Af Nicolas Gros-Verheyde

ReArm Europe-planen blev fremlagt af Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og godkendt af de 27 medlemsstater på et ekstraordinært topmøde den 6. marts. Den indeholder fem hovedforslag, der bestemt er interessante, men som det også kunne være godt at diskutere yderligere.

Det første forslag omhandler fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten.

Kommissionen foreslår at aktivere stabilitets- og vækstpagtens undtagelsesklausul. På den måde vil medlemsstaterne kunne øge forsvarsudgifterne med 1,5 % af BNP, uden at de risikerer at indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. De forventede besparelser? "Tæt på 650 mia. EUR" over fire år. Europa er nødt til at "øge sine forsvarsudgifter betragteligt", siger Ursula von der Leyen.

Det andet forslag er et nyt låneinstrument til forsvarsformål.

Dette instrument vil have en værdi af 150 mia. EUR finansieret gennem lån fra EU-budgettet under et system, der svarer til instrumentet for makrofinansiel bistand. Formålet er at anvende det på prioriterede områder, hvor der er alvorlige mangler, dvs. luft- og missilforsvar (det tyske European Sky Shield initiative), artillerisystemer, missiler og ammunition, droner og antidronesystemer, strategiske katalysatorer, beskyttelse af kritisk infrastruktur (herunder i forhold til rummet), militær mobilitet, cyberspørgsmål, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

For at fremskynde processen foreslår Kommissionen at anvende traktatens artikel 122. Den anvendes kun under særlige omstændigheder og kræver blot, at medlemsstaterne når til enighed i Rådet, mens Europa-Parlamentet kun skal informeres. Dette er en omgåelse af den demokratiske proces, som man kan stille spørgsmålstegn ved. Planen om at styrke Europas forsvar blev godkendt på topmødet i Versailles i marts 2022 – dvs. for tre år siden! Man kan dårligt kalde det "hastende".

Det tredje forslag går ud på at gøre indhug i regionalfondene.

Kommissionen understreger, at Den Europæiske Union på kort sigt "kan gøre mere" med EU-budgettet ved at omfordele midler fra visse budgetposter. Kommissionen foreslår, at man giver medlemsstaterne mulighed for at "øge forsvarsudgifterne ved at anvende samhørighedspolitikkens programmer", og den ønsker at "fremme processen for frivillige overførsler til andre EU-fonde med et forsvarsmål".

Dette udgør en væsentlig nedskæring i den nuværende flerårige budgetplan (2021-2027). Spørgsmålet er, bør vi ofre den sociale eller regionale samhørighed for at styrke forsvaret? Det kan man diskutere.

Samtidig kunne der ske en yderligere mobilisering af STEP-platformen for strategiske teknologier ved at udvide den til alle teknologier i forsvarssektoren. En anden mulighed er ifølge Kommissionen at lempe eksisterende begrænsninger såsom konkurrenceregler eller regler om forfinansiering og samfinansiering.

Det fjerde forslag handler om EIB-lån.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og dens aktionærer (medlemsstaterne) har gentagne gange udtrykt deres modstand mod yderligere udlån til den rent militære sektor, idet de foretrak at låne til sektorer med dobbelte anvendelsesområder. Kommissionen insisterer derfor på at ændre EIB's politik.

Det femte forslag går ud på at mobilisere privat kapital.

Formålet er at give virksomheder i forsvarsindustrien "bedst mulig adgang til finansieringskapital", hvilket er en tilbagevendende udfordring for industrien. Denne idé bør medtages i meddelelsen om en opsparings- og investeringsunion