EØSU info

Civilsamfundsorganisationer er under angreb i hele Europa og Amerika. EU må handle nu for at forsvare dem og værne om demokratiet. EØSU sendte på sin plenardebat om den internationale dag for NGO'er et klart budskab: Civilsamfundsorganisationerne er demokratiets fremmeste forkæmpere. Nedskæringer truer deres overlevelse, og EU er derfor nødt til at gøre noget med det samme for at beskytte og støtte dem.

EØSU holdt den 27. februar en debat om EU og civilsamfundet: Styrkelse af demokratiet og deltagelse, som gav repræsentanter og eksperter fra civilsamfundsorganisationer og medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at drøfte og evaluere civilsamfundsorganisationernes rolle på dette vigtige område.

Raquel García Hermida-Van Der Walle, der er medlem af Europa-Parlamentet for Renew Europe, påpegede, at civilsamfundsorganisationerne ofte bidrager til at forhindre magtmisbrug. Civilsamfundsorganisationerne giver også forskellige muligheder for social interaktion, som potentielt kan gøre det ud for manglende offentlige tjenester. Nogle myndigheder ser dem som en hæmsko i politisk henseende, og de er derfor de første, der står for skud.

Nicholas Aiossa, der er direktør for Transparency International Europe, sagde: "Der foregår en bevidst politisk kampagne i Europa-Parlamentet, der har til hensigt at miskreditere civilsamfundsorganisationerne, afskære dem fra midler og forstyrre deres rolle og funktion. Og det, selv om der ikke er fundet nogen beviser på økonomiske uregelmæssigheder."

I januar beskyldte det centrum-højreorienterede Europæiske Folkeparti (EPP) i Europa-Parlamentet en række miljø- og klima-NGO'er for at modtage finansiering af Kommissionen til at udøve lobbyvirksomhed over for Europa-Parlamentet, andre EU-institutioner og en række MEP'er, hvilket medførte stor vrede blandt europæiske civilsamfundsorganisationer.

Kritik af civilsamfundsorganisationer er ikke et nyt fænomen, men de seneste angreb er blevet næret af falske nyheder og misinformation. Brikena Xhomaqi, medformand for EØSU's kontaktgruppe, udtalte, at situationen bør ses som et wake up-call, og at alle civilsamfundsorganisationer bør stå sammen og skabe forandring. "Folk er nødt til at forstå, at de fleste civilsamfundsorganisationer er afhængige af frivilligt arbejde, så vi spilder ikke skatteydernes penge."

Deltagerne opfordrede også Kommissionen til at udtale sig mere klart om emnet og foreslog en række løsninger, der kan styrke civilsamfundsorganisationernes rolle.

Raquel García Hermida-Van Der Walle sagde, at hun vil arbejde hårdt for at sikre, at civilsamfundsorganisationernes rolle bliver styrket og i højere grad anerkendes i rapporten om retsstatssituationen og i ordningen med konditionalitet. Dette er en vigtig forudsætning for forandring.

Michał Wawrykiewicz, der er medlem af Europa-Parlamentet for EPP, sagde, at hans mål er at skabe mere opmærksomhed om disse grundlæggende emner i sin gruppe. Et andet punkt, han bragte op, handlede om at informere beslutningstagerne om, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er organisationer, der arbejder ude i lokalsamfundene og leverer vigtige tjenester, der har direkte indflydelse på menneskers liv.

EØSU's formand, Oliver Röpke, tilsluttede sig budskaberne fra repræsentanterne for civilsamfundsorganisationerne og sagde: "Vi må afværge forsøgene på at svække disse organisationers legitimitet og begrænse deres adgang til de midler, der er så afgørende for den demokratiske deltagelse. Både når det gælder den begrænsede finansiering og det stigende politiske pres, står det klart, at civilsamfundsorganisationer har brug for stærkere og mere forudsigelig støtte for at kunne fortsætte deres vigtige arbejde." (at)

Mere end 800 deltagere fra borgerorganisationer og interessenter i hele Europa, herunder ungdomsorganisationer, NGO'er og journalister, deltog i civilsamfundsugen, der løb af stablen den 17.-20. marts 2025. Temaet for åbningsmødet var beskyttelse af det civile rum ved hjælp af juridiske tiltag, hvilket bekræfter civilsamfundets vigtige rolle, nemlig at holde magthaverne ansvarlige, bygge broer, støtte den samfundsmæssige modstandsdygtighed og give en stemme til dem, der alt for ofte bliver overset.

Temaet for 2025-udgaven af civilsamfundsugen var Styrkelse af samhørigheden og deltagelse i polariserede samfund. Arrangementet havde med sine tre overordnede initiativer – paneldebatter med kontaktgruppen, det europæiske borgerinitiativ og civilsamfundsprisen – til formål at:

• tackle den stigende polarisering, der i de seneste år er blevet næret af virkningerne af finanskrisen, klimaforandringerne og den stigende indkomstulighed
• fremhæve den vigtige rolle, som civilsamfundet kan spille i den forbindelse
• indsamle civilsamfundets løsningsforslag og krav til EU's beslutningstagere for at bidrage til at gøre Europa mindre polariseret ved at styrke samhørigheden i samfundet og den demokratiske deltagelse på samfundsvigtige områder.

EØSU's formand Oliver Röpke understregede i sin åbningstale: "Civilsamfundet skal tage udfordringen alvorligt. Deltagelse, dialog og solidaritet er ikke bare et drømmescenarie – det er hele grundlaget for et modstandsdygtigt og forenet Europa. Lad os i anledning af civilsamfundsugen slå fast, at vi arbejder for inklusion og aktivt medborgerskab. Et stærkt demokrati afhænger ikke kun af institutionerne, men af hele befolkningens engagement."

Albena Azmanova, der er professor i statskundskab og samfundsvidenskab ved City Saint George's, University of London, nævnte i sin hovedtale den stigende økonomiske usikkerhed, som flertallet af befolkningen oplever – det hun kalder en "epidemi af usikkerhed". Hun forklarede, hvorfor civilsamfundet sidder med nøglen til et gennembrud i en tid, hvor der hersker massiv usikkerhed.

"Den massive økonomiske usikkerhed har drænet de fleste for kampgejst. Men civilsamfundet har kampgejst. Civilsamfundsaktivister er drevet af viljen til at gøre en forskel i forbindelse med et specifikt problem. De er demokratiets synlige fodfolk", sagde hun.

Younous Omarjee, der er næstformand for Europa-Parlamentet, sagde: "I disse tider, hvor vi ser en stigende grad af individualisme, skaber civilsamfundet en følelse af sammenhold og fungerer som et værn mod de højreekstreme ideer, der spreder sig."

Adriana Porowska, der er minister med ansvar for civilsamfundet, fra det polske EU-formandskab, nævnte NGO'ernes afgørende andel i at skabe samfundsmæssig modstandsdygtighed og støtte sårbare samfundsgrupper og grupper, der er svære at inddrage. Hun fortalte desuden om Polens erfaringer, hvor civilsamfundet er med til at sikre den nationale modstandsdygtighed.

Brikena Xhomaqi, der er medformand for EØSU's kontaktgruppe med de europæiske civilsamfundsnetværk, understregede, at græsrodsbevægelser dyrker EU's stolte mantra "forenet i mangfoldighed". Hun nævnte imidlertid også, at civilsamfundsorganisationer og NGO'er er under angreb, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved deres finansiering og rolle. "Uden penge kan civilsamfundsorganisationerne ikke fungere. Vi har brug for institutioner, der beskytter civilsamfundet, og vi har brug for juridisk beskyttelse af det civile rum, hvis vores samfund skal forblive samlet og forenet i mangfoldighed.

EØSU's flagskibsinitiativ civilsamfundsprisen fremhæver civilsamfundets enestående bidrag til at bevare og styrke europæisk identitet og medborgerskab. Hvert år tager prisen udgangspunkt i et nyt tema af stor samfundsmæssig betydning, som er relateret til EØSU's arbejde.

Den 20. marts hædrede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) tre civilsamfundsorganisationer fra Slovakiet, Belgien og Frankrig for deres banebrydende projekter, der tackler det voksende omfang af skadelig polarisering i hele EU.

Præmiesummen på 32.000 euro blev delt mellem de tre vindere.

EØSU tildelte hovedprisen på 14.000 EUR til Slovak Debate Association for projektet The Critical Thinking Olympiad, et banebrydende initiativ, der opbygger modstandsdygtighed over for misinformation blandt slovakiske unge. Projektet omfatter en elevkonkurrence på tværs af tre aldersgrupper, hvor eleverne arbejder med medieudfordringer fra den virkelige verden og vurderer, om indholdet er troværdigt.

Vinderne af anden- og tredjepladsen modtog hver 9.000 EUR.

Organisationen Reporters d'Espoirs fra Frankrig blev nummer to med deres fransksprogede uddannelsesordning for løsningsorienteret journalistik, "Prix Européen Jeunes Reporters d'Espoirs".

Tredjepladsen gik til FEC Diversité asbl fra Belgien for deres projekt "ESCAPE GAME EXTREME DROITE pour se désintoxiquer", et indlevende spil, hvor man skal undslippe påvirkningen fra højreekstreme ideologier.

Om den 15. udgave af EØSU's civilsamfundspris

EØSU's 15. civilsamfundspris satte fokus på non-profit-projekter ledet af enkeltpersoner, private virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som bidrager til at bekæmpe skadelig polarisering i hele EU.

I de seneste år har Europa været ramt af flere kriser, fra Ruslands aggressionskrig i Ukraine og stigende energipriser og leveomkostninger til de fortsatte økonomiske og sociale eftervirkninger af covid-19-pandemien. Sådanne kriser kan underminere tilliden til de offentlige institutioner og skabe skadelig polarisering i hele samfundet.

Polarisering kan være en del af et åbent, pluralistisk samfund, men den stigende populisme og negative polarisering er en betydelig udfordring for de europæiske demokratier. Europa står også over for en fortsat opsplitning af det traditionelle medielandskab, stigende misinformation og angreb på mediefriheden, som alt sammen udgør yderligere trusler mod de demokratiske værdier.

Dette års vindere blev valgt blandt et stærkt og alsidigt udvalg af over 50 bidrag fra 15 medlemsstater. Vinderprojekterne blev udvalgt på grund af deres ekstraordinære kreativitet, entusiasme og engagement i at bekæmpe skadelig polarisering i det europæiske samfund.

"Det organiserede civilsamfund spiller en grundlæggende rolle i beskyttelsen af det europæiske demokrati, hvilket endnu en gang er blevet bevist ved dette års bemærkelsesværdige og omfattende projekter", sagde EØSU's næstformand med ansvar for kommunikation, Aurel Laurenţiu Plosceanu.

Mens vi markerer treårsdagen for Ruslands brutale og uprovokerede angrebskrig mod Ukraine – som ikke blot var et angreb på en suveræn nation, men på grundlæggende værdier som demokrati, menneskelig værdighed og en regelbaseret verdensorden – står vi solidarisk ved det ukrainske folks side, fastslog EØSU's formand Oliver Röpke i en erklæring på EØSU's plenarforsamling i februar.

Siden invasionens første dag har vi stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling. I dag bekræfter vi på ny vores urokkelige tilsagn om at bakke op om Ukraines suverænitet, demokrati og europæiske fremtid. Vi opfordrer EU til at opretholde og øge sin politiske støtte og økonomiske, humanitære og militære bistand.

Det ukrainske folk har udvist en beundringsværdig grad af mod og modstandskraft i forsvaret af deres land og de principper, vi som europæere er fælles om. Siden invasionens første dag har EØSU, udvalgets medlemmer samt det europæiske civilsamfund, som udvalget repræsenterer, stået sammen med Ukraine – ikke kun i ord, men i handling.

I en tid med voksende geopolitisk usikkerhed er de seneste udtalelser fra amerikanske repræsentanter, som drager NATO's kollektive forsvarsforpligtelse i tvivl, højst alarmerende. Europa kan ikke bare sidde på hænderne.

Ukraine kæmper ikke kun for sin egen overlevelse, men for hele det europæiske kontinents sikkerhed.

EØSU opfordrer EU's ledere til i den sammenhæng at styrke de europæiske sikkerheds- og forsvarskapabiliteter, omdefinere strategisk autonomi, forsvare multilateralismen og arbejde tættere sammen med FN, samtidig med at man indgår stærkere globale partnerskaber med demokratiske allierede uden for Europa.

Europa er nødt til at handle.

Vi kan ikke forblive passive. Autokrater og aggressorer vil udnytte enhver tøven.

Demokratier skal nu stå sammen og stå fast.

EØSU opfordrer EU til at styrke sin strategiske autonomi ved at forsvare både demokratiet og de grundlæggende rettigheder uden at vige fra Ukraines side. Nu er det tid til, at EU griber til strategisk geopolitisk handling.

Læs hele erklæringen her. (at)

Den vigtigste opgave for det nuværende polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union bliver at bevare sammenholdet i Europa, gøre fremskridt og træffe hurtige beslutninger

På sin plenarforsamling i februar afholdt EØSU en debat om det polske EU-formandskabs prioriteter med deltagelse af Magdalena Sobkowiak-Czarnecka, polsk understatssekretær med ansvar for Den Europæiske Union.

Magdalena Sobkowiak-Czarnecka henviste til EU's ydre sikkerhed og ikke mindst til angrebskrigen mod Ukraine. "Det er vores mål at holde fast i støtten til Ukraine og bevare enigheden i EU", sagde hun. Hun kom også ind på den 16. pakke af sanktioner mod Rusland, som var et af det polske formandskabs første positive resultater.

EØSU's formand, Oliver Röpke, understregede, at Polen overtog det roterende formandskab for EU i en tid præget af store udfordringer i form af geopolitiske spændinger og energikriser.

Han tilføjede: "Dagens debat har bekræftet, at stabilitet, modstandsdygtighed og sammenhold spiller en afgørende rolle, når vi skal forme Den Europæiske Unions fremtid. Det polske formandskabs prioriteter stemmer nøje overens med vores fælles ambitioner, navnlig med ønsket om at fremme en flerdimensionel tilgang til sikkerhed. I en tid med global usikkerhed er vi mere end nogensinde før fast besluttede på at yde en fælles indsats, der kan gøre en forskel".

Under mottoet "Sikkerhed, Europa!" vil det polske formandskab arbejde med syv sikkerhedsdimensioner, nemlig ekstern, intern, økonomisk, fødevarerelateret, energimæssig, sundhedsmæssig og informationsrelateret sikkerhed.

I de seneste måneder har samarbejdet mellem EØSU og det polske formandskab været stærkt og produktivt. Udvalget har udarbejdet 15 sonderende udtalelser, som allerede er vedtaget eller vil blive det i nær fremtid. (mp)

I lyset af de stadig større sikkerhedstrusler har Europa et presserende behov for en fælles strategi for finansiering af forsvaret. Som svar på en anmodning fra det kommende polske EU-formandskab har EØSU vedtaget en udtalelse, der opfordrer til resolut handling: øgede investeringer i moderne systemer, uddybet NATO-samarbejde og flere midler inden for EU's finansielle ramme.

Europas sikkerhedsrisici vokser og afslører dets afhængighed af eksterne forsvarsleverandører – 78 % af de 75 milliarder EUR, som EU-landene brugte på forsvarsindkøb i løbet af et år, gik til leverandører uden for EU. En styrkelse af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle base (EDTIB) er afgørende, hvis denne afhængighed skal reduceres.

"EU's mekanismer til finansiering af forsvaret skal revideres for at imødegå de aktuelle udfordringer", forklarer ordføreren for EØSU's udtalelse om Forsvarsfinansiering i EU, Marcin Nowacki. "De eksisterende budgetregler begrænser militærudgifterne, og selvom initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) og den europæiske fredsfacilitet (EPF) repræsenterer fremskridt, er de stadig utilstrækkelige til at imødegå omfanget af de nuværende trusler".

NATO-samarbejdet er afgørende for interoperabilitet og en fælles strategi. Fælles indkøb, cyber- og rumsikkerhedspartnerskaber og IRIS2-satellitprojektet vil øge modstandsdygtigheden. Forsvarsfinansieringen skal tilpasses EU's bredere prioriteter, uden at man går på kompromis med sociale og miljørelaterede mål. Strategiske investeringer, innovation og langsigtet planlægning er nøglen til at sikre Europas sikkerhed og selvstændighed. (tk)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har afholdt et forum på højt plan om kvinders rettigheder, hvor fremtrædende aktører samledes for at tale om presserende spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder og opstille vigtige prioriteter forud for det kommende møde i FN's Kvindekommission.

Budskabet fra EØSU's forum på højt plan om kvinders rettigheder var klart: Der er gjort fremskridt, men dette er ikke nok. Selv om EU har taget skridt til at beskytte kvinder og piger, truer strukturelle former for ulighed, kønsstereotyper og tilbageslag for kvinders rettigheder fortsat hårdt tilkæmpede sejre i Europa. Så længe der stadig findes strukturelle hindringer, vil kvinder kun i begrænset omfang kunne deltage fuldt ud i samfundet.

Forummet på højt plan, der blev afholdt den 26. februar i tilknytning til EØSU's plenarforsamling, samlede formanden for EØSU's ad hoc-gruppe om ligestilling, Sif Holst, EØSU's formand, Oliver Röpke, EU-kommissæren med ansvar for ligestilling, beredskab og krisestyring, Hadja Lahbib, samt Carlien Scheele, direktør for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Florence Raes, direktør for UN Women's Bruxelles-kontor, Ayşe Yürekli, EU-repræsentant i KAGIDER – kvindelige iværksættere i Tyrkiet, Mary Collins, generalsekretær for European Women's Lobby, og Cianán Russell, ledende politisk koordinator i ILGA Europa.

På forummet var der oprettet to dynamiske paneler, der behandlede presserende udfordringer vedrørende ligestilling mellem kønnene, som alle var knyttet til vigtige EØSU-udtalelser, der skulle vedtages på plenarforsamlingen. Eksperter, kvindesagsforkæmpere og politiske beslutningstagere mødtes for at udveksle viden, foreslå løsninger og styrke deres tilsagn om at fremme kvinders rettigheder i og uden for Europa.

Det første panel fokuserede på det kommende 69. møde i FN's Kvindekommission (UNCSW69), mens det andet panel især tog fat på vold mod kvinder og piger som et menneskerettighedsspørgsmål. På plenarforsamlingen blev der ligeledes vedtaget følgende to tilknyttede udtalelser efter forummet: EØSU's bidrag til EU's prioriteter ved det 69. møde i FN's Kvindekommission og Vold mod kvinder som et menneskerettighedsspørgsmål. (lm)

Ved den 69. samling i FN's Kvindekommission (CSW69) i New York bekræftede EØSU og Den Afrikanske Unions økonomiske, sociale og kulturelle råd (AU ECOSOCC) deres urokkelige engagement med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders stilling.

I anledning af det internationale samfunds markering af 30-årsjubilæet for vedtagelsen af Beijingerklæringen og det tilhørende handlingsprogram anerkender EØSU og AU ECOSOCC såvel de allerede opnåede fremskridt som de aktuelle udfordringer, der fortsat hindrer fuld ligestilling mellem kønnene.

De to parter fremhæver i deres anden fælles erklæring vigtige prioriteter såsom at øge antallet af kvinder i ledende stillinger ved hjælp af kønskvoter, sætte en stopper for kønsbaseret vold via internationale konventioner, slå bro over den kønsbestemte digitale kløft samt styrke kvinders økonomiske stilling.

I erklæringen opfordres der indtrængende til mere slagkraftige politikker vedrørende ulønnet omsorgsarbejde, til inddragelse af kvinder i fredsbestræbelser og til datadrevet politikudformning. Derudover fremhæves det globale samarbejde om at nedbryde systemiske uligheder og stå vagt om kvinders rettigheder. EØSU opfordrer også EU til at bekæmpe kønsbaseret vold, sikre ligestilling mellem kønnene og forsvare civilsamfundets rolle, når det gælder om at fremme ligestilling.

EØSU's formand, Oliver Röpke, sagde: "Markeringen af 30-årsjubilæet for Beijing-erklæringen bør være en anledning til at omsætte ord til handling. Ligestilling mellem kønnene er ikke et privilegium, men en grundlæggende rettighed, som det er vigtigt at sikre, hvis vi vil opnå bæredygtige og inkluderende samfund. EØSU står fast på sit engagement med hensyn til at nedbryde barrierer ved at sikre kvinder fuld deltagelse i beslutningstagningen og styrke deres økonomiske stilling. Nu er det på tide at se resolut handling fra regeringernes, institutionernes og civilsamfundets side – for lighed opnås kun, hvis nogen påtager sig ansvaret."

FN's Kvindekommission er det vigtigste internationale og mellemstatslige organ, som arbejder for ligestilling mellem kønnene. Det var anden gang, EØSU deltog i FN's største årlige samling om styrkelse af kvinders stilling. (tk)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende EU til at gennemføre en robust industristrategi, der forbedrer konkurrenceevnen, skaber kvalitetsjob og er i overensstemmelse med den grønne pagt. Hvis denne strategi skal lykkes, skal den overvåges nøje og tilpasses nye udfordringer.

"Europa står over for en alvorlig risiko for afindustrialisering. Industri og klimaindsats skal gå hånd i hånd", sagde Andrea Mone, ordfører for EØSU's udtalelse om Fremtiden for EU's industri i lyset af høje energipriser og omstillingsomkostninger, som blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar.

I udtalelsen understregede EØSU behovet for en stærk økonomisk og lovgivningsmæssig ramme med henblik på at håndtere høje energi- og råvarepriser, investeringsudfordringer i den grønne omstilling, infrastrukturmangler, mangel på færdigheder og svag intern efterspørgsel. En konkurrenceevnepolitik med fokus på investeringer og innovation er nøglen til at fremme social og territorial samhørighed.

EØSU's opfordring til hurtig handling kommer midt i en stigende bekymring for Europas økonomiske sikkerhed og eksterne afhængighed.  I en tid med voksende geopolitisk og handelsmæssig usikkerhed er der brug for en robust europæisk handelspolitik for at sikre industriel bæredygtighed trods asymmetriske dekarboniseringsmål, global overkapacitet og øgede handelsspændinger. Større selvstændighed når det gælder at sikre kritiske råstoffer er afgørende for at nå dette mål.

Øgede investeringer, som fremhævet i Draghirapporten, og forvaltningsreformer er afgørende. Et fælles indre marked, især inden for energi, vil styrke EU's økonomi. Ved at nedbringe regelbyrder, finjustere rammerne for elmarkedet og forbedre de finansielle værktøjer som f.eks. elkøbsaftaler kan man støtte industriens omstilling.

En retfærdig omstilling forudsætter en stærk social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger. Industripolitikken skal knytte an til uddannelses- og arbejdskraftstrategier og lægge vægt på forskning, innovation og opbygning af færdigheder. Investeringer i energiinfrastruktur, vedvarende energi og initiativer inden for cirkulær økonomi vil bidrage til at nå klimamålene.

EØSU vedtog også en supplerende udtalelse om Fremtiden for EU's energiintensive industrier, hvori udvalget foreslår skræddersyede løsninger for at sikre disse industriers bæredygtighed på lang sigt. Det er afgørende for EU's industrielle fremtid at tage fat på de specifikke udfordringer, de står over for. (ll)

Når EU udvider, skal man samtidig forholde sig til et væld af modstridende momsregler og administrative opgaver, der får omkostningerne til at stige. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står over for uforholdsmæssigt store regelbyrder, hvilket gør det sværere at opskalere og konkurrere. EØSU efterlyser hurtige reformer i to udtalelser, der blev vedtaget på udvalgets plenarforsamling, og som tager udgangspunkt i Letta- og Draghirapporterne. Blandt forslagene er harmoniserede finansielle bestemmelser, AI-baseret rapportering og en koordineret industripolitik.

"Det indre marked er grundstenen i Europas økonomiske velstand, men det er stadig mangelfuldt i vigtige sektorer som finans, energi og digitale tjenester", sagde EØSU's formand Oliver Röpke. "Debatten i dag viser, at der er presserende behov for reformer for at fjerne hindringer, styrke servicesektoren og sikre lige vilkår for virksomheder i hele EU".

Maria Luís Albuquerque, der er kommissær med ansvar for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen, bakkede op om efterlysningen: "Min vision for opsparings- og investeringsunionen er at sikre vores borgere velstand og vores virksomheder vækst ved at bringe dem sammen i et sikkert, konkurrencedygtigt, velreguleret og velkontrolleret miljø.

EØSU's udtalelser har kortlagt to kritiske udfordringer for konkurrenceevnen: fragmentering af det indre marked, hvilket blev fremhævet i Letta- og Draghirapporterne, og overdrevent bureaukrati, som især belaster SMV'er. Begge disse faktorer indskrænker innovation og økonomisk vækst.

Hvad er problemet?

Virksomheder i hele Europa overbebyrdes af komplekse og overlappende regler. Det er spild af tid og penge, bremser den grønne pagt og begrænser midcapselskabers adgang til finansiering. Det resulterer ydermere i frustrerede virksomheder, højere forbrugeromkostninger og svagere økonomisk vækst.

Ud over de reguleringsmæssige byrder står Europa over for mere alvorlige, strukturelle udfordringer, der underminerer konkurrenceevnen. Langsomme fremskridt i fuldførelsen af det indre marked, forskelle i digital infrastruktur og energiinfrastruktur og mangel på koordineret industripolitik begrænser EU's evne til at konkurrere på verdensplan. Mens andre økonomiske blokke handler hurtigt for at tiltrække investeringer og fremme innovation, risikerer Europa at sakke bagud.

Hvordan kan det løses?

At styrke konkurrenceevnen kræver en omfattende tilgang, hvor man fjerner hindringer i vigtige sektorer som finans og energi, fremskynder den digitale omstilling og sikrer, at SMV'er kan opskalere og konkurrere på lige vilkår.

EØSU foreslår i sine udtalelser at:

• forenkle lovgivningen uden at sænke de miljømæssige og sociale standarder
• oprette en fælles AI-drevet platform for at strømline SMV'ers og midcapselskabers rapportering, så det bliver hurtigere og lettere at overholde reglerne
• ensrette reglerne på tværs af sektorer for at skære ned på mængden af tilbagevendende administrative opgaver
• standardisere de finansielle bestemmelser i alle medlemsstaterne ved hjælp af en koordineret EU-industripolitik
• ændre CO₂-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) for et mere retfærdigt og mindre tungt system. (gb)

Den 6. marts, blot få dage inden Rådets drøftelser den 12. marts, var EØSU vært for en debat om Europa-Kommissionens aftale om ren industri. Politiske beslutningstagere, industriledere og civilsamfundet så nærmere på, om planen virkelig kan støtte EU's cleantech-sektor, energiintensive industrier og strategiske autonomi.

Med den geopolitiske ustabilitet og transatlantiske relationer under forandring er Europas behov for strategisk autonomi mere presserende end nogensinde. Aftalen om ren industri har til formål at fremskynde dekarbonisering og cirkularitet og samtidig øge den industrielle konkurrenceevne, og udgangspunktet er en sænkning af energipriserne. Gennemførligheden og finansieringen heraf er fortsat et spørgsmål, der skal besvares.

"Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem strategisk autonomi, konkurrenceevne eller den dobbelte omstilling. Alle industrisektorer er berørt og skal tilpasse sig i deres eget tempo, men med klare forpligtelser", sagde Pietro de Lotto, formand for EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), og beskrev udfordringen som en balancegang.

Kommissionen har understreget den geopolitiske nødvendighed af at blive energimæssigt uafhængig af Rusland, men Europas industrielle tilbagegang er en voksende bekymring. Både industriproduktionen og tilstrømningen af direkte udenlandske investeringer er faldet markant i de seneste to år.

Finansieringen bliver en stor udfordring. Hvis planens mål skal nås, kræver det samarbejde mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og industrien. Den Europæiske Investeringsbank har lovet 500 millioner euro i modgarantier og 1,5 milliarder euro til at forbedre energinettene, men de nationale regeringer skal mobilisere yderligere ressourcer.

De sociale konsekvenser af omstillingen er også et centralt spørgsmål, navnlig i energiintensive industrier, hvor der har været betydelige tab af arbejdspladser. Repræsentanter for civilsamfundet satte spørgsmålstegn ved, om en reduktion af energiafgifterne, som er et centralt forslag i aftalen, kan ske på bekostning af finansiering på uddannelses- og sundhedsområdet.

På trods af optimismen omkring de langsigtede mål for aftalen om ren industri udtrykte eksperter bekymring over dens evne til at løse kortsigtede udfordringer. Hastighed og forenkling er afgørende, da høje energiomkostninger og lovgivningsmæssige hindringer kan bremse udviklingen. Fragmenterede nationale politikker er fortsat en udfordring, og man risikerer med aftalen om ren industri at forpasse en afgørende mulighed for at tilpasse industripolitikken i hele Europa.

Teknologineutralitet er også et problem, og der er debat om den rette balance mellem vedvarende energi, brint og biobrændstoffer. Fokusset på vedvarende energi hilses velkommen, men der er brug for stærke forpligtelser for så vidt angår energieffektivitet. Vedvarende energi har allerede givet de europæiske forbrugere besparelser på 100 milliarder euro mellem 2021 og 2023, og det er en succes, som EU bør bygge videre på. (jh)

De europæiske landbrugere står over for stigende kriser, fra ekstremt vejr til ustabile markeder og illoyal konkurrence. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) advarer om, at de nuværende EU-politikker ikke beskytter landbrugerne, og opfordrer til hurtige reformer for at sikre indkomster, styrke forhandlingspositionen og sikre et bæredygtigt landbrug.

I en udtalelse på anmodning af det polske EU-formandskab opfordrer EØSU til et mere modstandsdygtigt landbrugssystem med landbrugerne i centrum.

"Landbruget er et ædelt erhverv med to hovedformål: at producere sikre fødevarer af høj kvalitet til at brødføde befolkningen og at bevare og forbedre miljøet. Alt, hvad vi beder om til gengæld, er en ærlig dagsløn for en ærlig arbejdsdag og respekt samt en rimelig pris for den mad, vi leverer", sagde Joe Healy, en af de tre ordførere for udtalelsen.

Den fælles landbrugspolitik er dårligt rustet til at håndtere nutidens udfordringer, mener EØSU. De finansielle værktøjer, som udvalget anbefaler til at støtte landbrugere, omfatter offentlig forsikring mod naturkatastrofer, konjunkturudlignende støtte og direkte betalinger. Investeringsfonde, som allerede anvendes i nogle EU-lande, kunne udgøre et ekstra sikkerhedsnet, finansieret kollektivt af landbrugere, industri, regionale regeringer og EU.

Da den fælles landbrugspolitik skal revideres efter 2027, anbefaler EØSU at genoprette dens budget, så det svarer til mindst 0,5 % af EU's BNP. Der er brug for strengere handelsregler for at sikre, at importerede produkter lever op til EU's miljø- og arbejdsstandarder.

En anden stor bekymring er salg til priser, der er lavere end omkostningerne – en praksis, der sætter landbrugerne under ekstremt økonomisk pres. EØSU opfordrer indtrængende EU's politiske beslutningstagere til nøje at overveje at forbyde køb til priser, der er lavere end omkostningerne, for at forhindre store detailhandlere i at presse landbrugere ud af deres forretning – med Spaniens lovgivning om fødevarekæden som model.

For at forbedre gennemsigtigheden og landbrugernes markedsstyrke foreslår EØSU et digitalt EU-center til overvågning af priser, omkostninger og overskud. Udvalget slår også til lyd for kollektive prisforhandlinger og øget støtte til kooperativer og producentorganisationer. Der er behov for større økonomisk uafhængighed og konkurrenceevne i hele EU's landbrug.

Selv om klimamålene er vigtige, kan landbrugerne ikke bære omkostningerne alene. En bæredygtighedsfond vil kunne hjælpe dem med at skifte til en grønnere praksis. I udtalelsen bliver der advaret om risikoen for kulstoflækage, hvor strenge EU-regler stiller lokale landbrugere dårligere end konkurrenter uden for EU.

EØSU understreger vigtigheden af at investere i udvikling af landdistrikterne, innovation og enklere regler for den fælles landbrugspolitik. Da landbrugerne er under stigende pres, er der ingen tvivl om, at det haster: EU's ledere må handle, før flere gårde forsvinder. (ks)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har udsendt nogle vigtige anbefalinger om det europæiske semester 2025 – efterårspakken, hvori der indtrængende opfordres til strategiske investeringer og stærkere samarbejde for at forbedre EU's modstandsdygtighed og konkurrenceevne.

EØSU fremsatte sine anbefalinger i en udtalelse, der blev vedtaget på plenarforsamlingen i februar, og hvori der lægges vægt på bæredygtighed, arbejdsmarkedsreformer og bedre tilpasning mellem nationale politikker og EU-politikker, samtidig med at udvalget opfordrede til større inddragelse af civilsamfundet.

EØSU beklagede fraværet af den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som er et vigtigt politisk dokument. Udvalget understregede behovet for, at EU's institutioner forbereder sig på geopolitiske risici, der kan påvirke handel, inflation og vækst.

EØSU gav udtryk for sin støtte til initiativet konkurrenceevnekompasset og opfordrede til investeringer i energisektoren og den digitale sektor, herunder en europæisk fond for strategiske investeringer. Derudover opfordrede udvalget til stærkere inddragelse af civilsamfundet, en pragmatisk gennemgang af genopretnings- og resiliensfaciliteten og øget samarbejde mellem medlemsstaterne for at forbedre de økonomiske politikker og produktiviteten. (tk)

Samhørighedspolitikken har længe været en af grundpillerne i europæisk integration, da den fremmer økonomisk, social og geografisk enhed i hele EU. Efterhånden som den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden efter 2027 tager form, er det vigtigt at modernisere samhørighedspolitikken for at øge effektiviteten og bæredygtigheden og styrke reaktionsevnen over for nye udfordringer.

I sin nyligt vedtagne udtalelse om Styrkelse af resultatorienteringen i samhørighedspolitikken efter 2027 understregede EØSU behovet for at anvende en resultatorienteret tilgang for at sikre, at samhørighedspolitikken fortsat leverer håndgribelige fordele, samtidig med at den reducerer uligheder og fremmer bæredygtig konkurrenceevne.

"Samhørighedspolitikken skal fortsat være EU's vigtigste instrument for regional udvikling. En resultatorienteret tilgang sikrer, at hver eneste euro, der gives ud, bidrager til økonomisk og social velfærd", sagde ordføreren for udtalelsen, David Sventek.

FFR 2028+ skal igennem en grundig revision for at kunne støtte den regionale udvikling, den grønne og den digitale omstilling samt den økonomiske konkurrenceevne. Med et investeringsbehov på mere end 750-800 mia. EUR om året er det meget vigtigt med en stærk EU-finansiering.

EØSU opfordrer til, at den finanspolitiske kapacitet fastholdes på 1,8 % af EU's BNP, og at finansieringen af samhørighedspolitikken øges. Vigtige prioriteter er blandt andet fælles forvaltning, skræddersyede regionalpolitikker, resultatbaseret finansiering og forenklede processer.

En resultatorienteret tilgang øger effektiviteten, men forudsætter bedre implementering og tilsyn. Ved at afbalancere konkurrenceevnen gennem sociale investeringer, styrke den tekniske støtte og sikre gennemsigtighed vil samhørighedspolitikken få større gennemslagskraft, fremme den økonomiske modstandskraft og mindske forskellene i Europa. (tk)

Turisme er et af omdrejningspunkterne i EU's økonomi og kan styrke Europas konkurrenceevne. Det er på tide at gentænke den måde, turismen fungerer på. Vi må ikke stille os tilfredse med bæredygtighed, men sigte efter regenerativ turisme – hvor rejsemålene ikke bare overlever, men også trives.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til at omstille sin turistsektor med fokus på bæredygtighed og regenerering for at sikre langsigtede økonomiske og miljømæssige afkast.

Turisme er stadig en vigtig søjle i EU's økonomi, især i de regioner, der er meget afhængige af branchen, og EØSU er fortaler for, at man intensiverer omstillingen til bæredygtig turisme og går over til regenerative turismestrategier som anført i udtalelsen Turisme i EU: bæredygtighed som drivkraft for konkurrenceevne på lang sigt.

"Vi er nødt til at sikre, at turismen er med til at puste nyt liv i Europas konkurrenceevne. Det er helt afgørende, da turisme er en så vigtig del af mange medlemsstaters og regioners BNP og værdikæder", sagde ordføreren for udtalelsen, Isabel Yglesias.

Hun fortalte endvidere, at udtalelsen bygger på Palmaerklæringen, der blev vedtaget under det spanske rådsformandskab i anden halvdel af 2023 og har skabt bred enighed om, hvordan man kan sikre, at bæredygtighed bliver omdrejningspunktet i fremtidens turisme.

For at nå dertil skal EU-institutionerne og de nationale, regionale og lokale myndigheder aktivt støtte sektoren i omstillingsprocessen, sikre løbende dialog med alle relevante interessenter og styrke den sociale dialog.

Selv om der er gjort meget på bæredygtighedsfronten inden for turisme, har rejseboomet efter pandemien lagt pres på mange populære rejsemål. Denne voldsomme stigning gør det vanskeligere for regionerne at skabe balance mellem økonomisk vækst og bæredygtig udvikling, samtidig med at de kæmper med mangel på arbejdskraft og et misforhold mellem jobudbuddet og arbejdstagernes kvalifikationer.

EØSU efterlyser derfor også et skift i retning af regenerativ turisme og opfordrer til, at dette inkluderes i den europæiske strategi for bæredygtig turisme, som Kommissionen vil fremlægge i de kommende måneder.

I modsætning til traditionel bæredygtig turisme, som har fokus på at mindske miljøskader, sigter regenerativ turisme mod at genoprette og forbedre den naturlige, sociale og økonomiske kapital. Denne fremsynede tilgang integrerer principper for cirkulær økonomi og søger at sætte et varigt positivt aftryk på rejsemål og lokalsamfund. (ll)

EU står ved en kritisk skillevej i udviklingen af AI. Selv om amerikanske virksomheder dominerer markedet for generativ AI (GenAI), der tegner sig for 80 % af de globale private investeringer, er Kina på hastig fremmarch. For at undersøge, hvordan man kan sikre, at EU forbliver konkurrencedygtig, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) i samarbejde med Centre for European Policy Studies (CEPS) offentliggjort en ny studie.

I studien, der er udarbejdet af EØSU's Sektion for det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT), og som regelmæssigt drøftes i EØSU's Observatorium for den digitale omstilling og det indre marked, undersøges hvilke vigtige muligheder, udfordringer og politiske foranstaltninger der er nødvendige for at forbedre Europas AI-landskab.

Vigtigste anbefalinger til EU:

• Flere investeringer i AI og computerkraft – EU skal investere mere i AI-infrastruktur for at fremme innovation
• Fokus på tre sektorer med stort potentiale – AI kan skabe vækst inden for bilindustrien, ren energi og uddannelse
• Fremme af open source-AI – Ved at tilskynde til udvikling af open source- AI-modeller kan man forbedre tilgængeligheden og konkurrencen
• Bedre integration af F&U-indsatsen i hele EU

Større indflydelse til civilsamfundet i forvaltningen af AI
I studien fremhæves civilsamfundsorganisationernes betydning for udformningen og forvaltningen af AI-politikker. For at øge inklusiviteten og fremme en etisk indførelse af AI fremsættes følgende anbefalinger i rapporten:

• Uddannelsesprogrammer for AI-færdigheder – Initiativer til uddannelse og social dialog for at give arbejdstagerne og offentligheden større indflydelse
• "Social by Design"-tilgang – Sikre, at udviklingen af AI er menneskecentreret og opfylder samfundets behov
• Øget finansiering til civilsamfundsorganisationer – Støtte til nonprofitorganisationer, der bygger bro over kløften mellem AI-teknologier og offentlighedens forståelse
• Etisk indførelse af AI – Prioritere pålidelige AI-systemer, der er i overensstemmelse med EU's værdier

Udnytte EØSU's potentiale i AI-politikken
EØSU har gode forudsætninger for at fremme en struktureret inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i AI-politikken. I studien anbefales det, at man slår til lyd for open source-AI og fremmer etisk innovation gennem offentlige udbud og finansieringsordninger, hvor EØSU fungerer som et centralt knudepunkt for samarbejde med civilsamfundsorganisationer og open source-fællesskaber og øger bevidstheden om AI's indvirkning på samfundet.

Studien omfatter ligeledes en standardiseret AI-ordliste, for at skabe et fælles sprog og sikre en effektiv kommunikation mellem politiske beslutningstagere, udviklere og brugere, hvilket er en forudsætning for ansvarlig udvikling, forvaltning og anvendelse af AI i alle sektorer.

Studien vil blive stillet til rådighed for centrale EU-institutioner og forventes at tjene som input i fremtidige AI-politikker. Studien kan læses i sin fulde længde her. (vk)