug for til at blive nutidens og fremtidens problemløsere og ledere. Jeg er bange for, at mange uddannelsessystemer er for rigide til at klare sig i det 21. århundrede, idet mange skoler ikke sørger for at undervise i spørgsmål som klimaforandringer og vigtige sundhedsanliggender – herunder både mental og reproduktiv sundhed. De mangler også den nyeste teknologi og ordentlig adgang for sårbare grupper.

Selv spørgsmålet om, hvem der betragtes som sårbare, er blevet politiseret – eller endnu værre, gjort til et våben – hvilket lægger yderligere pres på dem, der har mindst råd til det, og som ikke bør lades i stikken.

Vores samfund er ikke længere enige om, hvad det vil sige at være sårbar, eller hvordan man genkender sårbarhed, hvilket jeg oplevede på egen krop, da jeg ledede en workshop på en skole nær den tjekkisk-slovakiske grænse, hvor jeg talte om lønforskelle mellem kønnene og andre kønsrelaterede uligheder. Både elever og lærere reagerede med total vantro og afviste blankt, at der findes uligheder i vores samfund. Det får mig til at tænke, at vi har brug for mere debat og kapacitetsopbygning på området eksisterende sårbarheder og ulighed, uanset aldersgruppe.

Lige adgang til uddannelse og muligheder for unge – herunder dårligt stillede kvinder og piger, mennesker med handicap og unge med migrantbaggrund – er fortsat en uopnåelig drøm. Hvis vores fælles mål er at give de unge et stærkt grundlag for at opfylde deres potentiale og drømme, er vi nødt til at handle nu. Løsningen ligger ikke ligefor, men at styrke EU-medlemsstaternes forbindelse med civilsamfundet – især inden for uformel uddannelse – kan hjælpe med at bygge bro over hullerne, når man har fundet ud af, hvilke områder der er mest sårbare. Den efterfølgende omskoling af lærere og ansatte i ungdomssektoren i samfundsopbyggende aktiviteter kan danne ramme om nogle af de målrettede og systematiske løsninger.

Civilsamfundet har påtaget sig rollen med at opmuntre til aktiv borgerdeltagelse, men de unges engagement i beslutningstagning og demokratisk regeringsførelse er stadig lavt. Der er en tydelig kløft mellem de unges ambitioner og de rum og muligheder, de har for at føre dem ud i livet. Valg alene giver ikke de ønskede resultater, da det i nogle lande stadig er en udfordring at bekæmpe politiske kulturer og desinformation. At man ikke stemmer, betyder dog ikke, at man ikke har en mening eller ikke har noget på sinde. For at fremme aktivt medborgerskab har unge ikke kun brug for positive erfaringer med demokratiske handlinger, men også for håndgribelige resultater – uden youthwashing, symbolpolitik eller selektivitet. Jeg håber stadig, at EU's medlemsstater vil være i stand til at skabe et rum for dette og måske nå dertil, hvor unge mennesker ikke skal vente på at få mulighed for at engagere sig og samskabe på en meningsfuld måde. Men det skal ikke være om 3, 5 eller 10 år. Der skal ske ændringer nu, hvis ikke samfundskløfterne skal blive endnu større.

På YEYS 2025 havde jeg fornøjelsen af at deltage i udarbejdelsen af en anbefaling, der især handlede om klimaforandringer, da jeg personligt mener, at den tredobbelte verdensomspændende krise er en af menneskehedens største udfordringer. Udvikling af en sammenhængende klimatilpasningsstrategi for EU var en af de fem YEYS-anbefalinger sammen med bekæmpelse af korruption ved hjælp af transparens og inddragelse af unge, aktivt medborgerskab, lighed og ideen om, at unge fortjener at blive hørt. Eftersom det kom med på listen over de anbefalinger, som alle tilsluttede sig, er det tydeligt, at de unge YEYS-deltagere ser det som en vigtig udfordring, der skal tages op. Dette afspejler dog en allerede ganske indflydelsesrig gruppe af unges perspektiv og kan ikke betragtes som repræsentativt for alle EU-medlemsstater. Nogle ville måske have troet, at netop denne anbefaling ville være den vigtigste for YEYS 2025-deltagerne, men den endte faktisk på sidstepladsen i den endelige afstemning. Lad dette være en påmindelse om, at der ikke er ét emne, der kan kaldes "ungdomsemnet". Unge mennesker er med rette bekymrede over alle aktuelle emner, og ungdomsdagsordenen er i sagens natur bred og tværgående.

Nogle unge anerkender vigtigheden af miljøbeskyttelse og bæredygtighed, mens andre ikke har råd til at prioritere dette, da de kæmper for at dække deres egne basale behov. Jeg har nævnt den tredobbelte verdensomspændende krise som en af menneskehedens største udfordringer, men når vi ser på behovet for at imødegå alle de store problemer på én gang for at finde effektive løsninger, ændrer billedet sig. Den aktuelle geopolitiske kontekst og EU's kamp for global konkurrenceevne afleder opmærksomheden og bremser omstillingsprocesserne. Men når alt kommer til alt, har hverken vi eller de fremtidige generationer en "Planet B", hvor vi kan løse disse problemer, og vi har ikke længere råd til at overskride klodens begrænsninger.

Som sagt er der meget på spil, men de unge bør i al deres mangfoldighed stadig have mulighed for at nyde deres ungdom med alt, hvad det indebærer af privilegier, udfordringer og skønhed. En nylig FN-rapport viser dog et klart fald i livstilfredshed og lykke blandt unge voksne i løbet af det seneste årti. Selv med de alvorlige udfordringer, vi står over for, er jeg overbevist om, at hvis vi kan inspirere unge mennesker ved at vise dem, at deres handlinger fører til håndgribelige resultater, så har vi en rimelig chance for at løse de presserende problemer og forbedre livskvaliteten for alle.

Kristýna Bulvasová er medlem af European Sustainable Development Youth Network. Hun har været ungdomsdelegeret til Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder og tjekkisk FN-ungdomsdelegeret. Som tidligere talsperson for det tjekkisk-tyske ungdomsforum er hun fortsat aktivt engageret i at styrke det tjekkisk-tyske samarbejde. Kristýna er ungdomsaktivist med fokus på fremtidsorienteret uddannelse og bæredygtighed og leder i øjeblikket den tjekkiske NGO "MOB - Young Citizens", mens hun afslutter sine studier på Karlsuniversitetet i Prag og universitetet i Regensburg. Ud over at deltage aktivt i YEYS var Kristýna også taler ved EØSU's civilsamfundsuge på mødet om fremsyn med henblik på inklusiv retfærdig omstilling og grøn blå vækst.